Jeg var så lykkelig......

🙁 Lige ind til igår...
Sagen kort er...
Min lillebror på 17 år boede på indstition for unge problembørn.. Mig og kæresten tog os af ham, så han flyttede hjem til os den 1.7.09... Han klare sig sådan nogenlunde og går på handelskole... I mdrs løb er der talt meget om baby og vi har købt en del.. for vi glæder os jo helt vildt...
Jeg er pt i uge 30/40 og har termin den 27 nov....
MEN MEN... Så igår siger min lillebror at han tror at han ikke kan holde til det psykisk når den lille kommer... Jeg spørger hvorfor.. men han kan ikke svare på det.. kun at det måske kan være babys LARM.....
Jeg elsker min bror og vil gøre alt for ham... Men nu er jeg bare så skuffet over ham, at han kan tillade sig og sige sådan noget, når det er lige ved og være oppe over.. Hverdag elsker vi og se på min mave der bevæger sig... Nu er mine følelser nærmest modsat.. Jeg græd mig i søvn i nat...
Tøzer... Hvad skal jeg nu gøre?? Jeg vil jo hele tiden gå og spekuler på min brors ord... Og også få mindre tid til og observer hvordan han enlig har det... Når den lille jo er det aller vigtigste i verden...
Mange kærlige og venlige hilsner fra mig....

Du tager alt for meget ansvar for din lillebror. Det er fint, at du bekymrer dig, men hvis han ikke ønsker at bo hos jer, er det hans problem. Held og lykke med babyen🙂

slå koldt vand i blodet, det er en helt naturlig reaktion fra en 17 årig. De kan ikke forholde sig til tanken om larmende småbørn. bare vent til baby er født så skal han nok blive blød i knæene. nyd din sidste tid som gravid uden at bekymre dig

okay.... Dejligt med andres mening... Ja jeg vil heller ikke bekymre mig bare nyde tiden... Håber osse han skifter mening når baby er kommet ... Han ved ihvertfald allerede hvad baby skal ha i dåbsgave🙂smiler

Hvad din bror nok mener uden at jeg kender ham, er at småfolk kræver meget opmærksomhed, de larmer, man er nød til at indrette sig efter dette. Mange forældre eller i det mindste mødrene får ikke en hel nats søvn i det første år efter fødslen og nogle gange i flere år efter.
Man er nød til at indrette sin livsrytme efter deres behov og krav.
Alt dette er ikke negativt ment. Sådan er det bare at få børn. Det kommer ingen uden om. Jeg er moster og bare den indvirkning mine nevøer har på mit liv gør en stor forandring i mit liv. Meget er positivt men jeg kan skrive under på at nogle gange har jeg bandet den af de små banditter langt væk. Da børn per definition ikke opføre sig lige hensigtsmæssigt igennem deres opvækst. De er jo ved at lære det.
Og jeg tror såmænd bare din bror er mere opmærksom på den forandring der kommer og den effekt den har på ham. Han har fornuftigt nok vurderet ud fra sit eget behov og har sagt fra. Er det så ikke bedre han flytter frem for ryger helt ned i kulkældrene?
Du flyver stadig på en lille lyserød sky og tror at det få børn ikke kan have en indvirkning på din brors mentale helbred. Men det kan det.
Jeg synes helt klart i er nød til at se på hvordan jeres hverdag vil forme sig frem over. hvor meget tid der går med en lille pusling og det er bare uafviseligt krav et barn stiller til sine forældre. Det kan ikke andet.
Måske er det bare bedst at bror flytter og kommer på besøg. Jeg tror ikke at han på noget tidspunkt er selvcenteret på en negativ måde. Der er jo en årsag til han har det som han har det.
"Men nu er jeg bare så skuffet over ham, at han kan tillade sig og sige sådan noget, når det er lige ved og være oppe over.. Hverdag elsker vi og se på min mave der bevæger sig... "
Bare at du kan skrive sådan at du er skuffet over han er realistisk med sit eget helbred fortæller mig du ikke helt forstår den omvæltning der kommer i hele jeres liv. Det er ikke lyserøde skyer det hele. Der er gylp, op om natten, hylekoncerter fra en lille bebs der har ondt i maven eller hvad der nu kan gøre ham/hende utrøstelig, mængder af vasketøj, rod alle steder. For du kan ikke nå det du/i kunne før. Mindre tid for dig selv.
Alt dette behøver jeg ikke prøve selv, for at vide et sker. For jeg ser det ske hos venner der får børn. Kærster der spørger den ny-bagte mor hvorfor hun ikke kan holde huset så rent og ryddeligt som før. Og hun bare går hjemme hele dagen.
Vær glad for din bror har mulighed for at se frem i tiden og vurdere at han ikke er stærk nok til at bo sammen med et lille barn endnu. Og bare larmen er en faktor der er stærk nok i sig selv.
De er altså ikke lydløse sådanne størrelser.😉 Det ved jeg alt om. For dælen de kan erstatte KBHs havns tågehorn hvis det skulle være.😃 Og de viser ikke hensyn, det er den eneste måde i starten de har at vise ubehag og få opmærksomhed på.
Og larmen fortsætter i en anden tone indtil de flytter hjemmefra.
Og vær glad for at du har en mulighed for at i sammen kan finde en løsning og ikke mens du måske står lige har født og alt er kaos og du og dit barn ikke har fundet en hverdag endnu eller har lært hinanden at kende endnu.
Du skal vide at fordi du har født et barn, ikke gør jer flyvefærdig som forældre. Det er en drøj læreproces som kan være opslidende. Og den kræver rigtig meget af jeres opmærksomhed. I kommer til at ændre på meget, både hvordan i mente at i skal behandle og opdrage jeres barn og lære at give plads og ikke være perfektionister.
Held og lykke med den lille bebs.[l][l][l][l][l]

