jeg magter ikke mit barn

og sådan har det stået på i rigtig lang tid....
Mit barn har fået stillet stillet flere diagnoser af en psykiater, men han får ikke medicin.
Jeg har ikke noget netværk der kan støtte mig, foruden en familie jeg er blevet tilkendt af kommunen 2 dage hver 14 dag, faderen er på banen 1/2 dag hver 14 eller hver 3 uge 1/2 dag.
Kommunen har bevilliget mig en støtte/kontaktperson 5 timer i ugen, for ca 4 måneder siden, men det er endnu ikke sket noget. Jeg skulle for nogle måneder siden været startet i en ADHD gruppe, men det er ikke blevet til noget endnu, fordi sagsbehandleren ikke kan få fingeren ud af røven og få sat gang i tingene. Jeg kan ikke få udvidet flere dage hos familien og jeg føler at de er ved at køre surt i det nogle gange..
Hver dag og flere gange hver dag er mit barn vrøvlet, siger skælsord og råber og vil ikke i bad, vil ikke vaske hænder, vil ikke børste tænder, vil ikke rydde op vil ikke dit og dat, ja, det vil andre børn sikkert heller ikke mange af de ting, men her snakker vi ikke kun om at han protesterer, nej han protesterer højlydt og det er med hård arm om ham og så afsted ind i bruseren kammerat, det hele foregår på en måde som er opslidende....han kommer nemt til at kede sig og brokker og plager i et væk om at lege med nogen, om han så har været i skole og sfo en hel dag til klokken 5....
Jeg er så træt af mit eget barn, det er sikkert ilde set af andre, men jeg bliver sgu nødt til at kaste håndklædet i ringen og sige at jeg gider sgu ikke mit eget barn for tiden, det hele tager så lang tid og jeg bliver så energiforladt, når det hver eneste dag er vrøvlen og hvad ved jeg...
Jeg skal i denne uge til et møde med skolen og sagsbehandleren, men det er den samme historie hver gang og tingene ændrer sig ikke, jeg ved ikke længere mine levende råd....
Jeg har 2 arbejdspladser, så det er ikke fordi jeg er doven og jeg har et barn mere, som stortrives, så på den front er der ingen problemer, det er "kun" mit barn med div diagnoser.
Der skønnes at mit barn ikke behøver medicin og han har det godt i skolen og sfoén, og herhjemme for det meste også, men jeg føler hele tiden at jeg ikke slår til, jeg er træt af mit barn, selvom jeg inderst inde holder af ham, men jeg har nogle personlige problmer, som gør, at det hele bliver endnu mere svært at udholde, når han er som han er...
Håber på nogle konstruktive svarmuligher til, hvad jeg evt. kan stille op i denne uholdbar situation.

- når du skriver du har nogle personlige problemer, så gør at, det heler bliver endnu mere svært at udholde, når han er som han er?

at fordi jeg selv har nogle problemer at sloges med, så svigter overskuddet til at udholde mit barn endnu sværere. Men andre folk siger også nogle gange, at godt det ikke er dem, som står i mit sted med et barn med diagnoser og som er krævende i hverdagen med vrøvl og hr modsat.

Jeg var barnepige for en dreng med ADHD for et par år siden, og selvom det kun var et par timer om ugen, var det guld værd for moderen at blive aflastet lidt, og guld værd for drengen fordi jeg havde en helt anden indgangsvinkel til tingene end den hans mor havde. Så mit forslag er en voksenven/en ung-ven eller en barnepige, bare en anden "autoritet" end hans mor, som han kan bruge noget tid sammen med. Måske kan han mærke på dig at du er træt af tilværelsen, og derfor kræver han mere og mere opmærksomhed; hvis denne opmærksomhed kunne hentes udefra, kunne det være at det begyndte at glide lidt nemmere.

Den har smidt min mors mail i overskriften af en eller anden grund; det er altså ikke min mail.

Der er da til atforstå, at du er ved at opgive, måske skulle faderen oftere på, og måske skulle du endnu engang rende din forening på dørene, så du kan få den optimale hjælp i kommunen.
Det er meget vigtigt, at du ikke giver op.
Hvor gammel er dit barn?
Hvad har du gjort for at det får legekammerater med hjem, eller kommer ud til nogen?
Det er meget vigtigt, og kan hjælpe meget.
glæder mig til at høre fra dig
mange hilsner Henrik

jeg kan ikke få en voksenven igennem børns voksenvenner, fordi mit barn har et handicap, jeg har ventet forgæves på at kommunen har fundet en. jeg har selv været aktiv med at søge en ung fyr/kvinde til mit barn, som kommunene skulle bevillige, men det gik ikke i hak. så har jeg talt med kvinden der sidder og bevilliger kontaktpersoner og hun har sagt at der er nok at ta af og at procedyren vil tage 1 måneds tid, men så siger sagsbehandleren efter denne måned, at der alligevel ikke er nogen kontaktpersoner pt. Jeg kan kan ikke batale mig for en kontaktperson/barnepige, i de forgående måneder, da jeg har fået en dårlig løn og jeg jo har håbet og ventet på at kommunen skulle finde en kontaktperson.
Jeg siger ikke, at det er kommunens ansvar alene, det er mit ansvar at få et ordentligt liv, men det pisser mig af, at kommunen lover mig en kontaktperson og så bare lader det drive ud i sandet...
ja du har ret, at fik jeg en kontaktperson, så ville det gøre tilværelsen lettere og han kan sikkert mærke på mig, at jeg ikke har meget overskud.
Jeg har fået et nyt arbejde og lønnen er bedre, så kunne jeg jo bruge nogle penge på en barnepige..

Hvorfor får dit barn ikke medicin, når han har fået stillet diagnosen ADHD ?

ikke komme mere på banen, han har fået tilbuddet, men kan og vil åbenbart ikke.
Jeg har ringet sagsbehandleren op flere gange og klaget min nød, men kommunene har jo ry for, at de først gør noget når det hele er for sent, så som når man hører at en har begået selvmord, at man er landet på den lukkede afd. eller barnet er udsat for vold og druk og stoffer i familien og ingen af delene er tilfældet hos os.
Drengen har legekammerater og de leger ofte sammen.
Mit barn er knap 9 år.
Selv mit barns klasselærer har sagt på et møde, at min dreng ikke har respekt for hende, han har i det hele taget ikke meget respekt for nogen og gør meget af tiden hvad der passer ham...
der er dog heldigvis også tidspunkter hvor han er dejlig nem og hyggelig at være sammen med, men jeg skal virkelig flere gange hver dag sætte grænserne tydeligt op. Han siger jeg er en skrap banan nogle gange, ja det bliver jeg nødt til at være...😕[sol]

