Vestres store succes

Man forstår da godt at Venstres formand ikke kan lide Søren Pind.
Med en politik som indeholder "3 fejl så er det ud" er det klart at Anders Fjog ikke føler sig tryg ved at få yderligere en pind i sin ligkiste.
Først tabte han EU-valget
Så gik han tilbage ved folketingsvalget
Og nu har han igen set sit parti gå tilbage ved kommunevalget.
Så med "3 fejl så er det ud", er det naturligvis vigtigt for partiformanden igen at sælge sit nederlag som en stor sejr.
For at de mister den store sejr i København som alle i Venstre havde sat som mål - det var pindens skyld
For at de mister Århus - det var på grund af lokale forhold
For at de mister Roskilde - det var lokale forhold.
Og sådan kunne listen fortsætte.
Men hvem stillede sig op for 4 år siden og tog æren af de lokale sejr? En storsmilende selvglad Anders Fjog.
Nå men til gengæld var det jo så rart, at Vestre ville blive det største parti lokalt.
Altså ikke stemmemæssigt, for det blev S jo mere flere længder.
Men antallet af borgmestre, der ville man få mindst 50 og blive det absolut størtste parti.
Nå den målsætning som blev gentaget så sent som i morges - den er heller ikke længere så vigtigt.
For også på det område vandt S med flere længder.
Men derfor er 2. geled i Venstre nu også sendt ud for at fortælle "de lokale" at det er deres skyld. De leverede ikke den vare som Anders Fjogs spindoktor allerede havde solgt.
Skammeligt.
Men det er ihvertfald ikke den store statsmands skyld. Han gjorde jo hvad han kunne for at hjælpe lokalt - han holdt sig jo væk. Bortset fra i København, hvor han forsøgte at give Ritt skylden for at en Irak krig medfører øget risiko for at fanatikere vil udøve terrorangreb. Men om det var for at hjælpe pinden eller sit eget omdømme er jo nok en anden sag.
Nej det værste for ham er jo at virkeligheden har det med at blive virkelig - og ikke kan sættes på en spindoktorformel.
Men det må vi jo se at gøre noget ved - der kommer nok et nyt forbud af en eller anden art.

...sejren i København ved gårdsdagens valg er ubetinget at venstrefløjen er sat uden for indflydelse. Helt og holdent.
Og det er jo meget bedre end før, hvor flertallet skulle hedde AFØ eller ABF.
De alternative flertal ABCDO eller ABCDV blev jo aldrig brugt fordi Dansk Folkeparti og Venstre ikke var stuerene i de rødes optik.
Nu kan flertallet permanent hedde AB, hvilket vil sige at man er HELT uafhængig af de rabiate fra Ø og de uansvarlige fra F.
PUHA...
Ud på aftenen bredte lettelsen sig selv om ærgelsen var til at føle på da Ritt førte sig frem på landsdækkende TV.
Vi fik ikke de bedste (vi fik jo Ritt) men undgik de værste (F+Ø).
Godt nok - trods alt

Hvis du tror at dine modstandere er dumme - så vinder du aldrig.
I de næste 4 år vil der være en kamp om at flest mulige er med i udviklingen i København.
Ritt vil ønske at få SF og Enhedslisten med. Efter næste valg er der måske brug for at være venner med dem igen.
Og allerede inden valget havde selv den nyliberale Søren Pind erklæret, at han ikke kunne holde til 4 år mere uden indflydelse.
Jo når der er et stærkt socialdemokrati, så vil samarbejde blomstrere som det plejer. Når der er et stærkt Venstre, så vil det være ensidig politik som det plejer.

..., men jeg er først og fremmest københavner.
I vores by har venstrefløjen med socialdemokraterne ved roret bestemt i over 100 år.
Resultaterne er elendige: Elendige skoler, elendig ældrepleje og elendig infrastruktur.
De venstreorienterede fantaster taler til stadighed om bilerne ud af byen, alternative livsformer (hvem sagde Christiania) og gensidig tolerence mellem kulturerne.
Resultaterne er elendige:
Trafik i konstant hårdknude (uanset om man kører offentligt eller privat motoriseret), sociale ghettoers opblomstring såsom Mjølnerparken, Urbanplanen og Tingbjerg og etniske danskere, som i hobetal flytter deres børn til private skoler, også selvom disse ligger i nabokommunerne.
De økonomiske resultater er det mest elendige:Økonomien har været permanent på afgrundens rand i en menneskealder, men borgerne ligger jo som de reder...
Hvorfor?
Jo, se bare på Jens Kramer Mikkelsen:
Som bestyrelsesmedlem i Ørestadsselskabet (qua overborgmesterhvervet) er han ansvarlig for en milliardgæld. Ikke desto mindre har han, da han endegyldigt indser, at han ikke magter overborgmesterhvervet, fået tilrettelagt det således, at han uden modkandidater(!) kan indtræde til milliongage i et direktørjob hos netop Ørestadsselskabet. Til glæde for hvem?
Vi er så nogle der mener at venstrefløjen/socialdemokraterne snart har gjort rigelig skade. De borgerlige kan kun gøre det bedre.
Det virker da oprigtig talt ikke spor naivt, men dine synspnkter synes, i lyset af københavns erfaringer, at virke noget dårligt funderede, vel nærmest lidt enfoldige.

at der er sket en udvikling i København?
Den der gamle sang om at alt går så dårligt i København kunne du måske skrive for 20 år siden, da vi havde en regering der mente at provinsen ville få det bedre hvis Københavnerne blev fattigere
Siden Nyrup tog over har man så kørt en hel anden politik hvor man har investeret i København, hvilket jo har givet en hel anden by og en hel anden økonomi.
Hvorfor tror du så det er at Københavnerne har været fornuftige nok til at støtte socialdemokraterne? Erfaring kan man vel roligt sige.
Samtidig med at Venstre opstillede en politiker der troede han kunne sælge sin nyliberalisme. Det tror statsministeren jo ikke engang på at han kan - så hvorfor skulle Københavnerne synes det ville være en god ide.
PS: Jeg synes også det var en underlig måde at den afgåede borgmester Kramer Mikkelsen fik sit job på. Men mon ikke forklaringen var, at de borgerlige i Ørestadsselskabet men oversylten Henning Christophersen i spidsen troede at man svækkede socialdemokraterne ved at fjerne ham fra posten i utide?

Kramer Mikkelsen begik jo kun den fejl at søge et godt lønnet job - men Venstremanden Henning Christophersen var jo den som sad med ansvaret for ansættelsen, udvælgelsen og hele forløbet (eller mangel på samme).

der sker en udvikling.
Beklager jeg ikke har set dit svar, men jeg har været travlt optaget.
Du må undskylde, men kunne du ikke lige uddybe dine postulater? Det var da inddiskutabelt de borgerlige der greb rorstangen i København.
Hvad det nu lige er for investeringer i København du refererer til, hvor Nyrup skulle være den store visionære ankermand?
Det er vel ikke den føromtalte Ørestad med dertil hørende Metro, for det er et borgerligt/liberalt projekt fra Schlüters tid, men det husker du selvfølgelig? Ellers nogle få fakta:
I 1990 nedsattes Würtzen-udvalget som nogle måneder senere afleverede en rapport med forslag om nye (tunnel)baner i København og en ny bydel på Amager, Ørestad. Socialisterne var imod. Naturhensyn på Amager Fælled du ved…
I 1992 bliver lov nr. 477 af 24. juni så vedtaget. Beslutningen om Ørestaden og Metroen er en realitet.
I januar 1993 kommer Nyrup til magten efter Tamilsagen, og hvad er det første han gør i den forbindelse?
Jo, Ørestadsselskabet etableres med den noget odiøse ejerandel der hedder at Københavns Kommune ejer 55 procent, mens Finansministeriet blot ejer 45 procent af selskabet!? Skulle han mon tækkes Kramer? Resten af historien om Københavns Kommune og Ørestadsselskabet kender vi jo kun alt for godt.
Kramer begik vist mere end en fejl, som du ellers skriver - fejl som oversylten givetvis var stærkt interesseret i at dække over:
Nok så interessant er at kort efter at Kramer tog flugten til Ørestadsselskabet kom rigsrevisionen med deres ventede rapport.
Det var ganske rystende læsning. Der stod at læse at oplysninger fra Ørestadsselskabet ikke passede. Den tidligere socialdemokratiske overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen var jo, som bestyrelsesmedlem af Ørestadsselskabet, blandt de øverste ansvarlige for oplysningerne om metroens økonomi.
Jens Kramer Mikkelsen var altså ansvarlig for, at de københavnske politikere blev ført bag lyset i sagen om Ørestadsselskabets skrantende økonomi.

