Journalist studiet

Jeg overvejer at søge ind på journalist højskolen.
Er der nogen der kender den/ har gået der, som ku tænke sig at fortælle lidt om hvordan dagligdagen foregår på skolen, hvor mange timer er man der om dagen, om der er stor forskellig på de forskellige uddannelser; den i Århus, syddansk og RUC.
Mvh sus g

Mangler du ikke lige et punktum hist og pist ?
Citat:
om der er stor forskellig på de forskellige uddannelser; den i Århus, syddansk og RUC.
Du kan ikke skrive 3 linier uden der går kluder i teksten, typisk de unge mennesker.
Jeg er 84 år, når jeg læser dagens aviser igennem, finder jeg snildt over 30 fejl, hvad sker der lige for ungdommen nu til dags !!!

Se, det kan godt være farligt at rette andres stavefejl. Jeg mener, at du har lavet et par tegnsætnings- og stavefejl. Selv ville jeg have citeret sådan:
Citat:
"... om der er stor forskellig på de forskellige uddannelser; den i Århus, syddansk og RUC".
Du skriver videre:
"Du kan ikke skrive 3 linier uden der går kluder ...".
Ordet "kluder"? Da jeg gik i skole, for mange år siden, lærte jeg at stave ordet sådan: "kludder" - og sådan står det for øvrigt også stavet i min retskrivningsordbog fra 2004.
Og så har du ret i, at hverdagen er fyldt med stavefejl: Aviser, ugeblade, tilbudsaviser, tekst-tv og mange flere ...
Nu kunne det så være interessant at vide, fra dig, hvor mange fejl der er i mit indlæg?
Hilsen
SEB

Det var ikke så godt, men jeg lavde de fejl med vilje, for at se om der nu var en kvik person der kunne se mine fejl.
Hej hej, hygge med Jer...

rigtig mange tak for dit svar!
Jeg har også været inde og læse på hjemmesiden, hvor det var lidt svært at gennemskue hvor mange timers undervisning der egentlig er....
Jeg gyser lidt ved de forskellige arbejdstimer på praktikstederne, men det er jo ... sådan en branche.
Fart på og albuer... hmmm. Mon det er "mig"?
Må jeg spørge hvad der fik dig til at vælge det fra? Jeg har selv en del for og imod, det ku være du har haft nogle problemer som jeg også selv ville få... det ku være spændende at høre.

Hej igen!
Der var som sagt forskellige årsager til, at jeg stoppede. Når jeg ikke skrev om det i første omgang, skyldtes det mest, at jeg nødig ville give dig et negativt billede af en ellers god uddannelse. For skolen og miljøet er der absolut intet i vejen med, og uddannelsen giver på mange måder et intenst, inspirerende og realistisk bud på, hvad der venter efter de fire år. Desuden er lærerstaben præget af engagerede mennesker, der for langt de flestes vedkommende har fingeren på pulsen i forhold til den virkelige verden.
Men hvorfor passede det så ikke til mig?
Først og fremmest tror jeg egentlig ikke, jeg var helt forberedt på, hvad journalistik egentlig er. Jeg var 19 år, da jeg søgte ind på skolen og kom ind i første forsøg (efter et rigtig godt forberedelseskursus på Askov Højskole iøvrigt). Inden da havde jeg svært ved at beslutte, hvad jeg egentlig havde lyst til, og tog vist udgangspunkt i, hvad jeg selv synes, jeg kunne finde ud af. Nemlig at skrive og tale med andre mennesker. Men journalistuddannelsen indeholder bare så meget mere end det. Jeg gik vist især træt i det, man kalder udredende journalistik. Dvs. kritisk journalistik, der undersøger politiske og samfundsrelevante emner. Måske interesserede det mig ikke nok, måske havde jeg bare ikke hjerne nok til det ;-) Nok en blanding...Jeg mistede i hvert fald hurtigt overblikket og kørte sur i tonsvis af research-materiale, og som regel gav det ikke særligt gode resultater. Dette er jo i sig selv træls, når man er vant til at lykkes i det, man laver... Jeg bestod ikke førsteårsprøven og tog derefter et halvt års orlov.
Da jeg vendte tilbage til skolen kom jeg igennem prøven og besluttede at fortsætte (Jeg burde nok have fundet noget andet at lave allerede dér, men man vil jo nødigt give op. Nederlag er jo aldrig sjovt). Efter et halvt år mere, var jeg imidlertid klar til at tage beslutningen, og det var en kæmpe lettelse!
Udover, at meget af stoffet rent faktisk var svært for mig, var der også andre ting, som gjorde, at jeg havde svært ved at begå mig som kritisk journalist. For eksempel har jeg en - ikke altid lige nyttig - tendens til at ville være lige gode venner med alle. Når jeg skulle lave de såkaldte erfaringsinterview (interview om personlige historier, cases - folk, der har oplevet noget) var jeg i mit rette element. Her kan man trække på evner til at vække tillid hos folk og få dem til at åbne sig. Men i et kritisk interview, hvor "skurken" i en historie skal konfronteres, og hvor der skal stilles mindre rare spørgsmål, var jeg bare for flink/konfliktsky. Havde konstant mavepine inden et sådan interview ;-( Dertil kommer, at mange kilder er trætte af journalister, og jeg oplevede engang at få et møgfald, allerede da jeg præsenterede mig i telefonen. Da kilden smækkede røret på, begyndte jeg at tude, fordi det simpelthen var SÅ uretfærdigt ;-) Jeg havde jo ikke gjort hende noget... Men den slags vil man nok altid møde som journalist, og hvis man ikke kan ryste det af sig umiddelbart efter, tror jeg man får en hård tid.
I dag læser jeg psykologi på Aarhus Universitet. Jeg bliver bachelor til sommer og er virkelig glad for det. Jeg har nu ikke lagt journalistikken helt på hylden. Min kæreste er tvjournalist og arbejder selvstændigt og af og til er jeg med ham ude på forskellige opgaver. Det passer mig helt perfekt. På den måde kan jeg jo vælge til og fra, og det betyder, at jeg oplever en masse sjove ting (hvilket jo klart er en af de helt store fordele ved branchen) og samtidig får holdt mine kundskaber lidt ved lige.
Min glæde ved at skrive får jeg brugt på alle mulige andre måder, og i universitetsopgaver er det absolut kun en fordel at have lært lidt om at udvælge det vigtigste og formulere sig præcist.
Nå, det var vist alt for denne gang. Held med overvejelserne - du må endelig ikke lade dig skræmme af mine oplevelser. Jeg er vist en sjældenhed på DJH - faktisk er det én af de uddannelser, hvor flest studerende gennemfører studiet, når de først er kommet ind. Så måske skulle du sørge for også at få snakket med nogen af alle dem, der har været rigtig glade for det.
Mange hilsner fra Mette.

