Farlige rottweilere

Folk tager ofte disse hunde i forsvar og siger at det er opdragelsen og ejeren der afgør om den bliver farlig.
Men det ændrer bare ikke det faktum at det meget ofte er rottweilere der er involveret i hundeulykker. Der har været to sager i England, den ene med dødelig udgang, i den anden måtte offeret syes med over 200 sting. I begge tilfælde var det små børn
http://www.aftonbladet.se/vss/nyheter/story/0,2789,897437,00.html
Er der bare for mange brian'er der har rotweilere eller er racen bare farlig?

at såfremt hunden hverken er fysisk eller mentalt syg, vil det altid være ejeren der er ansvarlig for dyrets adfærd og dermed evt. bid.
Mange - og her udelukker jeg Brian typer - køber et skravl af en hvalp, enten af medlidenhed eller fordi hvalpen er billigere end resten af kuldet, hvilket ofte medfører problemer og dermed uhensigtsmæssig adfærd hos hunden, når den bliver voksen.

og det er det forsi at hunden netop har mere temprament end mange andre racer. Den går "hårdere til værks" end end Labrador feks. Tilgengæld er det Labrador Retrieveren der står for de fleste bidepisoder. Den er bare ikke så "dedikeret" som en Rottweiler når den bider fra sig.
Derfor er det meget vigtigt at ejeren er klar over hvilket ansvar det er, at have en hund med temprament.
Må give dig ret i, at der er aaaalt for mange Brian´er der har Rottweilere og andre "otensforlænger" hunderacer. Det er meget trist, for de kan ofte ikke styre dem ordentligt

man må aldrig lade en hund og et lille barn være alene sammen,alle hunde er uberegnelige,store hunde bør have mundkurv på.

men det skyldes nok mediedækningen (avisen skal jo ud)Ifgl statistikkerne herhjemme er den "mest bidende hund" en golden retriever.
Hvem havde forestillet sig det?

og så har jeg iøvrigt været "mor" til en fuldstændig uproblematisk rottweiler. Dårligere vagthund har jeg aldrig haft, for hans selskabssyge kom før alt andet.
Jeg har vist tidligere nævnt, at han var bange for høns.

Mine hunde har været alene med min datter fra den dag jeg kom med hende hjem fra hospitalet - det værste der skete var, at de krøb ind i barnevognen for at ligge sammen med hende.
Da hun blev større og ville ned at købe slik eller andet og det var mørkt, fik hun altid een hund med sig - og tro mig, hun havde hele fortorvet for sig selv.

Det faktum at hunden oprindeligt er et rovdyr, gør at ALLE hunde vil kunne finde på at angribe hvis de ikke er ordentligt opdraget. Den dårlige medie omtale af Rottweileren og dens størrelse gør at folk ser den som en "farlig" hund, men som en anden rigtig nok har skrevet er Golden Retriveren herhjemme den mest bidende. Jeg har haft en dejlig Golden Retriver og har nu en super Samojed og en Sibirien Husky begge super kærlige, men når man vælger hund, skal man altså være parat til at tage opdragelsen seriøst, så slap vi for mange af de ulykkelige historier om hundebid. Så HUNDEEJERE TAG ANSVAR!!!

faktisk så var min mor rigtig snedig da hun fik min storebror. De havde en labrador dengang, men en med et mere iltert temperament end Labradorer normalt har. Hver gang hun ammede min bror, så fik hunden kiks og klap og kæl og blev aldrig "nr 2", så det endte med at hunden elskede min bror og passede på ham hvorend han stod og gik. Ligeledes hændte det da jeg blev født. Min mor overvejede også at give min storebror kiks sammen med hunden, men han tog det faktisk meget pænt uden

