26tilføjet af

Juleaften – alene børnenes fest?

Man siger at julen er børnenes fest… Men selvom jeg er voksen, har jeg meget svært ved at skulle ændre på familiens gode, gamle, hyggelige juletraditioner og tilpasse mig nye måder at fejre jul på, bare fordi der i årets løb er kommet en lille ny til.
Nu skal vi pludselig spise tidligt – og formentlig også noget hurtigere end normalt – så den lille kan nå at sidde med ved bordet og derefter få noget af juletræsdansen med, inden han skal puttes.
Jesus Christ siger jeg bare! Ungen er 9 måneder gammel og er formentlig komplet ligeglad med julemad og juletræ. Jeg, derimod, elsker at sidde ved julebordet og nyde den gode mad, før vi – som regel først et godt stykke ud på aftenen – rejser os for at danse om juletræet.
Men i aften frygter jeg, at det hele er overstået før kl. 20.
Er der andre end mig, der har svært ved at acceptere, at juleaften skal foregå på børnenes præmisser? – i mit tilfælde ét barn på 9 måneder. Er det mig, der er barnlig?
Glædelig jul!
Maria24th
tilføjet af

VOKSEN

Som du selv skriver, det er dig der en voksne, så hvorfor er det lige du skal tilpasse dig efter de små ?
Julen er vel til for alle og den er, hvad man gør den til!
tilføjet af

9 måneders barn

er måske lige rigeligt at indrette alting efter, for barnet får ingenting ud af det. Et barn i den alder vil bare gerne have tingene som de plejer at være. Det er forældrene der bilder sig selv ind, at de skal tilpasse alt efter barnet. Det er ikke barnets behov.
Når det er sagt, synes jeg så, det er en del af et kærligt julesind at tage hensyn til de, der måske ikke kan alting. Det kan være den syge, der er hjemme et par timer fra sygehuset for at få lidt juleaften - for at tage et eksempel.
Lad det nu ikke ødelægge din glæde ved juleaften. Se sådan på det, at det er fuldstændig ligegyldigt hvad klokken er, hvis bare I nyder hinanden og alle traditionerne :)
tilføjet af

Har selv én på 8 måneder

men det behøver ikke ændre noget.
Jo liidt - julemiddagen bliver ikke tidligere men tværtimod lidt senere.
Ungen er jo s.... ligeglad med jul m.m. og aner ikke hvad der foregår.
Hun bliver lagt i seng omkring kl. 19 og julemiddagen starter ca. 19.30.
Det er altså fuldstændig gak at resten af selskabet skal have julemiddag kl. 17 fordi én unge på 9 måneder partout skal sidde med til bords.
Ungen gider jo ikke sidde der mere end max 15 min alligevel.
Næste år bliver det naturligvis anderledes, da barnet så er ældre og kan få noget ud af det hele.
Men alligevel - god fornøjelse
tilføjet af

Hvordan mindes du selv dine barndoms jul?

Glædelig jul 😉
tilføjet af

børn og sovetider

der er jo altid den mulighed, at man rykker lidt rundt på små børns sovetider, så de ikke absolut skal i seng på samme tid som til hverdag. jeg har selv fire børn - som nu er næsten voksne, men vi har da aldrig flyttet rundt på tiderne for deres skyld, men selvfølgelig heller ikke trukket tiden ud inden vi fik gaver. Og de er først kommet i seng når de faldt om af træthed - mætte af indtryk. Regler er godt - undtagelser skal der være plads til.
tilføjet af

ikke på børns præmisser

Hej
Jeg er ikke børnehader, men jeg gider ikke jul på børns præmisser, det er ikke fair, vi glæder os alle til juleaften, til maden, til hyggen osv. men for mig ødelægges det hele af børn som ikke kan finde ud af at tingene tager tid. og jeg ved godt at børnene blot glæder sig til gaverne, og det kan kun gå for langsomt set med deres øjne.
Jeg skal i aften være sammen med en ung pige på 19 år, men hun er lægeligt set som en 5-7 årig i sit hovede, jeg frygter det, hendes forældre min bror og svigerinde pakker hende ind i vat og hun får det som regel som hun vil. Jeg har dog arrangeret pakkespil i håb om at aftenen kan vare bare lidt længere eller skulle jeg sige hyggen, måske skulle vi til at indfører 2 juleaftner? en for børn og en for os voksne?
Håber du trods alt får en hyggelig aften.
tilføjet af

