jeg ønsker mig en rund og tyk bedstemor

hvor er de runde, milde og tykke bedstemødre henne? Deres børnebørn kunne godt bruge sådan en bedstemor. Sådan en, som bagte kager og tog børnene op på sit skød og sang sange og som altid havde tid. Sådan som mine bedstemødre var. De var nemlig tykke og runde og havde masser af tid.
Jeg forstår godt bedstemødre, at de gerne vil opleve noget i deres alderdom, men kan lidt mindre ikke gøre det? De går jo til fitness hele tiden, fordi de skal være slanke. De spiller golf. De rejser 5-7 gange om året. De tager på højskole. Og spiller kort i kortklubber. Med andre ord: de har så meget at lave, at de ikke har tid til deres børnebørn.
Men børnebørnene har brug for dem. Hjælp!

Du lyder som en egoist, der ikke kan få nogen til at tage sig af dine børn!
Vi har lige begravet begge mine forældre. De havde 10 børnebørn og 4 oldebørn. De var der i allerhøjeste grad for os alle sammen, og for hinanden ikke mindst. Men de havde da en travl hverdag, og min mor var meget aktiv i hendes fritid. Men det afholdt hende ikke fra at gøre en masse med både børn, børnebørn og oldebørn. Men det er klart at når tiden skal deles mellem 4 børn 10 børnebørn og 4 oldebørn bliver det svært.
Jeg har lige været på ferie og kunne der nyde at op til fire generationer tog af sted sammen. Det var stort. Ser da frem til den dag jeg selv bliver bedstefar. Så skal børnebørnene da klart forkæles. Indtil dette må jeg nøjes med at låne unger, sådan jeg kan komme lidt op i antal. Lige nu sover der fire her. To af mine og to lånte.
Jeg føler dit indlæg er lige så usmageligt som dem, der begynder at dele en arv de ikke har fået. Og dem der bliver forargede over at forældrene bruger løs af "deres arv" til f. eks. at rejse. Lad de ældre selv bestemme hvad de vil anvende deres tid og penge på. Vil de gå til fitness, så holder de antagelig længere. Og du har glæde af dem i længere tid.

samme bedstemødre klager over at børn/børnebørn ikke besøger dem tit nok når de bliver alene, vi har en bekendt der netop har fået det problem (der er mange af dem) tilligemed klager de over at dem de omgåes i deres fritids aktivliv heller ikke kommer ret tit (deres værdi var i højeste grad at de var aktive). Der er mere ensomhed end nogensinde før af mange grunde og dette er en af dem.

Selvfølgelig er de ældre væsentlig mere aktive idag end før i tiden.
Men jeg har ALDRIG følt mine bedsteforældre, mine forældre eller mine ti søstre ikke har levet 100% op til titlen som BEDSTEforældre. De er der for både deres børn og for deres børnebørn. At de ældre har interesser og ikke sidder bare og venter på at de forkælede nutidsforældre skal have passet børn er en del af evolutionen. Gu fandeme er de gamle mere aktive i dag. FINT. Men ligefrem at vrøvle over at de ikke er fede og bruger al deres tid i køkkenet!!!!!!!!!!!!
Hør nu lige her. Prøv selv at kere jer om jeres børn. Prøv at kere jer om jeres forældre. Prøv at fjerne fokus fra jer selv. Prøv selv at bage.......osv osv. Jeg er 47, hankøn. Kan ikke bage, men vi kan da købe en kasse et eller andet og prøve. Og med en fætter og en kusine på besøg, kan der da laves både pandekager til dessert og spilles dræber-ludo (hvis tøserne kan slæbes fra deres MSN og facebook). Kom nu lige selv ind i kampen og indse vi skriver 2009.

To søstre, ikke ti (selvom overdrivelse fremmer forståelsen)

De gad nu ikke rejser og andet pjat men brugte tiden i hus og have, men var der også for børn og børnebørn med mad og hygge.......og min mor var ikke tyk 🙂
Af pludselig opstået sygdom døde de begge med få års mellemrum, 70 og 73 år, så de kunne teoretisk have glædet sig at tage sig af et oldebarn som blev født lige før sidste dødsfald.

