jeg drukner i kærestens junkfood

min kæreste og jeg har været sammen i næsten 2 år og i de to år, har jeg taget 8 kg på....øv øv - det er selvfølgelig ikke min kærestes skyld, for det er mig selv, der putter maden i munden og når vi begge to har en sød tand, så er det svært...
Min kæreste har også taget mange killo på, men det rører ham ikke så meget,men samtidig siger han, at han da bare dyrker noget mere motion og at vi jo kan begynde at gå noget mere sammen. Han er dog heller ikke glad for at tage flere killo på...
Alligevel spiser han usundt hver eneste dag og det må han jo så om, men han bliver ved og ved med at tilbyde mig kager, kiks, junkfood osv osv....de fleste gange falder jeg i, men der er også tider hvor jeg siger nej tak. Men han har svært ved at accetpere et nej og jeg føler, at han presser mig, for han siger, "skal vi ikke have en kage til kaffen" og gu hjælpme om han så ikke køber noget kage alligevel - det må han jo også selv om, men da ikke tage det med i mit hjem, nåpr jeg har sagt nej tak... Noget af det første han så gør, når han kommer indenfor i mit hjem er, at sige til min datter på 5 år, om hun vil have kage og ja, selvfølgelig vil hun det... Jeg har sagt til min kæreste, at han altid skal spørge mig først, inden han giver min datter kage, for når han kommer ind ad døren, så ved han jo ikke, om hun lige skulle til, at spise brød og så kan der nemt opstå en konfliktsituation...Men nej, min kæreste glemmer det igen og igen..
Min kæreste holder ellers nogle gange moralprædken om, at børn ikke skal spise så meget usundt, men samtidig fodrer han hende med usunde ting....
Jeg er så den voksne, der skal sige nej og det gør jeg også et langt stykke hen ad vejen, men når vi alle sammen har en sød tand, så er det virkelig svært, når jeg prøver på, at min datter kun må få slik om lørdagen.....
Jeg føler, at min kæreste ikke respekter et nej og hvorfor bliver han ved med at presse på??? det forstår jeg ikke, så jeg efterlyser nogle fornuftige svar her på solen...

I stedet for at sige til kæresten, han skal spørge dig først, så sig til ham hun ALDRIG skal have kage, medmindre DU bringer det på bane.
Den "søde tand" er noget der fremkommer ved for meget indtag af sukker. Fjerner du sukker og fedt fuldstændig fra Jeres kost, vil den søde tand være væk efter 14 dage.
Forsøger han at fede dig op, for at have dig i fred?

Hej Supertrine
Nu tilhører jeg selv delmængden af mænd, der er utrolig glad for kager og altid har været det. Jeg er 35 år er 177cm høj og vejer godt 88kg og vil gerne ned på de 72kg, hvilket er komlet umuligt for mig, da jeg altid er lækkersulten efter kager. Jeg har flere gange forsøgt at tage en kold tyrker med kager, men på 10. dagen er det mig komplet umuligt at holde mig fra kager, på den måde at jeg bliver helt vild irritabel - hvis jeg ryger op på 11. dagen så taler vi om mord eller noget, der ligner! Tror jeg har det lidt som en ryger, der har røget i 25 år, hvor hans pakke smøger pludselig bliver taget fra ham.
Hvad gjorde du for at det blev "menneskeligt"? Og sidespørgsmål: hvor meget tabte du dig?

Jeg sørger for at spise normalt og varieret og der går aldrig 2½ time mellem jeg spiser, så det kan ikke være fordi mit blodsukker bliver for lavt. Jeg bliver bare ofte kagesulten, som om der mangler noget, hvis jeg ikke får et gammeldags studenterbrød, en kajkage eller en hjemmelavet drømmekage eller noget andet...helst noget med god bund i, så jeg kan føle at jeg har fået kage...Har indtil videre ikke fundet noget, der kan erstatte kage, så for mig lyder dit forslag fuldstændig utopisk...og det er ikke fordi jeg ikke vil forsøge...