Hvis du bor i/omkring Århus eller Rønde vil jeg da godt bruge noget tid sammen med ham, hvis det er?
Min mail er ida.h@sol.dk, så kan du skrive hvis det er :)

til at klare den uden medicin og så er der den holdning, at vi prøver lige lidt endnu og ser tiden an, om han ikke ændrer sig til det bedre, jo han har ændret sig til det bedre med tiden, men det har ikke været omkostningsfrit og jeg lider stadig af "efterveer"
I sfoén er han så godt kørende nu, at støttefunktionen er mere eller mindre sluppet, men det har taget ham 1/2 år, inden han kunne vænne sig til så mange børn og der er da stadig tidspunkter, hvor det kan være svært for ham, men i sfoén er der jo fri leg meget af tiden og pædagogerne gør ikke meget for at sørge for, at han får tørt og rent tøj på, næsten hver dag får jeg en våd dreng med hjem....
I skolen er han med rent bolig og meget dygtig, socialt er han med et stykke hen ad vejen, netop fordi han er den stærkeste i klassen og kan manipulere med de andre børn, læreren fortæller ofte, at han laver "sjove" ting.
Problemerne opstår i krav situationer her hjemme og også nogle gange i skolen, især i idræt går det ad pokker til.
Jeg har mest brug for en person, der kan sørge for at han kommer i bad, laver lektier sammen med ham og dyrker en sport med ham, hjælper ham med at holde styr på sit værelse, alle de ting, som jeg ikke altid formår at gøre...
medicin kunne være en god løsning, især i weekenderne, men jeg kan ikke stille noget op, den psykiatriske afd siger nej. og at ta på et weekend ophold er helt forfærdeligt, så bliver han fuldstændig hyper aktiv, har prøvet det år efter år, fordi jeg hvert år har tænkt, at nu går det sikkert bedre end sidste år, men nej, det gør det ikke...
Jeg fremstår som en pæn og velformuleret kvinde der har styr på det hele og de forskellige instanser kan ikke tro på at tingene går ad h til, men jeg tør jo heller ikke indrømme at jeg nogle gange har selvmordstanker...[:*(]

det er meget sødt af dig, men jeg bor ca 150 km væk fra Århus...

Får han ikke ritalin❓alder ?

Undskyld, men jeg får spat af at høre på, at det er kommunen og sagsbehandlerne, der skal overtage familierollerne. Fint nok at nogen i en periode skal have lidt hjælp, men der er mennesker der livet igennem ligger i den offentlige hængekøje og bebrejder det offentlige for at deres liv går skævt og ikke kører som smurt. Tag ansvar og lad din familie og barnets far tage medansvar.

ikke tænkes, du er for skrap en banan. At det er dig, der skaber problemerne. Ja, jeg spørger bare, børn er følsomme. Du tager ham måske helt forkert.
Jeg må indrømme, jeg får ondt af dit barn, når jeg læser hvad du skriver.

Hej
Jeg er selv mor til en velfungerende dreng på 10 år med ADHD, elsker den knægt overalt i verden, men kender godt til din følelse af, at nu smider jeg snart håndklædet.
Du er nødt til at forklare dig meget klart og tydeligt til sagsbehandler, psyk, skole osv, hvor du fortæller om jeres opslidende situation.
Din dreng er jo velbegavet, som du også skriver, det viser han jo også ved at holde sin ADHD rimelig i skak, når han er ude blandt andre. Men han skal have et sted han reagerer, og det er jo selvfølgelig hjemme ved dig.
Ved fra min egen dreng, at vejrer han usikkerhed og hvis jeg ikke helt har kontrol over tingene, så kan han fortsætte i et væk, bliver ekstra hyper og urolig.
Skriv gerne et brev, som beskriver jeres situation til psyk.
Spørg om de virkelig mener at han og i har livskvalitet når i konstant har konflikter derhjemme. Medicin vil rimeligvis kunne hjælpe ham, sammen med en god struktur.
Kan fortælle at jeg får lidt rengøring hver måned, har nedsat arbejdstid og en voksen ven til min dreng.
Alt det gør, at jeg som enlig mor har mere overskud i hverdagen til min dreng og hans lillebror.

Dit indlæg vidner om totalt uvidenhed.
Selvfølgelig kan bedsteforældre være en stor hjælp, men ofte kan de ikke magte vores børn. I hvertfald ikke i længere tid af gangen.
Når vi snakker om børn med ADHD, må jeg sige at der virkelig er brug for støtte til de børn, tænk på de slet ikke kan styre deres impulser, kan ikke koncentrere sig, er hyperaktive, ofte kan de ikke sove ordentlig foruden sociale problemer m.m.
Så i stedet for at snakke om en social hængekøje, så prøv at sætte dig lidt ind i tingene.

Det er ikke lige det svar moderen her har brug for. Og det beviser også bare, at du ikke aner en s.... om, hvordan det er, at have et barn med ADHD !!!!!

Det lyder som en meget trist situation du står i.
Og så lyder det som om du virkelig har brug for en aflastningsfamilie, der har erfaring med vanskelige børn. Jeg ved godt det er svært at finde, men det må kunne lade sig gøre. Jo dårligere du får det psykisk, jo vanskeligere bliver din dreng.
Jeg har et vennepar der har en dreng med ADHD, han får medicin nu, der har gjort at han nu er blevet en rolig dreng. Desværre sløver medicinen ham meget, så han ofte må sove og har svært ved at følge vennernes tempo. Det skal man også lige tage i betragtning, før man medicinerer.
Men nu kan vi da holde ud at være i selskab med ham, så forstår godt hvis du er ved at gå ud af dit gode skin.
Selvmord løser ikke noget, specielt ikke for dit andet barn. Men at du har de tanker siger meget om din situation.
Jeg synes du skal få en samtaletid hos din egen læge og fortælle ham/hende om din situation og hvor meget det påvirker dig, så du ikke magter det mere. Fortæl om dine selvmordstanker. Det er en ærlig sag.
Lægen kan vurdere at der er akut behov for hjælp i din familie, og tage kontakt til de sociale myndigheder. På denne måde skal de reagere og hjælpe dig.
Husk at hvis du virker stærk overfor omverden, er der ingen der kan regne ud at du har brug for hjælp.
Håber virkelig for dig, at du og din familie finder en løsning meget snart, så I kan fungere godt igen.
Et stort knus og positive tanker til dig fra mig. [l]

Hej Modløs mor
Det var flot af kvinden i Århus at tilbyde sin hjælp - men 150 km er jo nok i overkanten.
Den mest stabile løsning ville nok være at få bevilliget noget støtte gennem kommunen som du er i gang med.
HVIS du er interesseret i tilbud fra andre frivillige, kunne du så ikke skrive hvor i landet I bor. Så har man en chance for at vurder om man selv kan bidrage - eller kunne hjælpe med at skaffe en kontakt.

