Kan jeg fravælge mine børns venner

Hej
Jeg er en dybt frustreret mor der har brug for hjælp.
Mine børn på 3 og 6 år har en masse venner i deres fritid de bruger meget tid på,( vi bor i boligblok med børn alle vegne) problemet er at det desværre er nogle børn der stjæler fra andre og går og spiser chips og slik på legepladserne. De har et grimt sprog og er ikke gode kammerater for mine børn ud fra min vurdering. Nu er jeg kommet dertil hvor jeg har fået nok. Der var en af børnene i dag der stjal min søns cykel i dag på trods af at jeg havde været efter ham en gang i dag. Forældrene er fuldstændig ligeglade ( har talt med dem en gang før )
Jeg er kommet dertil at jeg har lyst til at sige til mine børn at de ikke må lege med dem mere. De gør ikke glæde for mine børn derimod bliver de sårede og virker uforstående over for det de her børn gør. Dilemaet er at jeg føler jeg vil straffe mine børn ved at tage denne beslutning men på den anden side vil det også gavne dem i længden.
Hva pokker skal jeg gøre???????

Der skal være konsekvens.

.....Kan du vælge dine børns venner fra. Det er dig der står for opdragelsen af dine børn og det kan i visse tilfælde være nødvendigt i en tidlig alder at skære de "dårlige elementer" fra. Det vil belønne dig i fremtiden og vise dine børn hvem der er ven og hvem der skal tages afstand fra. Længere er den ikke. Du vil nok få en del pædagogiske svar efter det her, men blæs på det. Jeg gjorde præcist det samme da mine drenge var små og jeg har aldrig haft problemer med mine børn. de forældre der er ligeglade med deres børns opførsel er også ansvarlige for hvadder vil ske i fremtiden. tag din beslutning og vær konsekvent, det er vejen frem.

at såkaldte voksne,som regel blot er børn der er blevet sindsyge,og derfor har en anden vurdering af hvordan verden burde se ud,så den passer lige nøjagtigt i deres kram.😉

...men du skal ikke ret meget over 6 år før du må stoppe med at vælge dine børns venner fra.
Jeg er nemlig stærkt skadet i min person fordi min familie aldrig syntes nogle af mine venner var gode nok til mig. Der var altid noget i vejen med dem - selv om der INTET var.
Husk - ingen er perfekte, måske dit selskab med dine børns venner kan gøre dine børn og dine børns venner til bedre mennesker? Det bliver de aldrig hvis du diskriminerer...
tænk over det!

Hvis du er efter ungerne, så er du en del af problemet, ikke en del af løsningen. Hverken en 3 eller en 6 årig opfatter det at låne en legekammerats cykel som tyveri. Det er her de voksne kommer ind i billedet. At der er forskel på dit og mit er en læring, ikke noget vi er født med.
Find ud af, hvad der gør flokken trivelig og gode kammerater, og understøt dette i stedet for at forsøge at skille fårene fra bukkene, bare fordi du mener dine unger ikke har en rynke i røven. Du er helt gal på den.

Hejsa..
Det lyder fuldstændigt som her hvor jeg bor. mine drenge på 4 og 6 år har også fået et par uheldige bekendtskaber. Et par rigtig møgunger for at sige det lige ud. Det er børn der stjæler, snakker rigtig grimt til alle og hopper på bilerne. Jeg har sagt fra og valgt mine drenge ikke må lege med dem. Jeg har prøvet at forklare dem at de ikke må lege med dem fordi de ting de gør er forkerte.
Problemet er så bare at de desværre går i børnehaven med de her møgunger, og der har jeg intet at sige. jeg har forklaret pædagogerne pproblemstillingen men eneste kommentar er bare at derovre kan man ikke holde nogle børn væk fra andre. Det er der ikke ressourcer til.
Så jeg er helt enig i din beslutning.

kun være helt enig med. Du ser rigtigt på det. Godt, der stadig findes nogle mennesker af din slags.🙂

MVH. Mjølner.

