4tilføjet af

Jerntilskud

Jeg fik for to uger siden ved en blodprøve konstateret, at mit D-vitamin niveau var meget lavt, og jeg fik derfor at vide, at jeg skulle begynde at tage 20 mikrogram D-vitamin.
Jeg er 19 år gammel og har altid meget kraftig menstruation de første to dage, og derudover er jeg meget bleg - ting som min mor der ofte har lidt af jernmangel kan nikke genkendende til, og hun har derfor købt nogle amino-jerntabletter til mig som indeholder 170 % af daglig anbefalede tilførsel.
Efter at have søgt på google stødte jeg dog flere gange på, at der stod, at man ikke bare skal begynde at tage jerntabletter uden lægen har anbefalet det, da det ikke er godt at få for meget jern - det kan bl.a. øge risikoen for kræft, hjerte- karsygdomme osv. og jeg blev derfor lidt i tvivl, om det er nogen god idé selv at begynde at tage tilskud der går over den anbefalede daglige tilførsel.
Er der nogen herinde, som kan svare på om det vil være dumt at begynde at tage de jerntabletter i en kortere periode?
tilføjet af

Jerntilskud

Jeg tror heller ikke det er sundt bare at tage så meget på en gang. Prøv i hvert fald om i ikke kan finde nogen tabletter, eller et flydende tilskud måske, hvor der står det har en høj optagelighed. For man skal i hvert fald være meget opmærksom på hvor optageligt det er. Mange vitamin- og mineraltabletter der sælges kan overhovedet ikke optages ordentligt. Man kan jo også undre sig over hvorfor det skal indeholde så mange procent af daglig anbefaling, for det er vel ikke nødvendigt hvis det optages godt.
Men uanset hvad kan i måske starte med et godt tilskud, men i længden gælder det nok om at spise sundt så man får jern nok. Jeg bløder selv helt enormt kraftigt, men mangler ikke jern, for jeg får nok gennem kosten. Jeg spiser også meget kød og mange æg, for det indeholder gode jernkilder, og så tror jeg slet ikke på de ting er usunde.
tilføjet af

Jerntilskud

De her piller har netop en høj optagelighed, da de optages som aminosyrer, og dermed ikke går ind og nedregulerer optagelsen af andre vitaminer og mineraler.
Og grunden til, at de forskellige piller indeholder over den daglige anbefalede dosis er, at de som kosttilskud er målrettet folk, der er i underskud af pågældende vitamin eller mineral. Hvor man tager vitaminpiller for at opretholde en balance, så tager man piller som fx de her jerntilskud for at opnå den "normale balance" i kroppen hurtigere - men det er netop også derfor, at man hvis man ikke er i underskud pludselig kan få for meget hvilket, hvis der er tale om en høj dosis, kan være skadeligt. Spørgsmålet er dog bare hvor høj en dosis der er tale om, og hvilke bivirkninger det reelt set medfører.
tilføjet af

Jerntilskud

Hvis det er dit D-vitamin tal der er lavet, hvorfor mener din mor så du skal ha jern tabl?
Gå du enten på apoteket eller i Matas og køb nogle D-vitamin piller.
De kan faktisk rådgive dig ret godt på det område.
Selv har jeg fået både JernC tabl. og D-vitamin tabl.
Men nu får jeg blot D-vitamin for at holde mit tal oppe.
Så jeg køber (i samråd med min læge) apotekets egne D-vitamin tabl.
Knæk og bræk med at få dit D-vitamin tal op igen, det er ikke så svært ;)
tilføjet af

Jerntilskud

Hej. I din alder, med menstruation og formentlig ikke et stort indtag af rødt kød? - vil jeg ikke være betænkelig ved at tage et jerntilskud en tid. Næste gang du er ved din læge, kan du drøfte, om du lige skal have taget en blodprøve, så din læge kan afgøre om du skal fortsætte. Mange hilsner fra Anne, diætist
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.