Jeg deler lige dit indlæg op i to størrelser

1. Julen er børnenes fest. Det koncept må du se at få lært, hvis du vil kalde dig voksen. Du har haft din tid.
2. Et barn på 9 måneder har under ingen omstændigheder fatteevner til at fatte andet end en masse hulumhej, der virker forvirrende og ødelægger rytmer, men det er vel din søsters barn eller hvad? Uanst hvad, så besværliggøres alting af for mangen "verdens navle" typer i samme familie.
Man har vel altid den mulighed at melde helt fra - eller selv invitere og sætte dagsorden.
tilføjet af

Voksen og voksen...

Mon ikke forældre og bedsteforældre glæder sig til at:
- se den lilles store øjne, når juletræet tændes - tage fotos af den lille ved juletræet og siden kunne vise dem til barnet som minde om hans første jul - se ham lege med gavepapiret, sådan som sådan nogle størrelser gør - og så videre? Med andre ord: Mon ikke, det handler om at glæde FORÆLDRENE og BEDSTEFORÆLDRENE først og fremmest - og kan du ikke unde dem den glæde??
Ja, jeg synes, du er barnlig og selvcentreret, hvis du ikke er i stand til at se bort fra dine egne ønsker og glæde dig over at se andres opfyldt.
Og med hensyn til, at "det hele er overstået før kl. 20" - jamen, handler juleaften ikke også om at sidde i fred og ro og hygge sig med familien, sådan som I kan gøre efter 20??
tilføjet af

Enig

Jeg er enig med dig.
Måske tager indlægsholderen forskud på sorgerne.
Der kan jo fortsat hygges efter den lille er puttet. [l]
tilføjet af

Børn skal...

Ses, ikke høres. Jeg mener personligt at folk går alt for meget op i deres børn.
Da jeg var barn, følte jeg ikke at hele verden cirkulerede omkring mig. Mine forældre var de voksne, og dermed også de vigtigste. Dem der levede livet, dem der tog beslutningerne og det var os der fulgte dem i det de gjorde. Ikke forstået på den måde at vi var ignoreret, men forstået på den måde at vi kunne finde ud af hvornår vi skulle holde vores mund for nu snakkede de voksne, og vi følte ikke at vi var små vidundere. Vi kunne finde ud af at underholde os selv, og vi kunne blive udenfor og lege i timevis fordi vores folrældre vidste at vi godt kunne klare os-det var vi nemlig opdraget til. Vi var ikke blevet båret frem på hænder og fødder.
Jeg synes tværtimod at børn burde lære at livet foregår på de voksnes præmisser, for så lærer de at have respekt for andre istedet for at blive små egoister som tror de kan bestemme alt. Jeg er desværre bange for at den generation unge der er på vej nu er opdraget til at være verdens navle.
Var jeg dig, så ville jeg boykotte den jul. Børn er søde og dejlige, men husk at ikke alt skal handle om dem. For de husker det i deres voksenliv, og tro mig-det er ikke godt at tro at alt handler om en selv.
tilføjet af

Julen er nu engang børnenes fest...

Sådan har det altid været...også da jeg var barn. Nu har jeg selv børn og vores jul er deres fest. Ikke forstået på den måde at de skal styre det hele...slet ikke. Men vi spiser fx ikke kl 20 da de så ville falde i søvn inden spisetid. Vi spiser gerne omkring 18.30 og så sidder og hygger. så kommer dansen om juletræet. Hvor mange sange der synges er op til dem. Som regel til de er ved at gå til af spænding over alle gaverne.
Jeg synes man skal huske at julen handler om at hygge sig. Og som andre har sagt er der stadig tid til at de voksne kan hygge sig når de helt små er kommet i seng.
Jeg elsker når alle gaver er pakket ud. Glæden i børnenes øjne når alle gaverne åbnet og de nærstuderer det hele. Det er hygge for mig!
tilføjet af

Da børnene var mindre

byttede vi om på rækkefølgen juleaften..
Vi drak kaffe og spiste lidt slik ved 4 tiden, og så dansede vi om juletræ, og åbnede pakker.....Så var roen faldet på ungerne, og vi andre kunne spise lige så lang tid vi ønskede mens ungerne inspicerede deres nyerhvervelser......
tilføjet af

Børnenes?