du kan godt skære disse venner fra! Det er dit ansvar som forælder, at sørge for, at dine børn har grænser og ved hvad der er rigtigt og forkert. Et barn på 6 ved godt, om det er ders cykel eller ej - de kan ikke altid forudse konsekvenserne af denne handling - men lyder også som om, der ikke er konsekvenser for disse børn.
Selvfølgelig kan du også tillade dig at sige det til disse børn, hvis du ser de gør noget forkert. Er da helt hen i vejret at du bare skal lade som ingenting. Du skal dog nok ikke regne med den store opbakning fra forældrene, kan jeg høre.
Hvilket samfund ender vi med, hvis vi alle lader som ingenting? Skal jeg heller ikke ringe til politiet, hvis jeg ser min nabo har indbrud?
Hvis du taler med dine børn om det og forklarer hvorfor, skal det nok gå. Du skal selvfølgelig vælge dine ord om de andre børn med omhu - lyder som om de har det svært nok i forvejen.
Lyder ikke som om du tror dine børn er perfekte, og de tager nok ikke skade af slik og chips, men det andet er uacceptabelt, og det forklarer du dine børn.
Det er svært - men at være mor, er ikke altid let 😉

Helt enig ! Det er dit ansvar som forældre at lære ungerne hvad der er rigtigt og forkert. Hvis min datter kom i sådan et selskab, skulle jeg nok hurtigt få dem sorteret fra !

spiser de virkelig chips og slik??? Det var dog forfærdeligt, så er de ligesom 99,9% af resten af befolkningen.....Sådan nogen kan man ikke lege med..... Dine børn går en ensom barndom i møde

Måske er der nogen der synes at dine unger er nogen rigtige møgunger, så næste gang skal du forklare hvorfor deres forældre ikke vil have at de leger med dine børn.....

Sådan skal det være.

Hvis vi ekskludere medmennesker og legekammerater som du vil det? Har du tænkt den tanke til ende? Nej vel?

Men så kan hun måske selv gå ud og lege med dem.

Derfor det hedder opdragelse.

du kan, det lyder ikke som et godt kvarterer.
hilsen
selv mor

Det er da noget af et dilemma. Det letteste er altid at skærme voes børn. Det løser dit problem her og nu.
Jeg kan godt undlade at min børn færdes i trafikken. Så bliver de ikke udsat for fare. Men de lærer ikke at bevæsge sig i den og jeg forbereder dem ikke til at blive voksne sikre trafikanter.
Du kan godt skærme dine børn mod uregerlige elementer. Dem kan man til en vis grænse også undgå i sit voksenliv. Men der vil alligevel altid være mindst en person i ens omgangskreds, der er en udfordring at takle.
Skærm dine børn. Men tænk måske også på udfordringerne som en læringsproces for dine børn. De kan få sig nogle uvurderlige sociale kompetencer, som man ikke får i et beskyttet villakvarter.
God vind!

noget med opdragelse at gøre, at fravælge sine børns venner/legekammerater. Opdragelse er at lære sine børn hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man opfører sig både ude og hjemme. Hvis man netop har opdraget sine børn godt så kan de være sammen med alle slags mennesker uden at blive påvirket, også dem mor ikke kan lide, for børnene ved hvordan de skal opføre sig.

Det er selvfølgelig en mulighed at flytte, men det er da trist at gode folk skal jages væk fordi nogle enkelte ikke kan finde ud af at begærde sig.
Du skriver at du bor i en boligblok - bor du til leje? og er der i så fald ikke et kontor du kan rette henvendelse til?
Hvis børnene går og stjæler og forældrene ikke vil tage et ansvar, burde de slet ikke have lov til at blive boende...
Jeg tror ikke at man som forældre får noget ud af at forbyde børnene at lege med bestemte børn, men man kan altid opfordre dem i en mere positiv retning.
Jeg har selv stået i samme situation med min datter, og det er absolut frustrerende. Hun er noget ældre og derfor kunne jeg bedre forklare hende situationen, men det er nok ikke så let at forstå hvis man er 6 år - og slet ikke 3.
Jeg håber virkelig at det løser sig for dig og dine børn.[s]
De bedste hilsner
En anden mor

