Jaloux, og er MEGET bange for at blive såret!!!! Tør ikk tage chancen, hvad gør jeg?

Hmm hvorfor skal kærligheden være så forbandet mærkelig.. hvorfor kan den ikk være nem og lige til at gå til uden tåre, uden alle de trælse ting, hvorfor skal man lige afprøves og se hvor stor ens kærlighed til hinanden er??!! Jeg sidder i en situation som jeg ikk selv kan sætte ord på, så hvis det her bliver noget som i ikk forstår, så bar glem det..!
har du nogensinde elsket en så højt at du ku græde ved tanken??!! folk tænker: ej dog ikk eller lign, og at der skal rigtig meget til før man kan komme ud for sådan noget.. men så tænk anderledes, har du nogensinde opgivet en mega dejlig og vidunderlig fyr, fordi du elskede ham så meget at du ikk kunne klare tanken om at du (måske) (måske ikk) kunne risikere at miste ham??! Det er forbandet hårdt, jeg er så bange for virkelig at lade mine følelser give frit løb også bar ja nyde livet, for tænk hvis jeg bliver såret lige pludselig?? jeg skal absolut tænke på: hvad hvis der sker det? hvad hvis han er sammen med en anden? hvorfor svare han mig ikk? nu er der gået 2 timer, nu er HAN sikkert sammen med en eller anden.. arhh det er udholdeligt..! jeg ved ikk rigtig hvor jeg vil hen med det her, men synes det er pisse uretfærdigt, at et mega godt forhold skal ødelægges pga. man skal have alle de negative tanker, pga. for mange svigt i ens barndom, ex kærester m.m.... hader det!!
Jeg har nu endelig fundet en mega sød og dejlig fyr, aldersforskellen er 6 år, og ja vi har det sku mega godt. Men jeg er mega bange for at han ikk er mig tro, jeg sidder hver aften og tænker alle mulige tanker.. og det er så udholdeligt..!! Han siger at hans mål med mig er virkelig at få mit til at stole på ham, og tro på ham når han siger at han ikk er sammen med andre.. Han er virkelig vidunderlig, og er så forelsket.. derfor jeg er så bange for at miste ham.. det her kan koste mig mit forhold til ham, så please giv mig et råd..? jeg skal til psykolog igen her. 29 april.. og der vil jeg nævne det for hende også..!
På forhånd tak..

hej jeg har selv været sygelig jaloux. det har faktisk ret meget at gøre med ens eget selvværd.
det med de mange svigt i barndommen, kender jeg også til, men man skal passe meget på med ikke at give barndommen alt skylden for, at man er som man er. hvad er du bange for? hvis din fyr virklig ville være dig utro, ja så kan du jo ikke gøre en sk.. ved det. derfor kan du da ligeså godt stole på ham indtil andet er bevist. slap af og tro på i har en fremtid sammen.
mange hilsner fra en der måtte vælge mellem at stole på "manden" eller han smuttede(vi har nu været sammen i 20 år)

Jeg har prøvet at miste min store kærlighed... Ikke bare min "store" kærlighed, men ham jeg mente var den eneste og absolut den éneste for mig!! I starten kunne jeg ikke fatte hvor heldig jeg var, over at have fundet denne fyr, (4 års forskel) Jeg ville ofre alle mine lemmer i hele kroppen for ham! Tanken... Den tanke om at han muligvis en dag skulle bryde med mig var så... Ufattelig smertefuld! En dag jeg var på vej hjem med bussen kom jeg til at tænke på det, og måtte af alle kræfter holder en flod af tårer tilbage. Da jeg kom hjem og fandte vejen op til mit værelse, kom vandfaldet... Det blev ved og ved! Selvf. skrev han så senere at han savnede mig og et smil og følelsen af glæde stømmede i gennem kroppen på mig! (Har aldrig fortalt ham at har grædt over ham) Jeg elskede ham! Han fik en lidenskab op i mig som... Ja... Ubeskriveligt! Simpelthen ubeskriveligt! :)
Men... Selvf. kunne jeg ikke holde på ham! Han var begyndt at blive mere fjern for mig, og når jeg prøvede at føre en samtale, svarede han bare kortfattet tilbage! Det irriterede mig rigtig meget, for jeg ville jo så gerne vide hvad der foregik oppe i hovedet på ham! ... Jeg elskede ham jo!
Jeg spurgte om der var noget galt, og han sagde at han havde tænkt meget over vores forhold, og han mente ikke at det kunne køre!
Hvad sker der??! Tænker man! Så snart at han var taget hjem, brød jeg ud som en vulkan! ALDRIG har jeg tudet så meget før! (Fik vejrtræknings problemer!) Det gjorde ondt, så forbandet ondt!! >:'(
Hvis han dog bare kunne se ind i mig, se hvad jeg følte, ord kunne jo ikke beskrive det! Hvis han vidste hvor mange smertefulde tårer man havde grædt! Havde ikke lyst til at leve!
Vi kom heller ikke sammen i mere end 5 mdr... (men de sidste var et helvede)
Kunne man bare hade ham for et eller andet han havde gjort mod én!
Det med ikke at få gengældt de uendelige følelser... Det laver et stort tomrum inde i en... Men man skylder sig selv at forsøge! Muligvis bliver man såret til livsgrænsen!
Men spørg dig selv; Hvad er et liv uden kærlighed?!
Jeg tror stadig på at der et sted ude i verden er den helt rigtige for mig :)
Håber at du en dag vil indse hvad du går glip af, ved at lukke kærligheden ude...
Held & Lykke!