Julen er da ikke børnenes, men hjerternes fest..
tilføjet af

Præcis

- sådan gjorde vi også, da ungerne var små, og det fungerede rigtigt godt. Jeg mener jo, at det må gælde om at tilgodese ALLE parter, og at det ikke behøver at være et enten/eller, men både børns og voksnes jul.
tilføjet af

Der har du ret!

Hold da op hvor har du ret, jeg er selv vokset op som du, det var de voksne, der bestemte. Spisetid kl 18, derefter opvask og så først om juletræet, altså efter 3 retter mad med tid til nydelse.
Den var tit over 21 inden vi nåede til juletræet og gaverne, nå men jeg tog jo faktisk ikke skade, jeg lærte, at forholde mig roligt, og lade alle nyde maden, og så hjalp jeg glad og gerne med opvasken!
I vores familie var der heller aldrig snyd med mandelgave!
Nu har jeg så 2 familier, min egen og min samlevers, hos os går alting stadig på den gammeldags facon, trods min søster har 2 børn godt nok store nu, men de har lært samme lektie, som vi gjorde, og vi har en dejlig hyggelig og rolig juleaften.
Vi deler en gave ud af gangen, og nyder alle, at kigge med, det tager dejlig lang tid og alle får sagt pænt tak til hinanden.
I min samlevers famile er der 4 børn, hans søsters, de styre det hele, og så går det ellers hu hej vilde dyr, maden skal overståes, og alle pakker deles hurtigt ud, for derefter, at blivet flået, ingen ved, hvad de har fået af hvem. Søsteren sidder på sin flade hele aftenen og ku ikke drømme om at give et nap med ej hellre forsøge at dæmpe en smule på ungerne. Det skal lige siges, at hun tilbringer juleaften, hos sin mor og far hvert år, så vi har ikke mulighed for, at fejre julen med dem, uden at være tvangs indlagt til cirkuset!
Pu-ha det er hårdt hvert 2. år[:*(]
Nå nu fik jeg lidt luft, og blev måske bekræftet i, at jeg ikke ene om, at børn skal, SES men ikke høres!
tilføjet af

Trist indstilling

Hvorfor i alverden skulle man dog boykotte en juleaften, fordi der blev ændret lidt på rækkefølgen? Det ville jeg opfatte som en MEGET umoden måde at reagere på. Jeg går ud fra, forældre og bedsteforældre til det lille barn er fælles om ønsket om at nyde den lille juleaften, så hvis nogen opfører sig egoistisk, og som om han/hun er verdens navle, må det da være den, der er parat til boykot, hvis det ikke bliver på hendes måde.
Med hensyn til "børn skal ses, ikke høres" er det da den mest fortvivlende gammeldags og underkuende indstilling at have til mennesker, der lider af den "fejl" endnu ikke at være voksne. Der skulle helst være plads til alle - børn som voksne - i en familie.
tilføjet af

Se dette grelle eksempel!

tilføjet af

Julen...

Jeg undrer mig over, hvorfor det hele skal ændres, fordi barnet skal være der - nu hvor det kun er 9 måneder. Derudover synes jeg ikke, at alderen egentlig betyder det store i dette sammenhæng. Uanset alder, skal barnet lære, at det hele ikke bare bliver suset igennem, så det kan få sine gaver, fordi det ikke kan vente.
Jeg synes bestemt, at man skal give sig god tid til at fejre julen, og ikke skynde sig til gaverne - det er ikke det vigtigste i julen.
Jeg synes, at man skal tage hensyn til alle, og de der ikke kan være oppe i lang tid skal selvfølgelig ikke holdes oppe til kl. 24, men jeg kender til mange familier, der giver efter for børnene, fordi børnene er utålmodige og ikke kan vente til de får deres gaver. Dér synes jeg man skal stå fast og lære dem helt fra de er små, at det vigtigste er hyggen og julen, og at gaverne er noget man får til sidst, hvis man da er heldig! Og ikke lige snige én eller to gaver ind for at åbne dem, inden de egentlig skal åbnes.
Så man skal ikke skynde sig gennem aftenen pga. børn der er utålmodige, men derimod tilpasse alles behov for julen og hyggen, så alle kan være med til alt hvad juleaften nu indebærer.
tilføjet af

Ja ja...

