jeg er kommet for hurtigt i et forhold
Vil forsøge at gøre det så kortfattet som muligt, men landet ligger sådan her:
jeg har indtil 1. september været i et seriøst forhold med en pige i omkring 2½ år. i september sluttede det så, da hun ikke så andet end et venskab tilbage. vi blev enige om at det var bedst at stoppe hvis hun havde det sådan, og vi er rigtig gode venner den dag idag. der gik et par måneder, og midt i november begyndte jeg at snakke med en pige igen, ( og ja, jeg ved godt det er hurtigt; og det er så heri problemet ligger), for nu, hvor jeg så er i et forhold igen, er jeg begyndt at fortryde det lidt. tror det gik så stærkt, fordi jeg altid har været enormt dårlig til singlelivet.. jeg er en ung fyr, i starten af tyverne.. jeg bor alene, har gang i mit drømmestudie.. jeg er enormt selvstændig, og kan godt lide at klare mig selv. hun, derimod, er meget afhængig af sin familie, og det overvinder min tålmodighed, da jeg synes der er grænser.. vil ikke bede hende se dem mindre, da det betyder noget for hende. men ja.
spørgsmålet er, jeg vil meget gerne ud af det igen, da jeg er afklaret med mig selv nu, om jeg bare ikke er klar til noget seriøst igen.. tror også stadig jeg savner ex'en lidt, hvilket kun gør det værre. -
hvordan kommer jeg ud af det nystartede forhold, uden at såre hende for meget.. hun er meget glad for mig, og er begyndt at snakke om fælles lejlighed og fremtid osv. hvilket jeg synes er MEGET tidligt for mig, hvilket nok også skræmmer mig en del.. håber nogen kan give et godt råd.
Godt Nytår :)
jeg har indtil 1. september været i et seriøst forhold med en pige i omkring 2½ år. i september sluttede det så, da hun ikke så andet end et venskab tilbage. vi blev enige om at det var bedst at stoppe hvis hun havde det sådan, og vi er rigtig gode venner den dag idag. der gik et par måneder, og midt i november begyndte jeg at snakke med en pige igen, ( og ja, jeg ved godt det er hurtigt; og det er så heri problemet ligger), for nu, hvor jeg så er i et forhold igen, er jeg begyndt at fortryde det lidt. tror det gik så stærkt, fordi jeg altid har været enormt dårlig til singlelivet.. jeg er en ung fyr, i starten af tyverne.. jeg bor alene, har gang i mit drømmestudie.. jeg er enormt selvstændig, og kan godt lide at klare mig selv. hun, derimod, er meget afhængig af sin familie, og det overvinder min tålmodighed, da jeg synes der er grænser.. vil ikke bede hende se dem mindre, da det betyder noget for hende. men ja.
spørgsmålet er, jeg vil meget gerne ud af det igen, da jeg er afklaret med mig selv nu, om jeg bare ikke er klar til noget seriøst igen.. tror også stadig jeg savner ex'en lidt, hvilket kun gør det værre. -
hvordan kommer jeg ud af det nystartede forhold, uden at såre hende for meget.. hun er meget glad for mig, og er begyndt at snakke om fælles lejlighed og fremtid osv. hvilket jeg synes er MEGET tidligt for mig, hvilket nok også skræmmer mig en del.. håber nogen kan give et godt råd.
Godt Nytår :)