flirt med kontrolfreak
Jeg havde engang en kæreste, som ikke var specielt moden. Så vi slog op.
Jeg forstår hende ikke, for jeg har virkelig prøvet at komme i snak med hende og få et eller andet almindeligt forhold op at stå bagefter. Men hun gør det, at hun får folk til at overvåge mig hele tiden og til at kommentere på mit liv og komme med hentydninger osv.
Det er sindsygt stressende, fordi det er konstant. Og jeg mener konstant: derhjemme, på arbejde, på VUC. Jeg kan ikke engang gå en tur på kirkegården midt om natten uden at møde mindst tre af hendes venner! Hvorfor kan man ikke bare være sig selv bare engang imellem? Og jeg har sagt til hende SÅ mange gange, at hun jo bare kan tage kontakt, hvis hun vil mig noget. Jeg kan tåle at høre alt og snakke om alt. Når bare folk er tolerante overfor mig, er jeg også overfor dem, uanset hvad og uanset hvad de måtte sige. Men i stedet bliver hun bare ved med at forsøge at kontrollere og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved... Hvorfor forstår nogen mennesker ikke at holde op? Jeg skal jo nok komme og være sød, hvis jeg fornemmer, at hun vil mig det godt og ikke har nogen bagtanker. Men det kan jeg faktisk ikke forestille mig at hun ikke har.
Det virker slet ikke som om, at hun har nogen som helst form for positiv intention overfor mig og det er nødvendigt nu at stoppe, tror jeg.
Jeg kan mærke at jeg bliver træt og irritabel, når hun begynder. Det går ellers meget godt, når jeg forsøger også at undgå hende og hendes venner bevidst og koncentrer mig om nogen, som bare behandler mig, som den jeg er. Jeg har ikke nogen problemer med hendes venner som sådan. Mange af dem er søde og flinke mennesker og hvis de behandlede mig almindeligt, ville jeg også behandle dem almindeligt. Men de opfører sig bare SÅ mærkeligt og det er ikke OK. Sådan er jeg jo aldrig overfor dem. Og dog. På den seneste kan jeg mærke, at jeg er ved at blive næsten lige så manipulerende og hensynsløs. Og det skræmmer mig. Så meget desto mere grund til at holde mig væk.
Nogen af dem mener, at jeg ikke bør have noget med hende at gøre. Det er også helt ok med mig. Måske ville det faktisk være at foretrække. Men jeg vil også påpege, at når man chikanerer et menneske 24 timer i døgnet og samtidig bare gerne vil finde en fejl, ja så skal man nok finde en eller anden form for episode. Min gode ven siger, at jeg skal være meget stærk og forsøge ikke at lade mig gå det på mig, undgå dem så vidt muligt og flytte så hurtigt så muligt. Men jeg kunne egentlig godt tænke at spørge, hvordan I selv ville have det, hvis I var i min situation? Og vigtigst hvorfor? hvad er det, der får folk til at opføre sig sådan overfor et andet menneske? hvorfor kan man ikke bare sætte sig ned og snakke tingene helt almindeligt igennem istedet for at køre det her psykologiske spil? og hvad går det hele egentligt ud på? jeg fatter ingenting.
Jeg forstår hende ikke, for jeg har virkelig prøvet at komme i snak med hende og få et eller andet almindeligt forhold op at stå bagefter. Men hun gør det, at hun får folk til at overvåge mig hele tiden og til at kommentere på mit liv og komme med hentydninger osv.
Det er sindsygt stressende, fordi det er konstant. Og jeg mener konstant: derhjemme, på arbejde, på VUC. Jeg kan ikke engang gå en tur på kirkegården midt om natten uden at møde mindst tre af hendes venner! Hvorfor kan man ikke bare være sig selv bare engang imellem? Og jeg har sagt til hende SÅ mange gange, at hun jo bare kan tage kontakt, hvis hun vil mig noget. Jeg kan tåle at høre alt og snakke om alt. Når bare folk er tolerante overfor mig, er jeg også overfor dem, uanset hvad og uanset hvad de måtte sige. Men i stedet bliver hun bare ved med at forsøge at kontrollere og ved og ved og ved og ved og ved og ved og ved... Hvorfor forstår nogen mennesker ikke at holde op? Jeg skal jo nok komme og være sød, hvis jeg fornemmer, at hun vil mig det godt og ikke har nogen bagtanker. Men det kan jeg faktisk ikke forestille mig at hun ikke har.
Det virker slet ikke som om, at hun har nogen som helst form for positiv intention overfor mig og det er nødvendigt nu at stoppe, tror jeg.
Jeg kan mærke at jeg bliver træt og irritabel, når hun begynder. Det går ellers meget godt, når jeg forsøger også at undgå hende og hendes venner bevidst og koncentrer mig om nogen, som bare behandler mig, som den jeg er. Jeg har ikke nogen problemer med hendes venner som sådan. Mange af dem er søde og flinke mennesker og hvis de behandlede mig almindeligt, ville jeg også behandle dem almindeligt. Men de opfører sig bare SÅ mærkeligt og det er ikke OK. Sådan er jeg jo aldrig overfor dem. Og dog. På den seneste kan jeg mærke, at jeg er ved at blive næsten lige så manipulerende og hensynsløs. Og det skræmmer mig. Så meget desto mere grund til at holde mig væk.
Nogen af dem mener, at jeg ikke bør have noget med hende at gøre. Det er også helt ok med mig. Måske ville det faktisk være at foretrække. Men jeg vil også påpege, at når man chikanerer et menneske 24 timer i døgnet og samtidig bare gerne vil finde en fejl, ja så skal man nok finde en eller anden form for episode. Min gode ven siger, at jeg skal være meget stærk og forsøge ikke at lade mig gå det på mig, undgå dem så vidt muligt og flytte så hurtigt så muligt. Men jeg kunne egentlig godt tænke at spørge, hvordan I selv ville have det, hvis I var i min situation? Og vigtigst hvorfor? hvad er det, der får folk til at opføre sig sådan overfor et andet menneske? hvorfor kan man ikke bare sætte sig ned og snakke tingene helt almindeligt igennem istedet for at køre det her psykologiske spil? og hvad går det hele egentligt ud på? jeg fatter ingenting.