Det er noget af en farlig indstilling du har.
Uanset hvor sød og kærlig hunden er, må den aldrig være alene med et barn.
Selv den sødeste hund, kan få lyst til at prøve krafter engang imellem. Et barn er et nemt offer.
At din datter går tur med hunden, og har hele fortorvet for sig selv, som du så stolt udtrykker det, er ikke særlig smart.
Hunden vil evt. forsvare pigen så kraftigt, at den vil springe på uskyldige mennesker, der nærmer sig. Når en hund først tænder af, skelner den ikke på, hvem der kommer til skade. Din datter kunne nemt havne i skytset.
Glem aldrig at hunden er et rovdyr.
Jeg har selv den sødeste schæfer, der er meget glad for børn. Alligevel lader jeg hende aldrig være alene med børn. Uanset hvad folk tror om deres hund, kan man aldrig stole på den 100%.
Jeg husker en episode, da jeg var barn.
Der havde vi også en schæferhund. Den var meget kærlig og lydig. Den rendte altid rundt med os børn, og legede. En dag jeg kom hjem fra skole, havde min søster låst sig inde på badeværelset.
Hun havde siddet og set fjernsyn i stuen, da hunden pludselig kommer hen til hende, og knurrer og rejser børster. Der havde ingen episode været forinden. Hunden havde bare benyttet sig af, at den nu var helt alene, med en af børnene (hvad den ellers ofte havde været) Og ville nu prøve krafter med hende, og måske komme længere op af rangstien. Ingen havde nogensinde forestillet sig, at denne venlige, opdragne hund, kunne finde på det. Men det kunne den, for i dens gener var den stadig et rovdyr.

Jeg har været til et foredrag med den kendte hundepsykolog Mads Jørgensen, som nok er den mest respekterede hundepsykolog blandt dyrlæger og folk i hundeverdenen.
Han fortalte netop om misforståelsen omkring, at problemhunde bare er opdraget forkert, eller ingen opdragelse har fået.
Jeg har tilladt mig, at kopiere noget han har skrevet. :
Inden for hundeverdenen er det en vidt udbredt og alment accepteret kendsgerning, at har man problemer med hunden, er det virkelig ens egen skyld. Ligeså udbredt og accepteret påstanden er, ligeså forkert er den også. Selvfølgelig kan man opdrage sin hund så skrupforkert, at det giver anledning til problemer, men langt den største del af de problemer vi ser i praksis, skyldes basalt set ikke forkert opdragelse.
Langt de fleste klienter har tacklet opdragelsen af hunden ud fra ganske almindelig og anderkendte opdragelsesprincipper, mange har haft adskillige hunde før uden problmer, og de fleste står totalt uforstående overfor, hvad der kan have påvirket hunden til at have den problematiske adfærd.
Hvad er så forklaringen?
Når så mange almindelige, velfungerende mennesker oplever problemer med hundene (iflg. KVL aflives årligt 16.000 hunde i Danmark p.g.a. af adfærdsproblemer), må der ligge en forklaring et andet sted.
En meget væsentlig forklaring må ligge i hundens genetiske disposition. Med andre ord: nogle hunde fødes med en stærkere tendens til at blive problemhunde end andre. Dette underbygges af hvalpetests, hvor man nu, med stor sandsynlighed, kan forudsige f.eks. alene-hjemme problemer.
Også andre problemer, eksemplevis dominans-problemer (hunden bliver "aggressiv" over for familien), kan forudsiges. Når disse tendenser kan ses hos 6 uger gamle hvalpe, er det ikke fordi, der er noget galt med hvalpene. Det skyldes snarere ganske naturlige forhold i hundeverdenen, hvor naturen prøver at foruddisponere hvalpene til en sandsynlig fremtidig tilværelse.
Er man så løbet ind i en hvalp, der prædisponeret for eksemplevis alene-hjemme problemer, nytter det ikke noget, at man prøver at tackel problemet på normal opdragelsesvis. Det kræver speciel viden og stort erfaringsgrundlag at kunne gå ind og se, hvor skoen trykker. Meget ofte vil en behandligsplan umiddelbart stride imod "almindelig sund fornuft".
Selv et langt livs erfaringer med "normale" hunde vil langtfra altid være tilstrækkeligt til at tackle en problemhund.