I debat-tråden: Medicin // fordi han ligger lige på vippen
forklarer du fint hvad du ønsker hjælp til :
Jeg har mest brug for en person, der kan sørge for at han kommer i bad, laver lektier sammen med ham og dyrker en sport med ham, hjælper ham med at holde styr på sit værelse, alle de ting, som jeg ikke altid formår at gøre...
Giv det en chance, HVIS du synes. Kontakten må kunne etableres via email eller facebook eller lignende. Skriv svar til dette indlæg hvis du har brug for at oprette en af delene.
mvh Anonym2 Århus

at betale en barnepige.
Det er nok muligt, at kommunen ikke lige har én, som kan bruges. Det kræver en del at være barnepige for et barn med ADHD.
Barnepigeløn kan indregnes i merudgifter. Hvis du bruger 6 timer eller mere om måneden, så overstiger du allerede minimumgrænsen på kr. 4.165.
Herudover ved jeg så ikke, om du har andre merudgifter. Men vi får fx. penge til:
- ekstra tøj (hun ødelægger det, og mister også noget af og til. Desuden går hun på specialskole og man kan ikke forvente, at lærerne husker at sende udetøjet med hjem, så vi får betalt et ekstra sæt støvler og overtræksbukser pr. år).
- medicin (som jo ikke er aktuelt i dit tilfælde. Dog vil jeg sige, at børnepsyk heller ikke var sikker på, om det ville hjælpe hende, men de valgte at lade os prøve. Og det går bedre i hverdagen).
- bleer
- vask (hun tisser så meget, at sengen også er våd, og kan aldrig have tøjet på 2 dage)
- rengøring (kæmpe hjælp i hverdagen)
- ekstra penge til sko (ADHD er ofte klodset og kræver gode sko. Hun er desuden lidt platfodet og mild hypermobil. Hun er bare meget hård ved dem og bruger ekstra af hver)
- ny topmadras (fordi den bliver ødelagt af alt det urin)
Herudover, så er jeg på nedsat tid, så der er tid til lillesøster inden vores ADHD-datter kommer fra SFO.
Jeg kan godt se, at vi får en del til vores datter. Men man har krav på det, som er MERudgifter ved at have et handicappet barn.
Håber, at du holder ud og, at du meget snart får hjælp. Det er umenneskeligt, at du skal have det sådan. Og det er ligeledes synd for dit barn, som du jo lige meget hvad elsker inderst inde *SS*

Den hyppigst anvendte medicin ved opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser
Bivirkninger:
Meget almindelige
(over 10%)
Nedsat appetit.
Mavesmerter.
Hovedpine, søvnløshed, nervøsitet.
Almindelige (1-10%)
Feber, vægttab.
Mundtørhed, kvalme, opkastning, diarré.
Hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, blodtryksændringer, snue.
Ledsmerter.
Ufrivillige rykkende bevægelser, døsighed, svimmelhed, angst, depression, aggression, uro, rastløshed, irritabilitet, tics.
Hårtab, nældefeber.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Åndenød, brystsmerter.
Muskelsmerter.
Unormale drømme, sløvhed, konfusion, rysten, psykoser.
Allergiske reaktioner, herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
Sløret syn.
Sjældne (0,01-0,1%)
Vægtøgning.
Hjertekrampe.
Væksthæmning.
Manier.
Meget sjældne (under 0,01%
Leverpåvirkning.
Hjerneblødning/blodprop i hjernen.
Kramper, ufrivillige bevægeforstyrrelser, selvmordstanker.
Alvorlig hudreaktion.
Nervøsitet og søvnløshed forekommer ofte i starten af behandlingen.
Mavesmerter, kvalme og opkastning forekommer sædvanligvis i starten af behandlingen og kan mindskes ved at tage midlet sammen med mad.
Midlet kan medføre opstemthed (eufori) og kan give anledning til misbrug og afhængighed. Ved stigninger i dosis - specielt hvis det sker uden lægens anvisning - kan der være risiko for udvikling af psykoser med konfusion, angst og paranoide reaktioner.
Ved pludseligt ophør kan der optræde let tilbagefald.
 
OBS
Midlet skal anvendes med forsigtighed, hvis man har eller har haft en hjerte-karsygdom eller hvis nogle i ens nærmeste famillie lider af hjerte-karsygdomme.
Det anbefales, at man under behandlingen kontrollerer blodtrykkket og hjertets funktion samt ved langtidsbehandling tager blodprøver.
Før og under behandlingen bør man desuden kontrolleres for symptomer på psykiske lidelser.
Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper.
En gang om året bør man forsøge at afbryde behandlingen i en periode, for at se om den stadig er nødvendig.
Ved behandling af børn bør man kontrollere højde og vægt jævnligt.
Midlet må kun anvendes ved søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn), hvis patienten allerede er i behandling for søvnapnø.
Samtidig indtag af alkohol kan forstærke de psykiske og neurologiske bivirkninger.

Ritalin med den kemiske betegnelse metylfenidat. Stoffet virker opkvikkende ved at øge mængden af visse signalstoffer i hjernen blandt andet dopamin. Virkningen på hjernebølgerne er en hæmning af de langsomme og en stimulation af de hurtige  frekvenser.  Ritalin gives bl.a. ved DAMP og ADHD i doser på normalt 0,2 - 0,3 mg per kg. legemsvægt to gange i døgnet svarende til døgndoser på 10-40mg – afhængig af barnets alder og symptomernes sværhedsgrad. Ritalin anvendes i Danmark ikke til børn under fem år.
Ifølge Medicinhåndbogen (1997) kan Ritalin have følgende bivirkninger:
Der kan forekomme mundtørhed, kvalme, appetitløshed, vandladningsbesvær, lystfølelse (eufori), uligevægt, søvnløshed og hovedpine.
Ved behandling gennem længere tid er der risiko for tilvænning, som viser sig ved behov for stigende doser. Ved pludseligt ophør kan der optræde let tilbagefald med sløvhed og øget søvntrang. Indtagelse af store doser kan medføre kronisk forgiftning, der viser sig ved vrangforestillinger og hallucinationer.
Der har gennem de seneste år været rejst en debat om eventuelle risici ved den stigende anvendelse af Ritalin til børn. I Danmark er forbruget af Ritalin i aldersgruppen 5-19 år gennemsnitligt 3-doblet fra 1997 til 2001. Der har været rejst spørgsmål om stoffet er vanedanende og om det kan have skadelige bivirkninger på lang sigt.
I følge US Drug Enforcement Agency er Ritalin en type II stimulans, der strukturelt og farmakologisk ligner amfetamin og kokain og har den samme afhængigheds-profil som disse narkotiske stoffer. Forskere på Buffalo Universitet i New York har vist at metylfenidat (Ritalin) kan have langtidsvirkninger på hjernen. Dr. Joan Baizer advarer om, at hendes dyreforsøg peger på at stoffet kan skabe langvarige forandringer i hjernecellernes struktur og funktion. Dr. Baizer konkluderer dog, at Ritalin er sikkert at anvende, når det administreres rigtigt, men hun synes det er vigtigt at spørge om, hvad det egentlig gør ved hjernen.

når du ikke giver ham medicin, langt de fleste vokser fra Damp men nogle gør ikke, og vil få problemer gennem hele livet!!!!!!
Undersøgelser viser at der kan være sammenhæng mellem kriminelt/ misbrug & damp.
Især misbrug fordi den unge selv medicinere, for at passe bedre ind.

