Jeg har lyst til at slå sagsbehandleren

Jeg er så rasende, at jeg har lyst til at slå min søns sagsbehandler og i fremtiden når jeg skal have en snak med hende, vil jeg kun mødes og ikke snakke i tlf, for det er der, at hun er så flabet..... når jeg sidder overfor hende, plejer hun at være til at snakke med og skulle med mod forventning ske, at hun også er flabet, når jeg sidder ved bordet med hende, er jeg blevet i stand til at tage fat i kraven på hende.....ja hold da op, det har jeg aldrig nogensinde oplevet før i mit liv, at jeg har lyst til at slå en sagsbehandler...
Sagen er den, at jeg i ca 1/2 år har bedt sagsbehandleren om hjælp til min søn som har 4 forskellige diagnoser, men der kser ingenting....så skrugede jeg bissen på og så blev der holdt møder og sat en familiekonsulent på, men hende kunne vi ikke bruge til en skid, hun lavede ikke en plance til min søn som lovet, hun leger terapi om morgenen med min søn inden han skulle i skole, så han går ked af det i skole og klapper med døren, så nu har jeg på en pæn måde bedt hende blive væk fra mit hjem....
Min søn har ud over at gå i skole også en klub han går i, bor hos mig-mor og har samkvem med sin far 1 dag hver 14 dag og nej, hans far vil IKKE have yderligere samkvem, min dreng har også en kontaktperson 1 gang i ugen og hver anden weekend er han i aflastning....alt dette kan han ikke magte mere, han har ofte så ondt i hovedet og maven, så HER TIL MORGEN RINGEDE JEG TIL LÆGEN.....og sagde at nu går den ikke længere, men sagsbehandleren vil ikke høre efter hvad jeg siger....hvor er drengens tarv henne....til min store overraskelse bad lægen mig om sagsbehandlerens tlf nr, så ville han ringe til hende.....
Men men så falder det hele til jorden igen, for senere på dagen siger sagsbehandleren, at selvom jeg har en dreng med div. diagnoser, så er han jo ikke slem og jeg skal lære at blive en supermor og tackle min søn uanset hvad kommunen end tilbyder ham...... jeg var ved at koge fuldstændig over at raseri og jeg sagde til sagsbehandleren, aóm hun ikke havde læst journalen, for både pædagoger og jeg i samarbejde har igennem årene forgæves forsøgt at lære min søn, hvordan han bedst muligt kan begå sig mellem hans legekammerater osv..... så hvordan fanden kan hun så komme med noget så ondsvagt.....ja så jeg får intet ud af at lægen ringede til sagsbehandleren, for hun siger at det handler ikke om min søn, det handler om mig....jamen for helvede, med alle de ting kommunen propper ned i hovedet på min søn, bliver han jo skør af.....
jeg bad kommunenen om hjlp i en god mening, i håb om, at det ville lette vores hverdag, men istedet nedgør sagsbehandleren mig og gør mit til grin.....så meget at jeg ind imellem havde overvejet, om jeg skulle få min søn anbragt udenfor hjemmet, for jeg er kørt helt ned....
Hvad stiller man op med en sagsbehandler?????? der kun kan se tingenen ud fra hendes egen næsetip og oveni købet siger at min søn bare skal lære at indrette sig i samfundet.....sådanne mennesker som min sagsbehandler driver mig fuldstændig til vanvid.....hun har sagt så utallige af ord, så jeg hader hende så meget.
Og ja, jeg har prøvet at involvere andre fra kommunen ind i sagen, men det hele er jo så sammenspist, at man kommer ingen vejne.....jeg er druknet i div. møder og tlf samtaler, der har fundet sted de sidste mange mange uger.....så jeg magter ikke det hele mere....
jeg føler mig virkelig sasbehandleren prikker til mit selvværd som mor...... og ikke tager hensyn til hvad min søn kan magte....jeg overvejer virkelig, hvad jeg nærmest skal finde på overfor sagsbehandleren af grimme metoder, for at stoppe hendes forfærdelige kolde opførsel...!

