Abort når man er over 40!

Er der andre end mig, der har fået foretaget en abort i en sen alder? Jeg er gift, har to store teen-age børn og blev desværre gravid da jeg var 42 år trods brug af prævention. Vi valgte abort på grund af vores alder og af hensyn til de store børn. Min mand har det fint med beslutningen. Jeg har det meget svært og føler jeg har gjort noget helt utilgiveligt.Det bliver næsten værre som tiden går. Jeg burde nok have gennemført graviditeten så jeg kunne være mig selv bekendt.

Hej
Jeg syntes at du har gjort det rigtige. Jeg er normalt imod abort, men jeg syntes at man skal vurderer om man gør det rigtige for det barn man skal have. Og jeg mener at når man er omkring 38 år så er man ved at være for gammel til at få børn. Jeg tænker mere på når barnet vokser op og har nogle "gamle" forældre. Jeg har selv erfaring fra da jeg gik i skole og havde en kammerat hvor hans forældre var meget ældre end andre forældre. Han havde det ikke rart i skolen. Samtidig så skal man også tænke på at når barnet vokser op og selv stifter familie, er man måske for gammel til at være med i børnebørnene. Det er en gave i sig selv at kunne være en stor del i børnebørnenes liv og en glæde for een selv. Derfor føler jeg at det er synd at få børn i en sen alder. Min eks mand er 50 år og prøver at få et barn med sin nye kone. Jeg kan ikke rigtig se hvad han kan give sit barn (hvis det lykkedes) når det er kommet i den alder hvor det måske har brug for lidt hjælp og støtte da han så vil være 70 år når barnet er 20.
Men dette er der jo selvfølgelig mange meninger om, men jeg syntes bare at man skal tænke på de børn der bliver født af "gamle" forældre.
Op med humøret og tænk på hvad du kan gøre for dig selv i den alder du har nu. Samt for dine teenager børn.
Knus fra een også på 40 år.

Hej Hanne!
Tak for dit betænksomme svar. Jeg tror du har ret i det du skriver. Jeg føler også jeg er kommet lidt videre og kan tænke lidt lysere tanker nu. Jeg er så glad for mine børn og så stolt over at være mor til dem. Jeg glæder mig til jeg engang måske bliver bedstemor.En af mine veninder er blevet mormor.Tænk at det er den alder vi er i nu!! Livet skal gå videre .....
Hilsen Mor.

Hej "Mor"...
Jeg er selv teenager (15 år til December), så derfor kan jeg fortælle dig, at jeg er glad for at have forholdsvis unge forældre. Jeg synes, at du har gjort det rigtige, og du skal overhovedet ikke have det dårligt med dig selv og din beslutning! For hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg glad for at min far og mor er unge (38 år) nu, for dem kan jeg snakke med om problemer osv.
Hvis jeg var teenager, og fx havde en mor på 55, var det ikke sikkert, at jeg kunne snakke så godt med hende, for jeg ville være bange for, at hun ikke ville kunne forstå mig, fordi hun var noget ældre.
Så held og lykke med det hele her i livet!
Jeg synes, at du gjorde det rigtige!
/Anya