Jeg ved hvad du mener.
Jeg er så heldig, at min mor passer den bette 🙂, så vi er fri for udgifterne til institution (endnu).
Men der er stor forskel på den nye generation gamle (mine forældre) og den gamle (mine bedsteforældre). Og det er nu ikke kun til det værre 😉
Groft sagt havde den gamle generation ældre travlt med at være gamle. Altså spille bingo, sove middagslur, nulrer i haven, passer børnebørn, inviterer til kaffe om søndagen og ellers være skrøbelige.
De havde oplevet sparertider, som vi slet ikke kan forestille os, og var derfor mere påholdende og satte en ære i at spare op, så der var noget til børnene når de døde.
Da de gik på pension som 67 årige var de rent faktisk nedslidte..... og gamle.
Den nye efterlønsgeneration har helt andre muligheder. De har ikke haft samme slidsomme arbejde, har ikke oplevet samme sparertider som deres forældre, har langt flere penge i form for fast ejendom opsparing og pensioner, har arvet fra deres forældre og kan stoppe på arbejdet som 60-62 årige på offentlig forsørgelse (efterløn). Pensionsalderen er også sat ned til 65 år.
De er heller ikke "bundet" af samme tradition som deres forældre - nemlig at skulle efterlade noget til deres børn. De vil bruge deres penge på dem selv.
Bl.a. pga. længere levetid og mindre nedslidende arbejde, og langt større økonomiske muligheder, har vi altså en velhavende ældre generation i god fysisk form, som nu skal til at nyde livet.
Det sker jo så i form af mange rejser, højskoleophold, golf og rødvin mv.
Jeg har hørt fra flere, at de har fået meget mere travlt af at være gået på efterløn.
For nogle betyder det så, at de vælger børnebørnene fra i et omfang, deres egne forældre ikke gjorde.
Den dårlige nyhed (for dig):
Man kan vel næppe bebrejde de gamle, at de udnytter de helt unikke muligheder for at realiserer sig selv. Godt helbred, masser af penge og intet arbejde. Oveni deres friværdi og store pensopner, får de penge fra staten for ikke at arbejde. Nu har de penge, helbred og tid til alt det, de ikke nåede før.
Den gode nyhed (eller er det??)
Dette er et unikt fænomen, og efterlønsgenerationen er den eneste generation, der har disse muligheder.
De efterfølgende (fx os) vil ikke kunne gøre det samme.
Pensionsalderen er igen sat op til 67 år, efterlønsordningen er kraftigt forringet/vil være helt væk, der vil ikke være samme store summer af friværdier, alle vil have pensionsopsparinger men graden af selvbetaling vil stige kraftigt oggenerelt vil offentlige ydelser falde.
Om vi så vil vælge at bruge vores alderdom til at passe vores børnebørn, må tiden jo vise 😉

Mit lille barnebarn bor i den anden ende af landet, men jeg tager ofte toget over til hende. Jeg kommer først på aftenen, så vi lige når at råhugge inden puttetid.
Efter en skøn nat, hvor vi sover i arm, pjækker hun fra vuggestue og nu børne have, og så har vi en herlig dag med leg, hygge, madpakke og måske en lille middagslur.
Måske tager vi bussen ind til byen, køber jordbær eller en lille is. Hun elsker også, at vi går på restaurant eller café og får en lækker frokost.
Nu, hvor hun er blevet lidt stor, vil jeg også tage hende med i teatret og lignende, ligesom både hun og hende mor har været med os på ferie de sidste år.
Jeg elsker den lille pige overalt på jorden, og vil allerhelst være sammen med hende.
Dette blot for at fortælle, at ikke alle bedstemødre kun går til fitness eller tager på højskole.