Men hvis du i din almindelig mad indtager sukker - det er der i mange halv-og helfabrikata, så er sukkeret ikke ude af kosten. Det skal helt ud
Du kan f.eks spise masser af ris (upolerede) de er med til at lave sukkerbalancen.

Jeg vil prøve det af og holde lidt mere øje med kulhydratindholdet i maden, som jeg køber....
Lover at vende tilbage i tråden her om 14 dage så jeg kan fortælle, hvordan det er gået :-)

Du skal simpelthen sige til din kæreste, at det her spisemønster skal stoppe.
Hvad han gør hjemme hos sig selv eller ude i byen kan du ikke kontrollerer (det må han altså også selv tage ansvar for), men hvad han tager med ind i dit hjem og evt. frister dig og børnene med, det har du lov til at kontrollerer.
Sig til ham, at hvis han tager usunde madvarer med ind i dit hjem, så smider du det ud. Sig til ham, at han under ingen omstændigheder må give dine børn noget at spise, medmindre han har vendt det med dig først. Du kan evt. sætte den konsekvens at han, hvis han ikke overholder reglerne, ikke må komme i dit hjem i en periode.
Det lyder lidt som den straf man ville give et barn, men hvis han ikke selv kan se at hans adfærd er et problem, så må han jo også have det på den måde! Det er urimeligt at han komme ind og ændrer på nogle ting som f.eks. ernæringen omkring dit barn, særligt hvis i ikke engang bor sammen. Det må suverænt være dig der skal styre den slags for hende og det skal han simpelthen respektere. Derudover må han da også tage sig sammen og støtte dig, hvis du gerne vil tabe dig/holde vægten.
Det er enormt svært at holde sig sund, hvis man har en partner eller en familie som ikke støtter op om det, og det gør din kæreste ikke. Jeg synes ikke at han kan være det bekendt for han burde jo sætte pris på at du gerne vil holde dig sund. Man lever jo længere hvis man holder sig nogenlunde sund og det er da en fordel for ham.
At han selv vil ødelægge sin krop med alt muligt skidt må jo være hans egen sag - men han er svag, hvis han ikke kan respektere dine grænser og støtte dit mål.

den med, om han er ude på at fede mig op, så han kan have mig for sig selv - det har jeg også spurgt ham om, men han siger nej....samtidig med, at han synes jeg er blevet lidt for tyk på min mave og sidebenene, men kun der er det for meget...
Et godt forslag det med, at min kæreste aldrig skal spørge mig først, (for det kan han alligevel ikke overholde) så skal han i fremtiden ikke tage kage og andet usundt med længere....

