Jeg har det hårdt...

jeg er nok den der har det sværest i samfundet. jeg har både ADHD og er hørehæmmet og jeg frygter for min fremtid. Læste forleden et indlæg omkring hvordan folk vægter uddannelse. Jeg er en af de personer der nok ender som ufaglært pga mine handicap. selvom jeg prøver på at tage en uddannelse er det ikke lykkedes for mig endnu. er 26. Grunden til min bekymring er at der i fremtiden ikke vil være så mange ufaglærte job tilbage. Tingene er osse begyndt at smuldre for mig. har svært ved at fastholde venskaber. mit hjem det roder. Er begyndt at tænke selvmordstanker endda ret kraftige. Jeg har så ondt af min familie fordi de ikke ved hvad de skal stille op. møder mange fordomme ude i det virkelige liv. Hvad kan man osse forvente når man ikke er i stand til at gennemføre noget som helst. spørger tit mig selv hvorfor jeg i alverden har fortjent at leve?

Er du medlem af adhd foreningen❓her skulle De kunne hjælpe dig. Bare gå ind på google og søg adhd

Du kan være temmelig sikker på at du ikke er den der har det hårest i samfundet, tror man kan finde mange der har det værre, jeg har det også tit skidt, det er vigtigt og prøve og finde de små glæder i live, det prøver jeg også selv på.🙂men never mind, så faktisk et program på tv om en der var døv, han klarede det ganske fint. Men hvad er ADHD, det kunne være at du skulle prøve og finde det det kunne være at det kunne inspirere dig.

Uden at lyde selvmedlidende, så tror jeg at jeg har det værre end dig. Har en hjernesvulst, og er indenfor de sidste 18 måneder blevet opereret i hjernen, senest for 3 uger siden. Skal nu til´at have strålebehandlinger. Alt dette mens jeg også er alene med tvillinger på 12 år. Ved du hvad???? DET er hårdt, men det render jeg ikke uopfordret rundt og fortæller, dette er blot for at fortælle dig at du ikke er den der har det værst.

er indenfor de sidste 18 måneder blevet opereret 3 gange i hjernen....

at du har en depression? Har du talt med din læge?

Men udelukkende om, hvordan man ta´r det! Meld din inn di ADHD foreningen, og kom videre med andet end at pille i din navle.

At have fået stillet en ikke livstruende diagnose som ADH gør selvfølgelig nogen som helst til samfundest hårdest stillede. Der er tusinvis af mennesker med livstruende og dødlige diagnoser der ikke klynker ligesom skribenten.

Det handler i allerhøjeste grad om, hvordan man har det. Hvilke forestillinger man selv har til livet og hvad man tænker om det. Hvis man er der hvor jeg tror trådstarter er, så kan man ikke ret meget andet end "at pille i sin navle"... Og nej, trådstarter er sikkert ikke den der har det værst, - men det er let at føle sådan, når det hele ser sort ud... Så kom igen...
Og til trådstarter:
Få hjælp! Opsøg din læge. Få psykologhjælp. Kom med i en selvhjælpsgruppe/samtalegruppe. Det vil hjælpe på rigtig mange ting og også din "dårlige samvittighed" overfor din familie, for så føler du givetvis ikke at du "bruger" dem så meget. Du får med andre ord, mere overskud til at være sammen med dem, uden at det skal være din ADHD der er i fokus.
Fordomme, som du oplever du bliver mødt med, kommer af uvidenhed!
Held og lykke, - du kan godt og du skal ikke gøre det alene.

håber du har nogle mennesker omkring dig til at hjælpe og støtte..

Hej
Jeg er en ensom type selv, jeg lider af dårlig selvværd og selvtillid, men selvmord er dog det dummeste. Der er altid nogen der godt kan lide dig, bare lidt, selv om du ikke selv kan se det. Selvmord er det mest egoistiske du kan gøre, ikke nok med du såre folk de bliver osse sure på dig får at føle sig dårlig tilpas.
Du skal ikke gå at tro fordi du ikke er i stand til at finde nogen til dig i selvom din tilstand, som min chef har smidt på mig ( selv ufaglært ) der er en til alle. Hvis du har brug for noget sammenværd lad være med at sigte får højt i starten, selv den mindst kønne pige kan blive den smukkeste i verdern får en, bare pga personlighed. Selv jeg ved det selv om jeg fatter nada om at finde sammen med det modsatte køn, men jeg er er også lidt af en svans på det område. (er bange får dem uden grund, men kan da i det mindste indrømme det).
Men det første jeg vil sige lær at respektere dig selv, fuck din baggrund og det, selv om du har damp. Jeg kan selvføgelig ikke sætte mig helt i samme bås som dig, men hvis du først lære, at endten leve med dine fejl, eller ser uder over dem. Piger vil ikke have en der sidder og mugner over en selv. Har selv tildends til det, og man får intet ud af det. Heldigvis har jeg fået en veninde der kan fortælle mig disse ting, og håber hvad jeg har skrevet til dig får dig den bedre vej. Sørge over sig selv hjælper intet.
Håber du kommer på rette spor igen!!
- henrik