Jeg ønsker ikke bedsteforældre tilbage til hvor peberet gror. Jeg ønsker ikke de skal være udslidte og trætte som 70-årige og sidde ensomme tilbage og vente på deres børnebørn og se frem til øvrige familiebesøg. Det er godt at den nuværende ældre generation passer på sig selv. Jeg spørger bare, om det er nødvendigt, at passe SÅ godt på sig selv, at man ikke har tid til andet? Det var faktisk også det jeg skrev.
Hjemme hos os spørger bedsteforældrene ikke efter vores børn. De kan godt komme til at savne dem og spørge om de må komme til kaffe, men de spørger aldrig, om de må passe dem. De har ikke tid/lyst. Jeg har været ude for, at en af dem sagde nej til at give en hånd til pasning, fordi hun skulle til sit meget vigtige fitness (og det er simpelt hen så sjældent vi spørger). Vi er også blevet afvist, hvis de skulle til et vigtigt kortspil - eller en vigtig tur ud i byen og bytte nogel varer. Faktisk er vi holdt op med at spørge, for vi kan mærke at interessen/tiden ikke er der.
Nogle af vores venner har tilbudt pasning engang imellem. Men de har endnu mere at se til end vi har (flere børn), så det vil vi ikke være bekendt.
Og så kan jeg da kun ønske dig tillykke med, at det har fungeret godt i jeres familie.

jeg er sikker på, at den lille pige elsker dig overalt på jorden. 🙂

skal ord som tyk og rund ind i dit indlæg, det får de da ikke mere tid af ?
min mormor var en rund dame , min bedste mor alm af bygning, de havde begge tid, da de jo var hjemmegående, men ikke den store forskel der. Men de var to meget forskellige damer, min bedstemor den der opfordrede til leg og sjov udendørs og hun var god til at fortælle kloge ord og gamle historier(hvilket jeg ikke forstod dengang), min mormor var husmor i ordets mest bogstaveligste forstand,kogte, stegte,braste og bagte hele tiden og ordene have som var kæmpe osv osv, hun var sgu en arbejdshest.
De havde tid og det var hyggeligt.
Men min egen mor er hverken tyk eller rund, tværtimod næsten, hun har også tid til sine børnebørn, men ikek som du beskriver det, de er altid velkomne og de smutter ind forbi på vej hjem fra skole hvis de lige har lyst osv osv. Men der bliver ikek altid ændret i dagsprogrammet fordi de er der. Ungerne blender sig bare ind og nyder at være der.
Tror forøvrigt aldrig mine forældre har haft slikposer eller lign med til dem, som andre bedste forældre synes er forkælelse . heller ikke masser af gaver osv.
Sådan er de ikke og gider ikke være der. Handler kun om samværet.

mere præcist kan det ikke beskrives!

Hej Carla - jeg kan - heldigvis - ikke genkende din beskrivelse af bedsteforældre. Alle dem vi omgås har ustandseligt børnebørn boende. Vi har lige sagt farvel til een der har boet her siden i tirsdags. Kl 13 kommer der 2 andre. Da ham vi sagde farvel til i går hørte det, og at vi skal til ridderturnering i morgen, annoncerede han, at han ville komme og bo her nogle dage sammen med de andre. De er alle under 10 år
Vi gør det med glæde, men på vore 'fridage' der er vi noget trætte.
Det lød hyggeligt med den bedstebor der tog sit barnebarn med på cafe. det har vi aldrig gjort, men det skal da prøves i den kommende uge. - bjarne