[l]

diciplin i hverdagen? Når han bliver fræk osv,luk ham ind på et værelse og fortæl ham at han ikke må komme ud før han kan opføre sig ordentligt.

Men hjemme hos os har vi gode erfaringer med Futura fiskeolie til ADHD - dog bruger vi det sammen med Ritalin - jeg ved ikke, hvor effektivt det virker uden medicin.
Du skal lige være klar over, at der går 2-3 måneder før fiskeolien rigtigt viser sin effekt, og jeg vil sige der går ½ år før den maksimale virkning er opnået.
Hvis du er interesseret, så skriv hvad din søn vejer - det handler jo også om dosering.
En anden ting der virker hos os er, at en god løbetur giver et roligt barn ca 1 time efter løbeturen. Men det kræver naturligvis, at man selv orker sådan en tur: til gengæld kan man snakke og have det sjovt under turen, og den efterfølgende time derhjemme efter turen er skøn.

hej modløs mor
sidder her og følger din tråd og læser en skriver du gambler med hans liv ... det gør du overhovedet ikke fordi han ikke får medicin .
total uvidenhed !
jeg har tvillinger på 10 år med adhd , den ene er på ritalin den anden blev direkte psykotisk af stoffet så er nu på ns på noget eksperimentalt som rent faktisk virker .
du lyder absolut lige som jeg inden medicineringen , var lige ved at gå på kommunen og sige at de have et par problemer for jeg ville rejse min vej 😮 men hjælpen kom i tide .
INGEN og jeg gentager INGEN kan sætte sig ind i dette problem før de står i det .
men det gavner dig jo ikke lige nu .
jeg foreslår derfor flg:
sæt dig ned 1 dag hvor alt er gået godt og skriv jeres behov ned .. kan være en ledsagerordning til sport , rengøring så du får mere tid til dine børn , aflastning 1 dag om mdr så du kan se noget andet end børn .
derefter sætter du dig ned en dag der har været hektisk , ( vi har jo tendens alle med damp børn til at glemme når det går godt at det også bliver slemt igen ) og skriver en ny seddel . måske prøve ritalin, concerta eller andet . noget til natten melatonin som de fleste adhd børn ikke selv producerer nok af og derfor ikke får sovet nok . aflastning , special skole, kugledyne , kurser osv osv ..
derefter vandrer du på kommunen med dine samlede krav og taler med sygehuset om hvad de kan hjælpe med . medicin osv .
dette gjorde jeg da jeg var helt ude i tovene , jeg har jo 2 af slagsen 😉, og jeg må sige at de virkede for mig
selv følte jeg mig som en bandit der medicinerede mine børn , men da jeg kom på kursus fandt jeg ud af hvor godt det var for dem , bla den konstante larm de har i hovedet stressede dem begge meget den bliver reduceret rigtig meget .
prøv selv at forestille dig at du har en motorsav kørende oppe i hovedet hele dagen , det ville vist kunne gøre alle stresset .
det er ikke nemt at komme gennem dette system for os forældre , men måske du skulle overveje nedsat tid , for børnene trænger sgi til os . og vi har også brug for at koble af bare en gang imellem .
jeg synes vi forældre burde have en medalje for at klare dette 😉 men istedet møder vi ofte bare et lukket land hvor vi kan løbe fra herudes til pilatus for at få lidt hjælp til dem .
held og lykke derude og husk hele tiden -- du er ikke alene [f]

Kære Modløse mor.*SS*
Uha din historie vækker grufulder minder frem hos mig.
Min søn, som idag er 20 år, fik diagnosen DAMP stillet allerede i overgangen fra vuggestue til børnehaven.
Han var helt umulig for mig at styre.
Jeg var som du osse ved at give op, men fik så tildelt noget tid på et forældre kursus, Måske du har mulighed for at bruge lidt ferie, på sådan et kursus..
DER lærte jeg at holde fast i en struktureret hverdag for mig og min søn, og det halp en del.
Da han så fyldte 6 kom han til en diatist, ikke kunne finde nogen årsag i fødevarene, Men anbefalede jeg tog alt hvidt brød, sukker hvide ris og pasta ud af husholdningen..
Som sagt så gjort.. På meget kort tid, ja allerede efter den føste uge, uden andet end rygbrød, grove pasta samt brune ris, og kun lidt sukker på havre grynene, osv skete der en positiv ændring hos min drenges humør og temperement.. Stadig hyber men nemmere at komme til, og nemmere for både mig og hans andre omgivelser at omgå..
Jeg fik efter 3 års kamp med det offentlige tilkendt aflastning til min søn, men det sket jeg osse selv tog med på weekenderne.
Min søn idag er en velfungerene ung mand, der ikke har været i uklar med loven, og så vidt jeg ved aldrig prøvet stoffer af nogen art.
Der er så meget skidt og tilsætnings stoffer i vore madvare idag, og hører flere mistænke MAden for de rimelig nye "diagnoser" som Hyperaktiv damp og nu adhd..
Men min søn kom til mig for et par år siden (omkring hans 17-18) Mor det var faktisk som om du ikke kunne li`mig en gang.. Hold op hvor jeg tudede, for her gik jeg i bedste tro på jeg kunne skjule min afmagt.. Det kunne jeg ikke..
Men idag har vi et godt og fortroligt forhold..
Men jeg kan varmt anbefale at kigge lidt på hvad jeres kost består af..
Jeg stoppede bare helt med at købe de ting som åbenbart var gift for ham, og når han sagde, "SÅ KØB NOGET" viste jeg ham min pung og sagde, vi har ingen penge så vi kan ikke købe..
Vil lige indskyde at han stadig den dag idag, bliver anderledes når han spiser et stykke franskbrød eller alm pasta, men i dag er han selv bevidst om det..
Samtidig skal jeg osse huske at fortælle, han kom på efterskole allerede i 8.kl og det har været en succes for ham. selvom han plagede meget om at stoppe*SS*
Man er ikke en dårlig forældre fordi man er åben omkring det kaos man oplever, og ber om hjælp, man er en dårlig forældre hvis man lukker øjne og øre for problemerne..
Du skal nok klare det og vær ikke flov over at bede om hjælp.. men vær stolt..
Håber du kan bruge dette til noget..
du er velkommen til at kontakte mig pr mail som jeg en sjælden gang har vedhæftet.
Mutti