Rigsrevisionens rapport var faktisk krystal klar: Ørestadsselskabet og Jens Kramer Mikkelsen præsenterede et skønmaleri uden lige. Passagertallene var skrubforkerte og økonomien var helt til rotterne.
Jens Kramer Mikkelsen var jo dengang både overborgmester og bestyrelsesmedlem i ørestadsselskabet. Kramer var altså ansvarlig for at Ørestadsselskabet forsøgte at vildlede borgerrepræsentationen, og samtidig som overborgmester stærkt interesseret i at borgerrepræsentationen lod sig vildlede. Hvor forkasteligt!

Der stod faktisk lige ud skrevet, at Rigsrevisionen ikke troede på Ørestadsselskabet, og at tallene som Ørestadsselskabet strøede om sig med var grebet ud af luften.

Nå, men det var Ørestaden. Hvad er det lige for projekter fra Nyrups regeringstid som du vil fremføre?
Da ikke Operaen? Det var jo en gave fra en mæcen af byen.

... betydet stagnation for København.
København kunne være en meget mere dynamisk storby, men de hidtidige overborgmesteres partibog har været en møllesten om halsen på Københavns fremdrift.
Ritt har dog længe været et enfant terrible hos Socialdemokraterne. Hun blev jo sendt i eksil i Bruxelles fordi mange i partiet synes hun var for stram (læs: borgerlig).
Så måske vi endelig kan få havnetunnel, til afhjælpning af det trafikale kaos i city, og måske en skyline.
Det kunne vi ikke med Kramer; men du har selvfølgelig ret i at den ville ligge lige til højrebenet med at borgerligt flertal. Nu bliver det nok politiske hekskunstner der skal føre til f.eks. en havnetunnel, men den slags kunstner kan Ritt jo som ingen anden.
Nu hvor motorring tre endelig udvides er regeringen jo heller ikke socialistisk, men selvfølgelig borgerlig.
Mvh

Man kan landspolitisk se to store trends i efterkrigstiden.
Socialdemokraternes regegeringsperioder har ført øgede byrder med sig og gæld.
De borgerliges regeringsperioder har overordnet været præget af økonomisk langtidsplanlægning.
Men gæld fjerner man jo ikke så hurtigt som man får den.
De borgerlige er garanter for økonomisk ansvarlighed, medens socialdemokraterne er garanter for det modsatte, eller i bedste fald økonomisk ligegyldighed.
Se bare sidst socialdemokraterne havde magten. Nyrup kom til samtidig med at vi stod den største internationalehøjkonjunktur siden tresserne. Hvad brugte han den internationale højkonjunktur til? Sædvanlig smålig fordelingspolitik. Til hvilken nytte?
Under tressernes højkonjunktur formåede hans parti jo at gældsætte Danmark i urimelig grad ved bl.a. at tilplastre Københavns vestegn med ligegyldigt uinspirerende betonbyggeri.
Det er i øvrigt der hvor der i dag er indvandrerghettoer. Den alt for store, for Danmark ugavnlige, indvandringen som jo også er socialdemokraternes fortjeneste.
Rød front

Ørestaden og Metroen blev vedtaget i 92 under de borgerlige.
Storebæltsforbindelsen blev vedtaget i 87 under de borgerlige.
Øresundsforbindelsen blev vedtaget i 91 under de borgerlige.
Hvad er det du gerne vil frem til?

Du har da ret i at loven om Ørestaden er fremlagt af finansminister Henning Dyremose helt tilbage i 1991 - og at den blev vedtaget i 1992.
Under debatten faldt følgende indlæg "Men jeg tillader mig alligevel som en personlig bemærkning at sige, at jeg jo har været gammel forkæmper for, at man ikke skulle have nogen særlig stor udvikling på Amager. Det var faktisk den daværende Venstremiljøminister Holger Hansen, der havde et godt samarbejde med mig, som stoppede den store udbygning på Vestamager.
Derfor nærede jeg også en vis skepsis med hensyn til at være ordfører. Tilfældigvis magede det sig sådan, at jeg ikke kunne være til stede, og det var jeg egentlig glad for, for på det tidspunkt havde jeg forberedt en tale på den sædvanlige lidt lave profil osv., for som ministeren sikkert kan bekræfte, har jeg faktisk været noget skeptisk.
Men jeg synes egentlig, at den debat, der har været det sidste halve år, har gjort min skepsis til skamme. Jeg synes faktisk, man må indrømme, at tiden er en anden. Der er faktisk sket det med broen, at Amagers geografi er blevet anderledes. Hvor man før i tiden - det er i hvert fald den børnelærdom, som jeg blev opdraget i, da man diskuterede Københavns byplanlægning - skulle passe på, at man ikke pumpede alt for meget over Københavns broer ved at udbygge for meget på Amager, så må man nu sige, at situationen jo er en ganske anden, og derfor synes jeg egentlig, at den planlægningsdebat, der har været i det forløbne halve år, har været interessant; den har i hvert tilfælde gjort, at jeg nu faktisk vil synes, det er lidt mere interessant at være ordfører på sagen."
Jo det var den helhjertede kamp som Venstre med sin ordfører i spidsen havde kæmpet for at få dette projekt gennemført.

Socialdemokraternes kamp for det med miljøet blev bl.a. bemærket sådan: "Jeg vil gerne kvittere for fru Hanne Severinsens bemærkninger om, at vi også i det projekt skal sikre, at der bliver plads til boliger; det lægger vi også vægt på i Socialdemokratiet. Og så forstod jeg, at fru Hanne Severinsen har - og det vidste jeg også godt - en fortid med en stor interesse for miljøet, fredning derude på Amager.
Jeg vil samtidig gerne kvittere for fru Eva Møllers bemærkninger om miljøet. Jeg forstod fru Eva Møller sådan, at det vil vi kunne få en løsning på. Må jeg forstå fru Hanne Severinsens bemærkninger og interesse for miljøet sådan, at det er noget af det, vi kan tilgodese, samtidig med at vi opnår de gode hensigter med lovforslaget? "
Ja man kan jo godt se hvem det egentlig var tilhænger af forslaget?
"Ihvertfald var finansministeren ikke i tvivl:
Sådan som jeg har lyttet til debatten, tror jeg, jeg kan konkludere, at i dag har været en god dag i Folketinget for København som kommune, for hovedstaden som et fremtidigt center i en region og dermed for hele Danmark. For sådan som jeg lytter til debatten, så føler jeg mig overbevist om, at når vi nu har haft vores udvalgsarbejde, når vi nu har haft vores forhandlinger omkring ændringer i projektet, så vil vi i løbet af rimelig kort tid kunne træffe en beslutning, hvor regeringspartierne, Socialdemokratiet, CD og sandsynligvis også Kristeligt Folkeparti i hvert fald står bag projektet, altså et stort, bredt, solidt flertal. Sådan forstår jeg faktisk bemærkningerne i dag.
Jeg var meget glad for hr. Baadsgaards indlæg om, at Socialdemokratiet er enig i de positive hensigter vedrørende København"
Så det positive omkring Ørestaden var at der var bred enighed om at der skulle gøres noget. At det så er Dyremose der har ansvar for de økonomiske beregninger - det er helt ok.
Nej - der hvor den stor forskel kom for København, det var da Nyrup regeringen kom til og lavede om på udligningsordningen. Hvor man ikke tog så mange penge fra hovedstadsområdet og flyttede til de mindrebemidlede egne i Jylland.
Hvem husker ikke hvordan de borgerlige førte kamp mod indenrigsminister Birthe Weiss i den forbindelse - og alligevel endnu ikke har kunne komme med den nye udligningsordning som man for 4 år siden havde sat os i udsigt/truet med?
Eller at Nyrup-regeringen gik ind og lavede en aftale med København om at sælge de kommunale ejendomme gennem TOR.
En aftale der har været guld værd for København - både i forhold til den gældssanering det medførte - men så sandelig også i den udvikling af ejendommene som det har resulteret i. Og dermed en markant stigning i skattegrundlaget.
Hvem var det nu der var modstander af denne ordning?
Eller den konsekvente satsning på, at gøre København til en vækstdynamo gennem offentlige investeringer. Investeringer som Fjogh-regeringen fjerne lige så snart man kom til magten.
Hvem husker ikke rigsarkivet? Til sidst måtte man opgive at flytte den over til Bendt B.s valgdistrikt. Men det fornuftige forslag det skulle godt nok kasseres.
Eller andre projekter som der var skrevet kontrakter på, og som blev himmelråbende dyre at annullere igen?
Jo det fik da sendt det signal man gerne ville. København skal ikke tro de er noget.
Derfor kan det stadig ikke undre nogen, at Søren Pind og Venstre blev valgt fra ved kommunevalget. De står ikke for udvikling - men for afvikling.