Jeg kan udemarket forstaa at du vil gore det, vi vil jo alle det bedste for vores born , men at sige til dem, at de ik maa lege med nogle bestemte, vil kun gore det spandene for dem, at lege med dem, for det man ik maa som barn , er det sjoveste for mange ,fik selv det at vide som barn, og dem jeg ikke matte lege med, blev mine bedste venner i mange aar.

Saa tricket er at gore de andre born mere spandene at lege med , hvordan du lige faar den klaret , kan jeg desvarre ik hjalpe med , men nok noget med at finde nogle fritids interrasser de andre har, og haabe de kan se det sjove i dem, og bruge de voksen trick og list vi nu har, sku jo gerne vare lidt klogere end dem ;)
Men jeg onsker dig bestemt held og lykke med det.
PS er skrevet fra en pc i portugal, saa mangler nogle tegn paa det keybord, men haaber det er til at lase.

på almindelige møgunger og ballademagere... Alle børn er møgunger indimellem -også mine. Men lige dem der bliver snakket om her er meget mere end det. Og desværre er forældre nået dertil hvor de har givet op. virkelig trist når børnene ikke engang er startet i skole nu... Det er et frit land vi lever i, så folk bestemmer selv hvordan de vil opdrage deres børn, eller ikke opdrage kan man så sige i det her tilfælde. Men jeg har da så sandelig også ret til at bestemme hvem mine børn omgåes...!!!

Du kan ikke vælge dine børns venner.
Lige nu er dine børn små, og de leger derfor med de børn, der bor i området. Med mindre du vil holde dine børn inde til de flytter hjemmefra, kan du ikke vælge hvem de skal lege med. Når de bliver ældre får de venner i skolen, til sport, gennem venners venner osv. Det kan du heller ikke styre.
Overordnet kan du sørge for at opdrage dine børn med de værdier, du synes er vigtige. Efterhånden som de vokser op, finder de selv ud af, at de ikke psser sammen med børn med "forkerte" værdier. Det kan godt være de omgåes dem, men det betyder ikke, at dine børn tager disse "forkerte" værdier til sig.
Lige nu leger dine børn med de legekammerater, der har det sjovt med og er fuldstændgi ligeglade med dine værdier eller frustration. Derfor vil forbud mod at lege med dem virke som straf. Og for hvad? De har jo ikke gjort noget? Og udover dien frustrationer er der vel ingen skade sket? Som mor må du lære at rumme den slags - og lære, at der er mange ting ift. sine børn du ikke har kontrol over.
Lige her og nu er der vel ikke så mange muligheder for at præge dine børns valg af legekammerater - hvis klientellet ikke matcher jeres familie, må I vel flytte?
Mht. dine oplevelser helt konkret...
Du skriver, de andre børn stjæler og spiser chips og slik på legepladsen.... Der er meget stor forskel på at stjæle og spise slik på en legeplads. Hvordan du lige kan nævne de to ting i samme sætning, forstår jeg ikke. Det lyder umiddelbart som om du er meget hys.
Hvordan kan et barn i boligblokken stjæle din barns cykel? Handler det ikke mere om, at et andet barn har kørt en tur på dit barns cykel? At stjæle når han bor samme sted som jer, er vel lidt svært??? Iøvrigt låner børn i den alder gerne ting uden at det er at stjæle. Hvis andre børn tager dine børns legetøj med hjem, må du gå op og banke på, og bede om at få det tilbage. Og selvfølgelig lære dine egne børn at man spørger først, før man tager noget. Men at kalde det at stjæle...Det er lidt langt ude.
Mht chips og slik må du som mor nok indstille dig på, at du vil opleve større problemer end det. Der findes mange forskellige regler og normer rundt omrking i andre familier. Du kan ikke forvente, at andre mennesker har samme værdier som dig, og hvis du vil undgå rigtige frustrationer og enorme overraskelser når dine børn bliver større og kommer ud blandt endnu flere fremmede mennesker, vil det være en god ide at indstille sig på at du absolut ingen kontrol har med andre mennesker. Du bliver simpelthen bare nødt til at lære at tackle det. For dine børns skyld og for din skyld.