Det er selvfølgelig altid trist, når en mor ikke magter sit barn. Måske skulle du prøve at få dit barn afsat i en plejefamilie, så du også kunne få lidt tid til at finde dig selv osv.?
Så kunne det være, at du om noget tid ville få lysten tilbage?

jeg har været til en meget lang samtale på kommunen og der fandtes ingen mellemvej, jeg kunne ikke få en dag eller to mere på i måneden, jeg kunne alligevel ikke få en kontaktperson til mit barn, jeg kunne alligevel ikke komme i en ADHD gruppe, og begrundelsen var, at mit barn har så mange voksne ind over ham hver dag, at der skønnes at han vil blive endnu mere forvirret af, at få flere voksne i sit liv.....
Men, der var så de to muligheder, at det hele står til som det er nu, eller at mit barn kommer i familiepleje, der hvor han nu er i aflastning, men dette betyder, at han skal skifte skole og sfo, fordi der ikke kan bevilliges taxa kørsel til ham pga at han ikke er handicappet nok, men mærkeligt nok, da jeg boede udenfor skolens regi en overgang, da kunne jeg godt få taxakørsel til ham om morgenen, men sagsbehandleren sagde at der var nogle meget firkantede regler....
Mit barn er meget glad for at gå i skole og sfo, så jeg synes det er meget synd for ham, hvis han skal flytte skole og sfo, men det er jo også synd for ham, at han skal så tidligt op hver morgen pga den lange køretur ind til skolen fra plejefamilien og de har også sagt at de ikke kan ligge og køre så langt hver dag.....
Jeg skal i weekenden tage en beslutning om, hvad jeg vil gøre.... det er ikke et let valg, men jeg er også så træt af denne hverdag som kører hjemme med mit barn nu og barnet trives ikke og jeg er så udkørt over altid at få at vide, at jeg aldrig gør det godt nok for mit barn.....det eneste jeg kan trøste mig med er, at jeg har et barn mere, som er teenagere og det har altid kørt så godt, både hjemme og i skolen og andre steder hvor mit teenagebarn nu er....
Jeg ved virkelig ikke mine levende råd og jeg er så ked af at jeg måske skal meddele mit barn om, at han ikke skal sove hjemme hver nat.....anbringelsen skønnes at skulle vare et par år....[:*(]

det er det sidste nye i min sag.......

jeg har snart det sidste halve år løbet med panden i mod muren på kommunene, jeg har søgt alverden og ingenting kan jeg få hjælp til, andet end den aflastningsfamilie jeg har 1 weekend hver 14 dag, jeg sagde til min sagsbehandler sidste dag(læs mit svar til githa) at hvis hun da for længe siden havde hjulpet mig, så havde tingene ikke kørt så langt ud, men hun mente ikke at det er sandt, for min dreng skal ikke have flere personer ind i sit liv...
jeg er godt klar over, at mad kan have stor betydning for børnenes adfærd, men kommunenen mener ikke, at det skyldes mad, det er min opdragelse der gør det og så gør det ikke tingne bedre af, at jeg også har nogle ADHD symptomer, som gør, at jeg ikke kan finde ud af at holde fast i struktur..
tak for dit indput

Hej igen Mor*SS*
Kender godt den beømte Panden mod en mur*SS*
Hmm ja kommunen mente osse en masse omkring min søn den gang. Men en anden forældre anbefalede mig, at gennem vores egen læge blive henvist til en diatist, som jo så kunne undersøge, for evt allergier... Der var intet synligt i min søns tester, alle svar var negative, i positiv forstand. Men som skrevet ud efter et par besøg og flere samtaler hvor diatisten blev sat ind i vores problematik, var det hende der anbefalede at jeg selv lavede lidt Kost omlægnings forsøg.. Og det er jeg hende evigt tak skyldig for.. For det hjalp..
Nu er jeg selv ret ferm til at bage..
Så alt rugbrød blev bagt selv, det hvide brød blev helt skåret væk i en periode, og det endte så med at vi Ind imellem tillod os et rundstykke.
Ris, blev skiftet ud med de brune ris, hvede pasta udskiftet med rugmels pasta. Der var jo ikke gluten alleri min drenge havde og du må ikke spørge mig hvorfor det hjalp, men det gjorde det..
Saftevand, fik jeg min mor til at lave, sukkerfri, kan så osse heldigvis købes idag hvis man ikke har de muligheder.
Cornflakes blev skifte ud med havre gryn osv og dryssen med meget lidt sukker. sodavand i weekender blev udskiftet med Ligth eller sukkerfri osv osv..
Selv om Kommunen siger et, er de jo ikke kompetente til at udtale sig om hva din søn kan tåle og Ikke.
Når jeg kigger tilbage, syntes jeg det var forholdsvis nemt at skifte enkelte råvare ud i vores daglige mad..tror din søn som har vanskelighederne måske ville kunne forstå hvis du snakkede/forklarede ham hvorfor der manglede noget i den daglige kost??
Og mon ikke du kan får lidt støtte ved den store hvis du forklare at det Muligvis kan hjælpe jeres situation i Muligvis kan få lidt mere ro i det lille hjem, ved at gemme de gode ting til En gang i mellem..
Vil samtid her til slut, skynde mig at sige Min egen mave- hud osv blev bedre efter de få udskiftninger*SS*
Et eller andet sted håber jeg du får modet til at forsøge dig med lidt ændringer.. Det skader jo ikke noget tværtimod*SS*
Kram her fra