1000 gange tak for dit lange fine brev.... Jeg er også glad for at han siger det i tide... Så vi stadig kan nå og få snakket om det... Men hvis der virkelig er behov for at han skal flytte ved jeg virkelig ikke hvorhen!!! Ingen forældre - ingen nære.. Ingen pro hjælp fra kommunen.... Det var netop derfor han flyttede hjem til os, og fik "børne værelset" og når han så bliver 18 til næste juli, kunne han få en ungdoms bolig...

Noget kunne tyde på at den lillebror er ret så opmærksomhedskrævende. Når han så udtaler sig som han gør, så kan jeg ikke helt overse en bekymring fra hans side, som han deler med mange børn, nemlig at fokus vil flytte sig fra ham og til den lille. Og den bekymring vil jo være ret så berettiget. Det ved alle der har haft babyer inde på livet.
Jeg tror at der er tale om en smule jalousi, fordi han har sørget for at fokus har været på ham. Den mulighed vil han nu miste?
Jeg ønsker de vordende forældre al mulig held og lykke med den lille ny. Og jeg deler de andres holdning til at lillebroren vil skifte stemning når den lille først er kommet til verden.
Mvh Lagermann

Han havde jo boet på et hjem for børn med problemer. Der kommer man ikke fordi man har lidt pubertetsproblemmer.
Men fordi der er noget mere tungtvejende.
Og det er da positivt han kan forudse en mulig konflikt. for han har måske brug for ro for at kunne eksistere på et aceptabelt niviau. Måske kan det være et for stort ansvar for ham at skulle bo sammen med en lille, selv om det ikka er hans. Han er måske ikke i stand til at tage det hensyn en lille bebs nu engang kræver.
Sådan er der nu engang nogen der har det. Og det at da bedre at melde det ud nu, frem for midt i suppedasen.
Vi er ikke alle lige rummelige og nogen er det uden at ville det eller kunne gøre noget ved.

Jeg er glad for du synes om mit svar. For jeg har virkelig skrevet og slettet og skrevet igen. Og helst uden at lyde som en sur gammel tante, for det var ikke meningen.
Hvad med i lejer et værelse, et sted i nærheden af hvor i bor, eventuelt privat. Så kan han komme og gå som det er bedst. Være med, lære den lille at kende, spise med, og være en daglig del, overnatte i det omfang han kan? Og tage hjem og sove og få ro i hoved når det brænder på. På den måde kan i finde ud af om han så alligevel kan flytte ind igen.😉[s]

Jamen hvor skal han så flytte hen?? Vi har ikke råd til og ligge noget ud den vej.. Og er bange for at han udnytter alene tiden til og feste og inviter forskællige typer hjem, fordi han netop bor alene... Han er en sød dreng der gider og hjælpe når man spørger.. men doven er han.. han har altid fået alt hva han peger på af sin far.. Køber chips uden og tilbude os andre noget.. Man skal vække ham hver morgen, for at han overhoved kommer op i skole... Så derfor er jeg glad for at han er ved os, så vi kunne prøve og få ham på benene inden han bliver 18 år.. Men jeg er overhoved ikke engang sikker på at han vil flytte fra os, for han har det jo enlig godt nok... Det er bare lige det der baby noget... Og tror også det har noget med jalouxi og opmærksomhed.. Men den uge han flyttede sammen med os i sommers.. Var der virkelig store samtaler både hjemme men også på kommunen med hans gamle sagsbehandler om om det var det rigtige og gøre.. Hun var lidt imod det da min bror og hende enlig havde lavet fremtidsplaner for ham, men han ville bestemt hellere bo ved os, og glædede sig til og blive onkel... Og da jeg fortalte ham at han nok ville blive "fadder" blev han rigtig glad... hmm jeg tror jeg må prøve og få en tid med hans sagsbehandler og muligvis vores bedsteforældre til råds.. (For han har ikke nok ansvar til og bo alene og forsørge sig selv)
kærligste hilsner

Det er lidt af en nød at knække. Jeg kan ikke rigtig se hvodan det kan løses. Men jeg håber i finder en god løsning. [l]😉