Jeg har det nøjagtig som dig; hvis jeg først begynder at spise søde (og fede) ting, så ruller lavinen og det er meget svært at stoppe det igen. Derfor tog jeg på et tidspunkt en bevidst beslutning om at stoppe det. Man KAN selvom det er skidesvært.
En af de bedste ting du kan gøre, er at lære noget om ernæring for det giver dig en forståelse af, hvorfor du reagerer som du gør og hvordan du kan modvirke det. Det er slet ikke så underligt at nogen ikke kan stoppe med at spise sødt og fedt, for det er enormt afhængighedsskabende.
For mig virker det derfor, at holde en diæt, der er næsten helt fri for "unaturlige" fødevarer, selvom det i starten var et stort arbejde at sætte sig ind i det og få kørt vanerne ind.
Jeg starter med at skrælle og dele forskellige frugt og grønt til morgenmad (æbler/pærer/hvad man vil i både og stykker, gulerødder i skiver/stænger, agurk i stænger osv). Sommetider spiser jeg også lidt havregrød kogt på vand (Kornkammeret laver en rigtig lækker økologisk udgave, hvor der er tilsat tørret æble ogkanel - mums!).
Jeg spiser typisk 4-6 stykker frugt/grønt og det mætter i ret lang tid.
Jeg har altid en stor pose frugt og grønt med mig i løbet af dagen. Noget af det er skrællet, noget er "råt" og det gufler jeg så på livet løs. Ideen er faktisk bare at du får nok af det, så du hele tiden er mæt og blodsukkeret er stabilt. Hvis man smågufler sådan noget, både formiddag og eftermiddag er det nemmere at holde trangen til sødt nede mellem de store måltider.
Til frokost får jeg også grønt, enten i form af salat, en eller anden form for tilberedt grønt. Der findes tusind varianter og måder at tilbrede det på, så det er nemt at have ved hånden også selvom man ikke er hjemme. Som regel får jeg så noget fisk (f.eks. makrel eller tun) eller magert kød (kalkun, kylling, struds eller lignende) sammen med. Det er vigtigt at få proteiner, fordi det både fylder og stabiliserer kroppen. Sommetider får jeg også noget fuldkorns-pasta (aldrig hvedepasta!), bulgur, vilde ris eller noget lignende til at give lidt fylde.
Om aftenen står den også ofte på frugt, grønt osv., men jeg bruger meget min wok til at tilbrede det i. Det gør dem sprøde og knasende, og man kan lave nogle rigtig fine retter og "sauser" fra f.eks. frugtsaft. Der findes virkelig mange muligheder i den retning, og det holder fedtet nede.
Ligesom dig er jeg "sukkernarkoman". Hvis jeg er faldet i fælden og spist meget sødt én eller flere dage i træk, så har jeg et kæmpebehov for det bagefter, men hvis jeg holder mig på måtten og sørger for at fylde maven med noget fornuftigt som giver langtidsholdbar energi og fylde, så bliver trangen mindre.
I den forbindelse er det også vigtigt at være opmærksom på, at ogvisse drikkevarer stimulerer trangen til at spise bestemte ting.
Sodavand, juice (også frugtjuice), læskedrikke osv. stimulerer trangen til sukker og det skal byttes ud med rent vand i en længere periode, for at få trangen under kontrol. Den slags sukkervand er opbygget af simple sukkerarter (kulhydrater) som giver et "kick" i blodsukkeret, så man føler sig frisk, energisk og glad (det påvirker rent faktisk lykkefølelsen kortvarigt) - men det forsvinder lige så hurtigt som det kom, og detgiver så øget trang til at indtage det.
Det giver også utroligt mange tomme kalorier som sætter sig, og som slet ikke gavner noget i forhold til fornemmelsen af sult og mæthed. Derfor er det en meget vigtig del af en kostomlægning at få bugt med netop det.
Lyst brød, hvedepasta, kartofler og lignende består også af simple kulhydrater og har samme effekt, samtidig med at det er "kalorietæt" hvilket vil sige at der går mange kalorier på at spise det. Hvis man gerne vil have brød eller kornprodukter, skal det være grove produkter med fuldkorn, som dels er længere tid om at blive nedbrudt (længerevarende energi) og giver tarmen noget at arbejde med, så maven føles fyldt.
Alkohol har også en stimulerende effekt på appetitten, hvor det tit fremmer trangen til "tung" mad med meget salt og fedt, så det skal man også kun indtage i begrænset mængde.
Endelig har jeg en "cut-off time" om aftenen. Jeg spiser typisk et sted mellem 17-30. Når jeg har spist min aftensmad, så er det slut. Der er ingen "sødt til kaffen", ingen "kakao før sengetid" osv. Det er allerhøjest noget vand, lidt the og måske et æble hvis jeg er ekstremt sulten. Forskningen viser at hvis man kan lade være med at spise minimum to timer før sengetid gør det vægttabet nemmere at opnå og holde ved lige. Præcis hvorfor vides ikke, men egentlig virker det logisk, at hvis man får tid til at forbrænde nogle kalorier af inden man går i seng, så sætter det sig ikke lige så tungt som hvis man går i seng med maven fyldt og skal forbrænde mens man ligger stille.
Det lykkedes mig at tabe 10kg over 2-3 mdr. og indtil videre er min vægt ikke steget. Det lyder måske ikke af så meget, men jeg havde i forvejen tabt rigtig mange kg og kan mærke at det her fungerer godt som vedligehold, så jeg i alt fald ikke bliver større.
Det er dog vigtigt at du sætter dig et realistisk mål. Bare fordi div. vægtkurver siger at du med din højde skal veje præcis det-og-det, så betyder det altså ikke at du bliver superskinny eller hvad du nu rent visuelt vil opnå. Når først kroppen får sit brandstof på en naturlig måde har den en tendens til at finde sit rette leje, uanset om man så selv er enig eller ej ;)
Jeg vil f.eks. gerne tabe lidt mere, men min læge mener faktisk at min krop har sagt stop for vægttab nu, selvom jeg ikke er superskinny og det skal man selvfølgelig også have i tankerne, når man går igang.