Her hjemme har vi sommetider drøftet, om ikke den samme så, en lignende situation, og i mine mest frustrerede øjeblikke har jeg også sagt til min mand,om ikke vi dog bare kunne FORBYDE vores datter på snart 5 år at lege med disse to "plageånder" fra hendes børnehave.
Det kan vi selvfølgelig ikke, de går jo i børnehave sammen, og som en anden her på debatten også er inde på, så kan det give nogle gode sociale kompetancer ikke kun at lege med (hmmm, nu skal jeg vist vende og dreje mine ord nøje...) "normale", socialt velfungerende børn. Det er vigtigt at lære DINE børn rigtigt og forkert og f.eks. sige: "det kan godt være at de gør sådan og sådan, men det gør VI altså ikke her i vores familie!"
I øvrigt fik jeg selv et godt fif af min kloge moster, som jeg gerne vil give videre. Man KAN selv forsøge at "præge" dem i en anden retning (mht. venner) ved f.eks SELV at tage initiativ til nogle GODE legeaftaler.
Held og lykke med det ;)

Lad mig starte med en lille tanke!
Du er helt på bar bund her, du skulle tage dig et aftenskole kursus i børneopdragelse inden du over rumpler dig selv!
For der er jo hverken hoved eller hale i det du skriver i forhold til hvad en sød fustreret mor hvor bæret lige blev fyldt over, skriver.
Børneopdragelse betyder vejledning af børns adfærd med henblik på oplæring i færdigheder og overføring af værdier og normer om hvordan opdragelsesprocessen bør foregå og hvilke mål, den bør stræbe mod.
lad mig oversætte til et sprog du måske forstår lidt bedre!
Børneopdragelse foregår over længere tidsrum og forandres med tiden. Forældre anses i de fleste tilfælde - hvor børn og forældre bor sammen - som de vigtigste personer i styringen af opdragelsen. De deltager i de fleste omsorgssituationer, de råder og disponerer over ting, børn sætter pris på, og de bestemmer over børnenes frihed.
Du siger;
Hvordan kan et barn i boligblokken stjæle din barns cykel? Handler det ikke mere om, at et andet barn har kørt en tur på dit barns cykel?
Kan du ikke selv høre hvor forkert det er!!
Din nabo kommer ind til dig og efter personen er gået mangler du dit dyre smykke! det er ifølge dig ikke at stjæle bare fordi det er din nabo, det handler vel bare om at naboen bare ville vise dit smykke frem hjemme hos sig selv og for venner!!!
hmmmm er det bare mig eller.....??
ja det var lidt omvendt psykologi!

Vi snakker om børn i alderen 3-6 år, der leger med jævnaldrende børn i den boligblok, hvor de selv bor. Dvs cyklen nok ikke er så langt væk. Muligvis stadig på legepladsen - bare ikke der hvor trådstarters barn har sat den. Muligvis har legekammeraten taget den med hjem. Unset om det er den ene eller anden situation, mener jeg ikke man kan kalde det tyveri.

Selvfølgelig skal man ikke tage noget uden at spørge - det er der vist ikke nogen, der kan være uenige i. Men desværre er det ikke alle børn, der lærer det hjemmefra. Jeg kan også godt fortstå hvis trådstarter er frustreret over at skulle rende rundt hos alle naboerne for at hente børnenes legetøj. Men jeg vil stadig ikke kalde det tyveri, fordi en 6 årig tager noget legetøj fra en legekammerat. Jeg vil kalde det at låne uden at spørge.
Det er muligt du har en anden opfattelse, eller at du synes jeg overfortolker - fair nok. Jeg kommer med min mening og du med din - det er vel netop den type meingsudveksling debatten er til for 🙂 Ingen af os kender den konkrete historie i detaljer, og jeg læser åvenbart trådstarters indlæg anderledes end dit.