"og lære dem helt fra de er små, at det vigtigste er hyggen og julen, og at gaverne er noget man får til sidst, hvis man da er heldig!"
Hvorfor er gaver ikke en del af hyggen og julen? Og hvorfor i alverden bilde ungerne ind, at gaver er noget, man får, hvis man er heldig - er der da i din familie en reel risiko for, at man er uheldig og ingenting får?
Børn er børn, og selvfølgelig glæder de sig mere til at få gaver end til at spise flæskesteg og risalamande - de, der påstår, at de som børn nød allermest at sidde og spise med familien, har en dårlig hukommelse eller er fulde af løgn.
Man kan ikke lære børn, at de SKAL glæde sig mest til maden og samværet med familien. Man kan lære dem at lade som om. Hvorfor ikke stræbe efter at gøre juleaften hyggelig for alle parter, fx ved at spise tidligt eller gå om juletræet før middagen, i stedet for at anvende årets ideelt set hyggeligste aften som en øvelse i tålmodighed for de små?
tilføjet af

Nej

Julen er alles fest.
Al det pjat med at det er børnenes fest kan jeg ikke have. Ja børnene går måske mere op i gaverne end de voksne tilgengæld går vi voksne mere op i maden end børnene.
Hvert andet år (i år) er det desværre sådan at min svoger har sine 2 børn på 6(7 - kan ikke huske det, år og 11 år).
Og det er slet ikke en rar jul. Børnene er så larmende og skriger og umulige og min svoger er dybt usympatisk når han er sammen med sine børn.
En jul med børn kan være hyggelig hvis børnene er velopdragne, og som da vi var små kan vente til alle har nydt maden med at skulle rundt om juletræet ect.
Men jeg foretrækker klart jul uden børn. Det er meget hyggeligere og rarere og vi andre kan få lov til at nyde det. Når børn er med er det oftest kun børnene der nyder det, eller som i mit tilfælde børnene og min svoger og vi andre nyder det ikke.
tilføjet af

Hov...

Du er forresten slet slet ikke barnlig.
Julen er ikke en barne event, men en hygge event!
tilføjet af

BT-historien kun en journalists værk

Lad ikke, var det BT der kom med den historie, diktere dit liv. Julen er alle familiemedlemmers jul. For børnene handler det kun om gaver (selvfølgelig, hvem husker ikke julen som barn), for de voksne primært maden og om sværene også blev sprøde i år, og for tipoldemor om hun kan holde alt den tumult ud og om hun kan sove i andet hjem for en eller måske to nætter. Julen handler om at tage og midt i russen finder man også ud af, at det i lige så høj grad også handler om at give.
Artiklen er kun en journalists værk, heldigvis!
tilføjet af

Juleaften:

Nej det er ikke dig som er barnlig, børn lærer gennem de voksne, hvordan de skal gebærde sig i henhold til fremtiden, når et barn bliver omkring fire år, begynder det at forstår julen og man kan da foreslå dem, at de ta'r en middagssøvn, så de er vaks til aftenens strabasser, kør i bare frem efter jeres model og børnene følger helt automatisk efter.😉
tilføjet af

Glæd jer

Til jer, der holdt jul med jeres børn eller børnebørn. Glæd jer overmåde meget, og tænk ikke på alle de små detaljer.
For jeg var en bedstemor, der IKKE fik lov til at holde jul med mit barnebarn - på snart sjette år, men skulle sidde og længes ufatteligt meget efter ham, både denne og mange andre juleaftener! Imens han slængtes ligeså meget efter mig!
Jeg ville gerne om I fik lyst til at vide mere derom - både på dette debatforum, under Carls jul 2008. Samt på www. borgerdebat. dk
Venligst Kirsten mormor
tilføjet af

Forkert

Jeg bryder mig ikke om at du omtaler et lille barn som ungen, måden du udtrykker dig på får mig til at tænke om dette lille barn er en klods om benet
tilføjet af

Ikke børnene

Det er helt forkert og tro julen er børnenes fest, julen er for at fejre Jesus opstanden og er i dag en festaften for alle børn, unge som ældre.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.