Jeg giver op

Som overskriften siger,jeg giver snart op.
Det drejer sig om min kæreste.Dvs,det drejer sig om at jeg føler mig totalt tilsidesat.
Jeg har i de forløbende dage,ja,uger ikke kunne få kontakt med ham.Det være sig når han spiller computer(ja ja,jeg ved godt at "sådan er mænd"),når han ser tv osv. osv.
Problemet er bare bare at gør han omtrendt hele tiden...når han ikke liige er sammen med gutterne om aftenen på en eller anden bar ell. lign.Hvilket vil sige ca. fire gange ugentlig,hvor han kommer dryssende hen ad kl.et-to stykker om natten.
Jeg har prøvet at få en dialog igang,prøvet at snakke fornuft i at jeg er træt af at han render i byen over halvdelen af ugens dage med tømmermænd til følge.
Åh ,jeg ved ikke engang hvad jeg vil med det her indlæg andet end at jeg trængte til at få luft.

Smid ham ud eller forsvind selv.
Det var nok ikke det svar, Du helst ville have, men prøv at være ærlig over for Dig selv.
Tjah. Det er jo nemt, at sidde ude på "sidelinjen" og være KLOG. Men Du spurgte jo selv.

Det er hvad jeg selv har overvejet i tide og utide.Men som du skriver er det let at sige,men jeg spurgte selv.
Så,ja du har sådan set ret,hvis bare tingene var så ligetil. .)

får du nok, og så gør du noget ved det. Lige nu er du bare alt for træt og ked og usikker på, om du nu også kan klare dig i et liv, hvor han ikke længere er en del af hverdagen.
Det er naturligt at føle sådan, og man kan ikke forcere sådan et forløb, så jeg kan kun give dig det råd, at gøre alt for at få den dialog i gang, så du i hvert fald aldrig vil komme til at sidde og tænke: "hvis jeg nu bare havde.." Det er nemlig direkte dræbende overfor dine chancer for at komme videre i livet.
Tal med ham, råb af ham, hvis han ikke vil høre, forlang en status quo fra ham, det har du fortjent, og hvis det ikke virker? Ja, så begynd at gå i byen selv og væn dig langsomt til tanken om livet uden ham - eller også kunne det jo få den effekt, at han blev klar over, at han er ved at miste sin guldklump? Nogle gange skal der gives igen af samme mønt, før de fatter det. ;o)
Håber, du kunne bruge mine fattige ord til noget, om ikke andet så til at sætte gang i dine egne tanker (hvilket er første skridt). Held og lykke med det, og lad os da vide, hvordan det går, ok?
Knus og tanker Decibell

som kokkefar skrev. Men mærk efter i dig selv, og opdag, hvad du selv føler.
Du har skrevet det ganske klart for os andre, nu mangler du bare at føle det selv. Og det vil ikke blive bedre.
Jeg er så ked af det på dine vegne, men det bliver ikke bedre. Prøv at forestille dig ham sige: jeg elsker dig højere end selve livet.
Nej vel, det går slet ikke. Så jeg har ingen trøst til dig. Kun dette: han er dig ikke værdig. Kom videre, tag en pause, du skal se, der kommer én, der kan få bladene på træerne til at synge, og så ved du, det var godt at stoppe dette her.
Mange gode tanker.

Selvfølgelig er det ikke ligetil. Men alt i alt Du kan få gode, dumme, velmenende og alle mulige former for RÅD.
Men det er Dig, der bestemmer og ...ja..
Held og lykke.

Det lyder bestemt ikke godt, hvis du slet ikke kan komme i kontakt med ham. Et er at han muligvis er opslugt af sine interesser, men når det kommer dertil at du ikke engang kan få hans opmærksomhed længe nok til at få sagt til ham at det irriterer dig, ja så ser det da sort ud. Hvis jeg var dig ville jeg slukke for tv'et eller computeren næste gang han sidder foran det ene eller andet og så sige til ham at NU er det altså tid til en lang snak om jeres forhold. Du må nok forberede dig på, at han allerede er på vej ud af det, men uanset hvad så er visheden bedre end irritationen over at føle sig overset og tilsidesat. Jeg har selv i nogen grad følt som dig og har måtte tage snakken med min kæreste og det hjalp gevaldigt. Hans "adfærd" lyder dog ikke helt så ekstrem som din kærestes, men hvem ved, måske skal han bare have et spark i røven og have at vide at hvis ikke han forbedrer sig ja så mister han dig altså! Håber I får snakket ud og held og lykke.

Kære ven
Det som Du har beskrevet her, er noget som Du ikke kan eller vil acceptere Du kan så herefter vælge imellem af Leve med dette problem X antal år måske resten af Livet eller se i øjnene at Du må tage den tunge beslutning som der passer bedst til Dig og Dit Liv.
Held og Lykke
Japansk = Sayonaia = > Godbay for Ever.?

jeg føler med dig.. kender alt for godt din situation, da jeg selv befinder mig i et lignende forhold. Min kæreste lever mere eller mindre sit eget liv selvom vi har boet sammen i 4 år, men når gutterne kalder skider han højt og flot på mine følelser og behov. Det kan godt være nogle vil kalde mig egoistisk, men der er bare perioder hvor man har brug for ham. Jeg er i den situation at jeg desværre har mistet mit job, og det går mig en del på, men når man så kommer hjem efter 13 timer på jobbet, som er røv fordi man ved man stopper om en uge, har jeg i hvertfald brug for én der trøster. Men man elsker jo skiderikken alligevel, og så hjælper det ikke at sidde og tude og ha ondt af sig selv. Engang i mellem tænker jeg da det ville være bedre uden ham, når jeg føler mig som en dørmåtte, men han er jo dejlig trods sine fejl og mangler

Der er ikke noget at bygge på, og lad ham så sejle i sin egen sø.
Lad være med at spilde dit liv på ham, han er ikke det værd, og se så at komme videre.
Hej