prøve at føre bevis for det du skriver?
Hvornår er skattetrykket steget mest - under de borgerlige regeringer eller under de socialdemokratiske?
Hvem har ført en ansvarlig energipolitik som har reddet den danske økonomi mere end noget andet? Da ikke de borgerlige som altid har været villig til at forære det hele væk.
Men du står ikke alene - mange andre end da glemmer at se på fakta istedet for at høre efter propaganda fra spindoktorer som ikke kender forskel på dit og mit.

Der er jo skrevet mange bøger der dokumenterer det, så lad os af pladshensyn nævne det vel nok vigtigste eksempel i nyere tid, hvor du kun hænger dig i de afledte, om end ubehagelige så dog mindre væsentlige, konsekvenser af politiken som var nødvendig, med den redelighed de borgerlige overtog i firserne.
Vi er mange der tydeligt husker da Anker Jørgensen smed regeringsmagten fra sig og gik uden valg, fordi han ikke kunne få økonomien til at hænge sammen: han kunne ikke få en finanslov igennem.
I begyndelsen af 1980erne under socialdemokraterne var der op imod 300.000 arbejdsløse mennesker. Udlandsgælden var på svimlende 150 milliarder kroner. De statslige finanser var i konstant og stort minus, og for overhovedet at få det til at hænge sammen, måtte staten optage både indenlandske og udenlandske lån i hastigt tempo.
Den stadige trussel om devalueringer gjorde, at långiverne forlangte en solid risikopræmie. Samfundet var låst fast i en økonomisk stagflationsfælde – der var på én gang en høj inflation og meget lav økonomisk vækst. Inflationen lå over ti procent, og renten toppede på 22 procent. Den høje realrente mildnedes som mange husker af, at man kunne trække den svimlende renteudgift fra i skatten, der dengang kunne nå op over 70 procent.
Det var omtrent på det tidspunkt, den daværende socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen så rigtigt advarede om, at landet økonomisk befandt sig på afgrundens rand.
Der var tale om, at Danmark skulle sættes under administration af IMF – Den internationale Valutafond. Da et fremtrædende socialdemokratisk medlem af Finansudvalget i Radioavisen rejste tvivl om statens evne og vilje til at honorere sine gældsforpligtelser, var målet fuldt. Den socialdemokratiske regering under Anker Jørgensen gik af uden at udskrive valg.
Når Danmark efter valget fik vendt skuden og begyndte ad vejen fra låntager- til opsparingssamfund og fra højrente- og høj-inflationsøkonomi til det modsatte, er der især to begivenheder, der kan tilskrives æren herfor.
1. Den borgerlige firkløverregering så langsigtet på tingene og lagde sig på en konsekvent fastkurspolitik og fjernede den socialdemokraternes inflationspumpe, dyrtidsreguleringen. At man således fraskrev sig devalueringsmuligheden og cementerede det med en liberalisering af kapitalbevægelser, blev modtaget positivt af omverdenen. Den nye tillid til dansk økonomi udmøntede sig i, at renteniveauet i Danmark på bare et enkelt år faldt fra 22 til omkring 14 procent.
2. Den anden store kursændring i økonomien med langtidsvirkning kom nogle år senere, da firkløverregeringen ramte sine egne kernevælgere dobbelt med skattereformen og kartoffelkuren i 1986-87. Disse to indgreb havde en efter danske forhold dramatisk styrke. De indebar blandt andet en stor reduktion i skattefradraget for renter af gæld, et stop for spekulation i garanterede kursgevinster på obligationer, nye huslån, der var mere byrdefulde i starten og en afgift på renter af forbrugslån i bred forstand.
Kartoffelkuren: Gjorde det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri. Hvorfor? Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på betalingsbalancen. Allerede i 1987 var underskuddet blevet reduceret fra 36 til 20 mia. kr.. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var det bratte fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer som kartoffelkuren medførte.
Forbruget i landet gik i stå i årene efter kartoffelkuren, samtidig med at den danske befolkning valgte at spare mere op. Inden for boligbyggeriet fik den faldende aktivitet ganske rigtigt konsekvenser, som du alene hænger dig i. Kartoffelkurens indførelse af mixlån medførte et kraftigt fald i nybyggeri. Nedgangen i landets aktivitet fik også konsekvenser på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden steg.
Firkløveret opnåede dog sine mål med en opbremsning i det private forbrug, og dermed vende underskuddet på betalingsbalancens løbende poster.
Konsekvenserne blev dog, at ledigheden steg, hvilket førte til øgede offentlige udgifter, da flere i samfundet modtog overførselsindkomster. Hårdest ramte indgrebene dog folk med store renteudgifter og unge førstegangskøbere af fast ejendom, der havde sat sig hårdt i tillid til de hidtidige regler. I årene efter blev mange husejere endvidere teknisk insolvente, og antallet af fogedsager og tvangsauktioner eksploderede.
Det skal indrømmes at de borgerliges langsigtede økonomiske medicin var besk på kort sigt, men den virkede!
Betalingsbalancen kom i overskud og inflationen faldt til omkring tre procent om året. Grundlaget for vore dages lavrente- og lavinflationssamfund var lagt.

