Jeg lider under min egen jalouxi
Kære Carl-Mar.
Jeg har den dejligste kæreste på denne jord. Han er så sød, venlig, mandig, romantisk, givende, sjov, fræk ovs. og jeg føler mig utrolig heldig over at have mødt sådan en vidunderlig mand som ham. Problemet er at jeg ikke føler mig god nok og jeg er så bange for at miste ham. Jeg er bange for at han vil finde en anden med større bryster end jeg og fladere mave end jeg. Jeg har nemlig meget små bryster og dem har jeg det til tider dårligt med, men jeg har det specielt dårligt når han kommenterer andres bryster. Det sårer mig og jeg har lyst til at tude hver gang. Jeg bliver totalt slået ud af et par ord som, se lige vordan den taskes skulderstrop fremhæver hendes bryster. Det er sådan en taske skal sidde....
Jeg ved mænd kigger på andre kvinders figurer..det gør jeg da også selv.. både mænd og kvinders, men jeg kommenterer ikke en mands faste bagdel eller hans flotte brune overkrop, når min kæreste står ved siden af. Det mener jeg er mangel på respekt. For jeg vil jo heller ikke selv høre om, hvor lækre en anden kvindes bryster er. Er jeg helt forkert på den?
Det skal lige siges at han komplimenterer mig meget. Både mine bryster , min bagdel, mine øjne, mit væsen ovs, så det er ikke fordi han overser mig...jeg ved ikke hvad det er. Jeg er bange for at han vil være mig utro og bare tanken om at han skal til fest uden jeg er med får min hals og mit hjerte til at gå i hårdknude. Ikke at han ikke må tage aftsed, det må han gerne, men jeg skal virkeligt tage mig sammen for ikke at bryde grædende sammen af rædsel over at miste ham når han er gået. Han har denne her pige han taler med. En som han har kendt i mange år. Der har i følge ham selv aldrig været noget imellem dem, de taler bare sammen over telefonen. Selvom der ikke er noget mellem dem, så føler jeg mig ikke sikker. Han vil nemlig ikke tale med hende når jeg er der. Så siger han at han vil ringe tilbage senere eller en anden dag. Han ved hvordan jeg har det. Jeg har fortalt ham hvordan jeg opfatter det og har sagt til ham at jeg mener min jalouxi skyldes både det at jeg ikke har mødt hende og det at jeg føler han skjuler deres samtaler for mig, idet han ikke vil tale med hende når jeg er til stede. Jeg har det sådan, at hvis jeg bare måtte overhøre deres samtale så ville jeg ikke være så nervøs. Men han får mig til føle der er noget mellem dem som jeg ikke må høre. Han siger han hellere vil ringe til hende når jeg ikke er der, for når han er sammen med mig vil han ikke bruge tiden på at tale i telefon. Måske vil han bare "beskytte" mig fordi han ved hvordan jeg har det. Jeg har selv en mandlig ven oven i løbet en gammel kæreste som jeg stadig taler med, men ham taler jeg med selvom min kæreste er der og jeg vil meget gerne have de mødes. Så det er ikke fordi jeg er imod at han har en veninde, men mere det at hun bliver "skjult" for mig. Måske er jeg helt forkert på den. Det er sikkert også en ordenlig gang rod det jeg har skrevet. Jeg har det bare rigtigt skidt med mig selv. Og det med at han kommenterer andres figur går mig virkeligt på. Måske netop fordi mit eget selvværd ikke er for godt...men er det ok at kommenterer andre kvinders figurer eller mænds... når ens kæreste hører på? Er det ikke noget man bør vente med til man er sammen med ens venner? Jeg ville ønske at han ikke gjorde det foran mig, for det sårer mig.
Jeg har den dejligste kæreste på denne jord. Han er så sød, venlig, mandig, romantisk, givende, sjov, fræk ovs. og jeg føler mig utrolig heldig over at have mødt sådan en vidunderlig mand som ham. Problemet er at jeg ikke føler mig god nok og jeg er så bange for at miste ham. Jeg er bange for at han vil finde en anden med større bryster end jeg og fladere mave end jeg. Jeg har nemlig meget små bryster og dem har jeg det til tider dårligt med, men jeg har det specielt dårligt når han kommenterer andres bryster. Det sårer mig og jeg har lyst til at tude hver gang. Jeg bliver totalt slået ud af et par ord som, se lige vordan den taskes skulderstrop fremhæver hendes bryster. Det er sådan en taske skal sidde....
Jeg ved mænd kigger på andre kvinders figurer..det gør jeg da også selv.. både mænd og kvinders, men jeg kommenterer ikke en mands faste bagdel eller hans flotte brune overkrop, når min kæreste står ved siden af. Det mener jeg er mangel på respekt. For jeg vil jo heller ikke selv høre om, hvor lækre en anden kvindes bryster er. Er jeg helt forkert på den?
Det skal lige siges at han komplimenterer mig meget. Både mine bryster , min bagdel, mine øjne, mit væsen ovs, så det er ikke fordi han overser mig...jeg ved ikke hvad det er. Jeg er bange for at han vil være mig utro og bare tanken om at han skal til fest uden jeg er med får min hals og mit hjerte til at gå i hårdknude. Ikke at han ikke må tage aftsed, det må han gerne, men jeg skal virkeligt tage mig sammen for ikke at bryde grædende sammen af rædsel over at miste ham når han er gået. Han har denne her pige han taler med. En som han har kendt i mange år. Der har i følge ham selv aldrig været noget imellem dem, de taler bare sammen over telefonen. Selvom der ikke er noget mellem dem, så føler jeg mig ikke sikker. Han vil nemlig ikke tale med hende når jeg er der. Så siger han at han vil ringe tilbage senere eller en anden dag. Han ved hvordan jeg har det. Jeg har fortalt ham hvordan jeg opfatter det og har sagt til ham at jeg mener min jalouxi skyldes både det at jeg ikke har mødt hende og det at jeg føler han skjuler deres samtaler for mig, idet han ikke vil tale med hende når jeg er til stede. Jeg har det sådan, at hvis jeg bare måtte overhøre deres samtale så ville jeg ikke være så nervøs. Men han får mig til føle der er noget mellem dem som jeg ikke må høre. Han siger han hellere vil ringe til hende når jeg ikke er der, for når han er sammen med mig vil han ikke bruge tiden på at tale i telefon. Måske vil han bare "beskytte" mig fordi han ved hvordan jeg har det. Jeg har selv en mandlig ven oven i løbet en gammel kæreste som jeg stadig taler med, men ham taler jeg med selvom min kæreste er der og jeg vil meget gerne have de mødes. Så det er ikke fordi jeg er imod at han har en veninde, men mere det at hun bliver "skjult" for mig. Måske er jeg helt forkert på den. Det er sikkert også en ordenlig gang rod det jeg har skrevet. Jeg har det bare rigtigt skidt med mig selv. Og det med at han kommenterer andres figur går mig virkeligt på. Måske netop fordi mit eget selvværd ikke er for godt...men er det ok at kommenterer andre kvinders figurer eller mænds... når ens kæreste hører på? Er det ikke noget man bør vente med til man er sammen med ens venner? Jeg ville ønske at han ikke gjorde det foran mig, for det sårer mig.