- kun almindelig sund fornuft.
Jeg vil dog fortsat hævde at det beror på ejeren, hvordan hunden kommer til at udarte sig.
Hvis man køber en hund hos en seriøs opdrætter og hvalpene er mentalt testede, vil man straks (som det også fremgår af dit indlæg) kunne se hvem der er født overhund og hvem der er født underhund.
Sker det, at en overhund bliver solgt til et menneske der er konfliktsky, et menneske der vil undvige enhver form for uenighed/konfrontation, vil dette ofte medføre problemer.
Det vigtigste for en hvalpekøber er at matche køberens mentalitet og hundens - derfor gør mange seriøse opdrættere sig umage med at få hvalpekøberne til at besøge dem mere end een gang, så de kan vurdere et match mellem menneske og hund.
Noget andet er, at mindre seriøse opdrættere, især "baggårds opdrættere" blæser på denne matchmaking og sælger revl og krat til Gud og hvermand.
Det er lige her de fleste adfærdskonflikter opstår.
For hundenes skyld og for kommende og nuværende ejeres skyld ville jeg ønske at man som hvalpekøber købte hunden med hjernen og ikke med hjertet; det kan virke som en hård påstand, men viser sig altid at være den bedste løsning for alle parter.

men når jeg fortæller dig at det at have hund handler ikke kun om at opdrage hunden men også evt. børn, er det et faktum som du sikkert vælger at overse.
Min datter lærte alle hundekommandoer ligeså snart hun kunne tale. Selv min alfa-han vidste udmærket godt at hendes kommandoer var lige så gode som mine - og det var min opgave at forklare ham det.
Stolt over at min datter havde fortorvet for sig selv? - ikke stolt, men glad for at kunne have givet hende den sikkerhed.
Det, jeg gerne vil sige er: det er ikke nok med at tro at opdrager man hunden, så går alting godt.
Nej, det handler lige så meget om at opdrage børn + evt. familie til at omgås dyret.
Det er dog klart, at har man den holdning at hundene er dræbermaskiner og farlige rovdyr, så burde man slet ikke have hund.
Hunde er hunde og mennesker er mennesker - og med den forskel in mente kan en god, opbyggelig og fredelig sameksistens lade sig gøre.

...over hundbid, må man først korrigere for en masse faktorer. Bl.a. udbredthed af racen(jo flere der er, jo oftere risikerer de at bide), farlighed af bidet(ikke mange der kommer på skadestuen efter bid af en Chihuahua eller bliver skambidt af en) og hundenes type (fx vagthunde/politihunde skal jo bide). Endelig er der jo også ejerens type, det kan også påvirke selv den bedste hund i negativ retning.
Jeg ved ikke om, der er flere Rottweilere end der er fx er Chihuahuaer der bider. Men når en Rottweiler bider så er det en stor sag, der kan ende grueligt galt pga af hundens størrelse og kæbekraft. Hunde bider forskelligt alt efter race, nogle snapper kun, andre bider fast og slipper ikke igen, nogle tredie rusker, nogler fjerde flænser osv. Det ligger jo i deres gener, hvordan de gør og for en stor dels vedkommende har det været et mål i avlen.
I dag vil vi gerne vælge hund som vi vælger tøj; Den/det skal passe til interiøret og de signaler vi vil sende: Desværre glemmer folk så at se på om racens karakteristika passer til deres øvrige behov/det de kan tilbyde en hund.
Når man anskaffer hund er det også vigtigt at se på om man vælger den rette hvalp i kuldet i forhold til familien. På den måde kan mange problemhunde undgås. Det nytter fx ikke noget at en lille forsigtig dame vælger en alfa-han. Hun vil aldrig få en førerrolle i forhold til sådan en. Man skal ikke kun vælge hvalp udfra den der ser sødest ud eller kommer først hen til en.
Bla, bla, bla... jeg kunne forsætte itimevis, men skal spare dig for resten*gg* ...mee

for du har helt ret i dine betragtninger.