Du forsøger tilsyneladende med løsrevne citater at få fremstillet et billede af, at de borgerlige ikke var tilhængere af deres eget forslag om etableringen af Metro og Ørestad? Hvis de borgerlige ikke var tilhængere af Metro og Ørestad, så virker det da noget barokt at det i dag, dags dato, med ministeriel underskrift er vedtaget at udbygge den københavnske metro med en cityring.
Jo, jeg bemærker hvornår der sker en udvikling.
Ejendomsselskabet TOR I/S var en ægte socialdemokratisk affære. Hvem sagde Ørestadsselskabet?!!
Du mener ukritisk at TOR I/S' udskejelser var en guldrandet affære for København, både i forhold til kommunens økonomi (gæld), og udvikling af pågældende ejendommene. Joe, sidstnævnte kan der helt isoleret set argumenteres for, men de "problematiske" beboere fosvandt jo ikke af den grund. Det kan idag konkluderes udsalget af kommunens ejendomme var en alt for kortsigtet forretning med en dårlig pris til følge. Desværre.
Den socialedemokratisk ledede regering og den socialdemokratisk ledede kommune oprettede ejendomsselskabet TOR I/S, hvis opgave var at sælge 234 ejendomme med 19.300 boliger svarende til syv pct. af boligmassen i København.
Økonomer har jo gentagne gange peget på at salget af kommunens ejendomme via TOR I/S skete forkert og for hurtigt.
Allerførst: Udstykning til andelsboliger er den værst tænkelige af alle løsninger. For da prisen på et andelsbevis holdes under markedsniveau, får man alle de kø-, mobilitets- og fordelingsproblemer, som også er knyttet til almene boliger p.g.a. overerfterspørgsel. Provenuet ved salg til lejerne bliver minimalt, og kommunen mister sin anvisningsret, men det var jo netop det TOR I/S ekselerede i.
En god stor almen bolig der dengang ved salg som ejerbolig kunne indbringe 1,6 mio. kr. ville hvis denne bolig blev solgt som andelslejlighed max. indbringe 400.000 kr.!
Det hænger frem for alt sammen med, at beregningen af andelsboligernes værdi sker præcis ligesom for private udlejningsboliger: Man ser, hvor stort overskud en ejendom kan give husejeren og sætter det beløb i forhold til den rente, han ellers kunne have fået for sine penge. Altså: hvis husejeren kunne tjene 1.000 kr. om måneden på en bolig, svarende til 12.000 kr. om året, og vil husejeren have seks pct. i rente, så bliver prisen 12.000 x 100/6 = 200.000 kr. Hvis køber er parat til at gå helt ned til en rente på tre pct., ja så bliver prisen 400.000 kr. Højt for en udlejningsejendom, men altså kun en fjerdedel af værdien som ejerbolig

Ikke desto mindre blev 3/4 af TOR-ejendommene med 90 pct. af boligerne købt af beboerne på andelsvilkår. Det var vældig mange. Boligerne var typisk to- eller tre-værelses. Lejerne var typisk uden for arbejdsstyrken (59 pct.). Kun 32 pct. var beskæftigede, mens ni pct. var arbejdsløse. Socialdemokraterne, regeringen sammen med kommunen, gjorde det mindsandten også muligt for disse nye andelshavere - helt eller delvist - at finansiere købet ved hjælp af indestående på vedligeholdelseskonto, forudbetalt leje og depositum. Dvs., man har foræret det offentliges penge væk og accepteret, at andelshaverne ikke skulle have forudbetalt husleje og depositum. Goddag mand økseskaft.
Et andet aspekt er den almindelige prisdannelse.
Den gennemsnitlige pris på andelsindskuddet var ved salget fra TOR 329 kr. per m2. (27 % blev faktisk solgt til under 200 kr. per m2!)
Prisen på andelsboligbeviser var allerede i 1999 vokset til godt 900 kr. per m2 - altså en vækst på 175 % i løbet af ca to år, hvilket alene skyldtes (over)efterspørgslen. Markedsprisen har nemlig været langt over TOR's salgspris. Prisstigningerne var dog helt legale, fordi den enkelte andelsboligforening kan vælge mellem forskellige metoder til opgørelse af foreningens formue. (Ved oprettelsen af foreningerne har man formentlig anvendt anskaffelsesprisen, men andelsboligforeningen kan herefter på en generalforsamling beslutte at anvende den offentlige vurdering eller en kontant handelsværdi, der er vurderet af en statsautoriseret ejendomsmægler.)
Hvad kan Danmark lære af dette forløb?
Først og fremmest, at salg af kommunele ejendomme til andelsboliger, efter den socialdemokratiske TOR-model, nemt kan gå hen og ligne en foræring til lejerne.
Dernæst, at man en anden gang skal give sig god tid ved salget af sådanne boliger, hvis salget skal ske til markedspris, og det skal det!
Bevares, TOR I/S' ledelse gjorde, hvad den havde fået besked på af sine socialdemokratiske befalingsmænd: At sælge ud hurtigst muligt. Derved blev det salg, som kunne have givet et milliardoverskud, til et underskud i størrelsesordenen en mia.kr, jvf. rigsrevisionen.
Jo, det var vel nok en god forretning!
Årsagen til at skattegrundlaget steg i ejendommene var ganske menneskelige og den samme som afstedkom til øget ghettoisering, viste en undersøgelse.
Kriterierne for udvælgelse af indflyttere blev jo pludselig ændret. Da kommunen ejede ejendommene var de sociale. Efter salget er blev de økonomiske og præget af andelsboligforeningernes normer. Indflytterne skal jo ligesom kunne finansiere indskuddet...!
I mange andelsboligforeninger var der i 1999 en klar opfattelse af, hvilke typer man gerne så som indflyttere. Helt generelt foretrak man i 1999 yngre, stærke familier.
De "ikke ønskede" beboere var:
narkomaner, alkoholikere, psykisk syge, dårlige betalere, "ballademagere".
De "ønskede" var:
økonomisk solide, familier, engagerede personer og studerende.
Dette er jo interessant at sammenholde med at i en tredjedel af ejendommene var boligafgiften (huslejen) i 1999 uændret siden overtagelsen. I 20 pct. var den oven i købet lavere(!) og kun i hver ottende ejendom steg boligafgiften mere end 25 pct. efter overtagelsen. Besparelser der altså kom de nye velfungerende beboere til gavn.
Efter at socialdemokraternes udsalg af kommunens værdier til spotpris var tilendebragt, blev kommunens kapacitet til de såkaldte boligsociale opgaver med et reduceret fra ca. 37.000 boliger til ca. 18.000 (almene). COWI, der har lavet undersøgelsen, konkluderede da også med god ret, at salget af kommunens ejendomme har øgede koncentrationen af tunge boligsociale opgaver i den almene boligsektor.
Der har været spekuleret i, at TOR I/S mest af alt var en fiffig måde at få staten, deriblandt altså de mindrebemidlede i Jylland, til at afbetale en stor del af Københavns gæld, med miliardtab til staten og øget ghettoisering til følge, og du har da helt sikkert ret så langt, at en borgerlig regering nok ikke ville have fundet det rimeligt, at gribe den sag an på samme måde.

Der er jo ikke meget at tilføje.
Det er mig bekendt hverken sket før eller siden at Danmark har været så tæt på økonomisk kollaps som under socialdemokraterne i 70'erne og starten af 80'erne.
Man må sige det var en forandret økonomi som Nyrup kunne overtage efter Schlüter, sammenlignet med den Schlüter overtog efter Anker.
Det taler jo for sig selv.

Synd den ikke ligger på SOLs forside.
Det er da endog ganske tankevækkende, at endskønt de borgerlige i '82 overtog en nation som økonomisk var "på afgrundens rand", formåede de at få økonomien på ret kurs, samtidig med at de vedtog store beslutninger som de to faste forbindelser samt Ørestad og Metro.
Meget lærerig tråd