Der er mange af jer der skriver at et barn i den aldersgruppe ikke kan skældne mellem at stjæle og låne. Som udgangspunkt ville jeg ønske det var virkelighed men i denne situation må jeg sku ærligt indrømme at det ikke er tilfældet. Nogle af børnene her ude gør det bevidst. Ellers er jeg helt gal på den i forhold til min opfattelse. Når jeg står og siger nej til en dreng til at han må låne min knægts cykel og han derefter tager den alligevel når man vender rykken er det ikke for bare at låne. Det kan ikke være rigtigt at jeg skal stå og se mine børns ting "bliver lånt " og derefter må bruge tid på at finde de forsvundne ting i området. Derudover skriver jeg også at jeg har gået til forældrene og fortalt dem om situationen flere gange uden nogen form for reaktion. Jeg har sågar oplevet at jeg har måttet hente min søns motercykel i en af forældrenes lejlighed og disse forældre benægtede at deres barn havde taget motercyklen hvor de til sidst måtte erkende at de havde sat den inde i deres stue.
Kan det virkelig være rigtigt at jeg bare skal lade denne situation stå til og lade andre børn "låne" ???

🙂

Som du beskriver sitautionerne - NEJ! Uanset om børnene "låner" eller "stjæler", så er forældrenes håndtering af dine henvendelser uacceptable.
Jeg har desværre ikke noget bud på hvordan du kan løse problemet - når forældrene ikke er modtagelige, er børnene det jo slet ikke.
Du indleder tråden med at spørge om du kan vælge dine børns venner fra...Uanset om man som forældre kunne have lyst til det, tror jeg ikke på at det er en holdbar løsning i praksis. Af flere forskellige årsage. Men i din situation tænker jeg også på, om det overhovedet ville hjælpe. De andre børn ville vel tage legetøjet, uanset om de leger med dine børn eller ej. Det er vel tilstrækkeligt at det er på legepladsen?
Nu kender jeg ikke så meget til "omgangstonen" i boligblokke, men jeg har da aldrig hørt om folk i lejligheder, med den slags problemer.
Har du overvejet at flytte? Jeg ved godt at lejligheder ikke hænger på træerne, men det lyder som et klientel, der ikke bliver nemmere med alderen.
Jeg kan godt forstå du gerne vil holde din børn fra den slags kammerater, og det er urimeligt, hvis en velfungerende familie skal "skræmmes" væk af de ikke/mindre velfungerende. Men jeg har desværre ikke andre bud på en løsning end at flytte, når de andre forældre ikke er til at tale med. Du kan jo ikke tvinge dem til at opføre sig ordentligt.
Hvad med andre "ligestillede" forældre - har du prøvet at tale med dem om, hvordan de løser problemerne?

Der er kun en ting at gøre, og det er at sige til dine børn, at der er nogle børn der ikke kender forskel på rigtigt og forkert, og de børn er dårlige kammerater, så dem skal de ikke lege med. Du kan sagtens sige, at børn der lyver og stjæler er dårlige kammerater, for så ender det bare med at de vil have dine børn til at lyve og stjæle, og det er jo forkert. I små børns verden er det så forkert, at de ikke vil være blege for at sige det direkte til de berørte børn, og så kan man jo håbe på, at den børn der ikke fatter ret fra vrang lærer at tænke sig om.

