depression.. hvad gøre jeg?

hej!
som overskriften siger er jeg desværre ramt af depression.
jeg tænker mærkeligt og skammer mig over de dårlige tanker.
jeg ved jeg skal til læge. men jeg kan simpelthen. jeg skammer mig over det mig og ved godt alle inderst inde at jeg aldrig vil indrømme det og aldrig vil gå til lægen.
men det ødelægger mig fuldstændigt.. jeg kan ikke plejer mine ting.. jeg taber kontrol over alt.. har ikke engang selvkontrol..
please kom med gode råd og hjælp
jeg vil gerne ud fra denne onde cirkel. dog uden lægens hjælpen

Hej ven.
Der er hjælp at få.
Min søster led også af depression og mørke tanker, men nogle kristne bad for hende, og hun er nu fri.
Der står sådan her i Biblen, at den som Sønnen,(Jesus)får frigjort, skal være virkelig fri.
Jeg vil råde dig til at gå ind på evangelist.dk, de har en chat hvor de taler med folk, og ber for dem.
Det er muligt at du kan blive helt fri og glad igen.
Gud elsker dig, og kan give dig fred.
Kærlig Hilsen Dorthe

jeg vil prøve... håber det hjælper

til læge - og det er med det samme. Du skal ikke lege kispus med dit liv og forsøge alverdens alternative metoder. Du skal til psykolog - taler af erfaring!

det er dog utroligt som alle de alternative kommer på banen når de ser et menneske, der er skrøbelig og har brug for hjælp. Ved ikke hvorfor du ikke vil gå til lægesn. men har du ikke et menneske der er tæt på dig og som kunne støtte dig ved sådan et besøg.[l]

at gå til lægen er ligesom at indrømme det for andre. det kan jeg ikke. jeg er for svag til at indrømme mine tanker og dårlige liv..
jeg vil gerne prøve alt. men ikke lægen og psykologen

... Hvis du har en depression er der ikke noget at skamme sig over? Jeg har selv været igennem noget lignende og hold da op hvor det er en lettelse at snakke med lægen eller en psykolog om det !!! Håber virkelig at du tager skridtet... Hvad er der at skamme sig over? Man skammer sig ikke over et brækket ben fordi det kan ses. Men en depression er også en sygdom...;o)

der findes ingen gud, det er fri fantasi. Grov up!
Og du er simpelthen syg i dit hovede når du beder en depressiv om at henvende sig til en sekt for hjælp. Vedkommende får det jo bare værre.

Selvom det er svært at bede om hjælp, så gør det alligevel. Kontakt din læge, og fortæl hvordan du har det.
Du kan få antidepressivt og i løbet af kort tid vil du få det bedre. Der ER lys derude et sted. Jeg ved det, for jeg har selv været i din situation. Det er grænseoverskridende ganske umuligt at bede om hjælp - men får man først taget det første skridt, så opdager man hvor let det egentlig er.
Det er ingen skam at være deprimeret. Det er en skam ikke at gøre noget ved det. Din læge kan hjælpe, og han har tavshedspligt. Han må ikke fortælle noget til nogen overhovedet.
Det samme gælder på apoteket. Hvis du alligevel er bekymret for om nogen skal se dig hente et eller andet derinde - så gå til apoteket i en naboby.
Men gå til lægen! Når der er ubalance i hjernes kemi, så kræver det altså professionel hjælp - ikke en eller anden sekt der bare vil udsuge dig for alt hvad du ejer og har.
Stil dig selv det spørgsmål: Hvorfor er det lige at disse sekter er så forhippet på at få psykisk svage ind i deres fold? Fordi de bedre kan manipulere med folk der ikke har mentale kræfter til at kæmpe imod. Kæmp imod sekterne, og søg hjælp hos din læge.

Hiv din venstre visdomstand ud, og fyld titanium blandet med tisler plukket i måneskin i juli i hullet.
Derefter knalder du hovedet ind i dørkarmen hver gang du går igennem en dør, mens du råber:
trylleryllerolle 3 gange forfra og 2,5 gange bagfra.
Det hjælper med GARANTI lige så meget som at gå til de ultrareligiøse hokuspokus kristne.
Og hvis du virkelig følger mit råd, vil du have så travlt med at hamrer hovedet ind i dørstolper, at du ikke har tid til at tænke dårlige tanker.

Jeg fik selv en form for depression for nogle år siden. Jeg dumpede til en eksamen og blev meldt ud. Jeg fik det ikke bearbejdet, passede mig selv gennem nogle år. Jeg blev optaget igen på en anden udd. nogle år efter og har siden mødt nogle af de samme lærere. Nu går det bedre - selv om jeg stadig kan blive ked af det når jeg tænker tilbage på det.

Man kan også få Bubber til at bede for sig, ikke? Hvis du forsøger at være morsom, så er det malplaceret.

Der er noget galt med din selvopfattelse, når du seriøst tror, at du skulle være så interessant at du ikke kan gå til læge. Du fejler det samme som en femtedel af befolkningen, så slip du bare navlen og kom afsted.
Hvis du ikke mener, du vil give din ene arm (eller et lægebesøg) for at få hjælp, så har du det slet ikke skidt nok endnu. Har du det ikke så skidt, at du vil have hjælp, der virker, så lad være med dit klynk. Der er patienter nok, der er samarbejdsvillige og som står i kø.

hej,jeg ved hvordan du har det når du skriver at du har dårlige tanker..Jeg har også prøvet det og haft de mest lede og modbydelige tanker..Det hjælper kun hvis du lukker dig op og snakker om det..du behøver jo ikke sige lige nøjagtig hvad du tænker,men bare at du har dårlige tanker..Din læge har tavshedspligt,så vær ikke bange..Du får det først godt når du tør snakke om det,tro mig...Held og lykke..du er ikke unormalt,der er mange mennesker der får det sådan på et eller andet tidspunkt i sit liv..ss

et virtuelt sølvfad?
Der er et væld, en overflod af telefonrådgivninger hvor du måske kan få de gode og rigtige råd og den vejledning du gerne vil have.[s]