19tilføjet af

Jorden går aldrig under.

At jorden skulle gå under er en misforståelse, der skyldes noget folkekirke retorik, idet folkekirkebiblen er oversat lidt kluntet. I Mattæus 24:3 står der nemlig ifølge folkekirkebiblen: "Da han nu sad på Oliebjerget, kom hans disciple hen til ham, og mens de var alene med ham, sagde de: 'Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende.'"
Det er dette udtryk, "verdens ende", der er årsag til misforståelsen, og i Jehovas vidners bibeloversættelse gengives skriftstedet ikke på denne måde. Det vi tror, og som Bibelen fortæller os, er at der vil komme et regeringsskifte. De nuværende regeringer har ikke været i stand til at indføre ordnede forhold på jorden. Sult og hungersnød er stadig fremherskende i store dele af verden. Mange mennesker lever i dyb armod og fattigdom. Sygdomsproblemer er ikke blevet løst. Se for eksempel hvordan AIDS fortsat griber om sig.
De nuværende regeringer har heller ikke været i stand til at indføre fred. To store verdenskrige har vi været vidne til i det tyvende århundrede. Masseudrydelse af mennesker i Vietnam, Cambodia, Rwanda og Burundi er noget som jeg selv har været vidne til. Tragedien i World Trade Center, den tiltagende terrorisme og så videre er alt sammen vidnesbyrd om at de nuværende regeringer ikke er deres opgave voksne. Bibelen fortæller os at disse regeringer vil blive erstattet af noget bedre, men det er altså ikke det samme som at verden går under.
Jeg skal nok vende tilbage til emnet senere, og fortælle om den kommende verdensregering.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

glad for at høre

så kan jeg godt leve videre.
tilføjet af

Det er netop det du ikke gør

medmindre du melder dig som Jehovas Vidne.
tilføjet af

Selvfølgelig.

Det er da det der er meningen. Gud ønsker at du skal have evigt liv.
tilføjet af

Ikke en klub?

kan man så ikke blive Jehovas Vidne?
tilføjet af

Enhver

der ønsker at tjene Gud kan gøre det.
tilføjet af

Jeg tjener da Gud

hver eneste dag.
tilføjet af

Glædeligt.

...
tilføjet af

Selvfølgelig går jorden under!

Og det er ikke et spørgsmål om tro eller religion.
Enten vil jordens mest grådige dyr, mennesket, totalt ødelægge jorden, dræne den for resourcer, forgifte den med masse industri, og ødelægge den økologiske balance, som allerede er godt belastet af vores tilværelse.
HVIS det dog lykkedes mennesket at bevare naturen, dyrelivet, og derved jorden, og andre naturlige katastrofer ikke vil udradere os, så vil det kun vare små (relativt) 5 millioner år, før solen blusser op til 10 gange nuværende størelse, og opsluger de første planeter i solsystemet, inklusiv Jorden.
Så jordan skal nok gå under en dag.. spørgsmålet er bare om det er menneskets egen skyld, eller om det er fysikken i universet.
tilføjet af

Den teori

...kender jeg.
Det får vi se til den tid.
tilføjet af

Det gør vi!

Og jeg håber da at jeg tager fejl.. men den med solen, er ret sikker.. heldigvis er der så omkring 5 millioner år til det sker.. og mon ikke mennekset har lært at leve på andre planeter til den tid? ..hvis mennesket overlever så længe, altså ;)
tilføjet af

Menneskene..

.....kommer ihvertfald ikke til at ødelægge jorden, for Bibelen siger, at Gud vil "ødelægge dem der ødelægger jorden." (Åbenbaringen11:18)
tilføjet af

NICE!

Jeg må indrømme, at der er citater fra biblem som jeg er elle vilde med.. Den her er blivet en af dem🙂 ..men jeg må skuffe dig og indrømme, at jeg stadig ikke tror på Gud.
Tilgengæld kan jeg forestille mig, at mennesket og/eller naturen vil sætte en stopper for ødelæggelserne, og ikke en gud.
tilføjet af

Johannes

...skrev Åbenbaringen for 2.000 år siden. Dengang var der ingen der kunne vide, at menneskene en dag ville blive i stand til at ødelægge jorden.
Venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Idag, den 13/05-05..

