Kamelen gennem nåleøjet?
Individuel egoisme og selvoptagethed – de selvcentrerede danskere vil ikke dele deres goder med jordens fattige.
Den velhavende radikale vælger beholder bilen, villaen, sommerhuset og tager på dyre ferier.
Der er intet forbud mod at dele goderne med de sultende ved at donere til hjælpeorganisationerne.
Men de fattige børn må dø af sult og sygdomme, medens den radikale beholder sine goder.
En gruppe af sådanne egoistiske og selvoptagne individer kan kaldes fascistisk og racistisk, hvis gruppen er en nation af hovedsageligt homogen sammensætning.
Det egoistiske og selvoptagne individ kan undgå de grimme fascist- og racisme stempler, hvis vedkommende demonstrerer at foretrække et multikulturelt samfund.
Et fællesskab af danskere må derfor benægtes og afvises.
Fællesskabet må ikke kunne defineres ved fælles egenskaber, værdier eller holdninger, der udelukker andre.
For man kan ikke fascist- eller raciststemple noget udefineret.
Naturligvis kan man ikke åbne grænserne helt, så verdens fattige kan strømme uhæmmet ind i landet.
Man kan heller ikke forøge u-landshjælpen så meget, at det belaster levestandarden her.
Så kunne den humane radikale vælger jo lige så godt donere sine midler til hjælpeorganisationerne.
Den velhavende radikale vælger vil beholde bilen, villaen, sommerhuset og tage på dyre ferier.
Og så må de fattige børn i verden dø af sult og sygdomme.
Heldigvis er det heller ikke nødvendigt at sætte handling bag ordene.
For der findes selvfølgelig mindre priviligere danskere, som i højere grad belastes ved åbne grænser og udvidelser af velfærdsuddelinger til udlandet.
De skal jo bo sammen med de kulturfremmede, da de ikke bor i en villa i forstæderne.
Indlysende er der også færre velfærdsydelser til den enkelte, hvis de skal deles med flere.
Disse mindre priviligerede danskere modsætter sig derfor det mutikulturelle samfund.
De foretrækker et fællesskab af danskere.
Følgelig er de selvskrevne til stemplingen som fascister og racister.
Den egoistiske og selvoptagne radikale vælger kan så beholde sine goder og definere sig selv som anti-fascist og anti-racist.
Det er skønt at være både rig og god i en forarmet verden?
Hvis man taler højt nok og længe nok derom, overser folk, at den radikale selv fravælger at dele med de fattige gennem hjælpeorganisationerne?
Der er jo stadig visdom i Bibelens ord: "Det er lige så svært for en rig mand at komme i Paradis, som det er vanskeligt for en kamel at komme gennem et nåleøje".
Den velhavende radikale vælger beholder bilen, villaen, sommerhuset og tager på dyre ferier.
Der er intet forbud mod at dele goderne med de sultende ved at donere til hjælpeorganisationerne.
Men de fattige børn må dø af sult og sygdomme, medens den radikale beholder sine goder.
En gruppe af sådanne egoistiske og selvoptagne individer kan kaldes fascistisk og racistisk, hvis gruppen er en nation af hovedsageligt homogen sammensætning.
Det egoistiske og selvoptagne individ kan undgå de grimme fascist- og racisme stempler, hvis vedkommende demonstrerer at foretrække et multikulturelt samfund.
Et fællesskab af danskere må derfor benægtes og afvises.
Fællesskabet må ikke kunne defineres ved fælles egenskaber, værdier eller holdninger, der udelukker andre.
For man kan ikke fascist- eller raciststemple noget udefineret.
Naturligvis kan man ikke åbne grænserne helt, så verdens fattige kan strømme uhæmmet ind i landet.
Man kan heller ikke forøge u-landshjælpen så meget, at det belaster levestandarden her.
Så kunne den humane radikale vælger jo lige så godt donere sine midler til hjælpeorganisationerne.
Den velhavende radikale vælger vil beholde bilen, villaen, sommerhuset og tage på dyre ferier.
Og så må de fattige børn i verden dø af sult og sygdomme.
Heldigvis er det heller ikke nødvendigt at sætte handling bag ordene.
For der findes selvfølgelig mindre priviligere danskere, som i højere grad belastes ved åbne grænser og udvidelser af velfærdsuddelinger til udlandet.
De skal jo bo sammen med de kulturfremmede, da de ikke bor i en villa i forstæderne.
Indlysende er der også færre velfærdsydelser til den enkelte, hvis de skal deles med flere.
Disse mindre priviligerede danskere modsætter sig derfor det mutikulturelle samfund.
De foretrækker et fællesskab af danskere.
Følgelig er de selvskrevne til stemplingen som fascister og racister.
Den egoistiske og selvoptagne radikale vælger kan så beholde sine goder og definere sig selv som anti-fascist og anti-racist.
Det er skønt at være både rig og god i en forarmet verden?
Hvis man taler højt nok og længe nok derom, overser folk, at den radikale selv fravælger at dele med de fattige gennem hjælpeorganisationerne?
Der er jo stadig visdom i Bibelens ord: "Det er lige så svært for en rig mand at komme i Paradis, som det er vanskeligt for en kamel at komme gennem et nåleøje".