Tak for svarene.. jeg burde vel bar give min følelser frit løb, og lade være med at tænke på hvis han er mig utro, ved at jeg altid vil have en del støtte omkring mig hvis det en dag skete!
På den anden jeg dør nok ikk helt hvis han er mig utro, bortset fra da min sidste kæreste gjorde det, gik jeg til psykolog i 2 måneder.. MEN.. I har virkelig givet mig et helt andet syn på kærlighed og alt det..
Takker<3<3

Kære "kærlighedsramte".
Jeg kan ikke sige andet end jeg kender din følelse 100 % og det får mig til tider til at vælge kærligheden fra. Følelser er en del af livet, som gør det dejligt at leve når de er gode og ekstremt hårdt, når de er dårlige. Det er et valg man må træffe når man indgår sammenvær med andre levende væsner - selv dyr.
For første gang stolede jeg så meget på en person, at jeg turde elske ham og jeg har aldrig været et sekund i tvivl om, at han aldrig ville være sammen med andre end mig. Det gav mig ro og jeg har alrig har det så godt i hele mit liv. Desværre sluttede lykken efter 3 år og jeg er nu tilbage til hvor jeg startede. Finder jeg nogensinde en person igen, som jeg tør stole på eller skal jeg igen være plaget af ikke at gribe kærligheden i frygt for at blive såret. Det er et valg man må træffe og det er et spørgsmål om at lære at stole på andre. Et spørgsmål om tillid mellem mand og kvinde osv. Min ekskæreste droppede mig fordi han var jaloux og stak af for ikke at blive såret. Det var umuligt for mig at forklare ham, at jeg elskede ham mere end noget andet. Det blev en ond cirkel og nu er jeg den der er mest såret. Han nåede at stikke af fra smerten. Udsæt aldrig din kæreste for jalouxi og stol på ham hvis du tør. Ellers er han ikke den rette for dig. Mærk de tegn han giver dig og sig til dig selv: Jeg er den dejligste i hans verden - det er mig der gør ham glad. Det er sådan han føler og hvis ikke er det ikke ham du skal være sammen med.
Kærlig hilsen "en kærlighedsramt"

Flot skrevet.

I jalousi findes mere egenkærlighed end kærlighed.
Francois De La Rochefoucauld

Jeg kan godt forstå dig... Jeg kan forstå dig så inderligt.
Jeg er selv en kvinde i et langvarigt forhold. Vi har det utrolig godt sammen - når vi er sammen! Når jeg ikke er sammen med ham... Ja, jeg bliver ikke jaloux på "Åhhh, nej - han er sammen med en anden pige nu!"-måden, men jeg bliver bare ked af, at vi ikke er sammen... Hvorfor skal han have det sjovt uden mig?
Men det er ikke sådan, så det ødelægger forholdet - det håber jeg da ihvertfald ikke.
Jeg vil bare gerne ændre på det her, men... Hvordan?! Synes, at jeg har prøvet så meget, men intet virker... HJÆLP!

