Jeg har grædt igen.

Jeg troede ikke du kunne få mig til at græde mere.
Det er så surrealistisk, fordi jeg selv har sat mig i situationen. Jeg troede ikke jeg ville falde så hårdt. Det er så dumt det her, når jeg troede jeg havde det hele.
Græsset er altid grønnere på den anden side. Måske er du grøn, et håb for at jeg kan lære at elske på den fantastiske måde, du gør det på.
Jeg troede jeg var god nok, jeg gav dig alt. Det jeg burde havde givet til en anden.
Jeg prøvede at være den bedste jeg kunne være, overfor dig. Men det var ikke godt nok.
Nu sidder jeg her med den mest vidunderlige mand. Men han kan ikke mærke mig som dig.

Få dig en dagbog, en blog eller lignende...

Du har valgt at leve efter devisen:
Hvis du ikke kan få den du elsker, så
må du elske den du kan få.
Der er ikke noget surrealistisk ved et valg, for
du må tage ansvar og leve med konsekvenserne. Ellers
må du gå fra din nuværende kæreste. For du skal
ikke leve med ham, hvis dit hjerte ikke føler det
er det rigtige valg. Det kan nemlig skade dit helbred.

Der er intet galt i at elske den, man kan få.
At nogle hårde piger siger, at man så er en taber, er fordi de selv har frit valg på alle hylder og ikke rummer empati nok til at sætte sig ind i situationen.
Jeg vil da hellere have en partner end at leve ulykkeligt alene.
Til trådstarter: bare rolig, kærligheden skal nok blomstre til ham den nye 🙂[l]

kan du så sætte ham fri som må nøjes
med krummerne af dig,
DU ved han fortjener
bedre, nøjagtig ligesom du gør.
Og så må du tage dig tid til at sørge færdig
inden du vælger et parforhold....kan du hører ordlyden
- vent på kærligheden istedet for at overgive dig til
tryghed, tryghed alene har aldrig gjort hverken mand, kvinde,
barn, tåbe eller konge glad....
Måske tager jeg fuldstændig fejl - kun du ved det.
Mange knus til dig og tårerne
A

muslimsk det der...må man ikke vælge det som gør en lykkeligst...
Jeg forstår ikke kærlighedens natur - det er sikkert, men hvem er tjent med at
være nr 2...altid at stå i skyggen af den som var uopnålig - det lyder meget
ensomt...men måske misforstår jeg en finere pointe...
kh
A

Men du kommer med en pointe, som er rigtig god. Tak for det, det giver mig noget at tænke over.

Jeg står over for mit livs sværeste valg. Jeg forelskelse mig i en, mens jeg var sammen med en anden. Han ville så ikke have mig, men en anden. Nu er jeg stadig sammen, med den anden og prøver at lukke op for alle de positive ting. Fordi han er så godt et menneske, men han kan bare ikke føle mig, som den ene ku.
Jeg føler mig som et skod menneske. Der ikke kan finde ud af at være lykkelig, men jeg prøver, nye briller, nye tankemønstre. Hvem ved, lykkedes det ?