Hej "mor"
Jeg har netop, som 39 årig fået en abort. Jeg blev
også gravid trods brug af prævention. Jeg har 2 børn på hhv. 5 og 9 år, og valgte abort da vi var meget pressede i vores familie bla. pga arbejde og problemer med min store dreng. Desuden gik vores ægteskab dårligt pga stress. Jeg ventede til uge 11, da jeg sprang fra 1.gang og bare græd og græd. Men valgte til sidst abort for at beskytte min familie mod yderligere stress. Desuden syntes jeg vi var blevet for gamle og manglede de kræfter der skal til. Men jeg har det nu forfærdeligt og martres af skyld og sorg som har ført til en voldsom depression. Jeg græder hver gang jeg ser en baby og kan ikke tilgive mig selv. Nu tænker jeg kun på at blive gravid igen.
Jeg troede jeg gjorde det bedste for at tage bedst mulig vare på den familie jeg har, men havde jeg vidst hvad det ville føre til havde jeg aldrig gjort det. Mine tanker kredser kun om den baby som jeg synes at jeg slog ihjel. Skylden og sorgen er så forfærdelig at jeg næsten ikke lever.
Efterfølgende er jeg blevet fyret fra mit job, hvilket har vist sig at være en sand lykke for vores familie, da min mand og jeg kæmpede om karrieren og altid skændtes om hvem der skulle hente børn etc. Nu hvor jeg er hjemme har både min dreng og mit ægteskab det meget bedre, men
jeg er ulykkelig.
Jeg overvejer at blive gravid igen og så simpelthen skifte karrieren ud med et job som
hjemme gående. Jeg er så heldig at have en mand der tjener gode penge.
Kære piger på ca. 40, er der nogen som har et svar til mig.

Hej
Jeg kan godt forstå, hvad du føler. Det er ikke en let beslutning. Skal man få det sidste barn eller ej? Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine bekymringer, og jeg kan ikke forstå, at man kalder det en gammel mor, når man er omkring de 40. Sådan var det selvfølgelig for mange år tilbage, men idag er det anderledes. Utrolig mange kvinder vælger at få børn i en sen alder. Dette kan jeg såmænd ikke se noget galt i. Det altafgørende må være, at man er en god mor for sit barn. Jeg har selv en mor, der ikke var helt ung, da hun fik mig.Dette har ingen betydning for mit forhold til min mor. Hendes egen mor var 41, da hun fik hende. Jeg tror ikke på, at man kan give et enkelt svar. Spørgsmålet er, hvad der er det rigtige for dig. Folk har jo altid en mening om alting ud fra ens egne erfaringer. Det må du ikke lade dig kue af. Mærk godt efter....vil du gerne have et barn, fordi du virkelig vil...eller er det "den der" lidt "åh nej - nu er det snart slut" fase, som jeg tror, at de fleste kvinder skal igennem. At noget slutter er ikke altid rart. Tanken om, at nu kan man ikke længere få børn kan være skræmmende. Dermed starter forhåbentlig en ny spændende epoke i ens liv...men alligevel!
Jeg er selv 38...og jeg overvejer, hvorvidt jeg vil have et barn mere.Det er nu heller ikke en let beslutning.
At du fik en abort, var det rigtige for dig på daværende tidspunkt. Det må du ikke betvivle. Du havde dine grunde. At du så nu står i en anden situation, der gør det muligt for dig at få et barn mere, er en anden sag.
Jeg håber, at du får det afklaret!
Knus fra en mor

Læste i dag d. 02.09.2010 dit indlæg om at få foretaget en abort af hensyn til børn og livsomstændigheder - selvom der er gået mange år siden indlægget tror jeg at tankerne strejfer dig endnu af og til. Derfor tillader jeg mig lige at kommenterer på dit indlæg.
Er selv 43 og min mand og jeg har nu i fem år forsøgt at få børn - eksempelvis har vi været igennem godt 20 aborter inden 12. uge og har stadig håbet om at kunne blive forældre - helt naturligt.
Uden tvivl nages du af din samvittighed - og det er ikke sundt, for hvad der er sket kan man ikke lave om på. Mit uforbeholdne råd til dig er at glædes over dine sunde teenagebørn, din mand og dit liv som du har valgt det, og lade din abort minde dig om at du har en helt fantastisk krop der fungerer efter hensigten. Måske du skulle tænke tanken til ende ... hvad nu hvis jeg bliver ufrivillig gravid igen! - hvad vil beslutningen da være?
For mit tilfælde så vil jeg bare så inderligt gerne nå det punkt at min mand og jeg kan blive forældre, fordi for os er det en luksus vi endnu ikke har fået lov til at besidde.
Held og lykke med dit liv og dine fremtidige beslutninger.