Jeg er gift, men forelsket i min chef som også er gift

Hold da ferie hvor er jeg bare i tvlvl!
Kender i det at man er så forelsket at det gør ondt i hjertet når man ved at man ikke kan få ham!?!
Jeg har mistet næsten alle føleler for min mand, vi har været sammen længe, men nu tror jeg bare ikke det skal være det mere. vi har snakket meget om vores "døde" forhold, men uden at komme frem til nogen løsning.
Nu er situationen den er jeg i mere end et halvt år har været så vild med min chef at det gør ondt ikke at være sammen med ham. Han har kone og børn. Han er bare den jeg ønsker at være sammen med! Nogle gange siger og gør han nogle ting som jeg oplever som flirt, og det sårer mig når vi ikke kan være sammen.
Jeg overvejer kraftigt at snakke med både min chef og min mand, men tænker "hvad skal de egentlig bruge det til?"
For hvis min chef ikke vil være sammen med mig, så er det jo bare ligegyldigt det hele.. Så er der ikke noget jeg kan gøre for at blive lykkelig. På den anden side ved jeg ikke om han føler det samme for mig og ikke opsøger mig fordi jeg er gift... og så spilder vi måske bare begge to chancen.
Nogle gode råd til hvad jeg bør gøre???

Du har roterende svip i bøtten!

Måske er du træt af din mand og forelsket i din chef, men det er da ingen undskyldning for så meget som at overveje at ødelægge et andet menneskes ægteskab...
Hvorfor er det i øvrigt, at kvinder altid falder for deres chef? Det er så primitivt...

jeg er jo ikke fuld eller noget...
jeg har jo overvejet det her siden december

det lige er min chef... altså det er jo en mand jeg ser dagligt og en meget dejlig roligt fyr og vi er bare meget lig hinanden sådan personlighedsmæssigt..
men jeg vil ikke ødelægge hans ægteskab.. ikke hvis han er lykkelig!? Men det tror jeg bestemt ikke han er..
men ligegyldigt hvor primitivt det er så gør det squ ondt!

... de andre, der "Ødelægger" deres ægteskab??? Hvis din chef og hans kone VIRKELIG elsker hinanden, så KAN du (eller nogen andre) slet ikke ødelægge noget som helst. Du kan ikke ødelægge noget ved at fortælle, hvad du føler, synes jeg. Og hvis deres ægteskab går i stykker af den grund, så ku man da spørge sig selv, hvor holdbart det så i virkeligheden er!?
Mht. dit eget ægteskab, så lyder det til at hverken dig eller din mand er særlig lykkelige længere. Sommetider må man tage chancen og løsrive sig fra det gamle UDEN nødvendigvis at have en sikker plan for, hvad det næste, der skal ske, er. Tør du at tage en beslutning mht dit ægteskab UDEN først at vide, hvad din chef føler eller ikke føler???

det kan du godt skrive under en anden gang.😉

i 1983 var jeg lige blevet skildt, jeg havde ejet hus, og et enormt forbrug af kvinder, jeg syndtes at kvinder er det smukkeste på denne jord, jeg havde ikke noget fast forhold til nogle af damerene men der var næsten altid mindst en i mit hjem, men på et tidspunkt kom der èn dame hun kom altid om aftenen eller om natten, det stod på i et par måneder, og den fik ikke for lidt, men så en dag spurgde hun om jeg ikke kunne tænke mig at bygge et ekstra værelse til huset, for hvis jeg gjore det så ville hun godt flytte ind, jeg gloede på hende som om "ja jeg ved ikke hvad" og fik frem stammet hvorfor et ekstra værelse, jo sagde hun jeg har 4 børn og jeg vil skildes fordi min mand og vores 6liv er gået i stå, jeg var 25år og jeg ville ikke være pap far til 4 børn, så jeg sagde, hvis at du nu går hjem til din mand og er lige så 6et over for ham som du har været overfor mig, prøv det i en uge, også kom tilbage hvis at det ikke har hjulpet?, efter 4 dage " det var en søndag med sol osv. så kom der en mand ind i min have, han havde en pose med 4 øl i med, dav sagde han❓jeg ville lige komme forbi og give en bajer?, vi satte os ned på græsset og drak en bajer, efter et par slurke sagde han, "ja min kone har været her ovre om natten i et par måneder", jeg var lige ved at drukne i ølen, roglig sagde han, jeg ved ikke hvad at du har sagt til hende? men du har redet vores ægteskab, hun er lige så vild og dejlig som da jeg var nyforelsket i hende, men havde jeg vist at hun var gift havde jeg ALDRIG rørt hende, men nu endte dette godt, men tro mig det var vist mere held end forstand.
Poul Jørgensen

...så ville jeg bryde med min mand først!!
Jeres forhold er ikke værd at kæmpe for mere, da I begge er enige om at det er dødt, så hvorfor blive sammen? Hvorfor ikke gå fra hinanden og gå ud og finde dig selv? Find dig til rette med dit eget liv og se hvad det egentlig er du selv vil.
Måske ER det slet ikke chefen du ønsker, men han er bare nem at forelske sig i...
Måske har du bare brug for at komme ud af en dødt ægteskab og finde dig selv og så
bruger du forelskelsen i chefen som en undskyldning...uden du selv ved af det...
Nogle gange tror jeg at man bliver forelsket i den person der giver en den opmærksomhed, som ens egen mand ikke længere giver en, efter mange års samliv.
Man finder kun de gode ting og opdager ikke de dårlige ved en evt. forelskelse, men jeg tror at hvis du flytter fra din mand og finder dig selv en lejlighed og finder dig rigtig til rette i dit nye liv, så kan det være at din forelskelse går væk ELLER hvis den bliver og din chef også har de følelser for dig og han så ved at du er alene, så kommer han måske selv til dig...
Hvis du går til din chef nu og fortæller ham om dine følelser og de ikke er gengældt fra hans side, hvordan vil din fremtid i firmaet måske så se ud bagefter?
Held og lykke.

Tak for dit råd. Jeg tror faktisk du har helt ret.
Det kan vel og mærke være fordi han tager sig af mig og giver mig opmærksomhed og man ses jo også 8 timer hver dag.
Siden jeg skrev indlægget har jeg faktisk fået talt med min mand om det. Han vil selvfølgelig gøre alt for at beholde mig, så nu vil jeg i første omgang prøve at arbejde lidt med mit ægteskab.
Jeg kan snakke med min chef om (næsten) alt - jeg er elev på arbejdet og afslutter og nogle måneder, dvs. så stopper jeg i afdeling. Så det er ikke noget problem sådan arbejdsmæssigt hvis han får det at vide.
Men jeg skal også kunne se ham i øjnene, hvis han ikke gengælder de sammen følelser

Hej Poul-hvis din historie er snd (hvilket jeg vælger at tro den er)-så er det en af de smukkeste historier jeg har hørt længe!
Tak for den,
V.H. Mesha