Fobier!!

Mange mennesker lider af en eller anden form for fobi. Det kan være fobier der omhandler dyr, eller for den sags skyld Agorafobi (torveskræk). Her hjemme hos mig, handler det mest om Araknafobi (edderkoppefobi). Kravler der en på gulvet, er jeg at finde hysteriskt hoppende i sofaen. Jeg har præsteret, at lade være med at gå på toilet en hel dag, på grund af en edderkop der sad foran kummen. :o) Jeg hader simpelthen at hvad der hedder småkryb, men er på den anden side, ikke spor bange for slanger. Det er det dog mange andre der er.
Vi er vel allesammen bange for noget, og spørgsmålet er nu....hvad er du bange for, og hvad gør du for at komme af med din skræk..? Eller accepterer du den bare....? Bøh! ;o)
Hilsen Kajsa

alle piger er vist bange for edderkopper...er de ik ?*SS*
det er jeg da også selv, men ik hvis jeg skal hjælpe en pige med at fjerne den *S*
jeg har vist lidt socialangst, gør ikke så meget ved det, andet end at acceptere det

Mange mænd er angst for kvinder.
De holder sig og fra toilettet, hvis der sidder en kvinde derude.

gør mig syg.
Lige fra en lille mide til en stor anaconda.
Hvis jeg sidder og ser een i fjernsynet, løfter jeg straks skrækslagent fødderne fra gulvet.

...jo nok sige, at jeg er bange for mænd. Jeg holder mig også fra toilettet, hvis der sidder en mand derude... ;o) Undskyld..jeg kunne ikke lade være. :o)
Kajsa

Jeg lider selv af Araknofobi. Oprindelig er det en tillært frygt som jeg har fået fra min mors paniske angst for edderkopper. Jeg har præsteret at gå til panisk modangreb med en 30 cm lang brødkniv. Og her taler vi om en lille edderkop på 2-3 cm.
Angsten var således så fuldstændig irrationel, at et lille kryb på 2-3 cm kunne få en voksen mand til at gå i killer-mode.
Ligesom dig kunne jeg ikke være/sove i samme rum med en edderkop. I dag er det heldigvis anderledes.
Min løsning var eksposition. Altså, at udsætte mig selv for dem.
Til at begynde med handlede det bare om at kunne udholde at være i rum med dem. Så byggede jeg det gradvist op ved at øve mig i at udholde dem tættere og tættere på.
Resultatet er at jeg i dag uden problemer og uden angst kan omgås edderkopper. Jeg kan endda fjerne dem uden nogen som helst form for angst eller brødkniv. (Så længe vi taler størrelser på danske edderkopper.)
Alt godt herfra
ps. Edderkopper burde gå med en klokke om halsen så kunne man da høre hvor de er.

Orme kan jeg heller ikke lide, men det er fordi at kommer i kategorien småkryb for mig. Slanger har jeg som sagt ikke noget imod. :o)
Kajsa

...dejligt for os der er bange, at vores mænd kan tage sig sammen, på trods af at de selv er bange. :o)
Kajsa

-med edderkopperne, Kajsa, går ind under huden på mig og min datter her.....
I sidste uge var hun ved at sortere noget tøj, og sad på sin seng, da hun anede noget i øjenkrogen....

Hun så, så lige i øjnene på en Krabat af format, og her er ikke overdrevet, hendes kæreste har siden sagt det var det man kalder en jagt-edderkop.. Dette skal jeg ikke gøre mig klog på, men f*** den var stor, og der er vores Fobi...
Hun var så meget ude af den og ville ikke sove på værelset i tre dage.. Jeg vidste ikke andet, end at jeg jo måtte være den store her, for her hos os skulle svinet ikke bo... ;o)
Jeg gik ind og rodede lidt med min lange kost i hendes seng, hvor den åbenbart havde tænkt sig, at opholde sig, og frem kom den....

