Jeg elsker to mænd
Jeg bor sammen med min kæreste gennem snart 5 år, ( jeg er 24 og han er 29) og elsker ham helt fantastisk højt! Jamen, det her er den sande kærlighed, som kan mærkes i marv og ben. Vi mener begge at vi er skabt til hinanden, for vi har det virkeligt fantastisk godt. Vi er hinandens bedste venner, griner meget sammen og har virkelig god sex.
Hvad er "problemet" så, spørger du?
Det er at inden jeg mødte ham, mødte jeg X i byen. X og jeg flirtede meget og der var klart en slags dyrisk tiltrækning.
Et par år derude af møder jeg så min kæreste, og her viser det sig så at de to er bedste venner! Har kendt hinanden fra de var børn.
Jeg fik en mærkelig fornemmelse i maven lige så snart jeg fandt ud af det, som var det at jeg vidste hvad der siden villle ske....
X og jeg følte stadigvæk en stærk tiltrækning, på trods omstændighederne, vi kunne ikke finde ud af at bruge vores vilje til at mane den til jorden.
Så en aften kom vi til at åbne Pandoras æske ved at snakke om vores tiltrækning og hvor latterligt og umuligt det ikke var...
Efter at vi havde snakkket om det, var det som om at det der var imellem os bare blev endnu mere forstærket, og i sidste ende førte det til at vi endte hjemme hos ham og ikke kunne holde fingrene fra hinanden i en for mig brændert. (efter en bytur)
Jeg skulle nu vælge.
Jeg valgte min kæreste.
Jeg valgte også at være ærlig og fortælle ham sandheden, for inderst inde vidste jeg vel at jeg blev nødt til at få X ud af mit liv, hvis ikke han skulle fungere som et forstyrrende element i vores begges liv.
Min kæreste havde haft det på fornemmelsen...at det var X. For selve utroskaben fortalte jeg ham om da jeg kom hjem, fordi jeg var så overvældet af dårlig samvittighed. Vi har altid sagt at vi begge vil have sandheden at vide- lige meget hvad.
Den fik han så kun halvt. For jeg nænnende ikke at fortælle at det var hans bedste ven. Det var jeg sikker på ville være alt for meget data at holde ud.
Men ud kom det, og kontakten lod han bare fade ud.
Vi ser ikke X mere.
Og ude af øje ude af sind virker- sådan da.
Selv om jeg elsker mig kæreste helt ubeskriveligt, forstår jeg egentligt ikke at jeg samtidigt stadigvæk kan tænke så meget på X og ind imellem drømme lidenskabelige drømme om ham.
X er svær at glemme her 2 år efter... Og jeg ved ikke hvorfor.
Ja, jeg ville selv tidligere have forsvoret at det var muligt at elske to mennesker på en gang. Men det kan altså lade sig gøre.
På hver sin måde elsker jeg dem, og vil måske altid gøre det....
Min kæreste har tilgivet mig og vi har snakket åbent om det hele, men jeg forstår stadigvæk ikke helt hvordan det er muligt for mig at elske min kæreste så fantastisk højt og så alligevel ikke være i stand til at kontrolere de dyriske instinkter. De tog jo over. Men det føltes så naturligt, at man ikke helt kan gengive det.
Kærlighed, forelskelse, følelser er noget på en og samme tid fantastisk vidunderligt og forfærdeligt skræmmende.
Hvad er "problemet" så, spørger du?
Det er at inden jeg mødte ham, mødte jeg X i byen. X og jeg flirtede meget og der var klart en slags dyrisk tiltrækning.
Et par år derude af møder jeg så min kæreste, og her viser det sig så at de to er bedste venner! Har kendt hinanden fra de var børn.
Jeg fik en mærkelig fornemmelse i maven lige så snart jeg fandt ud af det, som var det at jeg vidste hvad der siden villle ske....
X og jeg følte stadigvæk en stærk tiltrækning, på trods omstændighederne, vi kunne ikke finde ud af at bruge vores vilje til at mane den til jorden.
Så en aften kom vi til at åbne Pandoras æske ved at snakke om vores tiltrækning og hvor latterligt og umuligt det ikke var...
Efter at vi havde snakkket om det, var det som om at det der var imellem os bare blev endnu mere forstærket, og i sidste ende førte det til at vi endte hjemme hos ham og ikke kunne holde fingrene fra hinanden i en for mig brændert. (efter en bytur)
Jeg skulle nu vælge.
Jeg valgte min kæreste.
Jeg valgte også at være ærlig og fortælle ham sandheden, for inderst inde vidste jeg vel at jeg blev nødt til at få X ud af mit liv, hvis ikke han skulle fungere som et forstyrrende element i vores begges liv.
Min kæreste havde haft det på fornemmelsen...at det var X. For selve utroskaben fortalte jeg ham om da jeg kom hjem, fordi jeg var så overvældet af dårlig samvittighed. Vi har altid sagt at vi begge vil have sandheden at vide- lige meget hvad.
Den fik han så kun halvt. For jeg nænnende ikke at fortælle at det var hans bedste ven. Det var jeg sikker på ville være alt for meget data at holde ud.
Men ud kom det, og kontakten lod han bare fade ud.
Vi ser ikke X mere.
Og ude af øje ude af sind virker- sådan da.
Selv om jeg elsker mig kæreste helt ubeskriveligt, forstår jeg egentligt ikke at jeg samtidigt stadigvæk kan tænke så meget på X og ind imellem drømme lidenskabelige drømme om ham.
X er svær at glemme her 2 år efter... Og jeg ved ikke hvorfor.
Ja, jeg ville selv tidligere have forsvoret at det var muligt at elske to mennesker på en gang. Men det kan altså lade sig gøre.
På hver sin måde elsker jeg dem, og vil måske altid gøre det....
Min kæreste har tilgivet mig og vi har snakket åbent om det hele, men jeg forstår stadigvæk ikke helt hvordan det er muligt for mig at elske min kæreste så fantastisk højt og så alligevel ikke være i stand til at kontrolere de dyriske instinkter. De tog jo over. Men det føltes så naturligt, at man ikke helt kan gengive det.
Kærlighed, forelskelse, følelser er noget på en og samme tid fantastisk vidunderligt og forfærdeligt skræmmende.