men almindelige hunde mennesker, kan ikke teste en hvalp, på sikker vis.
Der skal en ekspert til. Og hvor mange betaler så lige for, at få sådan én med ud,når hvalpen skal købes.?

dem er der jo også mange flere af. Men alligevel synes jeg sjældent at man hører om at golden retriewere skambider folk lige så vildt som rottweilere gør.
Der findes da velopdragne rottweilere, men personlig kender jeg også et par stykker som jeg overhovedet ikke føler mig tryg ved. Mit indtryk er at det er en hun der let bliver ustabil.

Du kan aldrig nogensinde få et barn til, at udøve den form for respekt, som en hund skal have.
Hunden vil altid kunne fornemme, at det er et barn og én med mindre autoritet end en voksen.
Hvorfor tror du, at dansk hundekennels instruktører og andre hunde instruktører, altid påpeger, at hunde og børn aldrig må være alene.?
Nok fordi deres forstand går lidt over din, og de har set hvor galt det kan gå, når sløsede mennesker som dig, ikke tænker sig om.

for folk at anskaffe sig de potentielt farlige racer som kræver kyndig opdragelse. En førstegangskøber burde måske ikke anskaffe sig en rotweiler eller kamphund. Det skulle en brian-type som vil bruge den som potensforlænger heller ikke - han kan få en chiahuahua eller en papillon.
Der skulle desuden også være mere kontrol/selvkontrol inden for hundeavlerbranchen, så man kommer de useriøse opdrættere til livs, som kun går efter hurtig profit.

Så vil jeg da lige tilføje at jeg selv har en "genbrugshund". Han er balanding af Labrador og collie. Fik ham da han var 1 år og opgivet af både ejer og "eksperter". I dag er han en dejlig voksen hund med masser af tillid til og respekt for sin familie. Han er kærlig, lydig og opmærksom - hvad mere kan man forlange af en hund?
Da jeg fik ham var han helt umulig, gøede konstant, ødelagde ting, bed i fingre, snor og tøj, hoppede op, stak af, lød ikke sit navn, rendte rundt i cirkler osv. Så jeg er meget glad for det resultat vi har opnået og tror at der ligger en potientiel god hund i de fleste hunde, når bare man når at finde det inden det er for sent. ...mee

en mental test er noget alle seriøse kenneler har på alle deres hvalpe.
Det er med i hvalpens pris, ligesom ormekure, vaccinationer, m.v.

og de fleste seriøse opdrættere vil sjældent sælge en rottweiler til en 1. gangs hvalpekøber, medmindre pågældende har erfaring med denne type hund andetsteds fra.
Det, med at komme de useriøse opdrættere til livs er en svær opgave.
Sålænge folk vil spare 500 kr. på en hundehvalp, bliver der ved med at være useriøse folk til.
Hvis alle hvalpekøbere gik efter sunde og raske hunde og ville betale den pris, som en sådan hvalp koster, ville verden (hundemæssigt) se anderledes ud.

med mere "kontrol" med hvem der køber hvilken hund. Synes godtnok ordet "Briantyper" efterhånden er lidt plat, men ved godt hvad du mener. Mine hunde er registreret i Dansk Hunderegister, men det er jo desværre ikke ved lov. Mange hunde ville få et bedre liv, hvis der var mere kontrol. Men hvordan får vi det iværksat???

med at presse Dansk Kennelklub til at føre en strengere kontrol med opdrætterne.
Det kan måske være een måde at gøre det på.