Puha den var stor... Den fik et ordentlig sprøjt med min hårlak, for knalde den kunne jeg ikke , tænk jeg bare den "knasende" lyd.....uha...
Den forsvandt under sengen og vi fik en til at flytte sengen dagen efter, men væk var den....
3 dage efter fandt hun den så død i et hjørne...
Gud hvor er vi bare ræd for de "store" kryb....
Hmm.. -Om jeg fatter dem der kan have en fugle-edderkop, som kæledyr, men igen vi er så forskellige.... ;o)
Hmmm.. Er dette også en fobi...?? Jeg er ikke den bedste til at være alene, og slet ikke hvis jeg lige har set en kanon gyser, hvilket jeg dog elsker, det er jo film, men film kan jo være ret så medlevende, og der kan jeg sku få lidt paranoia... Høre ting og sådan, og så har jeg det lidt med mørke...
En sen aften jeg kom hjem, var der nogle der havde "moret" sig med, at knalde alle vore udenlys på den blok jeg bor i , og vejen hen til min opgang, var noget længere end den plejer synes jeg... ;O)
Mennn., her er vi vist også ude i et trygheds spørgsmål.... ;o)
MvH Mummi

Jeg har gået og fodret dem i deres net.
Leverpostej vil de ikke have, men et insekt er lige noget guf.
Jeg har prøvet at blive bidt af en, det svier.

disse kedelige hoppende usigelige tingester, man først får øje på i det øjeblik de bevæger sig, jeg ved ikke om der er en fobi specielt omkring frøer, hvis ikke så burde der være, populært kalder jeg dem for solbumser!

*GG* Den med brødkniven havde jeg ikke tænkt på! :o) Jeg har dog kastet træsko efter en edderkop. Det var oppe i Sverige, i mine teenageår. Min mor og far var taget i sommerhus, og jeg kunne ikke komme med, da jeg skulle arbejde. Jeg sad og nød en god film i fjerneren, da der pludeslig kravler en kæmpeedderkop foran apparatet. Her snakker vi en edderkop med både kasket og gummisko, og jeg vil vædde med at den sagde bøh, da den gik forbi.
Brrrrr....jeg hader dem!!
Kajsa

Kender godt typen (altså edderkoppe-typen.)
Er du klar over hvor svært det er at ramme en 2-3 cm edderkop med en 30 cm brødkniv? lol
- sikke et syn.
ps. læste lige at du lytter til Irsk folkemusik, så lige en hilsen fra Tønder festival herfra!

Jeg har en underlig udgave af klaustrofobi. Jeg er ikke bnage for små rum f.eks. elevatorer eller lignende, men når jeg er ude at flyve SKAL jeg have en plads ud mod midtergangen. Hvis jeg kommer til at sidde inde ved vinduet eller mellem to andre kan det gå et stykke tid, men pludselig går jeg helt op i limningen, sveder og stønner og SKAL ud at gå i gangen. Når jeg har gangen på min ene side er der ingen problemer. Sært, ikke?

Så vil jeg hellere være ulykkelig. ;o) Snakker vi edderkopper i kattestørelse her eller....siden du har prøvet at fodre dem med leverpostej...? ;o)
Kajsa

Sødt kælenavn. :o) Jeg har personligt ikke noget imod frøer, men kan ikke lide at blive overrasket af en der hopper. :o)
Kajsa

-Ja det er noget vi "får" med os det her med den angst for de skide edderkopper...
Min mormor var, min mor er... -Og som dem er jeg, og som jeg mine døtre....
Men et sjovt fænomen er , at det er vel ikke i og for sig noget man bliver født med...??
Min yngste datter der er udviklingshæmmet, har ikke haft den evne, at se de signaler vi andre altid har sendt ud om disse edderkopper, og da de var små, og vi boede på landet, sad hun da ofte og bare legede og "prikke" til dem hvis hun sad ude og legede og hendes søstre mente hun sku da var noget mere unormal end os på det punkt...
Nej, bare helt og aldeles uspoleret, i sin opvækst omkring, det at have arvet denne frygt, som altså , set fra min side, også er noger vi giver viderer...
MvH Mummi

Ja, vi ligner jo hinanden du. :o) Hårlak va´....øh blev den kvalt, eller stivnede den bare af skræk..? ;o)
At være alene, det er heller ikke noget jeg kan lide. Da min mand rejste Europa tyndt, som supporter, skulle jeg jo være alene. Det faldt også altid sammen med at ungerne var væk hjemmefra. Praktiskt ikk´...Nå, men det blev til mange "modige" flasker rødvin, og stereon skuet op for fuld udblæsning. :o) Hvis jeg var rigtig uheldig, faldt den også sammen med tordenvejr. :o)
Kajsa