Klap nu i med al dit ævl!
Kærlig hilsen Albert Johansen

og gå du i nu i seng dit gamle fjols...

Hvad mener du?
Kærlig hilsen Albert Johansen

Lyder til at være en rigtig træls og svær situation du er i.
Jeg har ikke selv børn, og har heller aldrig stået i en situation som dig, så ikke sikkert jeg er den største hjælp. Men prøver nu alligevel 🙂
Sådan som jeg forstår det, så lytter din sagsbehandler ikke til dig, så kan man ikke skifte til anden? Jeg mener, man kan da både skifte læge, tandlæge osv. hvis man ikke kan med dem, så det burde man vel også kunne med en sagsbehandler.
Jeg synes ihvertfald ikke det er ret holdbart at have en sagsbehandler man ikke kan samarbejde med.
Og mht. til at du har lyst til at slå hende og alt det der, det nytter ikke så meget at være sur, fjendligt og usammerbejdsvillig, det får man ihvertfald ikke mere hjælp af.
Det var lige de tanker der poppede op i mit hovede da jeg læste dit emne. Som jeg skrev først, det er nok ikke til nogen hjælp. Men håber du kan bruge det til noget alligevel 🙂

Der var engang hvor det var tilladt at slå sine børn, men det var selvfølgelig også før sagsbehandlerne blev opfundet, og det blev sagsbehandlernes skyld hvis ens børn ikke opførte sig ordentligt. 😕

Hejsa
jeg har arbejdet som sagsbehandler i mange år - godt nok på et andet område. Jeg har sagt mit job op fordi jeg ikke længere kan holde ud at skal behandler borgere på den mest usmagelige måde.
Jeg kan ikke forestille mig at du kan få en anden sagsbehandler, det "bytteri" er stoppet for mange år siden. Medmindre hun har samme ønske.
Det du skal gøre er, at kontakte hendes chef og orientere hende/ham. Sagsbehandlerne er nemli bare marionetdukker, som intet har at skulle have sagt og er frataget stort set alle kompetencer. Du kan roligt regne med, at det det er hendes chef eller et team af chefer og koordinatorer som fortæller hende hvad hun skal gøre i din sag.
Hvis ovenstående ikke virker, kan du skrive til bormesteren i din kommune, det plejer også at have en vis effekt. Det ændre måske ikke din situation, men du kan regne med at du vil blive hørt, på en anden måde.
En sidste ting, hvis du vælger at gøre noget af ovenstående. Så hold hovedet koldt og hold dig til fakta vedr. din søn som er den vigtigste. Du får intet ud af kritisere sagsbehandleren, du skal blot konstatere at du ikke har tillid til hende og hendes faglighed, derfor går du nu andre veje. Jeg kan læse at du godt kan formulere dig og holde hovedet koldt (og blodtrykket er sikkert også faldet nu : )
Held og lykke 🙂

4 forskellige diagnoser..... 🙁
Uden at snage i hvilke det er formoder jeg at der findes landsforening for en eller flere af dem, de har forældregrupper og sommetider også frivillige rådførende behandlere og endda socialrådgivere.
Jeg fik selv et godt råd efter et opkald til Gigtforeneningen, det var kun om min sygdom, men de sagde også uopfordret at de kunne hjælpe i en "kamp" mod kommunen hvis der blev et behov.