Jeg oplevede noget mærkeligt med min x kæreste!
Hun vidste hvad hun ville frem i livet, jeg var på bar bund. Hun vidste hun skulle flytte til en anden by. Jeg gav hende absolut alt alt alt kærlighed man kunne give, også selvom hun ikke fortjente det nogen gange! Jeg tror hun var MEGET bange for at miste mig, og at jeg gik fra hende!
Det underlige var at hun BEVIDST lod mig i stikken. Langsomt skubbede hun mig væk, og alt hvad jeg kæmpede for vi skulle lave sammen blev ikke til noget. Jeg fik ikke mere lov at elske hende🙁:(🙁:(🙁hvilket er den bedste grund til at slå op. Hun slog så op et par måneder efter at vi ikke kunne ses mere hver dag. Hun græd når vi snakkede om det, osv og hvis jeg bare nævnte at vi blev nødt til at tale sammen, gik det helt galt for hende! Hun kan ikke bestemme sig, og det er som om det er med vilje at hun vil have at jeg skal indrømme at jeg ikke vil miste hende. at jeg stadig elskede hende. Ikke før DER kunne hun sige farvel til mig.
Jeg kender ikke konklusionen på alt dette, men en ting er sikkert. Det var hende der altid ville være sammen med mig, hende der scorede mig, hende der sagde ordene at hun elskede mig første gang, hende der altid var uendelig bange for at miste mig. Jeg ved heldigvis, at hun mistede noget af det bedste hun kunne få!
kærligheden er vildt svær🙁jeg tør den ikke selv mere. buhu buhu buhu

Jeg skal til min psykolog her på fredag, glæder mig til og få snakket om det!! Hun hjalp mig før og det gik rigtig godt..! så håber på det samme denne gang.. tusind tak for svarene.. anede ikk hvor meget det hjalp at snakke med andre om sådan noget, men dejligt og vide at man ikke er den eneste der sidder med så træls et problem og at man har andre at støtte til...! tusinde tak!!

mon man kommer ud af det her jalousi halløj??!!
Jeg har selv søgt psykolog, havde det os inden jeg kendte min nuværende kæreste pga. en anden eks kæreste og noget i min barndom, men har nu behov for at snakke med hende igen, inden jeg ødelægger et mega godt forhold (når vi er sammen) fuldstændig ad..!!

Jeg var i et forhold med en 3 år yngre mand i 4 år. Han var simpelthen så sjov, impulsiv, lækker god i sengen høj og flot MANDEN i mine drømme. Men hans venner og mine veninder syntes ikke om os sammen. De satte hele tiden rygter igang om os, og jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger at jeg har grædt 10 spande over os.Jeg blev sindsyg jaloux fordi jeg syntes alle ville ha ham, og han hørte også rygter om at jeg var ham utro, så han var også sindsyg jaloux. Vi var hinanden tro i 3 1/2 år, men var begge så udslidte og vores forhold, at vi var begge utro til sidst .. og sluttede. Alle var glade. Jeg fandt en ny blev gravid, men var aldrig lige forelsket som tidligere. Vi gik fra hinanden efter 3 år. Og jeg tænker stadig på min førstenævnte ex og snakker stadig nogengange sammen... Vi elsker stadig hinanden, men vi tør ikke prøve igen, da jeg nu har et barn og han har haft så mange i mellemtiden.
Det har altid været mig der har gået ud af forholdene, fordi jeg vil ikke blive forladt...hellere forlade og græde over den dumme beslutning jeg selv har taget, end at blive forladt.
Lorte kærlighed... den er det sødeste og det allerværste på én gang. Men jeg savner den HELT vildt.

Ja, jeg har prøvet at elske så det gør ondt og det gør jeg stadig..

Min kæreste og jeg har været sammen i ca. 1½ år og jeg får en uro i kroppen hver gang han skal i byen sammen med gutterne eller rettere en bestemt kamarat, fordi jeg føler at han bliver en helt anden når han er sammen med ham.. Jeg kan ikke sidde stille et minut.. førhen kunne jeg ikke lade være at ringe til ham når han var i byen, hvilket resulterede i at han tilsidst ikke tog telefonen og så blev jeg MEGA bange.. Min uro gik også på at, jeg var bange for at han skulle være utro.. Al denne uro fra min side tror jeg var skyld i at han en dag var mig utro, for som han sagde, da han fortalte mig det: "så kunne han jo lige så godt det, når det alligevel var det jeg troede når han kom hjem". Men ligesom en god spiral fortsætter så gør en ond det også. Efter dette var jeg virkelig helt ødelagt og tuede i flere dage. Vi snakkede meget om det og vi har valgt at fortsætte sammen og det hele kører meget bedre nu, men det har givet mig en tanke stiller og jeg prøver virkelig at lade være med at have mistro til ham - dog er det svært når han er på bytur med den kamerat som var med den aften. Og jeg har stadig den uro i kroppen når han ikke er hjemme, men jeg er blevet bedre til at styre den.. Og i og med at jeg ikke længere tuder og skaber mig er han også blevet mere åben for at jeg evt. kan komme med og hvis det skulle ske at jeg ringede en aften når han er i byen, så tager han telefonen..(for det meste)