Er det en problematik du kender til, siden Kivi sådan kan få dit pis i kog?
Altså at folk ikke vil have at deres børn leger med dine?
Hvad er problemet egentlig i at man som forældre siger fra?
Personligt mener jeg at Kivi måske går lidt for meget i selvsving når ungerne også skal skilles fra hinanden i daginstitutionerne. Hvis problemet er så stort, må man flytte børnene.
Men det er da helt fint at informere forældre om, at man ikke er interesseret i lege aftaler, fordi der er forskellige problemer.
Hvis de andre børns forældre så går i forsvars position frem for at tage det, de får at vide til sig, ja så er der sq nok noget om snakken.
Dem der begynder på den der "dine er også dumme" er som regel dem med de største problemer selv. Og så er det sådan set underordnet om vi snakker børn...
Personligt ville jeg nok mere blive ked af det, hvis andre forældre gav udtryk for at de ikke ville lade deres børn lege med mine. Og jeg tror jeg ville opfatte det som et udtryk for at der var noget helt galt, især hvis der er flere forældre der går ind og siger, at de ikke vil lade deres børn lege med ens egne.

Hvis flere unger render rundt og leger sammen, kan du jo ikke rigtig gøre noget ved det.
Men du kunne jo sige at de ikke må tage med dem hjem, eller tage dem med hjem.
Det er vel ikke noget du behøver komme med en forklaring på. Dine børn er trods alt ikke så gamle...
Hvis dine børn ofte bliver sårede over de andres opførsel, hvorfor tror du så de overhovedet vil blive kede af ikke at måtte lege med dem?

I dette tilfælde mener jeg at det vil være fornuftigt og helt ok at forbyde dine børn at lege med disse andre børn, de er nemlig en meget dårlig indflydelse, og det går sikkert ikke længe før de vil prøve at gruppepresse dine børn ind til butikstyveri osv.
Børn skal ikke have deres vilje, man skal se børn som små computere der ikke har fået software endnu, man skal sørge for at det de får i hovedet er fornuftigt, og det gør du kun ved at sætte grænser og lave gode eksempler som de kan følge.

jeg ved godt at det her lyder vildt men det lyder som om det kunne være en god ide at flytte for hvis du ikke synes om dem nu bliver det ihvertfald ikke bedre med årene tværimod det kan faktisk gå hen og blive være en dag kan det jo være dit barn der har stjålet fra et andet

Jeg kender udmærket problemet i at bo i en boligblok hvor der er en masse børn som potentielle legekammerater, men som man ikke bryder sig om.
Problemet her hos os er at de andre børn i "slænget" ikke har regler om hvor de må gå hen (i en alder af 3-6!), deres forældre er faktisk ligeglade og tjekker aldrig op på hvor de er. De må løbe rundt som det passer dem og behøver ikke fortælle forældrene hvis de går ind til hinanden.
Dette vil vi slet ikke acceptere for vores barn på 5, så han har simpelthen andre regler end alle de andre. Må kun opholde sig på legepladsen samt de områder lige ved siden af, han får ikke lov til at gå med andre hjem uden at spørge os og han må ikke løbe rundt udenfor hver eftermiddag uden opsyn.
Efter min mening er det meget langt ude at lade så små børn være uden opsyn i så lang tid, som jeg kan se andre gør.
Istedet inviterer vi andre venner hjem til os, eller evt. dem herfra og laver i det hele taget ting sammen med vores barn, samt opholder os udenfor sammen med ham.
Jo ældre han bliver jo mere skal han selvfølgelig have lov til, men der er stor forskel på at være 4-5 år og på at være 8-9 år.
Det fungerer rigtig fint, ikke uden konflikter, men i dette tilfælde må man tage dem med.
Man skal jo ikke altid bare gøre som de andre, uden at mærke efter hvad man SELV synes er rigtigt.