med spredehagl.
1. For og mod metroen.
Det startede blot med at du påstod, at socialdemokraterne var modstandere af Ørestaden på grund af miljøproblemer.
Så har jeg fundet en række citater fra den debat der var i folketinget, hvoraf det fremgår, at venstres ordføre havde været modstander p.g.a. miljø m.m. samt at det fremgik, at den socialdemokratiske ordføre var tilhænger af den konservative finansministers forslag - idet man tilkendegav at man ville finde løsninger på miljøproblemerne.
Undskyld hvis jeg mener at fakta faktisk er i modstrid med din påstand, men jeg bemærker også at du går let hen over din tidligere påstand. Så virkede "bevisførelsen" jo alligevel.
2. I forhold til løsningen omkring salg af de kommunale ejendomme, er jeg enig i at der er mange aspekter der kunne være anderledes.
Men i denne diskussion fremhævede jeg den som et bevis på, at staten under en socialdemokratisk regering var indstillet på at spænde et økonomsik sikkerhedsnet under den udvikling man ønskede.
At man så måtte sælge ejendommene på de vilkår der nu en gang er på det danske boligmarked er jo ret naturligt.
Spørg nogle af bankerne og forsikringsselskaberne som solgte deres ejendomme samtidigt om det var fordi de også var tossegode.
Hvis der skulle laves en undersøgelse af betydningen af beboersammensætning m.m. i dag, så ville det give en helt anden konklusion. Mon ikke også du ved det?
Og de borgerlige partier stemte jo mod denne lov - og forsøgte adskillige gange at rejse en ministerstorm mod Lykketoft fordi man mente det var forkert at staten garanterede for et salg.
Den lave pris for ejendommene var nu engang et udtryk for at de fleste af dem var misligholdt i svær grad - af den konservative boligborgmester, som stort set kun vedligeholdt de få ejendomme som han havde reserveret til kontorchefer og venner.
3. Jeg bemærker at du helt forbigår virkningen for København af den udligningsordning som Birthe Weiss lavede - i modstrid med de borgerlige.
Og efterfølgende er det nu også vist, at de "modeller" som regeringen har lagt frem, for de fleste vedkommende vil tage penge fra hovedstadsområdet igen og overføre til vennerne i Jylland.
Så jeg går ud fra, at du også er enig på dette område.

nu dine beviser er for hvornår skattetrykket er steget mest?
Jeg har bemærket din lange opremsning af løse påstande for alt muligt andet, og det vil ikke være første gang at der i dette forum kan ske en drøftelse af disse ting.
Men vend gerne tilbage med dokumentation for din påstand om skattetrykket.

at jeg har "glemt" at svare på dit indlæg.
Men mon ikke du finder svaret hvis du læser de øvrige indlæg igennem.

våbentilladelse :o)
Jeg påstod, som du kalder det, at socialisterne var modstander af Ørestaden.
Socialdemokraterne er ikke socialister. De er socialdemokrater (Ligesom konservative ikke er liberalister. De er konservative). Socialdemokraterne er vel at betegne som reformister, hvis du vil sætte mærket på…
Jeg tolker din udlægning derhen, at du som ”en glad socialist” altså lige så vel kan være socialdemokrat som regulær socialist
Din bevisførelse for at de borgerlige skulle være imod deres eget visionære forslag om Ørestad og Metro i København virkede ikke. Nej, det må jeg sige.
Du har ret i at det ville have været naturligt at sælge TOR-ejendommene på de vilkår der nu en gang er på det danske boligmarked. Hvorfor i alverden gjorde man så ikke det?
Fordi det hele skulle ske i en fart. Det havde jo præg af ejendomsbortlodning. Associationerne går unægtelig mod en butik med ophørsudsalg. ”Alt skal væk”. ”Nu ekstra nedsat”
Hvis man endelig skulle sælge, så skulle man da tage sig tid til at sælge ejendommene en for en til private investorer til markedspris, frem for som man gjorde at bortlodde ejendommene en mas til ressourcesvage købere. (De eksisterende beboere)
TOR I/S parerede dog ordre, og solgte i stedet ud af kommunens værdier, ved at lade 90% af ejendommene overgå til andelsforeninger. Rent økonomisk var det Ebberød Bank.
Selvfølgelig opnåede Kramer at få Nyrup til på Danmarks vegne at afbetale store dele af Købenavns gæld. Gæld som København ad åre har skaffet sig selv på halsen.
Ved et regulært salg ville staten slet ikke have tabt 1 mia. på det eventyr, da ejendommene kunne være solgt for tre-fire gange så høj en pris som man ved TOR-modellen fik hjem. Man skulle blot, slet og ret, have solgt dem alle sammen til pengestærke købere, (private investorer, uha!) hvilket man altså ikke gjorde i 90% af tilfældende.
Det offentliges penge ud af vinduet…
En undersøgelse af betydningen af beboersammensætning m.m. i dag, ville vise at det er mere pengestærke folk der nu bor i ejendommene, bevares. Det er jo andelsboliger. Samme undersøgelse ville dog uomtvisteligt vise at beboerne ville have været endnu mere pengestærke, hvis man dengang havde solgt ejendommene til ejer- frem for andelsboliger.
De svage medborgeres antal i kommunen er heller ikke faldet. De er bare klumpet yderligere sammen på steder, hvor de ”stærke” borgere så ikke vil bo under nogen omstændigheder. Sjovt nok var det det stik modsatte som bl.a. var meningen med TOR-ejendomsudsalget.
Store (ejendoms)værdier er uanset hvad gået tabt for kommunen en gang for alle.
Selvfølgelig stemte de borgerlige imod.
Jeg har skam ikke afvist hvad Birthe Weiss lavede ved udligningsordningen.
Birthe Weiss var skam meget klar og snæversynet i mæglet allerede dagen efter at hun var valgt.
Den vigtigste og første opgave for hende var at skaffe sin egen valgkreds på Amager 1 milliard kroner ekstra i udligningsordning straks!
Det tog lidt længere tid for hende, men hun fik dog med sit røde flertal ændret udligningsordningen så den bl.a. ramte Københavns nabokommuner voldsomt.
Igen var den socialdemokratiske plan at ”de andre” skulle betale til København (kan man spore en tendens?), hvilket burde være unødvendigt.
Som Indenrigsminister, eller minister i det hele taget, skal man være hævet over snævre egeninteresser. Det var Birthe Weiss ikke.
Hendes model blev jo også reguleret tilbage.

i munden på mig. Tak.
Jeg påstår skam intet sted noget som helst om skattetrykket, så lad lige være med at påstå det.
Hanne skriver:
"De borgerliges regeringsperioder har overordnet været præget af økonomisk langtidsplanlægning.
(...)
De borgerlige er garanter for økonomisk ansvarlighed, medens socialdemokraterne er garanter for det modsatte, eller i bedste fald økonomisk ligegyldighed."
Jeg kunne ikke være mere enig.
Du beder hende om at føre bevis og lægger så selv(!) til grund at beviset partout skal hænge sammen med skattetrykket…
Sludder.
Når man skal dokumentere langtidsvirkningen af noget, må man jo nødvendigvis gå langt tilbage. Derfor dokumenteres med baggrund i forrige borgerlige regeringsperiode.
Det taler som det skrives andetsteds ganske rigtigt for sig selv at Danmark under Socialdemokraternes ledelse dengang var så langt ude økonomisk, at regeringens finansminister erkender at nationen økonomisk befinder sig på afgrundens rand. Hvornår har du sidst hørt om et vesteuropæisk land som var ved at blive sat under ad ministration af IMF? Rigtigt svaret! Dengang under socialdemokraterne...
Den borgerlige økonomiske politik i 80-erne er et bevis på at ”De borgerliges regeringsperioder (…) overordnet (har) været præget af økonomisk langtidsplanlægning”.
Effekten slog igennem helt op i 90'erne: Det blev nemlig gjort attraktivt at spare op med skattereformen og kartoffelkuren, og det er en særdeles væsentlig årsag til, at Danmark i dag har overskud på betalingsbalancen.
Den socialdemokratiske inflationspumpe, dyrtidsreguleringen, blev afskaffet og kronens kurs lagt fast. Forskellen mellem løn og dagpenge blev øget, så det blev mere attraktivt at arbejde. Endelig blev der indført en realrenteafgift på pensionsopsparing, uden hvilken Danmark fortsat i dag ville have haft underskud og en stigende statsgæld.
Da socialdemokraterne atter satte sig på ministertaburetterne i ’93, havde andre bragt økonomien i orden for dem - og efter dem. Det er ikke engang min personlige mening, blot fakta.
Det er ikke som du forfægter ”løse påstande for alt muligt andet”, det er et krystalklart eksempel på det Hanne skriver:
"De borgerliges regeringsperioder har overordnet været præget af økonomisk langtidsplanlægning.
(...)
De borgerlige er garanter for økonomisk ansvarlighed, medens socialdemokraterne er garanter for det modsatte, eller i bedste fald økonomisk ligegyldighed."
At du ikke forsøger at afvise mit indlæg med samme iver som andre debattøres (Lizette), er forståeligt. Det ville også blive noget op ad bakke.

nemt nok at forstå hvorfor jeg ikke går særligt grundigt ind i denne drøftelse.
Jeg synes det er en uskik på dette forum, at man "skifter" emne, således at diskussionen begynder at dreje sig om noget helt andet end det man startede med.
Den tråd startede jo blot med en konstatering af at det var helt naturligt at københavnerne havde fravalgt venstre ved valget. Naturligt fordi venstre ikke i københavn har budt på et seriøst bud på hvordan man udvikler byen.
Jeg har ikke set noget i dine indlæg der har drejet sig om det synspunkt - hvis jeg har misforstået dig, så vender du sikkert tilbage med en forklaring.