For mig gælder at frygten er tillært. Som barn så jeg min mor reagere på edderkopper, før det kan jeg ikke mindes at jeg har været bange for dem.
Spørgsmålet er om der findes mennesker som er angste for edderkopper uden på noget tidspunkt at ha' været udsat for lignende indlæring.
Der er jo i virkeligheden ikke meget at være bange for efter som edderkopper i DK ikke er farlige på den livstruende måde.

-for år tilbage boede i Sverige, ude i en stor skov, hvor vi havde vaske maskinen nede i kælderen, og tit lå jeg jo bare tøjet på gulvet dernede, og en dag jeg skulle smide noget i til vask, der kravlede der et fir-ben ud fra tøjet, og gud jeg fik et chok...
Er ikke bange for de fir-ben, som der var mange af der ude i skoven, men tror som du her, at det er overraskelses momentet i, at der kommer noget springende frem...
MvH Mummi

Overhovedet ikke! Jeg har det på den samme måde. :o) Nu kan jeg slet ikke lide at flyve (lider nok af aerofobi ;o)), men gør jeg, så skal jeg også sidde ud mod gangen. Så du kan se...du er ikke alene. :o)
Kajsa

-Kajsa....
Jeg siger dig den stivnede af skræk.... ;O) Det sås tydeligt, da vi fandt den 3 dage efter...
Sjovt med tordenvejret, der var min mormor så skrækslagende, at hun gemte sig under sengen, min mor er heller ikke glad for det, men jeg...
Jeg synes det så kanon, og elsker, at se på det, da jeg synes det så flot/smukt og så elsker jeg det bare faktisk... ;O)
MvH Mummi

...med jagtgevær, er vel tilsvarende. :o) Nu til noget helt andet! Lytter, synger, svæver til Irsk folkemusik. Det er hele min sjæl lagt i den musik du. Sang selv på festivalen, 1982-1984, og igen fra 1996-2001. :o) Har bare ikke haft råd de seneste år. Vi har ingen bil, så den skal lejes. Billetterne er også gået hen og blive for dyre synes jeg. Var det godt i år..? :o)
Kajsa

Ja, det var en kanon festival!

Jeg er selv kæmpe fan af den slags folkemusik. Jeg kommer fra Tønder så jeg er opvokset med det og har været med lige så længe jeg kan huske der har været festival. Selv spiller jeg ikke folkemusik, da det ikke er in blandt de musikere jeg kender.
Du har ret festivalen er dyr hvis man skal betale transport, overnatning mm. Billetprisen er 200.- hvilket jeg sys er ok.
Personligt overnatter jeg hos min familie så det er kun transporten jeg skal bekymre mig om.
Du kender dem sikkert, men hvis ikke anbefaler jeg klart at du smider øret på: Karan Casey, solas, Lunasa, The Ducks. I sær førstnævnte indfanger den gamle tradition på en fantastisk måde.
Husk: en kanon kan godt være en kanin der er stavet forkert.

af de 2 unge mennesker, der bor her.
Den var ikke ret stor, men den var stiv og flad som et bræt.
Jeg bade dem venligst om at fjerne liget.
Om det ligger her i huset må guderne vide.

Det minder mig om en vittighed, men man skal nok forstå Svensk for at sætte pris på den. :o) Jeg prøver alligevel.
Hans var ude at gå en tur i skoven. Han havde et gevældigt problem med sit stammende, så han satte pris på de stille ture i skoven. Pludeslig brager det løs omkring ham med skud fra haglgevær. Han bliver helt panisk, og begynder at råbe...kanin...kanin....kanin..De forsætter med at skyde, indtil de indser at det ikke er kaniner de er ved at skyde, men stakkels Hans.
Jægerne skynder sig hen til Hans, og spørger i munden på hinanden....jamen hvis der ingen kaniner var, hvorfor råbte du så kanin..? Det gjorde jeg heller ikke sagde den rædselsslagne Hans. Jeg prøvede på at råbe; Kan ni inte sluta skjuta nu..? :o)
Som sagt....man skal nok forstå Svensk.. :o)
Forsat god dag, fra Kajsa

