Jeg er så vred på mit liv
og alt hvad det har givet mig undtagen mine børn. Jeg er bare nød til at være alene ellers eksploderer jeg snart og min vrede ud over andre og det ønsker jeg jo ikke og da slet ikke at det går ud over mine børn, og hvad med alle dem der trods alt vil mig det godt, alle dem der af et godt hjerte hiver og flår i mig for at få mig til at kunne klare livet så jeg kan arbejde, så jeg kan være noget for andre, så jeg kan udfylde en plads i livet. Alt det vil jeg jo også RIGTIG gerne, men jeg kan ikke fordi jeg bliver så vred på alt og alle der kommer mig nær.....OG DER ER INGEN DER FORSTÅR AT JEG BARE VIL VÆRE I FRED......Jeg gider ikke længere være her for alle de andres skyld når jeg ikke selv føler glæde ved noget som helst.....Hvad med mig....det er som om mit liv slet ikke handler om mig og aldrig har gjort det, men kun om at alle andre skal være tilfredse med min indsats......NEJ GU GIDER JEG EJ DET FIS MERE