Godt svar. Det lyder til at I har taget ansvar og fundet en fornuftig løsning🙂

Du skal lade være med at være hysterisk.
Først og fremmest, så studser jeg over at du er "efter" andre menneskers børn på en stor fælles legeplads. Med den alder dine børn er, så er det sandsynligvis ikke deres naturlige reaktion at blive "sårede" eller kede af det hvis nogen "stjæler" deres ting. Børn i den alder opfatter ikke den slags som tyveri, medmindre nogle hysteriske forældre har lært dem at man skal blive såret over det fordi det er tyveri!
Derudover, hvad rager det så groft sagt dig, om andres børn spiser chips på legepladsen? er dine børn så nemme at overbevise at de vil begynde at rende rundt med en chipspose i baglommen fordi andre gør det? I så fald er det da dig der svigter prægningen af dine børn?
Ligeledes synes jeg det er interessant at de andre børns sprog er "grimt" i dine ører? Vi taler her om små børn der ikke engang har et færdigt sprog endnu. Det har dine vel heller ikke og så har du jo fin mulighed for f.eks. at lære dem at lade være med at bande og at sige tak for mad osv. Hvis du tror at de andre børn kan ødelægge det for dine, så vil jeg mene at du er meget usikker på dig selv som mor.
Alt i alt synes jeg det lyder som om du er lidt hysterisk og helst vil undgå at dine børn kommer i kontakt med børn du synes er anderledes/forkerte og som du har fordomme overfor. Det kan skabe store problemer senere i livet, for det kan gøre dine børn social inkompetente, hvis de opdrages til små fordomsfulde egoister. Det er faktisk allerede et stort problem i forbindelse med mobning, at mange børn har lært hjemmefra at det er okey at dele mennesker op i "os og dem" og i "rigtige og forkerte". Og tro mig; der vil være folk i din ejendom der har lige så mange fordomme og opfatter dig og dine børn som højrøvede fjolser der kun kan se sig selv. Det er ikke så rart vel, så mon ikke du skal prøve at slappe lidt af? Du risikerer at give dine børn sociale handicaps og gøre dem vanskelige og egocentrerede og det er ikke særlig smart. Du vil vel gerne have at dine børn blive vidende, favnende og hele mennesker som kan rumme andet end sig selv og "deres egne"?

Hvis vi ser bort fra at jeg mener man sagtens kan begå tyveri fra en person i samme ejendom, synes jeg ikke der er tale om overfortolkning af første indlæg.
Jeg synes tvært imod der er tale om en rigtig god pointe som netop viser at moderen har en ekstrem stram opfattelse af hvordan verden skal og må se ud for hendes børn - og at hun risikerer at give dem problemer hvis hun skærmer dem helt af osv.
Det er usundt at blive opdraget til kun at kunne omgås "sin egen slags", man får et meget snævert og indskrænket verdenssyn af det.

For det første er du nødt til at forstå at det er forældrene der er problemet her - og det skal hverken dine eller deres børn lide under. Lige nu er det en hævnaktion du har gang i, du lærer dine børn at de andres børn er slemme fordi du ikke kan lide deres forældre.
Jeg er heller ikke enig i deres måde at takle tingene på og den motorcykel der stod hos dem skulle de jo bare udlevere og så er dén ikke længere. Det er deres dumhed, men måske hænger det sammen med at de kan mærke din modvilje mod dem og deres børn? At du ser lidt ned på dem fordi de ikke gør tingene som du vil have! Det er svært for en forældre at stå og sige "ja jeg gør alt forkert fordi jeg ikke gør det som dig" f.eks. ved at sige at deres 6-årig har stjålet noget.
Derudover så er den situation du beskriver med din drengs cykel altså ikke tyveri. Det er en helt normal opførsel som ses alle steder hvor flere børn er samlet. I børnehaver, børneinstitutioner og større børneflokke vil ungerne også prøve grænserne af i forhold til de voksne og det er i nogle tilfælde at gøre hvad der bliver sagt og så gøre det stik modsatte når man vender ryggen til. Det handler om at du så bagefter tager fat i barnet og siger; jeg mente at du ikke må det her og så tager cyklen med. Så har du vist barnet konsekvens ved at fjerne legetøjet/cyklen/whatever fra dem. Ja, dit barn må så undvære sin ting et øjeblik men lur mig om ikke dine egne gør det samme engang imellem. Du opdager det bare ikke fordi det foregår i institutionen/skolen/på legepladsen hvor andre ikke overreagerer og ser det som en naturlig udvikling.
Så vidt jeg ved har hverken mit eget barn eller dem jeg har arbejdet med, udviklet sig til kleptomaner selvom de har gjort nøjagtig det samme som du lige har beskrevet at pågældende barn gør. Du bliver altså nødt til at læse lidt om hvordan børnene udvikler sig kognitivt og psykologisk og så forstå at dit eller andre børns hjerne og evne til at forstå konsekvens IKKE er færdigudviklet i en alder af 6 år. De kan forstå så langt som "du sagde jeg ikke måtte, jeg gjorde det alligevel, nu er tingen væk" - men så heller ikke længere.