Nu findes der frivillige foreninger, som tager sig af ex. ensomme mennesker osv. Kunne det ikke lade sig gøre med din søn f.eks i en forening med aktiviteter. Fisketure,lejrture, osv.
http://www.odense.dk/Topmenu/Borger/Boern/Barn%20eller%20ung%20med%20problemer/Frivillige%20sociale%20foreninger.aspx
Prøv at gå uden om systemet. 😉 Mvh

Hmm tænker på om du har overvejet at have en bisidder med til møderne, en der måske kan se ud over alle hverdagsproblemerne. Som jeg læser dette indlæg og også det sidste du skrev er du kørt helt fast i både hverdag og ikke mindst sagsbehandleren. Jeg siger ikke at det sagsbehandleren siger og gør er rigtigt, men hvad nu hvis det rent faktisk lykkedes dig at få en anden sagsbehandler og denne sagde nøjagtig det samme som den første, ville han/hun så også være dum? Jeg har fuld forståelse for at du har det hårdt og trænger til hjælp, men sådan som det er nu løser jo ikke en pind. Jeg har selv en datter, og vi prøver vel alle at være superforældre, diagnoser eller ej, men hold da kæft vi bliver tossede hvis nogen prøver at sige vi gør noget forkert, det er jo vores små guldklumper og vi er vel alle forældre efter bedste evne. Tænker også lidt at din dreng måske bliver påvirket i forkert retning af, at du synes at det kommunen/sagbehandleren/ familiekonsulenten gør det hele galt, vores børn bliver efter min mening (igen diagnoser eller ej) meget påvirket af os, hvis vi synes noget er noget lort, synes de det også, så hvis han om morgenen når familiedamen har været der kan mærke på dig at du synes det er helt ude i hampen det hun foretager sig, så er det jo klart han får ondt i maven/hovedet. Er dog lidt bange for at du har set dig så sur på det hele, at uanset hvad nogen foreslår, synes du at du selv ved bedst, det har vi desværre en tendens til som forældre, men ingen tvivl om at din dreng skal have den hjælp, han har behov for. Er det din sagsbehandler du snakker med eller er det en børnesagsbehandler? og uden at vide hvilke diagnoser, kan man spørge drengen hvad han gerne vil?

De har Lewankowic zigøjnerne gjort med stor succes, og fået millioner ud af.
Eller problemfamilien i Helsingør, der både fik villa til flere millioner, møbler og ekstra tilskud.

Hmm tænker på om du har overvejet at have en bisidder med til møderne, en der måske kan se ud over alle hverdagsproblemerne. Som jeg læser dette indlæg og også det sidste du skrev er du kørt helt fast i både hverdag og ikke mindst sagsbehandleren. Jeg siger ikke at det sagsbehandleren siger og gør er rigtigt, men hvad nu hvis det rent faktisk lykkedes dig at få en anden sagsbehandler og denne sagde nøjagtig det samme som den første, ville han/hun så også være dum? Jeg har fuld forståelse for at du har det hårdt og trænger til hjælp, men sådan som det er nu løser jo ikke en pind. Jeg har selv en datter, og vi prøver vel alle at være superforældre, diagnoser eller ej, men hold da kæft vi bliver tossede hvis nogen prøver at sige vi gør noget forkert, det er jo vores små guldklumper og vi er vel alle forældre efter bedste evne. Tænker også lidt at din dreng måske bliver påvirket i forkert retning af, at du synes at det kommunen/sagbehandleren/ familiekonsulenten gør det hele galt, vores børn bliver efter min mening (igen diagnoser eller ej) meget påvirket af os, hvis vi synes noget er noget lort, synes de det også, så hvis han om morgenen når familiedamen har været der kan mærke på dig at du synes det er helt ude i hampen det hun foretager sig, så er det jo klart han får ondt i maven/hovedet. Er dog lidt bange for at du har set dig så sur på det hele, at uanset hvad nogen foreslår, synes du at du selv ved bedst, det har vi desværre en tendens til som forældre, men ingen tvivl om at din dreng skal have den hjælp, han har behov for. Er det din sagsbehandler du snakker med eller er det en børnesagsbehandler? og uden at vide hvilke diagnoser, kan man spørge drengen hvad han gerne vil?

Man har desværre set at kompetente bisiddere bliver fejet af bordet.