det er dejligt at få noget opbakning - det giver mig mod og kræfter til, at gøre noget ved tingene....
Jeg er nettop så frustreret over, at han tilsyneladende, som du skriver er svag, at han ikke kan støtte mig i, at jeg vil leve sundt. At han overskrider mine grænser gang på gang er simpelthen for meget, men at han også propper mit barn med usunde ting, sidder jeg lige nu og er temlig oprevet over..for tænker han sig da slet ikke om...det undrer mig også, at han kan sidde og sige så mange gange, at jeg skal sørge for, at min datter ikke lever for usundt....hvordan kan han sidde og være så dobbeltmoralsk, når det er ham, der hovedsalig propper usunde ting i hende...Jeg sagde det en dag til ham, men han kommenterede det ikke...Meget underlig adfærd synes jeg..
Jeg har før sagt til ham, at det usunde skal skæres gevaldigt ned på og at jeg ikke vil have, at han tager kager med, men han gør det alligevel og siger tilmed, at jeg jo alligevel ikke kan lade være med at falde i....Er det ikke fejt sagt???
Nej, vi bor ikke sammen og han er ikke far til min datter. Vi spiser aftensmad sammen flere gange i ugen og jeg plejer at lave noget vi alle sammen kan lide. Jeg har i en periode sagt til ham, at fra nu af, så laver jeg hovedsaligt mest sundt mad, men så blev han mærkelig og sad mut og gnaven ved bordet og spiste ikke så meget....en dag blev jeg så sur og sagde til ham, at nu skulle han ikke komme og spise her mere, for jeg gad ikke se på hans mugne ansigt....der gik mange uger, hvor vi ikke spiste sammen, men langsomt begyndte vi at spise sammen igwen og langsomt blev alt det sunde udskiftet lidt med mere og mere usundt...(jeg vil dog lige tilføje, at jeg altid har haft mindst 1-2 sunde ting på bordet)
Jeg føler mig fanget i hans spind, for han er så god til at manipulere mig og lige så stille får han mig viklet ind i sit spind igen..
Ja, jeg bliver nødt til at være 100 % konsekvent og snakke med STORE bogstaver, før han åbenbart forstår alvoren i det....Et godt forslag det med, at jeg smider de usunde madvarer ud, hvis han bringer det hjem til mig og ligeledes, at respekterer han det ikke, så er det ud af mit hjem for en periode...