.. skriver jeg, at om 2000 år, vil mennesket have bosat andre planeter, hvor de ligesom på jorden vil terpe dem for resourcer af forskellig slags, i en interesse i at tjene flere penge, og få mere magt i universet.
Jeg kan ikke vide om det er rigtig, men jeg kan tro på, og viser det sig så at være sandt om 2000 år, vil jeg så blive udnævnt som profet?
tilføjet af

Gud er i stand til at..

...forudskildre verdenssituationen på et hvilket som helst tidspunkt i historien med den allerstørste nøjagtighed. Han har forudsagt verdensrigernes march fra det gamle Ægypten og helt frem til vor tid. Han har forudsagt navnet på en verdenshersker mere en 200 år før denne blev født. Bibelens profetier er meget detaljerede, og opfyldes til punkt og prikke. Jeg vil give dig et eksempel.
Jesus blev født i Betlehem, men hans forældre boede i Nazaret. Kejser Augustus befalede at folket skulle registreres, og at alle skulle rejse til deres hjemby. Josef og Maria var af Davids stamme, derfor skulle de rejse til Betlehem. Da der kom nogle astrologer fra Østen som ville bringe Jesus deres hyldest, blev de sendt til Betlehem, "for således stod der skrevet hos profeten" (profeten Mika). Havde Kejser Augustus ikke besluttet at folket skulle skrives i mandtal, så var Jesus blevet født i Nazaret, og profetien var ikke blevet opfyldt, men Gud er i stand til at forudskildre verdenshistoriens gang, og også at gennemføre, at det sker. Profetien om at Jesus skulle fødes i Betlehem står i Mika 5:1.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

Således står det skrevet..

Ja ok.. det jo i Biblen, hvilket så leder mig til det næste spørgsmål.. Kan man stole på Biblen? Er der andre kilder som bekræftiger dette, som IKKE er af religiøs overbevisning? Fordi det står skrevet, er det ikke sikkert at det er rigtigt.. 5 fjer bliver hurtigt til fem høns, og gennem mange mange år, skal der nok blive vendt op og ned på det hele, eller fordrejet og fortolket ting, så det understøtte den enkelte persons eller gruppes interesse. Bare se på Scientology sekten. De går meget op i at finde beviser for deres opfattelse af virkligheden, men de glemmer(eller hvad?) helt at se det fra andre sysnvinkler. Se på deres ting med kritiske øjne. Du kan ikke forklare en Scientolog, at det han mener er forkert, uanset hvor dybt godnat det er.
Hvis du nu ser på samme kritiske måden på Biblen, hvordan kan du så være helt 100% sikker på, at det er sandt det der står i Biblen? Selv historie bøger i folkeskolen fortæller ikke den fulde sandhed, og det vil give et forkert indtryk på en bestemt hændelse i historien. Hvis det for lov til at fortsætte bare 3 generationer, så er skaden vel allerede sket.
Jeg håber det kan følge mig i hvor jeg vil hen?
tilføjet af

Ja, jeg forstår.

Bibelen er verdens mest veldokumenterede bog. Det har aldrig været nødvendigt at ændre på dens historie. Hvis du kender lidt til Bibelens alder, så vil du vide at dens ældste dele er er mere end 3.500 år gamle, og de yngste dele er over 2,000 år. Man skulle tro, at når noget er så gammelt, og når det er blevet kopieret ved at blive skrevet af i hånden, så vil der uvægerligt have indsneget sig fejl, fejl som vil blive gentaget, og som så efterhånden vil gøre det oprindelige materiale uigenkendeligt, men her fund af gamle bibelfragmenter netop vist, at den bibel vi kender idag, i det væsentligste stemmer overens med dette meget gamle materiale. Jeg har allerede behandlet dette spørgsmål tidligere, og vil meget gerne tage det op igen, men det fører for vidt, at redegøre for alt dette i dette lille indlæg. Du nævner "andre kilder". Ja arkæologien bekræfter Bibelen, men også det at Bibelen indeholder verdenshistorie skrevet på forhånd. Vi kan i dag se tilbage på verdenshistorien, og se om det Bibelen forudsagde dengang, er gået i opfyldelse. Dette er nok for mig det største vidnesbyrd om at Bibelen er sand, men som sagt, jeg vil meget gerne komme ind på alle disse spørgsmål igen.
Med venlig hilsen, ftg.
tilføjet af

spændende..

