1tilføjet af

Jo men....

Anatomisk set må danskerne være et elastisk folkefærd. Jeg har i hvert fald aldrig før mødt nogen, der kunne løbe med benene på nakken, hoppe på tungen, have sommerfugle i maven og sluge kameler. Den stakkels mand, der ikke kan få den pige, han gerne vil ha', bliver brændt af. Går det hele skævt for en, så brænder lokummet. Og hvis der er en person, man helst ikke vil have med at gøre, er der barske muligheder: Man kan gøre kål på ham eller slå hånden af ham.
Jeg savner stadig en forklaring på, hvorfor man om en person, der ikke er ædru, siger, at han ikke er appelsinfri. - Mig bekendt eksisterer der ingen alkoholiske drikke lavet af denne frugt.
Modsætninger er heller ikke altid logiske. Jeg tænker f.eks. på ro kontra uro, men ukrudt er ikke det modsatte af krudt, og ligeledes har noder og unoder ikke meget med hinanden at gøre.
En kvindelig tjenestemand er ikke det samme som en tjenestepige, at være kørt over betyder noget andet end at være overkørt, og et trin op er ikke lig med et optrin.
Når en person betegnes som lunefuld, betyder det ikke, at vedkommende er fuld af lune. Det modsatte af ens overmand betegnes ikke som ens undermand, og siger man, at en person er intetsigende, behøver det ikke at betyde, at personen ikke siger noget.
Man kan have en spids blyant, se spids ud, gå op i en spids og få sig en spids.
Da en af mine bekendte - en dame i 50'erne - fortalte, at hun skulle gå en lang tur på heden, ønskede jeg hende spontant en god hedetur!
Og så er der alle disse ord, som har med drage at gøre. De forhistoriske uhyrer og de drager, børnene sætter op i luften. Desuden kan man drage en konklusion, drage af sted. Og hvad med et foredrag, man ikke kan fordrage?
Og hvor er logikken, når man har lært remsen "gammel, ældre, ældst" og når man så finder ud af, at en ældre mand faktisk er yngre end en gammel mand, og en yngre mand ældre end en ung mand? - Et større firma er i virkeligheden mindre end et stort firma.
I grammatikken er man heller ikke konsekvent. Efter et tillægsord i intetkøn tilføjes et t, som f.eks. "et fladt tag", "et blåt hus"; men jeg har aldrig set, at man har skrevet om et gladt menneske og et lillat hus.
Små udgaver af dyr betegnes ofte med udgangen: -ling, som i gæsling, ælling osv. - men hvorfor er en musling så ikke en lille mus?
Bare tanker en lørdag 😉
tilføjet af

Sørens støttegruppe....

Ja, jeg har sgu fået så ondt af den mand, at jeg overvejer at oprette en støttegruppe til Søren. "Nu skal vi ud og slå til Søren" har jeg hørt så ofte, at manden må være banket grøn og blå. Mikkel Kessler skal sgu ikke pive, det er vand ved siden af hvad Søren bliver udsat for.
hehehehehe
Mvh Lagermann
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.