Hej
Jeg lider af højdeskræk, men kan dog godt være oppe i højden, hvis jeg føler at jeg er i sikkerhed, men ellers holder jeg mig ved jorden medmindre jeg sidder i et fly, for jeg elsker at flyve.
Derudover så har jeg også lidt fobi for edderkopper især de store og fede. De små gør mig ikke så meget og den lille edderkop som både kan løbe baglæns og sidelæns den synes jeg er sjov :-)
Fortsat god dag til jer alle.
Venlig hilsen
HEN

...minder om historien om den nuværende svenske konges far, Gustaf Adolf, som var på elg-jagt - og kom til at anskyde en klapper i røven.
Klapperen blev kaldt i audiens, og spurgte: Hørte kongen ikke, at jeg råbte "Jag ar inta elg".
Gustaf Adolf: Jeg synes du råbte "Jag ar elg",
Jeg står ikke inde for, at historien er sand, men det ved du måske, Kajsa?
God dag til dig også...;o)

Jo tak...Vertigo, det kender jeg alt til, og mere. :o) Jeg lider vist af lidt mere end hvad jeg regnede med. :o) Jeg bor på anden sal, med altan, og jeg har store problemer med at gå ud på den. Jeg føler mig suget hen mod gelænderet hver gang jeg går ud. Det er så ulækkert. Nogle gange er jeg nød til at tage fat i dørren, og trække mig ind i stuen. At altanen hælder lidt udad, gør det ikke bedre. :o) Hvordan kommer vi egentlig gennem dagen...? ;o)
Hilsen Kajsa

Den historie har jeg godt nok ikke hørt før. :o) Om den er sand, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men det skulle ikke undre mig. :o) Forresten, så foregår elg-jagten lige udenfor den by jeg er født i, nemlig Trollhättan. Hvert år bliver der jagtet elge på Hunneberg, og kongen er med hvert år. Han har ovenikøbet en jagthytte der oppe.
Hold da op, vi er kommet langt fra emnet nu va´ :o) Nå..skidt pyt med det. Så længe vi har det sjovt!
Hilsen Kajsa

er ikke ordet.
Jeg skal ordne en gavl på mit hus, og jeg skal ordne 2 enkeltfagede vinduer ovenpå.
I morgen skal jeg i byen og spørge om man kan købe et stetoskop skaft til min malerrulle, det skal være ca 8 m.
Kan man ikke det, så har jeg et problem.
Vinduerne vil jeg forsøge igen i år at tage fra hængslerne, magtede det ikke sidste år.
Hvis jeg ikke kan det, så er løsningen nok den, at disse ret nye vinduer får lov til at forfalde og når den tid kommer, at de skal udskiftes, så bliver det med plastic vinduer- suk!

ps. Edderkopper burde gå med en klokke om halsen så kunne man da høre hvor de er.
----------------------------------------------
Min datter vil gerne skrive under på den, hun er angst for edderkopper, men er vild med slanger, biller og andret kryb -
Hmm hvad jeg er bange for, det eneste jeg kan komme på af "urealistisk" angst er at miste mine børn, men det må jeg til gengæld ofte gå og irettesætte mig selv med, så jeg ikke bekymre mig for meget og kommer til at "stække" dem pga. min angst -
Men det er absolut DET værste, der kunne ske for mig, det som jeg kan mærke i min mave, når jeg tænker på det -
Andre ting kan jeg ikke finde, men det er så også rigeligt for mig -
mvh. guller

Hvor tit tror du at mine vinduer bliver vasket...? Meeeeeget sjælden... :o) Det er altså et kæmpeproblem. Jeg har jo selvfølgelig manden at trække på her, men han gider altså ikke at pudse vinduer når han kommer hjem fra arbejde. :o)
Var det noget med en brandsprøjte måske...? ;o)
Hilsen Kajsa