Hej,
Det var da godt nok ubehageligt at skulle høre på at du her næsten trurer en Sagsbehandler, for at gøre sit job! Jeg kan godt forstå at hun vælger at ringe, istedet for at møddes med dig og føle sig truet!
Hvis jeg skal kunne komme med forslag til dig, må du skrive hvilke 4 diagnoser som din som har, og hans alder.
Og hvad ønsker du af hjælp fra sagsbehandleren, kommunen og staten til din søn? Bortadoptere ham? En tvangsfjernelse? Hvad er det som du ønsker?
Det ser jeg ikke skrevet tydeligt noget som helst sted, selvom du klager en masse over at sagsbehandleren siger til dig at du må lære at håndtere det.
Med venlig hilsen
Ieet

Hvad med at drengens far kommer med til nogle af møderne med sagsbehandleren eller ikke . . . kan det gøre en forskel❓
Sagsbehandlerne er ofte personer af kvindekøn, og det er som om de måske leverer en lidt bedre og mindre "flabet" service til mandskønnede.
Hvis sagsbehandleren er "flabet" skal du klage over det (hvis du har overskud til det)så andre ikke udsættes for det og sagsbehandleren får en chance for at ændre adfærd.

Tror du sådan en klage ville hjælpe.? Dem der har magten, har retten. Der findes ikke uafhængige klagenævn i den slags sager. ❓ Mvh

Hej,
Det var da godt nok ubehageligt at skulle høre på at du her næsten trurer en Sagsbehandler, for at gøre sit job! Jeg kan godt forstå at hun vælger at ringe, istedet for at møddes med dig og føle sig truet!
Hvis jeg skal kunne komme med forslag til dig, må du skrive hvilke 4 diagnoser som din som har, og hans alder.
Og hvad ønsker du af hjælp fra sagsbehandleren, kommunen og staten til din søn? Bortadoptere ham? En tvangsfjernelse? Hvad er det som du ønsker?
Det ser jeg ikke skrevet tydeligt noget som helst sted, selvom du klager en masse over at sagsbehandleren siger til dig at du må lære at håndtere det.
Med venlig hilsen
Ieet
For det første, er det her IKKE en konsultation hos dig! 😃
For HVORFOR f..... skal du kende drengens diagnoser?!!
Hvad bilder du dig egentligt ind?

Tror du sådan en klage ville hjælpe.? Dem der har magten, har retten. Der findes ikke uafhængige klagenævn i den slags sager. ❓ Mvh

Næh, kun hvis TV eller EB tager en sag op.
Så sker det at ministeren siger: -Jeg udtaler mig ikke om enkeltsager- hvilket oversat betyder at han/hun ikke agter at gøre noget.
Eller også: -Vi må se på om det kan gøres anderledes- , og så bliver der bevilget en slat penge der hovedsaligt bliver brugt på dyre konsulenter, få af de penge lander ude i kommunerne.
Vi behøver blot at se på de 500 millioner der for et år siden blev øremærket til flere børnepædagoger, de er slet ikke blevet brugt, og noget lignende er sket med andre puljer.
Summa summarum, systemet ryster lidt men flytter sig ikke.

Hej Mis Univers,
Forstår noget så godt. Vi er mange, der undrer os over, hvorfor visse unge piger overhovedet er uddannet / kompetente til at sidde i sådan en stilling.
Der var en, der skrev om, team work i baggrunden, og du omtaler selv, at de er sammenspiste, og det mener jeg, at du langt hen ad vejen har fuldkommen ret i.
Jeg mener ligesom du blev rådet til i en af debattørerne, at du skal skrive en klage til borgmesteren / eller direktøren der oppe, det vil have en eller anden effekt. Blot hold dig til det, du IKKE får hjælp til. Og så smæk døren i efter den åndsvage kælling (sagsbehandleren). Hold hende langt ude fra dit eget hjem. Herved kan din dreng få en bedre dag i skolen. En årsag nok i sig selv!
Hilsen fra Onside
Hold hovedet højt, vi er mange der støtter dig.

