9tilføjet af

jeg pressede ham for hårdt!

Der er nu gået lidt over 14 dage siden jeg skrev og bad andre om godt råd.
Et par dage senere vækkedede jeg min kæreste om natten og bad ham om at ville snakke med mig, - han var for træt og ville ikke...jeg pressede hårdere på ham, og mens han gik ud af soveværelset for at sove et andet sted... sagde jeg, at jeg ikke ville blive lykkelig med ham hvis vi ikke fik et barn sammen.
Jeg var frustreret over at han gik og ikke ville tale med mig.
Vi havde hans børn denne uge og nøjagtig på dagen, ugen efter de blev afleveret, tog min kæreste konsekvensen af mit presseri og sagde vi skulle slutte forholdet.Hvis jeg kunne vække ham om natten og sige at jeg ikke kunne blive lykkelig med ham, så kunne vi lige så godt stoppe. Han sagde det ganske kort og tog på arbejde bagefter....ville ikke snakke om det mere, men at beslutningen ikke stod til at ændre.
Mine søstre og deres mænd kom fra hver ende af landet med hver en trailer dagen efter, og hjalp mig ud af huset....jeg var helt i opløsning, jeg kunne ikke forstå at den mand jeg havde delt mit liv med, godt nok en typisk alfa-han... men meget smuk og følsom indeni..... bare kunne tage millitær kasketten på og blive hård og ikke ville tale mere med mig!!
Min familie mente jeg skulle ud inden jeg helt mistede mig selv.
- 2 års samliv, 2 børn som jeg savner ubeskriveligt, og 2 hunde.- og mit job på gården.
De pakkede alle mine møbler og tøj,mens jeg gik rundt som en zombi, og nu bor jeg hos min søster og hendes familie i Ramløse,og går igennem den sorteste krise i mit liv.
Har nu fundet ud af at det ikke var et barn jeg ville have men at jeg skal arbejde med mit eget selvværd, og ikke tro at det er noget andet, eller en anden der skal gøre mig lykkelig.
Et godt råd til andre er,- pres aldrig din kæreste til noget han/hun ikke vil, det er bare et spørgsmål om tid før man ikke kan holde det ud mere. Vær i et forhold med værdighed og selvstændighed og giv den anden kærlighed, plads og respekt uden at kræve tilbage...tro på det!!!
tilføjet af

Han burde også lytte til dig..

Synes ikke kun fejlen ligger på din side. Når man er i et forhold, må man da lytte til hinandens behov og ønsker. Også selvom han ikke ville have børn lige nu, burde han forstå hvor meget dette fyldte inden i dig, og have talt med dig om det istedet for bare at vende ryggen til og gå..
Hvis han virkelig elskede dig, og dermed ville gå igennem ild og vand for dig, ville han også havde gjort det- lyttet til dig, talt med dig om det, og givet dig en forklaring på hvorfor han hellere ville vente. En forklaring,som du ville kunne forstå, så du derefter ville kunne forholde dig bedre til situationen, og ikke bare plage om at få børn...
tilføjet af

du er ikke problemet

det er ikke dig der er problemet her slet ikke
hvis dit største ønske er at få børn og den mand du har valgt at dele dit liv med ikke har den samme indstilling så kan han ikke gøre dig lykkelig med dine drømme
så det der er sket er slet ikke din skyld alene
og den mand var bare ikke ham du skulle leve med og det er (lyder hårdt) godt det er slut inden i fik de børn du ønsker dig
tilføjet af

Hvad havde du regnet med

Hvorfor har du ikke fundet en mand uden børn, som godt
kunne tænke sig børn?
Hvorfor spillede du ikke med åbne kort fra starten, og
fortalte om dine ønsker til forholdet?
Åbenhed, åbenhed og åbenhed er meget vigtigt helt
fra starten af. Lusk kommer der aldrig noget godt ud af.
tilføjet af

Vælg med omhu

Synes heller ikke tidspunktet var velvalgt til en seriøs diskussion.. Jeg giver de andre ret i, at det mindste han kunne gøre var at lytte til dig, og så må man tage det derud fra, men en så vigtig beslutning og diskussion ordnes ikke om natten.
Som du selv siger skal der heller ikke presses, men den skal have lov til at sive ind ved ham. At stille sig op med hænderne i siden og sige, at du ikke kan blive lykkelig uden barn, hjælper ingenting. Er godt nok kvinde, men tror hverken mænd eller kvinder ønsker at påduttes noget. Lad ham vide, at hans mening også tæller.
Held og lykke med kærligheden. Håber udkommet bliver som du ønsker det.
tilføjet af

- Not

Rolig nu. Hvordan kunne hun fra starten vide, at det var manden hun ville have børn med? Du starter forhåbentlig ikke med at sige "Hej, jeg vil gerne have børn." Åbenhed er rigtigt, men lige frem i starten, synes jeg er drastisk nok.
tilføjet af

Tja....

Jeg fylder 25 næste gang. Og jeg vil ha børn. og synes da også at med den alder jeg har er det noget jeg bør begynde at ha med i mine tanker for fremtiden. Problemet er bare at min kæreste er 19 og hun vil IKKE ha børn, og hvis det skal være skal hun være mindst 30... så er jeg 35-36 år. Så længe er jeg ikke sikker på jeg vil vente, på noget der slet ikke er sikkert. Så har da overvejet om det er hende jeg skal dele min fremtid med, især når børn er noget jeg med sikkerhed ved jeg vil ha og hun er meget svævende. Ved godt hun kun er 19, og kan ændre mening mange gange, men alene usikkerheden får mig da til at overveje om det er det jeg skal satse på.
tilføjet af

en svær balance..

Kære du, jeg er ked af at høre at det gik så skidt,,, men når det er sagt må jeg også lige nævne...
måske skal man ikke presse for meget på, når ens partner ikke vel en ting man selv vil, men det er altså heller ikke sundt at bøje af for denne partner , når man så brændende ønsker så noget andet,,, så er det bedste måske bare at gå hver til sit.... At han så koldt kan sige til dig at nu må det være slut, fordi du vækker ham om natten og giver udtryk for dine meninger, virker for mig, som en god undskyldning på at gøre det forbi, som han greb chancen og tog........
Kære du, se frem ad, ved godt det er uoverskueligt lige nu, men en dag, skinner solen igen, og du kan høre fuglene synge......
tilføjet af

hvis du havde læst de forrige indlæg...

ville du være med på hvad hun skriver om,,, hun har været åben om sine ønsker,,,,
tilføjet af

Du skal ikke vente....

jeg synes jeg lige ville give dig et godt råd omkring det med at vente/ikke vente på at ens kæreste bliver klar til at få børn:
DU SKAL IKKE VENTE! jeg taler af erfaring... jeg er selv godt på vej til 35 år, har haft et par forhold hvor jeg virkelig satsede på kærligheden og at det med børn nok kom når det kom, men men...tiden går og hvis ikke man/kæresten er indstillet på børn - så kommer der ikke børn!
Sådan er min indstilling... så lad være med at vente for længe hvis du vil have børn. Mærk efter inderst inde om hun er den rigtige og om du vil vente på at hun bliver "klar" ok?
pøj pøj til dig
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.