Jeg hverken bander eller kalder dig grimme ting. Jeg er bare ikke enig med dig, i din fremlægning af tingene. Og din udlægning i startindlægget lugtede fælt af egoisme og surhed over at tingene ikke er som de var.
Som du fremlægger det, har du egoistiske forældre. De findes naturligvis. Men har du grebet i egen barm og set dig i spejlet. Har du selv gjort nok?
Jeg kan da kun anbefale sammenhold i familien. Som sagt har vi lige sagt farvel til de to gamle og nu er det så os, der er "de gamle".
Vi har lige ved morgenbordet snakket om alle farmors tiltag (dengang hun var rask). Hun indførte samling af hele familien en gang årligt, for mange år siden. Hun har haft forskellige afskygninger af tøse-ture med de yngste af pigerne. Heldigvis nåede hun også at afholde en enkelt "drengedag". Inden hun blev syg passede de ikke sjældent det første oldebarn. Alle de 10 børnebørn har de passet når der var behov. Men var vi ikke ude i ordentlig tid, har de skam også sagt nej. Altså hvis de havde lagt andre planer. Men hjælpsomhed er vi opdraget med. Og vi tre søskende har aldrig været rædde for at gøre noget for de andre. Måske starter det der. Eksempelvis forærede vi min far en arbejdsweekend, engang han var kommet lidt for langt bagud med alt. Og 8 voksne + de af ungerne der dengang var store nok, rykker altså.
Jeg tror i skal selvransge lidt og dernæst prøve at skubbe noget igang igen.

Vi er fire, ikke tre

men sandt er det at der aldrig før har været så mange ensomme ældre som nu sandt er det også at yngre fam. søger bedsteforældre til deres børn selv om de har det i forvejen, jeg kunne da også skrive om vores egen varme fam. hvor vi ældre både er aktive og tilligemed har nærkontakt med børnebørnene men jeg kan love dig at der er ligeså mange af de andre, - at fortælle hvor vidunderlig man selv er hjælper da ingen og trådstarter virker heller ikke som en egoist.

Hej Carla
Jeg forstår godt hvad du efterlyser. Også jeg havde den lykke at vokse op med rare og selvopofrende bedsteforældre. Desværre er der ingen tilbage nu. Men i den tid hvor de var der, kunne jeg ikke have ønsket mig bedre mennesker. Mine bedsteforældre bærer fortjenesten for hvordan jeg ser på mennesker som voksen. De var meget tolerante, og viste os børn ligeså stor respekt som de selv forventede.
Men, jeg må også sige at jeg har viden om at mange ældre kan sidde og trille tommelfingre på hjem, hvor deres børn og børnebørn kun nødtvungent kommer på besøg når DE har tid. De ældre oplever en isolation og en "sat-ud-på-et-sidespor" som jeg ikke mener de har forjent.
Nu har en stor gruppe ældre så taget skeen i egen hånd, og gør SELV noget ud af deres liv. De har en rig alderdom som de i mine øjne i HØJ grad har fortjent. Og nu kan vi så ikke stå der og se fornærmede til, idet vi selv har bedt om at de vil have et LIV.
Så ja, jeg kan godt se din pointe. Men jeg kan også se deres.
Mvh Ari

... men man kan jo starte med selv at åbne sig. Vi kan huske selv at få familien besøgt. Vi kan huske selv at invitere dem. Vi kan huske selv at invitere ungernes fætre og kusiner, sådan at familieforholdet sammen tømres.
Der hvor mine forældre boede fik de omkringboende rimelig ofte besøg af deres børn. Mine de gamle var som sagt selv udadvendte og plyndrede gerne både naboer og os i kortspil.
Men jeg er da vidende om at familiebåndet er langt strammere nogen steder end andre. Men som jeg nævnte, synes jeg bare at første indlæg lugtede af egoistisk tuderi. Længere nede har Carla jo redegjort mere detaljeret. Men jeg synes Carla er noget generaliserende i starten. Og jeg har stadig den holdning, at man også selv kan og skal gøre en indsats.

Ja, hej igen - har lige en tilføjelse
Vores kultur er ikke optimal, synes jeg. Ikke at vi gør noget forkert, i andre kulturer har jeg bare set noget som vi gerne kunne kopiere.
Vore ældre bør ikke være på "tilkaldevagt" når vi har brug for dem, og ellers kan de sidde og samle spindelvæv fordi der er OS der vælger hvornår der er brug for dem, og hvornår der ikke er.
De gange jeg har besøgt min svigerforsamling i Japan, har jeg oplevet en respekt for de ældre som jeg ikke har set her i landet. Eller i mit andet hjemland, Tyskland, for den sags skyld. De ældre er en fuldt integreret del af familien i Japan. Okay, nu var den del af Japan jeg kom i, så også meget bundet i traditioner i forhold til den nordlige del af landet.
De ældres visdom blev givet videre til deres børn og børnebørn, og man følte aldrig at de lå familien til last. Jeg har ikke været der i så lang tid ad gangen, men det var en måde at leve på som indgød mig respekt.
Bare lige en ting til eftertanke.
Og, som med så mange andre forhold så sæt pris på dem medens de er blandt os. Vi finder først ud af hvor vigtige de var, når de ikke er der mere.
Mvh Ari