Det er en rigtig god ide at presse Dansk Kennelklub til mere opsyn med hvem der køber hvilken race, men tror du det er nok?????Det er selvfølgelig altid en start. Mange gange tror jeg nu også at folk er "bange" for Rotweileren pgr.a dens størrelse. Ligesom jeg kan mærke at mange mennesker rykker sig, når jeg går tur med mine ( Samojed og Sibirien Husky) og jeg kan garantere dig for at de ikke "bare" farer i flæsket på folk, som f.eks de små arrige racer gør, når man passerer dem på gaden. Men som jeg tidligere har skrevet SKAL man altså være opmærksom på at hunden af natur er et rovdyr. Rigtig mange gør også den fejl at de behandler deres hunde, som deres børn.FORKERT FORKERT!!!!!Hvis du virkelig elsker din hund, så behandl den som det dyr den nu engang er....og hvis den hvor dens plads er iforhold til dig. ALTSÅ UNDER DIG i hirakiet, du skal og må være førerhunden og sætte dig i respekt, så har du en stor chance for at få en god hund, uanset race.

at der er utoligt mange der har disse hunde og at de er de mest kærlige hunde man kan forestille sig.. Det er jo ligesom med kæbehunde.. De har deres ry og derfor er der mange der køber dem pga ryet.. hvis man køber dem pga ryet, kan man jo åbenbart ikke have en der godt kan lide at blive nusset på maven og som elsker at lege med andre hunde, for det ville jo være pinligt, at den ikke passer til "racebeskrivelsen".. selvfølgelig er det ikke racen der er noget galt med. alt for mange hundeejere får hund uden at tænke sig om og mange af dem (jer) er nogle forfærdelige mennesker overfor jeres hunde.. skam jer!

"Da hun blev større og ville ned at købe slik eller andet og det var mørkt, fik hun altid een hund med sig - og tro mig, hun havde hele fortorvet for sig selv.?
Hmm må jeg spørge hvilken hundrace det var?

Er efterhånden lidt træt af at høre folk tale om at "hunden skal kende dens plads i flokken"!!!!!! Det er bare SÅ enormt ærgeligt at det er den slags teorier der har vundet indpas i vores verden. Hvis man gad sætte sig lidt grundigere ind i ulvestudier ville man opdage at det faktisk var noget seriøst forældet ævl! Se studier af David Meech (Absolut førende ulvespecialist!) fra 1979!!!! Læs også gerne Anders Hallgrens "alfasyndromet" eller Barry Eaton"dominans og lederskab: fakta eller overtro?".
En ulveflok fungerer ikke på aggresivitet og vold! Men derimod er det far og mor som er det man kalder "alfa parret" - og resten er deres børn. Det fungerer altså på samme måde som et forældreskab. Det eneste tidspunkt der er konflikter er ved knaphed på resourcer: Mad!
Til alle dem der indikerer at børn nærmest bliver bidt som følge af at hunden "vil rykke opad i hierakiet": Hvad er det dog for en gang ævl???! Sæt jer ind i hundesprog! Læs Turid Rugaas "På talefod med hunden: De dæmpende signaler" Så vil man forstå hundens kropssprog meget bedre - for den fortæller os faktisk en hel del!!!
Useriøse avlere kan vi ikke blive uenige om - og at hvalp og ejer bliver matchet optimalt går jeg helt og aldeles ind for. Det er dog ikke udelukkende hundeejerens "opdragelse" (jeg foretrækker dog ordet behandling!) men derimod har generne også en del af ansvaret. Avler man på en usikker hanhund og en usikker tæve - ja så bliver hvalpene jo også noget skidt!
Der skal dog ikke herske tvivl om at selv den dejligste hund kan blive smadret med den forkerte behandling! Og det drejer sig ikke kun om fysisk vold - psykisk vold kan faktisk være værre.

overfaldet af en kamphund, som gik løs på gaden - og uden ejer, har jeg opdraget mig til at se mere på mennesket end på hunden.
Der, hvor mine nakkehår begynder at rejse sig er de situationer, hvor hundeejeren (uanset distancen til mine hunde) tager kræet op i armene og begynder at bære den - her pakker jeg mig langt væk, for det er lige præcist hunde der ejes af en sådan person, der altid vil starte ufred.
Samme gælder når man hører personen sige i en venlig, reprimanderende tone "nej, lille Fido, mor siger at det må du ikke" - så er jeg også over alle bjerge.
P.S. Super hunde du har - var engang ved at tage både en Husky og en Malamute med hjem fra Alaska.