Så det med den "positive spiral" fungerer virkelig, men det har været hårdt at komme der til, for jeg har måttet arbejde meget med mig selv.. Desuden har min kæreste også villet at vi skulle ha' det til at fungere så han har også gjordt meget for at få mig til at forstå at det er mig han elsker og at hans lille sidespring var et resultat af de frustrationer der var mellem os på det tidspunkt..
Det gør stadig ondt at Elske, men smerten er blevet mere udholdelig.. Og jeg har fundet ud af min egen værdi og ved at jeg ikke ville finde mig i utroskab igen!
Jeg håber du finder din måde at håndtere dine følelser på, for de er ikke forkerte, men lyt til dem, sæt ord på dem, så kan det blive lettere både for din kæreste og dig at vide hvad der eksempelvis gør dig bange osv.. Held og lykke!!

Jeg forstår godt hvad du mener! Har selv - endelig - fået fat på en som jeg virkelig holder af! Men har svært ved at "give slip" og bare nyde det... Er bange for at blive såret! Er bange for han ikke føler det samme som jeg, og at jeg så bliver såret... Og det er jo virkelig latterlig... Hvofor ikke bare nyde det - ihvertfald så længe det er... For klart ødelægger man mere end man ´gavner ved at have det på den her måde... Men må prøve at snakke om det.. Være lidt fornuftig, og tro på at det kan holde... Og så endelig huske på at det der ikke knækker én, gør én stærkere... Det skal nok gå! Op med hovedet! Knus

Det er okay at være bange...
Hvis han siger at han elsker dig og ikke er sammen med en anden, så taler han sandt!!
Det er dig der udgør et problem, hvis du prøvede at tro på ham og bare gav følelserne frit løb, ville alting jo ordne sig...
I sidste ende kan i jo flytte sammen, så har du ham hos dig hver aften!!
Kærligheden er så forbandet besværlig fordi vi gør den besværlig...
Hvis han var dig utro, så tænk på at så er han ikke den rette for dig, selvom han er så vidunderlig...
Bare elsk ham og lad være at tænke på andet!!!!!

Vil meget gerne høre hvordan det går med dig fremover... Op med humøret..:o)

Det er helt rigtig! Nyd det nu... Det er det eneste man kan, alt andet er vi ikke herre over! Hvis vi giver det bedst af os slev, kan vi ikke gøe mere...

Ja, forlod min fyr pga min mor. Fortrydt det lige siden. Snart et år siden og stadig savner jeg ham. Først nu er jeg begyndt at acceptere at komme videre. Tager mere ud og ser mennesker nu. (dejligt).
Men har grædt mange tårer. Mange.
Lev livet. <- kan blot kun sige det.

Ved at tage de råd som "kvinde der har lært på d.." har skrevet til efterretning. Jeg synes det er de bedste tanker og erkendelse og vejledning jeg har læst indenfor dette problem med jalousi!
PS: jeg selv har af en eller anden grund svært ved at blive jaloux, men det er ikke fordi jeg ikke kan elske, tværtimod har kærligheden ofte ramt mig hårdt!

hmm, jeg forstår ikke helt - hvad har din oplevelse med jalousi at gøre?

er det emnet? hmmm, men anyway, det da super fedt at du er begyndt at møde nye mennesker🙂;) held&lykke

det , det har i højt grad noget at gøre med ens selvhværd. Vi bliver det selvfølgelit fordi, at vi ikke tror nok på os selv. Og der skal ikke meget til før vi opfatter andre piger som, riveler fordi vi
måske mener at, de kan mere eller er smukker osv... Det er den syge system, mode, reklamer, medierne i stor grad! som har formet vores psyke til den den er i dag... Det gå mest ud over de svage🙁man må lære at lukke af for alle de usunde signaler, og lære at live som et frit menneske. Så spare du også de penge!

