Kan det være rigtigt, at forældre skal betale

for privat lektiehjælp, fordi de synes, at deres børn ikke har lært det, de skulle, for at komme videre i folkeskolen eller på en ungdomsuddannelse?
Er der nogen herinde, der har erfaring med privat lektiehjælp og/eller alm. "ekstraundervisning" i skolerne?
Hvad er forskellen?
Jeg spørger, fordi jeg selv er lærer, men gang på gang oplever, at elever, der bliver taget ud af klasserne til "ekstraundervisning", går der i årevis, uden at der kan spores synlige resultater.
Dertil kommer, at mange af eleverne "kommer udenfor" fællesskabet i stamklassen, når de ikke deltager i alle timerne med kammeraterne.
Hvad mener I?
Hej, hej ...

Det lyder ikke godt det du skriver der.
Min søn bliver taget ud af klassen 3 gange om ugen i dansk og 2 gange i matematik.
Jeg mener ikke det har noget at gøre med ekstraundervisning. Ved ekstraundervisning forstår jeg, at det er ekstra timer ud over det normale.
Han har ikke rigtig kontakt med dem fra klassen og leger ikke med dem i fritiden.
Jeg har hørt flere der siger at deres børn ikke lærer noget ved den ekstraundervisning, men hvad kan man gøre ved det?
Det skal lige siges at min søn har gjort fremskridt ved den form for undervisning.

Det var lige et ligtårn i skolesystemet du havde fat i her.
Jeg mener faktisk at det er et voldsomt indgreb i et barns sociale liv og ikke af de gode. Det er vel vedtaget på "bjerget" , at børn der ikke trives socialt har indlæringsvanskeligheder, så det man gør, er at hælde dem i en svikmølle.
Mine forældre bekostede en gymnasieelev til at komme og læse matematik med lillebror i 8. klasse. Udgiften var begrænset i forhold til f.eks. at sende ham på privatskole, men resultaterne var tydelige. Han fik ekstra undervisning i et år.
Om det var det, der have en effekt (i den sidste ende) eller det var en ny matematisklærer skal være usagt.

Det jeg mener, er ikke ekstraundervisningen, da den meget ofte virkelig gør, at der sker en betydelig udvikling.
Jeg mener specialundervisningen, hvor eleverne bliver taget ud af klassen.
Naturligvis er der nogle, der får noget ud af det. Men jeg synes bare, at "gevinsten" virker temmelig lille nogle gange, når man tænker over, at samværet med klassen ofte lider under det.
Jeg synes, at der skal helt andre tiltag til, hvor undervisningsmaterialet skal tage hensyn til klassers forskellige sammensætning, og tage udgangspunkt i noget fælles, men så ellers differentiere på 2-3 niveauer. Så har alle elever en følelse af "at her er jeg med i et fællesskab", og stadigvæk indlærer børnene på deres egne niveauer.
Men det er bare min mening.
Hej, hej ...

Det finder du på en friskole - eller i hvert fald på nogen! Har selv gået på en Friskole. Gik i klasse med en dreng der havde problemer i danskundervisningen. Hn fik godt nok 2-3 ekstratimer om ugen, men han var altid med i den almindelig undervisning. Det blev bare tilrettelagt så han også kunne følge med. Drt krævede selvfølgelig noget ekstra arbejde fra lærerens side, men det var hun helt indstillet på! Og det hjalp, og han var bestemt ikke udenfor...
Hmm, har også gået på en Folkeskole, men der blev de "svage" taget ud i timerne, og ja, de var udenfor. Især fordi vi i de større klasser tit snakkede om hvad vi havde lavet i timerne, og der kunne de jo slet ikke være med!
Sådan ser jeg på det...

Jeg har selv haft en datter på en friskole og en anden datter i F.S.
De fortalte begge det, du gør.