Hej,
Du har ret.
Det er ikke en konsultation hos mig, og jeg skal ikke bruge drengens diagnoser til noget.
Jeg har bare tilfældigvis kendskab til hvordan systemet virker og erfaring med noget tilsvarende. Derfor efterspørger jeg yderligere information om sagen, i tilfælde af at trådstarteren ønskede assistence til at få hjælpen.
Egentlig kunen mist svar godt være :
"Ked af at høre at du føler dig skidt behandlet.
Det lyder som sagsbehandleren (og andre) bare gjorde sit job.
"Trusler" som disse burde meldes til politiet.
Og udfra hvad du skriver lyder det ikke til at sagsbehandleren sagde noget skidt."
Med venlig hilsen
Ieet

Selvfølgelig har jeg det 😃

du kunne klage til socailenævn

Så totalitært er det ikke, men det er belastende som enkeltperson med sociale problemer at skulle formulere en klage, vente på afgørelse og konsekvenser . . . .
hvis ikke man kan få rettet fejl i bureaukratiet kan det jo risikere at fungere med fejl hvilket er en potentiel ulempe både for de ansatte, deres uddannelsesinstitutioner og kommende ansatte, samt politikerne og partierne der vedtager lovene og reglerne og ikke mindst de berørte borgere som oplever en mangelfuld sagsbehandling . . .
men fejl i sagsbehandlingen burde med i overenskomsterne så arbejdsgiverne kan sætte lønnen ned som følge af fejl ! Fejl skal ikke kunne betale sig overenskomstmæssigt eller karrieremæssigt, især ikke når det handler om personfølsomme sociale sager hvor fairness, professionalisme og bureaukratisk regelrethed er vigtigt i forhold til at nå frem succces.
Det handler jo her om en lille familie, hvor bla forældrene er fraskilt, barnet har diagnoser, moderen har problemer svært ved at se fordelene ved de kommunale tilbud om kontaktperson, aflastningsfamilie med mere og faderen glimrer ved sit fravær mens det ene møde efter det andet afholdes,
men måske skulle både mor og barn være på aflastningsweekend sammen, og måske skulle aflastningsfamilien være hjemme hos den lille familie i hver anden aflastningsweekend ??

Tror du sådan en klage ville hjælpe.? Dem der har magten, har retten. Der findes ikke uafhængige klagenævn i den slags sager. ❓ Mvh

Men er problemet ikke også, at mange af sagsbehandlerne er HKér og ikke uddannet socialrådgivere, som kunne give en langt bedre rådgivning. [???] Mvh
Det syntes jeg også, man kan læse mellem linjerne på trådstarteren.

Det kan simpelthen ikke passe at fordi folk ikke kan passe på deres børn længere, skal sagsbehandleren stilles til ansvar fordi hun gør sit arbejde! Det er nutidens Danmark. Flere og flere tror systemet skal klare alle hverdagens problemer! Men tro om! Når du går rundt med tanker om at slå en sagsbehandler for at gøre sit arbejde så er det alså DIG der er noget galt med og kan da godt forstå hvis det har smittet af på din søn! Det kan godt være at den sagsbehandler er et fjols men så må du jo klage eller på anden vis få ændret situationen! Tænk på hvor mange borgere sådan en sagsbehandler skal hjælpe igennem svære problemer og det eneste visse borger ser, det er kritik kritik og kritik. De ser ikke på alt det gode sagsbehandleren sikkert gøre!