...det vil altså sige at han selv bringer alt muligt skidt med ind som han ved du ikke kan modstå, at han selv tager på - og så tillader sig at begynde og fortælle DIG at du er blevet for tyk???
Jeg tror et eller andet sted at jeg ville give ham en kæmpe skideballe næste gang det sker, og så fortælle ham nogle sandheder om hans egen medvirken.
Jeg ved ikke hvordan du har det med din egen krop, men jeg ved at kvinder i forvejen er skidegode til at være selvkritiske. Hvis du evt. selv har det lidt skidt med det, så hjælper han ikke (og hvis du har det fint - så skal han da ikke fortælle dig at du ikke er god nok!) Derfor synes jeg det er meget forkert hvis han kritiserer dig for noget han selv medvirker til at skabe - det kan han bare ikke være bekendt!

dine to første linjer i dit indlæg er rigtig....
Jeg har så mange gnge givet ham en skideballe, men enten bliver han tavs eller siger han, at jeg jo også godt kan lide usunde ting og spiser jo af det....
Jeg er enten lidt for sød af mig eller forstår han minus...han tager mig ihert fald ikke alvorligt, til trods for, at jeg få gange har talt med store bogstaver....
Ja, kvinder er selvkritiske og det er jeg også - især efter jeg har taget de ca 8 kg på. Og ja jeg føler, at han både puster og har mel i munden, for han siger, at jeg er lidt for tyk, men han har jo været medvirken til at jeg er blevet lidt for stor...
Han kan rigtig godt lide kvinder med store bryster og det har jeg, men samtidig, så finder han det ikke tiltrækkende, at kvinder har en lidt for stor mave - han siger dog, at han ikke vil fravælge mig pga min mave...
Jeg har sagt til ham, at han er da naiv, hvis han tror, at der findes kvinder over 35 år, der både har store bryster D.80 og samtidig er slank...der er sikkert nogle kvinder der ser sådan ud, men det er de færreste, som ser sådan ud...
Han siger så, at det ved han godt..
Han siger også, at han vil synes det er ærgeligt, hvis jeg taber mig på mine store bryster, men han synes samtidig også, at det ville være fint, hvis jeg tabte mig på min mave...ih altså, jeg føler, at jeg skal være så perfekt..

Jeg må sige, at der nok ikke er meget at stille op. Vel at mærke, hvis din mand er som jeg. Vi er bare nogle mænd, som har utrolig svag ryggrad, hvad det angår..det værste er, at vi ved godt, det er forkert...
Spørg ham evt. helt ind til kernen, om der er noget, der går ham meget på...det kunne måske forklare hans trøstespisning...samtidig kunne det også tyde på et tegn på mangel på anerkendelse - at han giver dig og din datter kager..ikke nødvendigvis at du/I ikke giver ham anerkendelse, kan ligesågodt være noget arbejdsrelateret...

jeg tror ikke, at der er noget, som går min kæreste på - han siger, at han er meget glad for sit arbejde og jeg giver ham anerkendelse i masservis..
Ja, han har faktisk brug for meget anerkendelse og det med, at han giver mig og min datter kager, er vist ude på et sidespor, for der giver jeg ham ikke anerkendelse....
Min rygrad kan jo også være svag mht kager og det er også ok, at min kæreste foreslår engang imellem, om vi skal have en kage - det gør jeg jo også, men jeg mener alligevel, at der er stor forskel på, at tilbyde/spørge mig om jeg kunne tænke mig kage, og så nærmest plage mig om, vi ikke skal have kage og bare tager kager med i tide og utide, trods mit nej....
Nu bliver jeg nysgerrige på at høre dig konstant kagesulten, om hvordan du oplever dine omgivelser reagerer på, at du så gerne vil have kage..? og pådutter eller tilbyder du også andre mennesker kage og kan de i så fald sige nej tak??