Du skriver "søger bedsteforældre til deres børn, selvom de har det i forvejen". Det er sgu så trist så det næsten ikke er til at bære.
Jeg forestiller mig at disse forældre tænker "nu finder vi nogle "bedsteforældre" hvor vi selv bestemmer hvornår vi har brug for dem, og sender dem hjem nå vi ikke har". Det er godtnok noget nær den ultimative egoisme! Det passer ikke ind i mit verdensbillede, på ingen måde. Ikke at jeg fordømmer det, men jeg forstår det bare ikke.
Mvh Ari

nærmere detaljer, så rejser der sig et spørgsmål - er I og bedsteforældrene enige om opdragelse eller metoder?
Jeg har kendskab til flere bedsteforældre der ikke har lyst til at passe deres børnebørn, da disse hjemmefra er vant til at gøre hvad der passer dem, når det passer dem, hvilket "de gamle" ikke kan acceptere.
Derfor vælger bedsteforældrene at takke nej til pasning, da de ved at det vil skabe ufred i hele familien.

det kunne da godt være man skulle gøre noget mere. Jeg ved bare ikke hvordan pokker jeg skulle få tid og overskud. Jeg er så træt efter en dag med over 12 timers arbejde (babypleje) at jeg falder i søvn sammen med børnene, når de bliver lagt i seng. Vi holder både Påske, Pinse, jul, fødselsdage mm. i familien og de kommer til kaffe. Jeg ved simpelt hen ikke hvordan jeg skal få enderne til at nå sammen, hvis jeg skal begynde at få flere arrangementer op at stå. Alene julen, som kommer nu her...bekymrer mig. Vi skal stå for den, hvilket jeg har gjort før: og jeg fik faktisk ikke selv noget at spise den aften fordi jeg lå vandret, men de andre bare sad. Det bliver endnu værre i år, fordi jeg har to børn at tage mig af oveni.
Øvrig selvransagelse mangler jeg ikke. Jeg synes ikke jeg har været egoist i forhold til min familie.

Efter at du efterhånden har remset betydelig flere detaljer op, kan jeg ikke sige vi er bragende uenige. Som jeg også har anført andet sted, opfattede jeg dit første indlæg som egoistisk tuderi.
Jeg er særdeles på det rene med en tidsplan der ikke hænger sammen. En sofa der overfalder en om aftenen pga udmattelse. Med en mor der var svært kræftsyg i 2 1/2 år, to unger, et særdeles krævende arbejde samt et gammelt hus hvor meget skal laves kender jeg følelsen. Jeg måtte også rykke mig op ved håret. De sidste to år kunne mor ikke besøge nogen, idet hun kun særdeles dårligt lod sig transportere. Ergo måtte vi besøge hende og far. Jeg lavede det til en vane lige at smutte ind for en kort snak, hvis jeg alligevel passerede. Derudover indførte vi at invitere os selv på mad, hvor vi medbragte det hele, lavet hjemmefra. Og mor havde kun en relativ kort periode efter man havde opgivet kemo'en hvor hun var oppe på dupperne. Men der passede hun lystigt oldebørn (børnebørnene var alle så store på daværende, at de ikke krævede pasning).
Men det liv du (og jeg) fører med for mange jern i ilden er jo også en del af tiden. Ligeledes at pensionisterne af idag er aktive mennesker, der ikke er nedslidte og hjemmegående. Det har været erhvervsaktive mennesker, der har råd og helbred til at leve den tredje alder. Men kender og omgås da en del i slut halvtredserne der er bedsteforældre. Og selvom de stadig er erhvervsaktive, tager de nu deres tørn med børnebørnene. Mine søstre er helt eksede med deres børnebørn og da de stadig har lynende travlt med deres arbejde har de også bøvl med at få tingene til at hænge sammen. Men på en eller anden måde når de det hele. Måske får vi andre ikke helt så mange besøg længere.