og hvor har du ret m.h.t. ulvenes/en kobels adfærd.
Jeg har altid haft mere end en hund - gerne 2-3 stykker ad gangen og de udsendelser jeg har set i TV netop om adfærden og hierarkiet har jeg altid kunnet relatere til mine hunde.
M.h.t. din bemærkning om opdrættere - det er bl.a. derfor jeg foreslår at man som hvalpekøber skal købe hvalpen med hjernen og ikke med hjertet og slet ikke hos en opdrætter, hvor hvalpene ikke er mentalt testede.
Jeg er godt klar over at en mental test siger ikke alt, men det er et godt fingerpeg m.h.t. hvad man kan forvente af hunden senere i livet.

Men hvad mener du med psykisk vold❓Jeg synes det er utroligt godt skrevet, det er som sagt rart med en faglig debat, istedet for mudderkast, som jeg synes der er meget af herind.

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad det er for udsendelser på tv2 du refarerer til?
Jeg tror faktisk ikke du helt har forstået det jeg skrev. For problemet er netop at der ofte SLET IKKE er noget hieraki imellem vores hunde - for en ulveflok består som sagt af Mor og Far. Vores flok er jo ofte en sammensat flok af meget forskellige individer. Vores hunde har forskellige "specialer" og her er de "alfa" der er ofte meget forskelligt alt efter situationen hvilken hund i flokken der er "leder". Og hvis man mener at man har en "alfahan eller -tæve" er det ofte modsat! Den der har travlt med at hævde sig og styre de andre - ja, det er ofte den der faktisk er usikker på sig selv. Ganske som de børn der mobber andre....

En meget kontrollerende eller autoritær hundefører/ejer har den samme effekt på hunden som det ville have på os. Hunden bliver ganske simpelt "indlært hjælpeløs" da den evig og altid får at vide hvad den skal gøre og hvordan den skal opføre sig.
Det værste er dog hvis en mere følsom hund altid bliver totalt "overhørt". Den sender ufatteligt mange dæmpende signaler men bliver altid overhørt - tænk hvordan det ville være for os hvis vi hele tiden forsøgte at fortælle omverdenen at vi faktisk var lidt utrygge ved situationen - men istedet for at blive hørt så blev situationen faktisk bare forværret! Vi ville ikke have det særlig sjovt...
Læs Turid Rugaas: "På talefod med hunden: De dæmpende signaler" og lær at forstå din hund! Man bliver overrasket over hvor meget de rent faktisk prøver at fortælle os. Og når man etablerer et samarbejde der bygger på gensidig respekt og forståelse - så har man en ÆGTE ven!

var på Animal Planet - og jeg vil hermed have lov til at modsige dig.
Jeg har 2 hanner der er kuldbrødre + en tæve der er "niece".
Alfa-hannen hos mig styrer flokken - ikke fordi han skal hævde sig, men fordi han har de lederegenskaber, der gør ham til den hund han er.
Han er den psykisk stærkeste - og mit problem vil opstå den dag han ikke kan mere - de andre kan ikke klare sig uden ham. Han bestemmer suverænt over alt hvad der vedrører flokken.
Så selv om det ikke er mor og far, har jeg i al fald igennem de udsendelser fået bekræftet at mange af disse instinkter går igen.
Men det ser man kun når man har mere end 1 eller 2 hunde.

det var en Dobermann - men det er altså ikke mig der skriver under alias Fru Dobermann ......