Du skal ikke være bange for at skræmme mig. Jeg kan godt sortere i det du fortæller. Og du hjælper mig bare til at også lige at tænke DEn vinkel med, .. og den vinkel..
Det er et ret vigtigt emne at ta stilling til, -det taler de også meget om inde på hjemmesiden, det her med hvad det egentlig er for en rolle man påtager sig som journalist.
Hvad man kan stå inde for, hvor langt er man villig til at gå, hvad respekterer man og hvad respekterer man ikke.
Jeg er glad for at høre dig fortælle om især det med konfrontations journalistikken. Jeg er nok en personlighedstype lig din, er god til at få folk til at føle sig trygge og åbne sig,....
men det er da en enorm udfordring at skulle kunne tackle at blive sendt på opgave til folk der er aggressive eller ikke har lyst til at nogen kommer og spør...
der er da noget at tænke over. Det er alle sådan nogle vinkler jeg har brug for at gå og tygge på.
Tak skal du ha! - hvis der er flere ting du kommer til at tænke på, er du ganske velkommen til bare at skrive igen.

Hr. Hansen, det er jo for latterligt, at du udgiver dig for at være 84 år gammel, og samtidig bruger en ungdomsdiskurs i dit indlæg:
"Hvad sker der lige for ungdommen i dag?"
Jeg har svært ved at tro, at en 84-årig udtrykker sig sådan. Det er utroværdigt, og det er for øvrigt også et enormt mavesurt indlæg.

Hej :-)
Jeg drømte selv om at blive journalist, da jeg var lille. Senere fandt jeg ud af at der var mange andre uddannelser, der gik ud på at skrive. Jeg blev færdig med min bachelor i erhvervssprog på Handelshøjskolen i København i sommers, og det er netop om kommunikation men i og med virksomheder. Det kan måske lyde lidt kedeligt, men det er det langt fra, og jeg læser nu overbygning og arbejder på reklamebureau ved siden af.
Så det kan din skrivekløe altså også bruges til :-)Håber der er lidt at tykke på.

...lidt kedeligt, men jeg har heller aldrig vidst at den uddannelse eksisterede. Der er så meget jeg ikke ved. Så det er meget sjovt at høre om de forskellige muligheder, det ka være jeg undersøger det nærmere en dag.
Så, tak for svar!

Glæder mig du synes, det kunne lyde interessant
:-)
Og så kan jeg se, at jeg har lavet en stavefejl! Hvor pinligt! Det er åbenbart gået lige stærkt nok. Håber ikke det forringer mit forslag.
Louise

Jeg synes du skal søge ind da jeg også går der og savner en kæreste!