at du også selv har nogle ADHD symptomer, som gør at du IKKE kan FINDE ud af at Holde en fast STRUKTUR.
når du nu ved at du har de symptomer så virker det fuldstændig uansvarligt at du selv føder børn på kommunens regning, du burde have forudset at det ville ske.
jeg tror ikke en fis på at din søn er syg fordi han opfører sig hyberaktiv, men fordi han mangler opdragelse i hjemmet.
alle børn må lære at have respekt for de voksne, og specielt i skolen.
oprydning af værelse, lyder som et luxusproblem, da mine søskene og jeg var børn havde vi intet værelse, og vi havde heller intet legetøj, så vi måtte sove i samme rum som vores forældre.
desuden måtte vi ikke have kammerater på besøg, hvis vi altså havde haft nogen, der var faste rammer i hjemmet, vi skulle vaske gulve, vaske op, og kløve brænde, samt naturligvis grave huller, så vi kunne tømme lokumsspanden.
din søn er sikkert så forkælet fordi han ingen pligter har.
jeg kender nogle familier med åndsvage og handicappede børn, og de er anbragt et eller andet sted, og de kommer aldrig hjem på besøg, mange forældre bruger det offentlige system som en børnehave, fordi de ikke selv kan overskue deres problemer, og det er vel ikke meningen med at folk får børn.
man kan så sige ude af syne, ude af sind, og det passer i de fleste tilfælde, så hører man ikke hvordan ungerne hyler og skriger, og opfører sig fuldstændig sindsygt.
jeg kender en kvinde der nægtede at gå på arbejde hvis ikke hun fik sex mindst 2 gange hver morgen, så manden måtte suse hjem i formiddagspausen og bolle hende, desuden havde hun også mange andre elskere.
hun havde en næsten normal søn med en eller anden fyr, men en juleaften var vi inviteret, og da stod hun ude på badeværelset og bollede med en fyr, drengen skulle tisse, så langt om længe åbnede hun døren, medens fyren stadig tog hende bagfra, og så gik de ind i soveværelset.
hun fik et multihandicappet barn, der både var krøbling, blind og døv.
vi har et mærkeligt system her i landet, før i tiden fik de åndsvage det gyldne snit, men i dag må de både gifte sig og få børn, som også er åndsvage, og samfundet må så træde til og betale alle fornødenheder, både husleje, el, varme og meget andet, det er et hån mod de børn de føder.
man ser savlende forældre der ikke kan holde sig rene, de både p... og sk......i sengen, og andre mennesker må gøre rent efter dem, det er totalt misbrug af de stakkels mennesker der skal udføre det arbejde, de er jo ikke ansat ved landbruget, selvom hjemmet ligner en svinesti.
forældrene påstår at de elsker deres afkom, men det siger de kun fordi det er noget andre forventer at de siger, men alligevel viser de sig ikke til hverken fødselsdage eller jul.
mange forældre har sikkert den opfattelse at børnene har det godt og trives på de forskellige anstalter, men for personalet er det blot et arbejde, så bortset fra deres falske smil, så findes der ingen støtte eller opmærksomhed, personalet skal blot tjene deres løn, og det gør de bedst med lange opslidende kaffepauser.
vi har set fede børn på julemærkehjemmene som skulle tabe sig fordi forældrene forkælede dem med slik og cola, og hvad så vi, jo vi så nogle overfede kvinder, som muligvis skulle lave sund mad til de overvægtige unger, fuldstændig absurd.

Hvor er han henne i billedet? Du skriver, at han kun er der ganske lidt. Hvad skyldes det? Kan I ikke finde en måde at være mere sammen om det, selv om I ikke bor sammen?
Måske har faderen overskudet? En evt. løsning, hvor det er faderen, der har jeres søn boende kunne være en mulighed, hvis han da selv er interesseret i at tage et ansvar. Ellers må du vel lade din søn komme på en institution, men jeg ved ikke, hvor godt det er.

Hvordan skal en dreng kunne udvikle sig normalt, når han konstant er omgivet af kvinder?
Enlige mødre, kvindelige pædagoger og lærere.
Vi har skabt et sygt samfund, hvor 25% af drengene betegnes som adfærdsvanskelige, de får skillet diagnoser i flæng og medicineret i hoved og r..
Glad for at jeg ikke selv skal vokse op som dreng, i dagens Danmark.

Du skal først og fremmest henvende dig til relevante afdeling i kommunen og forlange en ny sagsbehandler eller evt. en samtale med hendes team-leder. Det er hendes overordnede. Der skal du beskrive din situation lige så grundigt som du har gjort her og fortælle at dine reserver er ved at være brugt op.
Hvis man mener at dit barn har ADHD eller en anden form for udviklingsforstyrrelse eller lidelse, så skal dit barn i én eller anden form for behandling hvis det påvirker hjemmelivet så meget. Det er ikke fordi dit barn skal være det sorte får, men fordi han skal have hjælp så han ikke BLIVER det sorte får. Dels kan han meget hurtigt få et lavt selvværd hvis han føler at han ødelægger hele familiens dynamik og for det andet kan hans adfærd jo også ødelægge en masse hvis han slider dig ned. Det er jo ikke ondskab, men hvis han er syg, så skal der da gøres noget.
Hun skal sørge for at få dig i den ADHD-gruppe og om nødvendigt hjælpe dig til yderligere nogle dages aflastning hver måned. Evt. bare en enkelt dag hver uge, så der er kortere interval mellem dine pusterum.
At du selv har problemer tynger jo blot yderligere og det skal der da helt klart også tages hånd om.
Næste skridt er faderen! Han skal altså tvinges til at være mere engageret. Det er ikke rimeligt at du skal stå med hele ansvaret alene når der både er kontakt og samkvem med faderen. Så må han simpelthen tage sin del af ansvaret og eksempelvis får en deleordning op at køre, så han kan aflaste dig. Han må forstå at han er lige så ansvarlig for børnene og deres trivsel som dig og derfor også udfylde sin del af omsorgsrollen overfor ungerne.
Endelig synes jeg du skal forlange en dybtgående udredning på børnepsykiatrisk afdeling. Desværre er der ventetid, men du har lov at finde det sted med kortest ventetid, og få ham vurderet der. Skiftende psykiatere som kun observerer ham et par gange kan ikke stille en tilstrækkelig præcis diagnose, der skal længere forløb til når børn har én eller anden adfærdsbetinget eller psykisk problemstilling og det er bl.a. derfor børnepsykiatrisk afdeling eksisterer.
Du skrev at du har personlige problemer og sammen med den stress du uden tvivl føler over situationen derhjemme, så bør du også have hjælp. Bare til dig. Ikke fælles-hjælp til jer allesammen i rundkreds osv. Men kun til dig!
Som mor til et barn i den situation har du bl.a. ret til tilskud til psykologsamtaler og måske kan du endda blive henvist til samtaler hos en privatpraktiserende psykiater. Det koster nemlig ikke noget og kan være en god løsning, hvis stressen er så fremskreden at den kan udvikle sig til andre og mere alvorlige tilstande (angst, depression eller lignende). Psykiatere er læger med speciale i psykiske problemer og sygdomme - men de er også terapeutiske samtalepartnere som ikke, i overensstemmelse med populær opfattelse, bare smider en recept på bordet. De er OGSÅ gode til det terapeutiske arbejde og derfor kan du trygt komme til sådan én, hvis lægen skønner at du kan henvises.
Gør brug af de professionelle; fortæl skole og sfo at du er stærkt belastet og gerne vil have at de måske hjælper lidt i form af lidt ekstra opmærksomhed til knægten på nogen dage, så han er mere "mæt" når han kommer hjem. Det KAN gøre det nemmere - men der skal helt klart sættes ind med mere støtte til dig, både praktisk og mentalt.
Ps: Kommer lige til at tænke på den såkaldte "hjemme-hos-ordning". Særligt hårdt ramte familier kan sommetider få tildelt en person der kommer i hjemmet f.eks. om morgenen eller om aftenen og hjælper i spidsbelastningsperioderne. Det kan være ren praktisk hjælpe til eksempelvis at få ordnet madpakker, bad, putning mv. det kan måske give et pusterum for dig og din anden søn, så prøv at forhøre dig om muligheden.