Også selvom du forsøger dig med en dubiøs bortforklaring.
Hanne skrev klart og tydeligt at diskussionen nu blev landspolitisk, citat:
"Man kan landspolitisk se to store trends i efterkrigstiden.
Socialdemokraternes regegeringsperioder har ført øgede byrder med sig og gæld.
De borgerliges regeringsperioder har overordnet været præget af økonomisk langtidsplanlægning.
(...)
De borgerlige er garanter for økonomisk ansvarlighed, medens socialdemokraterne er garanter for det modsatte, eller i bedste fald økonomisk ligegyldighed."
Du stillede polemisk det retoriske spørgsmål, "Kunne du prøve at føre bevis for det du skriver"
Jeg sprang så til, og tingene taler jo unægtelig for sig selv.
Nu ønkser du så alligevel ikke at diskutere bevisets gyldighed.
Det ville jeg heller ikke ønske mig i dit sted.

...synes det nærmest tragikomisk at "Den glade socialist" samtidig med kravet om bevisførelse udtaler, citat:
"...at mange (...) glemmer se på fakta istedet for at høre efter propaganda fra spindoktorer (...)"
Man kan kun sige, at det er så sandt som det er sagt.

Meget lærerig

Eller virker det bare sådan?
Socialister
Jo socialdemokrater opfatter sig selv som socialister - demokratiske socialister. Mon ikke det fører lidt for langt i denne tråd at begynde at diskuterre dette forhold. Det fjerner jo endnu engang kun fokus fra det vi startede med.
For og mod Metro/Ørestad
Jeg har ikke forsøgt at føre bevis for at de borgerlige var modstander af deres eget forslag.
Jeg har forsøgt at bevis at din påstand om at socialdemokraterne stemte imod på grund af miljøhensyn ikke var rigtigt. At ordføren fra Venstre var betydelig mere forbeholden i sin støtte end ordføren fra socialdemokraterne var.
Men jeg kan forstå, at det er svært for dig at erkende dette forhold.
TOR-ejendomme
Jeg forstod på dit indlæg, at du er enig i, at man skulle sælge ejendommen på baggrund af de regler der nu engang er i boliglovgivningen.
Så ved du også, at lejerne skal have tilbudt at købe ejendommen som andelsboliger, hvis en ejer ønsker at sælge sin ejendom til andre.
Dette salg skal ske på helt almindelig markedsvilkår. Dette er også sket, men da ejendommen var mildest talt misligholdte har det givet sig udtryk i salgsprisen.
Så ved du også, at lejere der køber en andelsbolig altid får udbetalt hvad der står på vedligeholdelseskontoen som kompesation for den manglende vedligeholdelse der er i forbindelse med købet. Og hvem andre end lejeren skal have udbetalt det depositum som de selv har indbetalt og har til gode. Altså regler helt efter lovgivningen.
Så forslaget om at sælge til private investore og som ejerlejligheder ville have være i modstrid med lovgivningen.
Dog var der få af ejendommene som blev købt af investore fordi beboerne sagde nej - dette har ikke medført at kommunen har særlig anvisningsret i disse ejendomme.
Det er mange sjove argumenter fremført for at undgå at tage stilling til det forhold, at ved at lave den lovgivning, hjalp Nyrup-regeringen københavns kommune med at få nedbragt deres gæld. De hjalp også beboerne med at få meget bedre boligforhold - uanset hvilken model de valgte. Bortset fra de få pamperejendomme som den konservative boligborgmester havde friholdt til kommunale topembedsmænd og venner. Lige netop disse boliger blev jo hele tiden vedligeholdt.
Konsekvenserne for kommunen er også åbenbare. De fleste af andelsboligforeningerne har ofret betydelige beløb på at forbedre ejendommene - samtidig med at de stadig sidder med en billig boligafgift. Det er der vel ingen grund til at være sur over?
Når du påstår, at kommunen ikke har fået en faldende andel af svage borgere, så er det ikke rigtigt. Kommunens gennemsnitlige indtægt pr. borger er steget betragteligt, medens en del af bistandsklienter har fundet husly uden for kommunen. Spørg f.eks på Lolland hvem der flyttede ind i deres tomme boliger.
Der ud over kan jeg være rørende enig med dig i, at boligpolitiken i København har været ført fuldstændig fejlagtig, idet man har mistet muligheden for at social boliganvisning, hvorfor man har været nødt til efterfølgende at lave en aftale med de almene boligselskaber om at øge anvisningsretten fra 25% til 33%.
Men helt galt havde det jo været hvis den nuværende regering var kommet igennem med deres grundlovsstridige forslag om at tvangssælge almene boliger. Men du finder sikkert nogle argumenter for hvorfor lige netop dette forslag ville have været til københavns fordel.
Udligningsordningen
Naturligvis synes du det var forkert at Nyrup-regeringen lavede en udligningsordning der holdt nogle af hovedstandens penge hos dem selv.
Men er det ikke lige meget at beskylde Birthe Weiss for at lave "snævre egeninteresser" i denne sag som kom landets største kommune til gavn?
Det kunne man måske have sagt om den forrige miljøminister der bevilgede særtilskud til den skole hvor han selv var ansat, men en ordning der kommer flere hundrede tusinde til gode er vel ikke en egeninteresse?
Men det interessante er ikke, at du kan finde en eller anden lille detalje som kan undskylde at de borgerlige var modstandere. Det interessante er, at det - som denne tråd drejede sig om - at københavnerne godt ved hvem der har støtte dem igang med en positiv udvikling, og hvem der har forsøgt at bremse for den.
Og jeg har bemærket, at du ikke har kommenteret mine eksempler på, hvordan den nuværende regering lige så snart den kom til begyndte at tale om udflytninger af statslige arbejdspladser, omgående stop af investeringer (også selv om der var indgået bindende kontrakter så der skulle udbetales kæmpeerstatninger).
Men alt det har flertallet af vælgere i kommunen altså husket - derfor sagde de ja til udvikling og nej til afvikling.