Jeg har det faktisk OMVENDT...og jeg tror det er et problem! Jeg er ikke bange nok! Okay, jeg er ikke dumdristig...jeg kan godt ræsonnere, og forstå faremomenter! Det er ikke det samme som angst og fobier! Jeg har ingen fobier...Og jeg går meget videre end det....
Jeg har spurgt ALLE, jeg kan komme i nærheden af, om de vil være med at udfordre noget der virkelig normalt skræmmer folk fra vid og sans...SPØGELSER!
Jeg vil se dem! Jeg vil overnatte på et slot, en ødegård...whatever! Men der er ingen af de steder jeg nogensinde har været, der har vist mig et SPØGELSE...sådan som man får de skræmmende billeder beskrevet.
Jeg tror nemlig, det er afspejlninger af vores fantasi eller nærmere UNDERBEVIDSTHED...Min fantasi kan sagtens danse tæt med nattvind, mørke og fejende grene i udenfor vinduet og male skræmmebilleder på min indre nethinde, men jeg ved altså godt hvor det kommer fra!...Jeg vil ikke afvise, at der findes spøgelser under en eller anden form...men jeg
TROR bare ikke på, at de er noget at være bange for.
Angst kommer indefra...vi finder bare mål ude i verden som centrum for vores angst. Og det er det samme der gør sig gældende for edderkoppeangst...fobi!
Jeg er hamrende ligeglad med edderkopper...eller faktisk synes jeg, de er ok..de æder FLUER, og jeg hader fluer...for de bader i lort...og det er fint, men de skal så bare ikke bagefter ind og sidde på min mad eller mit køkkenbord!!! Så har jeg edderkopper i hjørnerne til at fange fluerne!
Jeg KAN ikke være angst...det er væk Kajsa...og jeg ved ikke, hvor det blev af, men jeg tror det er det, der er grunden til at jeg på mange måder skiller mig ud....
Det ville være en lodret løgn at påstå, jeg savner angsten, for jeg blev jo nærmest født ind i et nyt liv, da den forlod mig, for 8 år siden! Men jeg ser verden med øjne, der nogen gange gør, at jeg ikke tager det nødvendige hensyn til andre mennesker. Så kan jeg komme til at kræve eller forvente noget af dem, de slet ikke kan honorere, og de har også meget svært ved at tale om det, fordi angst er et stort tabu-emne. Så jeg kommer til at stille dem i et frygteligt dilemma...og jeg tænker bare ikke over det....(føler man sig så som en elefant i en glasbutik eller hvad!?!?!?)
Jeg glemmer, at andre kan være angste...angste for mørke, menneskemængder, insekter, lyde, andres domme, spøgelser, ufoer, sýgdomme, højder, store pladser, at tale i forsamlinger, at køre i bus.... alt muligt...jeg respekterer folks angst, eller fobi, som er mere specificeret angst...fordi jeg ser det som et stort personligt problem...og fordi jeg har lidt meget af det selv....men det er væk nu.

Ser du, på trods af min angst for mange ting, så er det faktisk også noget jeg kunne tænke mig at udfordre! Tænk at få lov til at opleve noget, som vel nok mest er en myte. Men det skulle selvfølgelig være i selskab med nogen. Jeg ville ikke turde at gøre det selv. :o)
Jeg synes aldeles ikke at du mangler fortåelse for mennesker med angst, eller andre problemer. Sådan virker det ikke på mig i hvert fald. At du ikke selv kan føle den, skal du ikke være ked af, for du har jo oplevet den, og ved hvor selvdestruerende den kan være. Hvor nedværdigende og krænkende det er. At være bange for noget, eller det hele, er jo ikke det samme som at ikke være modig. Med angst i kroppen, udfordrer man jo sig selv hver dag, og hver dag har man været modig nok til at komme igennem.
Jeg vil gerne være uræd hver dag....tænk på hvor meget jeg kunne lave.. :o)
Hilsen Kajsa