Hovhov! Slap lige af ikke?
Moderen skriver at hendes barn har en udviklingsforstyrrelse som normalt bør udløse støtte og hjælp fra mange sider.
Ja, faderen skal ind i kampen for han viser ikke meget engagement nu, men hun er altså også berettiget til væsentlig mere hjælp fra offentligt sted end hun får nu og det bør hun have!

Udover at jeg ikke synes dit indlæg har nogen relevans for trådens problemstilling, så vil jeg lige gør dig opmærksom på, at de fleste bliver enlige mødre med hovedansvaret fordi far ikke rigtig gider at være del af det.
Til trods for den nye forældreansvarslov som rent faktisk kræver at forældrene samarbejder for børnenes bedste, så ser der stadig mange fædre som går væsentligt mere op i karriere, fodbold og andre sjove ting, end i de børn der alligevel mageligt er anbragt hos eksen.
Mange fædre har er på uretfærdig vis blevet afskåret fra deres børn gennem årene - men rigtig mange vælger det også selv fordi de ikke vil have besværet og skulle opgive noget af det sjove i deres liv, som mødrene til gengæld bare vælger fra fordi de skal!
Derudover, så skal man lige se på hvorfor det danske samfund er indrettet sådan. Der har vidst aldrig været en overvægt af mandlige ansøgere til uddannelser eller jobs i pleje- og omsorgssektoren og de få der er får meget hurtigt jobs fordi de er eftertragtede. Vil man vende den skude så må man jo sørge for at flere mænd motiveres til at søge ind i de fag - det bliver ligesom lidt svært at få flere mænd hvis de ikke vil.

søger nk bare skriv
- klisterable

det er meget synd for dig, og jeg forstår godt at du er modløs over alle de kampe med dit barn. Jeg fatter ikke hvorfor de ikke giver ham medicin. Har ikke selv barn med diagnose men kender nogen, der har og hold op et ganske fint og normal opførsel barnet har fået efter det blev medicineret. Det fungerer så godt at jeg aldrig har gættet, barnet har adhd.
Kæmp lidt for din ret til også at være menneske og mor for dit andet barn, det duer ikke at dit barn med diagnose skal sluge hele tiden og nedbryde dig psykis, vel at mærke uden at ville det. Det er synd for dig og for banret ikke at få hjælp.

"Mother you had me, but I never had you. I needed you, you didn't need me". 😖
John Lennon

er korrekt...blot har vedkommende glemt at du ingen overskud har tilbage...og HVIS du går i krig med det der bliver foreslået...skal du vide at kommunen+din sagsbehandler kan stille sig på bagbenene ...da det ikke er populært at forlange noget som helst...og at du kan komme i en endnu værre situation ...når en kommune ikke opfylder de krav du har ret til ....er vrangvillige..her er det din sagsbehandler ...kan de straffe dig yderligere (og de er raffinerede når det gælder straf..samt uden skrupler)...ja du kan resikere at du bliver stemplet som en kvæulant ..det kan også være de vil ha dig så langt ud at du må give afkald på dit barn ..så det vil blive anbagt uden for hjemmet ...det er jo sådan at plejefamilier ....som regel kender sagsbehandler...er måske venner langt ude ..som ikke har råd til at sidde i hus .hvis de ikke har plejebørn.....Jeg vil stærkt råde dig til at finde en bisidder(en der har forstand på kommunens uskrevne regler)...som kan være hos dig hvis du begynder at få agtindsigt samt forlanger en anden sagsbehandler ...samt at nu må de gøre noget for dn dreng ....jeg ville nok søge gennem røde kors hjælp..eller mødrehjælpen...du er hårdt arbejdende..og har bestemt ikke fortjent dn behandling...alene det siger e del om din sagsbehandler og kommunen...held og lykke😉

så kunne du i Tv se hvordan man får komplet umulige hunde til at opføre sig ordentligt, så alle kan være sammen med dem. Det jeg vil sige med dette er, at du har et forkert forhold til din "hund". I kommunikerer i konfrontations mood hele tiden. Kærligheden og behovet for dette kan måske være forklaringen. Jeg ved det ikke vil ikke lege børnepsykolog eller familie ditto. Men du skal til din læge og have en snak om dette forhold, og så skal du have hjælp, så den krig der foregår imellem dig og barnet hører op før end snart.
Det er synd for jer begge, og skader dit barn USANDSYNLIG meget!

Kære modløse mor. Modløs er fuldt ud forståeligt iøvrigt,- puha hvor lyder der hårdt. Og for mig at høre, er der heller ikke nogen tvivl om, at du har/er kraftigt på vej til at få en depression. Og så magter man da slet ikke et barn "med særlige behov". Først og fremmest - og det kan ikke siges kraftigt nok - synes jeg, at du skal igang med at tage hånd om den depression, der er under opsejling. Du kan meget hurtigt komme et godt skridt op mod overfladen med lidt medicin - og til diagnosen depression medfølger i dg også 12 gratis gange hos en psykolog,(trådte i kraft i april sidste år), hvor du bla også trygt kan få luft for alle dine tanker omkring dit barn, uden at sku føle dig "ilde set". Så afsted til lægen med dig, og fortæl, hvad du har fortalt her - print det ud og tag med (så du skrev om selvmordstanker lægere fremme), hvis du ikke orker at forklare det hele igen. Og så få noget hjælp!! De mennesker står klar med åbne arme til at hjælpe dig, det er bare at tage imod/-komme afsted!Først og fremmest. Mht din søn, så er det jo faktisk også en mulighed decideret at anmode hans psykiater om, at han bliver medicineret.. der er også inden for dette fag, meget forskellige holdninger til hvornår og hvorledes, og en anden psykiater ville måske ha medicineret ham med det samme. Derfor er det også vigtigt, at du bliver hørt, hvid du føler, at det ér den eneste rigtige løsning ligenu. Også for din skyld, for husk (og lad andre forstå) - det er mindst ligeså vigtigt, at hans mor kan fungere optimalt, - ellers er det alligevel din søn der betaler i sidste ende.
Mht at problemerne synes størst med ham i hjemmet pt, så kan en del af det evt skyldes den stres og uholdbare stemning, der uværgeligt må være i jeres hjem, når du er psykisk udkørt, har to jobs, og din søns problematikker oveni. Så måske virker alle jeres konflikter formentligt selvforstærkende, så i kører hinanden op i en spids og han bliver endnu mere umulig at håndtere. Har du mulighed for at gå ned i arbejdstid - så i har mere ro på og kvalitetstid sammen, hvor i ikke er styret af et ur, pligter osv.
Bare lidt gode råd - men få nu taget lidt hånd om dig selv - . Og så synes jeg iøvrigt, at du lyder som en super sej mor, for du klarer det jo rent faktisk! held og lykke og knus - anna