Blot fordi han ikke er enig med dig, behøver du jo ikke tolke hans udsagn som grimt sprog.
Selvfølgelig skal dine børns bedstemødre ikke forfalde til småkagebagning og tørring af snotnæster på dine unger, alt i mens de bliver fede og usunde. Hvis de har lyst til at gå til fitness, rejse, spille poker, eller gå på dansebar - så er det da bare afsted med dem.
Du har valgt at få børn - pas dem selv. Tænk at du overhovedet kan få den tanke at bedsteMØDRENE skulle stå til rådighed for dig på den måde. Det kan være du skal overveje om bedsteforældrene ville afsætte mere tid til børnenebørnene, hvis de havde en fornemmelse af, at børnenes forældre vitterligt satte pris på det.

De dejlige, hjertevarme bedstemødre, som "altid" har tid - det starter allerede mens de er unge nybagte mødre. Hvis din mor var gæstfri og hjælpsom overfor familie, naboer og venner, da du var barn - ja så er der stor chance at hun også vil være gæstfri og hjælpsom overfor dig, dine søskende og dine børn, når/da du fik nogle.
På den ene side er det rigtig dejligt for os voksne børn, hvis vore forældre gider hjælpe med børnepasning, bl.a. i skoleferier og når børnene er syge.
På den anden side synes jeg også det er vigtigt, at vore forældre OGSÅ har andre interesser, så de også gør noget for sig selv og dermed har noget interessant at fortælle, når man besøger dem. De skal ikke bare sidde i gyngestolen og vente tålmodigt på at nogen gider besøge dem.
Jeg er selv dybt taknemmelig for at mine forældre er som de er. De har altid været meget villige til at passe mine børn, og senere mine søskendes børn (som er noget yngre).
Ja faktisk har de nu deres ældste barnebarn (min voksne søn) boende, og deres yngste barnebarn er også på besøg mindst een gang om ugen - med eller uden sine søskende.

-den er hård! Det kan jeg sgu godt sætte mig ind i!
Jeg er heldigvis ikke sådan stillet (at være alene til 2), men jeg har da mange gange taget dem alene, når min bedre halvdel skulle noget andet, så jeg ved godt hvad vi taler om! Alene vasketøjet - det er ikke så slemt med den store - men til en baby...der er altså meget. Faktisk tager alt det praktiske længere tid end man regner med, selvom man hele tiden tror man kan nå det i en håndevending - og hele tiden må man prioritere hvad der kan tåle at rode/være beskidt. - For ikke at nævne kvalitetstiden med ens børn, som der - næsten endnu vigtigere - også skal være tid til.
Og jeg ved også hvad du snakker om mht. kræft i familien (det gør mig også ondt at høre om din mor). Min egen familie har været rigtigt hårdt ramt - og mange af dem er faktisk døde. Dog har min egen mor heldigvis overlevet (men har også været ramt) og overlever forhåbentlig mange år endnu. Så jo, kan godt sætte mig ind i, hvad du skriver.
Men det er en helt anden diskussion. Men lige mht. bedsteforældrene, så skriver jeg det ikke kun, fordi JEG skal aflastes. Jeg skriver det også fordi børnene har brug for DEM. Jeg synes det er synd at vores børn ikke kommer noget mere uden for hjemmet. Men vi er så begyndt at kontakte andre forældre i den stores børnehave for at spørge om vi kan "låne" deres børn nogle timer, så de kan lege. Og det har faktisk været en succes. Og de er så også begyndt at spørge os - om de må låne vores barn.
Jeg skal så også indrømme at jeg måske har været lidt uretfærdig imod bedsteforældrene i trådstarteren, for de har faktisk passet børnene ind imellem. Jeg synes bare der går for længe imellem og jeg kunne godt ønske mig lidt mere. Det var sådan set bare det.
Carla