og du tror selv at en lille pige kan styre en dobberman hvis der sker noget? det er direkte uansvarligt .... du skal ikk have hund

jeg mener at det er totalt dumt at træne en hunde til kamp hund eller at passe på + det er unødvendigt.. Alle hunde som har et godt hjem + gode ejre ville forsvare sin familie, uden at angribe, ved mindre at det gik helt vildt for sig. En hund som føler sig truet vile angribe, da den er usikker. Hende som trænet sin hund i en park med en vendine, og den gik til angrab på vendinen, var fordi hunden ikke havde fået opdragelse og var for ung til at forstå hvornår det er for sjov og hvornår det er tid til at stoppe. skal hunden aflives???? Nej..!! det er ikke hundes skyld! men ejrens! Hvis man rider så ved man at det aldrig er hestens skyld med ens egen. der går noget tid før man forstår meningen med det med sætningen. opdrag hunden kærligt men med den skal vide hvem som bestemer, ved at sige nej. lav grænser. børn kan godt være alene med en hund!! der har aldrig været problemmer med nogle hunde i min familie så opdrag jeres hunde normalt og ikke til at angribe!!

forsikringerne herhjemme har lavet statestik på hvilke raser laver flest skader på mennesker (bid) og gæt engang golden retriver var den der oftest bed.og faktum er at det er bare ikke er lige så interessant og skrive en artikkel om en golden der har bidt som det er hvis en rottweiler har. og du kan på ingen måde sammneligne rottweilere i england med dem harhjemme. ikke engang de tyske kan. der er en grund til alle seriøse avlere kommer herop for og finde en han. lad nu rottweileren være i fred. der er gjort så stort et arbejde for og fremme de gode sider i racen. og det er lykkedes. folk er bare bange for en stor hund og længere er den jo ikke. og tør næsten væde med du aldrig har hilst på en. og den dag du har nosser nok til dette vil du os se hvor dejlig en hund det er.

små børn skal ikke være alene med hunde. der er så mange eksempler på hvad de kan finde på og gøre ved hundene. og hundene har desvære kun en måde og sige fra på overfor de små bæster.

Det er forkert at sige at det er Rottweilere der flest gange er indblandet i den slags ulykker. Rent statistisk er den hund der bider flest Cocker Spanielen. Grunden til at man flest gnage hører om Rottweileren(eller de andre "farlige" hunde) er jo at den skade de kan forvolde er meget større skade på dem de bider(dog skal det siges at Cockere også kan skamfere børn, selvom de ikke er så store).
Statistisk kan man alstå ikke bebrejde Rottweileren for det, og jeg vil til hver en tid sige at det er ejerens skyld, når disse ulykker sker. Folk sætter sig simpelthen slet ikke ind i hvilken hund det er de får. Alle hunde ville opføre sig forkert, hvis ikke du kan finde ud af at opdrage den eller opdrager den forkert. For mange mennesker kan altså slet ikke finde ud af at opdrage denne vijlestærke hund, der ved rigtig opdragelse kan være noget at det sødeste og mest trofaste man kan tænke sig.
Jeg må indrømme jeg bliver lidt gal på de mennesker der anskaffer sig hunde de ikke kan håndtere. Især må denne opfordring være til folk der anskaffer sig disse hunde på forkert baggrund (den ser sød ud som hvalp, potensforlænger osv), for det skygger over de folk der godt kan finde ud af at opdrage dem til at være dejlige familiehunde!

Som der også står i overskriften, så kommer det an på hundens opdragelse.
Jeg har selv en Rottweiler som aldrig har gjort nogle noget ondt, dog er der en lille terrier i nabolaget som er utrolig aggresiv, og gøer fuldstændig uhæmmet når min hund går forbi. Jeg elsker hunde, og det er bare utrolig synd for de hunde der bliver opdraget til at være kamphunde. Desuden ville hundene jo ikke bare gå hen og angribe et barn uden nogen grund. Rottweileren har sit eget væsen. Den er ikke ligesom en Labrador fx. - de har det jo med at være meget underdanige i den forstand. Jeg tror at vist at du har forstået holdningen i min mening.
- Anita, 13 år, Viborg.