Jeg forstår godt, at du må have det svært. Har du eventuelt prøvet at snakke med dit barn om, hvordan du har det? Nu læste jeg, at han er ni, så jeg vil mene, at han godt kan forstå, at det også må være hårdt for dig. På den anden side har mange børn det jo sådan, at "voksne kan klare alt, så jeg kan opføre mig, som det passer mig".
Jeg håber virkelig, at du finder en måde at gøre noget ved det på. Jeg har selv en bror, der også var nogenlunde sådan som barn, nu ser jeg ham ikke så tit, og han har været ude i en masse l-o-r-t [:|] Jeg håber, at I kan få ordnet det på en eller anden måde😉Eventuelt kan I begge snakke med en psykolog? Selv er jeg ikke psykolog-typen (med det mener jeg, at jeg ikke kan finde ud af at snakke med en psykolog om problemer), men alle folk er jo forskellige, så det kunne jo være, at det ville hjælpe ;)

Kan udmærket forstå din frustration jeg har en søn på 8 år der er nøjagtig på samme måde han har diagnosen ADHD i høj grad og han gider ingen ting alt hva vi gør eller sir passer ham bare ikk og det råben og skrigen og bandeord han er agressiv slår sparker niver kaster med sine ting og ødelægger alt hver evig eneste dag der ikk en øjebliks ro det en kamp 24 timer i døgnet hans far har modsat sig medicinsk behandling så i 3 år har det været sådan jeg har lige fået forældremyndigheden i januar og han startede på sin medicin for 14 dage siden der ikk den store forskel endnu men håber jeg der kommer for hans egen skyld og folk omkring ham

jeg ville ønske jeg kunne hjælpe dig jeg tror det du og dit barn har brug for er en aflastning hver andet weekend så du også kan få lidt luft og energi igen og det samme gælder for din søn jeg står selv i samme problem men min søn er næsten 14 år og der er ingen tilbud her i århus kommune jeg håber alt godt for dig og dit barn du kan maile tilbage hvis du vil for jeg tror vi kan hjælpe hinanden min mail er debsie@forum.dk med venlig hilsen Dorte Hansen

Puha! Du har noget at slås med!
Hvis ikke du allerede har fået det, har rigtig meget brug for hjælp og opbakning og til at få luft til dine frustrationer, hos en der forstår dig. Og for RIGTIG at forstå dig, skal man måske selv have "været der". Det har jeg!
Jeg har selv børn og kender til problemer, magtesløsheden, manglende handling fra kommunen osv. Samtidig arbejder jeg med børn med diagnoser som lærer, har lige fået job på et aflastningshjem for børn og desuden arbejder jeg som coach.
Hvis du har lyst til at give det et forsøg, vil jeg gerne forsøge at hjælpe dig, give dig nogle værktøjer til at tackle din søn, evt. tale med din søn (hvis han er gammel nok)osv.
Du kan skal være hjertelig velkommen til at kontakte mig og få mit tlf.nr. for en uforpligtende snak og se om jeg kan være til nogen hjælp!
Mange hilsener
Tina Vestergaard
tinse@tinse.dk

hej jeg har Adhd fik det af vide de jeg var 28 år. jeg har selv læst meget om det og jeg ved at de i USA og Kina behandler det med kost omlægning og bruger for det meste ikke medicin til behandling. vil virkelig gerne hjælpe da jeg selv har en mor som opgav mig meget OG MIN STORE BROR SOM OGSÅ HAR ADHD. jeg er selv mor til en dreng på snart tre år og jeg håber ikkke han får det, men han er blevet fjernet fra mig men jeg kæmper i mod ADHD EN OG FÅ HAM HJEM IGEN. JEG VED AT COMPUTER OG TVET BEROGLIGERE MEGET. JOGA BARE EN HALV TIME OM UGEN KAN HJÆLPE BÅDE DIG OG DIN SØN TIL BALANCE OG OVERSKUD OG FOR HAM SELVBEVISTHED SÅ KAN DU OGSÅ BEDRE NÅ IND TIL HAM SÅ HAN IKKE BLIVER SÅ SUR OG LUKKER VIDENSKABSCENTERET MEN BEVARE DET FØELSESMÆSSIGE HVOR FORNUFTEN IKKE ER. LÆS BENT PEDERSON FØSSELMÆSSIGE INTERLIGENTS DER HAR JEG VIRKELIG FÅET VIDEN OG HJÆLP ALDIG HAR JEG NÅET SÅ LANGT SELVOM DET KAN VÆRE AT BIHOLD BOGENS INFORMATIONER MED DET INDRE FORSTYRRELSE I HJERNEN. JEG VIL BARE SIGE KÆMP DET SKAL NOK BLIVE BEDRE. HÅBER DET KAN HJÆLPE DIG TIL AT SE LIDT LYSERE PÅ TINGENE SELVOM ENLIG MOR KAN HÅRDT I FORVEGN. VH TINA AH🙂

hej
ih hvor jeg kender det jeg har passet mange af sådanne børn og gør det stadigt af og til du skriver det sværer ik hvor gammelt barnet er en pige eller dreng du har af og til er man ved at gå ud af sit skin for man gør alt hvad man kan synes man hvis han ik vil i bad en dag så spring over og prøv om morgenen stå lidt før op hvad laver i af aktiviteter saMMEN ALLE 3 PRØV AT FIND NOGET HAN GIDER ELLER FORSLÅ NOGET DU MÅ GERNE SKRIVE TIL MIG SÅ KA JEG MÅSKE FORTÆLLE DIG ET OG ANDET DU MÅSKE IK LIGE HAR TÆNKT PÅ NOGLE GANGE ER DET LIDT EN BAKKERTØL DET KOMMER AF BRINGER OG HENTER DU HAM SELV
I MÅ ALLE 3 HA EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT BRINGENE NYTÅR
DE VENLIGSTE HILSNER KYL.

HEJ IGEN JEG HÅBER AT DU VIL SKRIVE TIL MIG EN DAG
DE VENLIGSTE HILSNER KYL