Da jeg var dreng cyklede vi selv på besøg hos vores bedstemor. Babyen kan selvfølgelig ikke. Min knægt og hans fætter besøgte selv deres farmor og farfar når de var hos fætteren. Så var de i cykelafstand.
Før de gik væk, kunne min datter finde på at skrive kagedej på indkøbssedlen, lave kagen og så invitere de gamle til kaffe og hjemmebagt kage.
Selvfølgelig gælder dette kun ældre børn.

Jeg har lige besøgt hende, og hun havde slet ikke lyst til, at jeg skulle tage hjem. "Kan du ikke sove sammen med mig igen i nat og så tage hjem, når det bliver lyst?"
Ja, det var næsten ikke til at stå for, men arbejdet kalder jo i morgen tidlig.
Men vi skal snart ses igen, når hun kommer på besøg. Så skal vi lege, klæde ud og hygge os, så hun får masser af dejlig oplevelser og gode minder [l]

Ja, I kan godt glæde jer til et cafe-besøg med børnebørnene. Det er rigtig hyggeligt. Rigtig god fornøjelse.

Det er lidt generaliserede at sige sådan.
Min mormor var der for mig til hun døde, det nu mere min mor jeg ville klage over.
Hun havde så travlt i sit liv, at hun helt glemte mig.
Men hvis dit problem er at du mangler et kærligt menneske der kan passe dine børn,
så find en sød babysitter.
Jeg er selv babysitter ;D
Lad være med at tvinge de gamle til det
Brug os friske unge mennesker, der har overskud til det ;D
www.123hjemmeside.dk/NataliasBabysitting

hun havde også travlt med sin nye mand, sine fritidsaktiviteter, og de venner, som det nye liv med en ny mand bragte med sig, og har aldrig haft tid til at tage med mig på sygehus, holde en fødselsdag for mig, har kun haft min knægt sådan ca en gang årligt.
Jeg har været så edderspændt rasende over at hun altid har været så egocentreret. Nu er hun på sygehus, vennerne har været der pletvis med en buket. Manden sidder og administrerer min mors penge og har ikke tænkt på at hun skal have en tandbørste eller sutsko med på sygehuset og køber ingen cigaretter til hende (selvom hun er storryger) og kommer sådan ca. hver tredie dag en halv times tid.
Vennerne ringer til mig og antyder hvad de synes jeg skal gøre for min mor. Kommunen foreslår at jeg skal tage plejeorlov for at passe min døende mor. Jeg møder troeligt op på sygehuset hver eneste dag, og håber jeg kan skilles fra min mor med en fredserklæring på et ikke særligt lykkeligt og meget fraværende samvær de sidste 45 år.

Det er alle dem, der ender deres liv på sygehuset uden pårørende. Det er dem, som I skal finde en plejehjemsplads til, fordi familien er pist borte, fordi bedsteforældrene ikke ville deres børnebørn, ligesom de ikke ville deres egne børn, og alting skulle foregå på bedsteforældrenes præmisser.

at du må tænke tilbage på en egocentreret mor der ikke har holdt en fødselsdag for dig og kun haft din søn 1 gang årligt, - men som du skriver møder du troligt op på sygehuset hver dag "det er jo din mor".
Jeg håber for dig og din mor at i kan få talt ud og alligevel finde nærheden før afskeden, jeg er sikker på at hun har det svært omkring sit svigt gennem alle årene.
Mvh en der ser op til dig.

Hej Carla
Det er ærgerligt at du ikke har den slags bedstemødre i dit liv. Men de findes stadig :-)... Mine og mine søskendes unger har nemlig en mormor der både går til dans, rejser, spiller kort, er aktiv i forskellige foreninger, besøger venner etc. ... men samtidig holder en kold klud på panden når ungerne er syge og som har tid til at læse, bage kage og bare hygge.