Det er faktisk ret spændende det du skriver. Jeg har da også set lidt af programmer, som omhandler ærkæologers jagt på at finde sandheder og usandheder i Biblen. Så vidt jeg husker, fandt de både beviser for og imod, og det for mig til at tro, at det ikke er så let at skrive for eller imod visse ting. Det jeg tror jeg prøver at sige, er at jeg mener ikke man kan skrive Biblen og sige at alt der står i den er sandt.. Men man kan heller ikke rigtig modbevise det. Og det gælder vel ikke kun for Biblen, men også andre religiøse tekster om det så er fra Koranen, hedenske runer, eller ægyptiske heroglyfer(hvordan det så ellers staves).
Jeg tror ikke på Biblen, men jeg har flere gange nydt at læse afsnit fra Det Gamle Testamente, for nogle af de ting der står beskrevet, finder jeg utrolig spændene og underholdende. Historien om Kain er blandt dem jeg læser fra tid til anden, når jeg får mulighed for det. Men det kommer mere fra min interesse for rollespillet 'Vampires'.
Hmm.. der vandrede mine tanker hvist lidt af sporet, men jeg er også temmelig træt.. :)
Godnat og fortsat herlig pinse!
tilføjet af

Profetier....?

Jævnfør et af mine startindlæg i debatten "Jehovas vidner ringer på" har jeg lidt kvaler med profetier (du må gerne læse og kommentere det, ftg, eller gør det evt. i denne debat).
Jeg anser mig selv for kristen, og jeg kender til Bibelens profetier, uden dog at kunne remse dem op, hvis jeg blev spurgt om, hvilke profetier, det drejede sig om.
Du har nævnt et sted, ftg, at der bliver stadig mere trængsel på Jorden. Jeg håber for det første ikke, at du tror, at JV er de eneste, der tænker i disse baner. Da jeg for 10 år siden gik i folkeskolen, var der et par adventister i min klasse, som jeg var gode venner med, og de fortalte om det og argumenterede for det ud fra Bibelen. Min egen familie, som er kristen (uden at være hverken JV eller adventister), snakker om det og læser om det i Bibelen, og samtidig diskuterer vi, hvordan profetiers sandhed kan be- eller afkræftes.
Det er, mener jeg, hundehamrende svært at bruge profetier til noget, før den profeterede begivenhed er indtruffet. Der står nævnt i Joh.Åb. 8.11 noget om en stjerne ved navn Malurt. Tjernobyl er det lokale navn på Malurt. Hmm... er det et tilfælde, eller er profetien gået i opfyldelse? Det var jo ikke nogen stjerne, der faldt ned, men der døde en masse mennesker, dog måske ikke så mange som beskrevet i profetien.
Ligesom folk kan få et horoskop til at passe på sig selv, selv om det bare er nonsens, er det også muligt at "strække" og fortolke profetier, så de bliver opfyldt af begivenheder, som måske ikke er de begivenheder, profetien hentyder til.
Personlig venter jeg stadig på begivenheder, der passer bedre på udtalelserne fra Bibelen. Jeg hænger mig også i, at allerede de første kristne troede, at NU var den lige ved at være der, og JA, der var krige, og der var nød og elendighed, så nu måtte de profetier da være opfyldt. Men nej.
Hvad hvis nu der om 200 år pludselig sker ting, som præcis svarer til profetierne, og vi, hvis vi ellers havde været i live til den tid, havde siddet og følt os godt naive? Det ville de første kristne nok have gjort, og vi kan næppe regne os selv for bedre og kløgtigere kristne end de første kristne, hva'?
Hvad med at koncentrere sig om de mere centrale aspekter af kristendommen, jeg nævner igen det dobbelte kærlighedsbud som noget af det vigtigste.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.