Jeg synes bare, at det er lidt voldsomt... Man må da kunne løse det på en anden måde... Jeg er sikker på, at det er en god ide til nogen, men jeg så slemt er mit problem vist heller ikke - håber jeg da!
Er der ingen, der har nogle ideer?

hvad med at se at forblive en fuld voksen KVINDE!!:-)
så....er der måske et håb for dig....

at nævne det for psykologen, fordi der er intet der kan ødelægge et forhold, så kraftigt som uretfærdig jalousi,,,, men tag det roligt, min ven, du er ikke den første der er unødvendig( og jeg håber da at det er unødvendigt)jaloux, og du skal helt sikkert også nok komme videre med det, for du har jo erkendt problemmet,, så pøj pøj,,,

Hvis nogen af jer som har skrevet på mit indlæg, læser det ind imellem, kan jeg så sige at jeg brød totalt sammen herhjemme ved mig selv igår, og jeg tog en lang snak med min moster om diverse ting, og sagde til hende som det var, at jeg var bange for at miste ham, for han var den første som jeg i lang tid følte mig tryg ved, holdte af og elskede ubeskriveligt, så hun spurgte mig om hun skulle ringe og forklare ham hvorfor jeg ikke havde det så godt for tiden,(pga. det med at stole på folk) (samtidig med det havde jeg udspurgt ham om en pige, som var begyndt at arbejde der hvor han selv arbejder, og han kunne godt regne ud hvorfor jeg spurgte), men anyway, min moster ringede og forklarede ham det, de snakkede frem og tilbage, og til sidst ´gav min moster mig telefonen, og han slog op (over telefonen som han lovet mig han IKK vil gøre, troede han var voksen nok til at mødes, han er 23.. men alder har vist ikk noget med det at gøre i den sidste ende, men ja han slog op.. og jeg har lagt og tudet hele dagen..! kan kun takke mig selv for hans beslutning for jeg kunne bare lette røven og stole noget mere på ham, men sådan skulle det ikke gå..!
fortryder os at jeg lod min moster ringe, det gjorde det hele meget værre, og jeg kunne stadig have haft kæreste på, hvis jeg bar havde holdt min kæft igår---!! TILGIVER SERIØST ALDRIG MIG SELV!!
Så jeg går og små græder, det skal man have lov til i nogle dage, efter sådan et brud..
Mvh.. Anonym

ja selvfølgelig skal man det,,,,
men sidder også med en følelse af at der da må have været noget andet galt også... Jeg mener,,,, at han slår op, fordi du er ærlig og lægger sagen på bordet,, det må altså være den værste undskyldning nogen sinde....... Jeg mener at når man er ærlig omkring sin jaouxsi, (som altså er altødelæggende), så fortjener man også en chance for at lave det om,, og det har han ikke givet dig...... men tøv ej, min ven, du skal nok komme dig over ham, og du skal nok opleve kærligheden igen, og du skal også tilgive dig selv, for der er intet i vejen med at være menneske,,
, knus rie

Jo det vil jeg nok sige at han har, for allerede da vi begyndte og komme sammen, fortalte jeg ham hvor svært jeg havde det med og stole på andre, specielt fyre, osv.. jeg fortalte ham at det ku have noget med min barndom og gøre, plus en tidligere kæreste, det forstod han godt.. Så gik der 2 uger, og vi havde kommet sammen i ca. 1½ måned, og vi snakkede om mig og ham og om det var blevet bedre mht og stole på ham(jeg er jo 17, han 23 og han er i den aldersgruppe hvor beskeder og mobil ik er det første man tænker på, hvor jeg derimod godt kan lide og skrive beskeder med min kæreste om aften, men sommetider gik der 5 timer før han svarede, også ringede han os kun for det meste), så mht og stole på ham blev ikke bedre.. Derfor sys han nu at han havde fået nok, og han sys han havde givet mig nok chancer.. derfor slog han op (men denne side af det hele hørte du jo ikke..) og alligevel sys jeg nok du kan have en point i det hele, men ja sket er sket, jeg må bare prøve og glemme ham lige så stille.. men TUSIND tak for dine svar..
Mvh...

Tak for din åbenbaring.
Har siddet og læst alle svar for at få råd og vejledning. Men dit svar/indlæg var noget andet og positivt. Det var lige det jeg sad og manglede. Selvfølgelig skal man give for at kunne få noget igen. men er det forsent at nå at ændre ting til det positive hvis kæresten har oplevet at man allerede er blevet ubegrundet sur, jaloux pga. usikkerhed.
Normalt føler jeg selv at jeg ikke har dårligt selvværd.