Lige en ting mere. Det kan ikke være rigtig at blot fordi en person vurdere noget andet end andre, og man ikke tager mere ansvar end man bør tage, idet ansvaret ligger et andet sted, fx. hos forældre - så skal sagsbehandleren have trusler! Det er sgu uacceptabelt! Hvis alle tænkte som dig ville vi jo ikke have et system der fungerede og vi vil ikke have et system der vil eller kan hjælpe de som virkelig har brug for hjælp. Du er vel heller aldrig enige med din søn, så truer du ham vel ikke med bank og tæsk!
Jeg har selv været i kontakt med flere offentlige personer. Sidst i jurist som behandler vores samværssag! Det er ikke altid at hun er enig i det jeg siger eller at afgørelsen falder til fordel for mig, men derfor truer jeg hende da ikke! De gør hvad de er uddannet og ansat til!

Det kan simpelthen ikke passe at fordi folk ikke kan passe på deres børn længere, skal sagsbehandleren stilles til ansvar fordi hun gør sit arbejde! Det er nutidens Danmark. Flere og flere tror systemet skal klare alle hverdagens problemer! Men tro om! Når du går rundt med tanker om at slå en sagsbehandler for at gøre sit arbejde så er det alså DIG der er noget galt med og kan da godt forstå hvis det har smittet af på din søn! Det kan godt være at den sagsbehandler er et fjols men så må du jo klage eller på anden vis få ændret situationen! Tænk på hvor mange borgere sådan en sagsbehandler skal hjælpe igennem svære problemer og det eneste visse borger ser, det er kritik kritik og kritik. De ser ikke på alt det gode sagsbehandleren sikkert gøre!

Du er så klog at Du kan undvære hovedet, som vi jo også har observeret i Din kamp for at få Din store datter med i mændenes baderum 😖
Den stakkels dreng har påviste sygdomme, og Danmark har dygtige pædagoger og faciliteter til at hjælpe, så de skal da anvendes, helt uafhængig af kassetænkende sagsbehandlere.

Bedre pensum til (sagsbehandleruddannelsen)kommunomuddannelsen.

Hvis samfundet bruger halve og hele milliarder i årenes løb på kommunomuddannelsen burde de kommunom uddannede ikke svigte og takke samfundet med sagsbehandlingsfejl efterfølgende.

Og overenskomsterne/ansættelseskontrakterne burde ikke belønne fejl i sagsbehandlingen, men forebygge fejl i sagsbehandlingen via lønnedsættelse/nedsættelse af http://da.wikipedia.org/wiki/Anciennitet og lønsumsfordele som følge af flere fejl.

Det er jo jeres kulturberigende måde at kommunikere på.

Jens K58 skrev:
Det kan simpelthen ikke passe at fordi folk ikke kan passe på deres børn længere, skal sagsbehandleren stilles til ansvar fordi hun gør sit arbejde! Det er nutidens Danmark. Flere og flere tror systemet skal klare alle hverdagens problemer! Men tro om! Når du går rundt med tanker om at slå en sagsbehandler for at gøre sit arbejde så er det alså DIG der er noget galt med og kan da godt forstå hvis det har smittet af på din søn! Det kan godt være at den sagsbehandler er et fjols men så må du jo klage eller på anden vis få ændret situationen! Tænk på hvor mange borgere sådan en sagsbehandler skal hjælpe igennem svære problemer og det eneste visse borger ser, det er kritik kritik og kritik. De ser ikke på alt det gode sagsbehandleren sikkert gøre!
Vi må som borgere kunne forvente en bestemt form for service. Måske har ikke alle de ansatte den "rigtige" uddannelse til at udføre dette?
Hvis et barn har et handikap, som trådstarterens dreng har, så har hun ret og behov for at henvende sig, uden at du skal beskrive det, som at "systemet skal klare alle hverdagens problemer". Du har jo overhovedet ikke begreb om, hvad moderen slås med.
Der ER gode sagsbehandlere, de har den rigtige uddannelse og støbning.
Til din orientering kan der ikke skiftes sagsbehandler, og jeg kunne formode, at en klage over en sagsbehandler, betragtes som tilhørende "fnidder" og derfor ikke relevant klage.
Måske mangler også du blot empati, ligesom denne håbløse sagsbehandler?