tilbereder et måltid der ikke indeholder fedt og sukker, nævn lige råvarer som ikke indeholder en, eller begge de to ting.
Helt ærlig, så synes jeg at det sundhedshysteri er helt afsporet, man må ikke spise fedt og sukker, man må ikke spise æg på grund af kolesterol, man må ikke spise grøntsager der er sprøjtet, man må ikke spise frugt som er sprøjtet, det er farligt at drikke homogeniseret mælk, hvad pokker må man efterhånden spise?
For det første, så SKAL mennesket have tilført fedt i sin kost, hjernen er opbygget af fedtvæv og holdes det ikke ved lige dør hjernen hen, hvad der angiveligt er sket hos mange af de sundhedsapostle her, sukker er faktisk det eneste kroppen kan bruge direkte som energi, alle fødevarer man indtager bliver omdannet til sukker for at kroppen kan optage det.
Jeg ved, om nogen, hvad det vil sige at være lækkersulten, jeg kan sagtens selv spise en hel Othellolagkage, men jeg nøjes med ½ da jeg ellers tager for meget på :-)
Ingen tager skade af fedt og sukker i de rigtige mængder, så hvad med at stoppe hysteriet og blot nyde det liv vi har fået, og så ellers passe lidt på med hvad man spiser, så går det nok.

og start paa en frisk,der er ikke andet at gøre! Held og lykke!

Kan man ikke overveje at fredag aften er hygge-kage-aften? Eller du kan bede ham vælge mellem fastfood eller hyggekagen om fredagen. Begge dele på samme dag, synes jeg, ville være lige i overkanten. For resten så kan fastfood gøres sundt, men det ved du helt sikkert godt, - og så har du slået to fluer med et smæk.
Da jeg var barn, var der nul slik og usunde sager i løbet af ugen, mens fredag fik vi lov at få slik foran fjerneren.
Sørens

Se, hvad der sker, når du gang på gang smider de tomme kalorier i skraldespanden. Hvis han flipper helt ud og truer dig med død og ødelæggelse, så er han jo nok mere afhængig, end han selv tror. Så hjælper løfter og aftaler ikke en skid, med mindre han har de rette værktøjer til at klare en junk-afvænning. Sukker-afhængighed er ikke et luksus-problem.
Hvis du ikke nænner at smide tingene ud, så har du selv et problem. Så start der i stedet for at projicere dit problem over på din kæreste.

Måske lige sent nok at reagere på dette indlæg. Men gør det alligevel.
Jeg ved ikke hvad din baggrund er. Det lyder lidt som du ikke har et problem på denne front(Hvad så også er godt for dig). Men så lyder det jo som at alle andre heller ikke har et problem... At de tager fejl.
Er det ikke tankevækkende at tallet af fede mænd som er indkaldt, er støre og støre for hvert år? Vist nok svagt dalende nu. Flere sygehuse indkøber speciel-senge der kan tage rigtig fede mennesker. At tøj for rigtig store mennesker er kommet ned i pris. Det betyder jo at der er flere der køber det og så kan det betale sig at lave støre mængder.
Jeg mener ikke at det er de mennesker der kun kan trække 1-2 cm ud i huden og så udbryde-gud hvor jeg trænger til at tabe mig... Jeg snakker om alvorligt fede mennesker
Men jeg kan da kikke mig omkring og se at flere og flere af dem jeg kender er overvægtige. Ink.l mig selv. For mig er det nemt at tabe mig. Men lige så nemt at tage på... Jeg er i gang med at gøre en alvorlig indsats. Jeg har sat mig ind i hvad jeg har godt af og hvad der skal ud. Ikke slankekur men en kost omlægning. Og jeg siger dig det er fanme ikke nemt. Når man som jeg har været slikken hele livet.
Du skriver at i kosten skal der være fedt. Ja, den rigtige fedt. Det har endda fået et kælenavn, cellefedt modsat den der langsomt slår ihjel- dellefedt. Sukker kan sagtens skæres HELT væk. Kroppen omdanner selv detden har brug for til sukkerstoffer.
Fint du kan "nøjes" med en 1/2 othello-kage. Men for nogen, der er altså ikke den bremse hvor de kan sige så et stykke må være nok.
Når børn er små og de bliver stopfyldt med skidt og lort, og bliver fede. Så er de nærmest dømt til at forblive fede. Kroppen er en meget selvrådig herre som reagere på hvad den har lyst til. Ikke hvad der er godt for den. Da den aldrig har lært det...
At grovæde er lige så meget en sygdom som alkoholisme.