Skal vi nu ikke lade være med at skyde hinanden noget i skoene?
Jeg har sandelig ikke påstået at at socialdemokraterne stemte imod på grund af miljøhensyn. Jeg skrev udtrykkeligt "socialisterne" ikke sandt? Når du kalder dig socialist formoder jeg, at du er socialist og ikke socialdemokrat. Socialdemokraterne referer jeg til som socialdemokrater (hvad ellers). Socialister er SF (Socialistisk Folkeparti) og den moderate(?) del ef Enhedslisten.
Jo jeg kender reglerne i lejeloven men gjorde Frank Jensen og Co. også det?
Det fremgår således af en redegørelse fra 1997 at overdragelsen af kommunens ejendomme til TOR I/S efter boligministeriets opfattelse ikke kunne gennemføres uden at det burde udløse tilbudspligt efter lejeloven, men Frank Jensens justitsministerium fandt, at den overdragelse der sidenhen fandt sted af ejendommene til TOR I/S ikke skulle udløse tilbudspligt, og sådan blev det derfor, til Kramers store tilfredshed.
Man overdrog altså bevidst samtlige234 ejendomme til TOR I/S i strid med lejelovens regler om tillbudspligt. Bevares, det mente Frank Jensen og Co. ikke, men det mener også du forståer jeg.
Tigerspringet i kommunens gældsafvikling var ikke desto mindre langt fra så stort som håbet/forventet. I 1994 var Københavns Kommunes gæld 15,2 mia. I 2001 var den faldet med 4,7 mia til 10,2 mia. Bortlodningen af kommunes værdier ved statens mellemkomst fjernede altså så langt fra gældsbyrden som socialdemokraterne har udstyret København med. Gælden var i slutningen af '98 stigende p.g.a. rentebyrden, så ifald man ikke havde solgt ud af ejendommene var gælden atter begyndt at stige.
Det interessante er netop det, at københavnerne er bange for hvad der sker hvis et systemskifte skulle blive en realitet. Man ved hvad man har, men ikke hvad man får.
Socialdemokrterne har ikke formået at holde byen ordentligt ved lige. Det gælder hverken veje, skoler, parker, ordentlig ældrepleje etc., men de alligevelgivet København en voldsom gæld på halsen,
Københavns store problemer gennem tiderne kan alle siges at have haft en uløselig ting til fælles: Den røde farve på borgerrepræsentationen.
Tænk hvis de borgerlige fik flertal. Mank kunne jo risikere at der blev stillet krav til borgerne, man kunne risikere privatiseringer, og man kunne risikere at økonomien blev sund - udflytning af visse statsinstitutioner uagtet. Se dog på de borgerlige kommuner omkring København, eller se hvad der skete med den nationale økonomi i 80'erne eller hvad der sker med selvsamme lige nu for den sags skyld.

det alligevel hele tiden lykkedes dig at svare uden om. Jeg tror det.
Nu er det vel mig selv der definerer om jeg kan være socialist og socialdemokrat samtidig. Jeg har ingen problemer med det. Jeg er også sikker på at der er mange i Venstre der er libralister. Det er sikkert ikke alle der er blevet lige så "kloge" som partiformanden i samme grad og samme hastighed.
Overdragelsen af ejendomme fra københavns kommune til Tor var ikke omfattet af tilbudspligt. Det har jeg ikke påstået. Grunden til at overførelsen af ejendommene i sig selv ikke gav anledning til at tilbyde ejendommene til lejerene på det tidspunkt, var jo at der ikke skete nogen reel ændring i "ejerkredsen" samtidig med at Tor jo fik ejendommene for at sælge dem.
Derfor var ejendommene omfattet af tilbudspligten på det tidspunkt man havde fundet en ikke offentlig ejer, hvor der var enighed om hvad prisen skulle være.
På dette tidspunkt blev reglerne fulgt som i alle andre situationer, hvor banker og forsikringsselskaber også sælger deres ejendomme.
Men det var her du ønskede, at man skulle have tilsidesat reglerne og solgt dem til private eller som ejerlejligheder.
Men det er jo svært at have to meninger på samme tid: 1. Ejendommen blev solgt for dårligt fordi man fulgte lejelovens regler 2. Man skulle naturligvis bruge de regler der er i lejelovgivningen.
Bemærk at efter 4 år med en borgerlig regering har man ikke fundet anledning til at ændre på disse regler. Så de fungerer stadig - og der er stadig mange ejendomme der på den måde overtages af lejerne.
At prisniveauet i dag så er et helt andet i København er vel åbenlyst for alle.
Men jeg kan forstå på dig, at du med skyklapper for øjenene har dømt flertallet af københavnere for dumme og uduelige fordi de ikke kan se det geniale i venstre og Søren Pinds geniale politik.
Men det er da også nemt: borgerne i københavn har slet ikke fortjent jeres geniale politik. Så I må nok heller vælge en anden by at reagerer i - for det er nu engang en god ting at have respekt for de vælgere man skal tjene. Det er jo trods alt ikke borgerne i københavn der skal tjene venstre.
Men indtil videre må du altså undskylde, at vi stadig har smil på læberne.
Og jeg kan stadig genkalde mig det store show som statsministeren fremførte, da han skulle prøve at få kommunevalget til at fremstå som en stor succes for venstre.
Men han lignede nu ikke en sejrsherre. Og han var det heller ikke.

medlem af Venstre, endsige venstrevælger, men kan jo godt være borgerlig alligevel.
Det skal ingen hemmelighed være, og er det heller ikke, at jeg, og mange eksterne iagttagere med mig, fandt at Københavns ejendomsbortlodning var hul i hovedet. Og den var tillige aldeles unødvendig, hvis man allerede for mange år siden havde sadlet om rent økonomisk, men det havde man (vanen tro) ikke.
Det svarer til at man som privat person lever over evne det halve liv, og når man endelig arver familiens sommerhus med udsigt over kattegat, må man skyndsomt sælge, for at holde kreditorerne fra døren, og det kunne man jo have undgået ved at tage tæring efter næring mens tid var.
Du må naturligvis selvom hvordan du definerer dit politiske tilhørsforhold, men jeg ved nu engang bedst hvad jeg mener når jeg skriver "socialister", og jeg mener ikke socialdemokrater.
Nej borgerne i København vil ikke have systemskifte. Hvorfor skulle de pludselig ville det? Nu har de jo i 100 år konsekvent valgt de røde ind og kuldsejle økonomien, og det ændrer sig naturligvis ikke fordi Kramer stikker af med halen mellem benene.
At I så til stadighed har smil på læberne over jeres bedrifter, gør det faktisk svært for os ikke også at trække lidt på smilebåndet.

diskussion så komme meget længere ned?
Jeg tror at din ringeagt for alle anderledes tænkende er tydeliggjort så meget som man kan forvente. I den retning ligner du en rigtig venstrevælger.

At du angiveligt foragter Venstre i bund og grund skal jeg undlade at kommentere, og du må så til gengæld gerne undlade for enhver pris, at gøre mig til venstrevælger, med den etiket det nu medfører fra din side. På forhånd tak.
Jeg ringeagter nu ikke anderledes tænkende, og nærer ingen horrible fordomme om hverken socialister eller socialdemokraterer, men finder det unægtelig ganske forbløffende, at man gang på gang, med smil på læben forstår jeg, af uransagelige årsager vælger politikere af samme slags, som de der allerede har bragt økonimien i ganske alvorligt uføre.
Min holdning til deres (jeres?) økonomiske politik er faktabaseret på både kommunalt (København) og nationalt plan; jvf. andetsteds i tråden.
Skulle jeg stemme anderledes end tilfældet er, så vil det blive baseret på fravalg snarere end tilvalg, og jeg må da give dig medhold så langt, at Venstre, i modsætning til socialdemokraterne, sikkert ville ende med at indgå i mine overvejelser.
Hvorfor? P.g.a. af Københavns og nationens økonomiske erfaringer i mere end en menneskealder...

... pointe der, Lizette.
Man bør da se langt mere på opnåede resultater end på valgløfter når man afleverer sit X i stemmeurnen.
Når vi ansætter folk på virksomheden, ser vi jo også på deres åbnede resultater fra lign. stillinger. Man ansætter jo ikke blot folk på det de sidder og lover ved samtalen.
Du har overbevist mig. Lisle A hører min fortid til.

Godt gået må man sige. Det er lykkedes at få en fabrikant til endelig at se fornuften ved at stemme på Venstre.
Synd han ikke lige kan bevise, at han aldrig tidligere har gjort dette.
Er dog sikker på at socialdemokratiet kan leve med at alle fabrikanter vedkender sig deres sympati med Venstre.