Det er en overvindelse af de store at gennemleve en hel dag, hvis man skal igennem den med angsten som makker! Og ja...det er rigtigt...jeg har været angst, som ind i helvede bogstavelig talt. Jeg VAR i helvede! Jeg er glad for at du oplever, at jeg endnu ikke har glemt min viden om, hvad det er andre er oppe i mod! Og selvom man ville, er der jo ingen andre end dem selv, der kan løfte byrden væk fra dem. Men det kan altså også forceres....Det mod man kan mobilisere for at besejre den lille angst, er den samme man skal mobilisere for at besejre den store angst...det er ihvertfald min personlige erfaring....
Og så er jeg enig med dig i at den oplevelse at SE spøgelser, ville være absolut fedest i selskab med en eller flere andre. Man skal jo kunne snakke om det bagefter...Hvis man er alene...så tror folk jo ikke på ens beretninger "du ser bare syner" ;o) Man skal have nogle andre med til at verificere det skete. Men det skal altså ske rigtigt! Skal ikke bare være noget, man bilder hinanden ind at man ser, for der spiller fantasien en ALT for stor rolle...man skal være sikker i sine observationer....tage notater og sådan noget.
Jeg ved ikke om det er et resultat af virkelighedens barske realiteter, at man "ikke kan fotografere spøgelser", fordi de netop ER produkter af det, man har inde i hovedet, mere end de er produkter af det, der foregår uden for ens hoved!
Og udfordringer?...Hmmm...så hører jeg jo mange foreslå mig, at jeg kunne lege "ånden i glasset"....Men det er ikke spøgelser...(om det er ÅNDER er så også et spørgsmål, der kan diskuteres)...Ihvertfald...når flere mennesker rundt om et bord koncentrerer deres tankemæssige energi, så kan det i forening godt foranledige mærkværdigheder. Jeg har hørt mange beretninger...men aldrig oplevet det selv...ikke fra det der knald med et ouijii-bræt! Og jeg har aldrig hørt at kareten med de seks hvide heste i forspand kommer kørende ved en oijii-brætt-ceremoni. Eller den flyvende hollænder?
Mærkværdigheder har jeg oplevet Kajsa...virkelig...men jeg har ingen negative spøgelsesoplevelser...faktisk kun pudsige eller neutrale...men langt de fleste positive!
Men det ville da være for FEDT at opleve den hovedløse greve eller den hvide dame!!! RIGTIGE spøgelser!!! Skal vi ikke bestille en overnatning på et slot et eller andet sted Kajsa? Jeg er fandme på, hvis du er ;o)

Det ville da være fedt. :o) Det rene Harry Potter du! :o) Det siges, at Skotland er det bedste sted for den slags oplevelser. De er ved at drukne i hjemsøgte slotte derover. Kan det være fordi at Skotterne er for nærige til at tage andre steder hen..? ;o)
Lad du bare mig skrabe nogle penge sammen, så drager vi til Skotland, og spiller heavy og Irsk folkemusik for spøgelserne. ;o)
Knus Kajsa

Heavy og Irsk folkemusik forenes i The Strawbs! Vi tager en stak med af dem, og LOTSA WHISKEY....Gad vide om den skotske nationaldrik, whiskyen har noget at sige i forbindelse med de mange spøgelser? Eller er det de mange slotte? For spøgelser kan bedst lide at bo på slotte ikke? ;o)
Men jeg har sgu altid haft en drøm om at komme til Skotland...det ville da være mig en udsøgt fornøjelse at dyrke skotske spøgelser sammen med dig ;o)

til Skotland :-)
Besøge de gamle borge og høre fed musik -
Kan være at vi så møder hovedløse Jim eller en anden af slagsen, jeg tror nemlig på ånder og har set et par stykker i mit liv -
Det står selvfølgelig andre frit for at kalde det min fantasi, men jeg ved selv, hvad det var -
Og når men møder en af slagsen, er man ikke spor i tvivl, det er kroppen heller ikke, for der bliver altså koldt omkring en etc.
Ja ja sig til når i tager afsted, så kommer jeg rendende med hovedet under armen LOL
Åndede hilsner
guller

Ja hvordan kommer vi igennem dagen? Det spørgsmål kan man godt stille sig selv en gang imellem, men vi klarer den jo alligevel :-).
Nu er det heldigvis heller ikke så tit at jeg er oppe i højden, så bliver det jo noget lettere at komme igennem dagen med sin fobi.
Venlig hilsen
HEN