Man skal passe særdeles meget på med at stemple nogen som "dårlige kammerater", for i et barns tankegang er det det samme som dårlige mennesker. Og du vil forhåbentlig ikke ønske at nogen børn kommer i skolealderen med en opfattelse af at nogen mennesker er mindre værd end andre fordi de opfører sig på en anden måde end dem selv?
Derudover så er den der med at "håbe på at den børn der ikke fatter ret fra vrang lærer at tænke sig om" godt nok langt ude. Vi taler om 3-6-årige børn! Det er ikke dém der skal "lære at tænke sig om", det er deres forældre.

andet land, har du tænkt på det??

det synes jeg absolut ikke du kan tillade dig... det gør muligvis dit job som mor lidt sværere, men dine børn skal selv bestemme hvem de vil lege med.
Det er din pligt at opdrage dine børn, og jeg synes du svigter de børn, der formentlig i forvejen er svigtet hjemme.

vælge dine børns venner fra.
Du kan (hvis dine børn forstår det) forklare dem hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at omgås børn, hvis forældre har en så anderledes tilgang til opdragelse end du har.
Det med slik og chips ville jeg lade ligge - det er at blande sig i andres bestemmelsesret.
Sproget kan du kommentere overfor dine børn ved at fortælle dem, at det ikke er pænt at bruge sådanne vendinger og at benyttelsen af et sådant sprog gør modtageren der hører på det kun modvillig.
Andre har skrevet om at det ikke er at stjæle, når børn "låner" hinandens cykler - måske ikke, men du bør gøre dine børn helt klart at uanset hvem man er og hvor man er, tager man ikke tingene uden at have spurgt om lov før.
Jeg går ud fra at dine børn ikke leger alene, men at der er en voksen tilstede og holder øje med dem. Her kan du så gøre din indflydelse gældende, både m.h.t. cyklen og til sproget.

at man som forældre ikke kan have styr på hvad ungerne foretager sig, med hvem, hvorfor og hvornår?
Det lyder som om du ikke selv har børn og hvis du har, er du i al fald tilhænger af lassais fair holdningen i stedet for konsekvenspædagogik.

Hvis du skriver til mig tager du fuldstændig fejl:
1. Jeg har børn
2. Jeg er ikke tilhænger af laissez faire opdragelse
Mit indlæg handler ikke om at opdrage med eller uden konsekvenser, men om at tage forældreansvar og ikke forvente, at alle andre har samme regler. Det er så nemt at sige, at man ikke kan opdrage sine børn til og med de værdier, man ønsker, fordi alle de andre gør det modsatte.
Jo, man kan godt have styr på sine børn - det har jeg aldrig haft problemer med. Men det kræver en indsats. Det kræver at man selv gør noget aktivt.
I den konkrete situation har trådstarter problemer med, at de nærmeste legekammerater ikke opfører sig, som trådstarter ønsker. Jeg er helt enig med trådstarter - jeg ville heller ikke ønske den slags legekammerater for mine børn. Men når man små børn, leger de med de børn, der bor i nabolaget - på vejen eller i samme boligblok. Jo mindre børnene er, jo mere leger de med de børn, er bor samme sted. Men fordi der er mange børn, betyder det jo ikke, at alle disse børn og deres familier har samme værdier, som man selv har.
Hvis spørgsmålet ikek var til mig, beklager jeg min indblanden 🙂