At du pludselig "springer" ud som Venstrevælger kommer jo ikke bag på nogen der har læst dine indlæg - man kan jo kun undre sig over, at det er så populært for venstresympatisører først at bekende det mod slutningen af en debat. Men jer om det.
Nu startede denne debat jo på grundlag at min glæde over at københavnerne havde valgt udvikling frem for afvikling.
Dine forsøg på at fortælle at københavnerne er dumme og har taget fejl af den virkelige verden, er helt ok. Det overbeviser formentlig nok kun de frelste i forvejen. Den erfaring gjorde den store venstreleder - Uffe Ellemann - jo også når han hånede flertallet af vælgere for at stemme mod ham.
Den dag du så i øvrigt ønsker at tage en diskussion om hvem der ført en ansvarlig økonomisk politik med hensyntagen til hele befolkningen - hvem der afskaffede arbejdsløsheden - hvem der har ført en fornuftig energipolitik - så følger jeg gerne op på et indlæg om det.
Men indtil da vil jeg glæde mig over, at Venstre tabte det kommunevalg som ellers af medierne - og Venstre - var lagt op til den store sejrsfest over den nye urutinerede formand for socialdemokraterne.
PS: Du har i øvrigt ret i at jeg ikke har meget til overs for Venstre. Historien har lært mig, at de altid har bekæmpet de interesser som den almindelige arbejder kæmpede for.
Modstand mod kildeskatten - modstand mod skat på kapitalgevinster - modstand mod beskatning af olieindtægterne - modstand mod alternativ energiformer - tilhænger af a-kraft - tilhænger af karensdage for syge - modstand mod forbedringer for arbejdsløse, mindrebemidlede m.m. - Tilhænger af "forbuds-Danmark" - Modstander mod hjælp til ulande - Tilhænger af centralisme. Tilhænger af statsstøtte (til landbruget altså) Og listen kan gøres så lang så det vil virke kedeligt.
Men det er jo en helt anden debat.

at takke dig for din støtte. Altid rart at der er nogen der er enige.

... stadig sådan at jeg ikke stemmer på Venstre, hvilket åbenbart er en ligegyldig detalje...?!
Hvis vi dog antager (gud forbyde det) at Danmark havde et topartisystem a'la USA, hvor man enten var stemte Socialdemokratisk eller Venstre, så ville jeg fravælge socialdemokratiet.

Tilbage står så Venstre eller sofaen... og så ville det blive Venstre.
For jeg kunne da nemt fremføre en stribe af sager hvor socialdemokraterne har ført decideret uansvarlig og uforsvarlig politik. Vigtigst stadigvæk den økonomiske. Vir nærmede os jo en statsbankerot i 82, men den blev afværget.
Jeg stemmer i øvrigt på et af firkløverpartierne, og altså ikke venstre.

jeg er faktisk enig med Bo.
At det synes nærmest tragikomisk med udtalelsen, citat:
"...at mange (...) glemmer se på fakta istedet for at høre efter propaganda fra spindoktorer (...)",
betyder på almindeligt dansk, at det ikke er Bo der har lyttet til spindoktorer, for hans argumenter forekommer at være de mest faktabaserede i hele debatten.
Dem der har lyttet til spindoktorer er derfor Bos opponenter. Det tragiske i al sin komik er altså, at dem der langer ud efter spindoktorerne, lader til selv at være i deres vold.
Og så taler vi vist ikke mere om det.

ikke mig at bevise noget, men jeg kan til din almindelige information oplyse, at jeg ved de sidste mange folketingsvalg har stemt på de radikale, fordi jeg har haft en, ubegrundet, formodning/forventning om at de ligger på midten og står for det ansvarlige kompromissøgende.
Her er det så, at jeg nu har undersøgt nogle ting nærmere og fundet ud af, at jeg måske har været i spindoktorenes vold, for det at de radikales politik er midt- og kopromissøgende for enhver pris, betyder jo ikke pr. definition, at de er ansvarlige.
Man kan jo ikke bare sige at på midten, der ligger de ansvarlige. Slet ikke når man begynder at kigge på historiske resultater i nyere tid. Der viser emperien faktisk, at man i altovervejende grad skal kigge på de borgerlige regeringsperioder, hvis man skal finde regulære økonomiske fremskridt.
Når man ser bort fra disse perioder, er der altid blot tale om indviklede, til tider svært gennemskuelige, omfordelinger som får den ene eller den anden økonomiske parameter til at se fordelagtig ud på et givet tidspunkt, men overordnet er billedet det samme.
For tiden taler man f.eks. meget om efterløn. Folk i almindelighed stiller en ganake forurettet attitude op hvis regeringen piller ved efterlønnen. Igen er det interessant at se på historien.
Regeringen evnede i 70'erne ikke at skabe økonomisk vækst, og ungdomsarbejdsløsheden bekymrede mange. Man fandt så på at de mere modne medarbejdere kunne forlade arbejdsmarkedet og komme på offentlig forsørgelse, mens de unge kom ind på arbejdsmarkedet. Man fik så reduceret arbejdsløsheden, men det var en papirtiger, for antallet af mennesker uden for beskæftigelse var jo aldeles uændret. Der var jo ikke skabt nogen vækst overhovedet.
Nu havde man bare flyttet de tidligere medarbejdere over på den dyre efterløn, fremfor at have de unge gående på den knap så dyre bistandshjælp.
Resultatet var at der ikke kom flere i beskæftigelse, det var blot nogle andre der kom i beskæftigelse, man fik altså den økonomiske parameter "arbejsløshed" reguleret i nedadgående retning, med fordi efterlønnen var dyrere end bistandshjælpen, medførte kunstgrebet hvormed man på papiret nedbragte arbejdsløsheden tillige en øget økonomiks byrde for samfundet - uden at der reelt kom flere i arbejde.
Det er denne slags ikke gennemgribende politisk bekvemme/behagelige løsninger der i alt for høj grad har præget dansk politik i nyere tid.
Svend Aukens efterløn har altså fra første dag ikke været andet end en særdeles omkostningstung omfordeling af arbejdspladserne, men i årene fremover gør den demografiske udvikling, at Danmark må se i øjnene, at efterlønnen bliver alt for dyr for samfundet at bibeholde i uændret form. Danmark bliver simpelthen nødt til at have både de unge og de mere modne ude på arbejsmarkedet, hvis vi vil beholde en anstændig ældrepleje og nogle anstændige skoler etc..
Hvorfor folk er så fantastisk forurettede over dette økonomiske faktum, er faktisk vanskeligt at begribe.
Måske bryder jeg mig bare ikke om holdningen der foreskriver at ”så længe jeg bare har det godt, så er det fint. Blæse være med underskud på statsbudgettet etc.. Det må politikerne løse…”

da man manglede arbejdskraft i 60erne ,sendte firmaerne besked om ,at vi skulle have Gæstearbejder ,men da jobbene forsvandt ,blev disse gæster her ,så må regningen ,sendes de de uansvarlige Firmaer ,der bad om arbejdskraften ,det er de samme Firmaer ,som igen skriger på arbejskraft ,imens Akademiker kører Taxa og arbejder i Dansk Supermarked ,så få dem i job først .inden vi importer mere "Arbejdskraft til landet ?????

Det er altså lige meget om det er højrefløjen ,eller venstrefløjen ,ingen kan give vores ældre i Kbh ,en ordentlig hjemmehjælp ????Og igår stod der i Veldfærdskom!At man selv skal betale den første time hver mdr ,de aner ikke at mennesker over 80år får 1½times hjemmehjælp p 4 uger .kan vi være det bekendt ,så Mikkel Warming ,se at få lavet det om omg ,at alle skal have mindst 1 time om uge max ,men det er jo altid bedrre ,at bruge penge p skattelettelser ,til dem der har meget i forvejen ,så de kan dække mere op til Jul og imponerer ,med store flotte gaver ,mens folk går p gaden og tigger ,imens de ældre lever i beskidte hjem ????Føj for en indstilling til dine medmennesker !!!!!