Kan jeg nogensinde stole på en ny kæreste?

Hej
Jeg er rigtig meget den persontype der tænker (og har behov for at tænke) det gode om andre. Det gør mig selvfølgelig også til et let offer; har jeg erfaret.
Nu er jeg ude af det andet længerevarende forhold i mit liv (hhv. 10 og 4 år), hvor jeg i begge tilfælde troede på at det var livsvarigt. I mit sidste forhold som lukker nu; er hun blevet ond som jeg aldrig kunne forestille mig. I sidste ende drejer det sig selvfølgelig om penge i en skilsmisse; men hvorfor ønsker en tidligere kæreste at køre det så langt ud, at der efterlades en familie i økonomisk ruin? Jeg forstår det ikke.
Hvordan kommer jeg videre herfra? Jeg ønsker ikke liv alene, men jeg har virkelig svært ved at stole på nogen fremadrettet.
vh
S

Behøves du komme videre, de har billige
øl i Netto

Måske du bare bliver for kedelig i et forhold så, hvorfor ikke leve livet og få så meget f.... som du kan overkomme også glemmer du nok den k. God sommer det er nu du skal ligge frøene til det kørvel du skal hamre i hele sommeren ;-)

Hej S
Jeg kan virkelig godt forstå, hvad du mener. Det er svært ikke at blive 'mærket' af de problemer man har haft i gamle forhold. Er det udelukkende pga penge, at du har mistet tillid til andre, eller er der andre ting, der har spillet ind?
Jeg kan godt se, hvorfor, at du tvivler på om du kan stole på andre, men jeg synes virkelig du skal overveje om du ønsker, at dine ekser skal have den magt over dig? Hvis du for altid går rundt og er mærket af dem, og aldrig lader nogen komme tæt på dig igen, så har de jo i bund og grund ødelagt alle dine fremtidige forhold. Det synes jeg bestemt ikke, at du skal lade dem gøre. Jeg ved godt, at det kan være utroligt svært, men er der nogen måde, hvorpå, at du kan sige til dig selv 'de er nogle idioter - det har intet med mig at gøre'. Ja, der er mange idioter derude, der kun tænker på sig selv. Men der er også mange gode mennesker, og jeg håber virkelig, at den næste kæreste du ender med er et godt menneske - et menneske, der vil behandle dig med respekt. For den slags mennesker bliver du nødt til at holde fast i, at der finde, og være forholde dig optimistisk ved tanken om, at du en dag støder ind i en af dem.
Jeg håber, at du formår, at se lidt godt i andre mennesker (evt de folk der er omkring dig) og ikke lader dig overbevis om, at alle er nogle idioter - for er de virkelig ikke!!
🙂
Mange hilsner Sofie

Ja jeg kender det i alt fald fra mig selv.
Jeg har haft 15-20 kærester, de fleste kun i få uger eller mdr, men et par stykker blev der mellem 2 og 10 år.
Og ja når pigen smutter, så handler ALT KUN om børn hvis man har sådan nogle, og PENGE.
Jeg havde sat "hele livet" op efter at naturligvis... nu havde vi jo været sammen i 5-6-7-8-9 år, så naturligvis skulle det da vare hele livet - troede jeg.
Indtil den dag hun smuttede, og efterlod mig med 11 års regninger fra kommunen (børnecheck), og for omkring 14000 kr i el og vandregning, hun tog bilen, og ikke mindste sad jeg med en husleje og et hus som jeg ikke havde en chance for at betale selv, hele økonomien var jo sat op på at vi var 2 om huslejen, og børnechecken gik til generel husholdning ;)
Så det blev sgu noget af en øvelse at finde et andet sted at bo som var mindre og som jeg havde råd til til daglig... Jeg endte 30 km væk fra min hjemby, ude på landet, kender ikke et øje i hele den nærliggende by, alle venner er af geografiske grunde væk, dem som er der endnu kommunikere jeg kun med pr telefon eller mail, meget sjælendt jeg taler med andre end kassepigen hos den lokale købmand.
Og hvis man lige "spoler tilbage" Så kan det alt sammen "føres tilbage til" min eks. Nu skal hun nu ikke have hele skylden, der har skam været andre kærester jo, men dog ikke nogen jeg var sammen med så længe, eller havde sat hele mit liv op til, købt hus og bil og alverdens ting og sager.
Det er nu 3 år siden vi slog op. Længe var vi stadig venner, og talte sammen næsten hver dag, men forholdet var "dødt". Især da hun fandt en nar af en ny kæreste som truer med vold såfremt jeg overhovedet befinder mig i den by hvor de nu bor... med mit barn!
De første 1-2 år havde jeg slet intet med piger/kvinder at gøre sådan kæreste-eller seksuelt-mæssigt.
Så begyndte jeg at finde piger på nettet, og ja jeg har uhyggeligt mange veninde - online, og nogle også på tlf, og 1 har jeg boet hos en uge, og en anden besøgte mig uden at have mødt mig før mens jeg sad i fængsel, og hun var 20 år ældre end mig selv ;)
Men nej jeg har også utroligt svært ved at stole på en pige. Jeg vil egenligt gerne, og mange af pigerne har da også været søde og oprigtige og det hele...
Men min hjerne "slår over" sådan at jeg tænker "nu skal jeg ikke binde mig følelsmæssigt for meget, for det kan jo være hun skrider uventet, som de 20 andre..., og bare fordi man har været sammen i 5 eller 10 år, betyder det ikke nødvendigvis at hun ikke skrider imorgen!
En af mine venner siger ofte "i sjov" "Alle kvinder er ludere!". Og faktisk har en helt ret. Han prøvede selv at få 2 børn, købe hus og biler, hun og det hele, og efter 14 år, vupti så skred hun en dag.
Efterfølgende fik han hulens travlt med at finde en ny pige, for ellers ville han skulle flytte ud af huset, da han ikke havde råd til hele huslejen selv... Det lykkedes heldigvis. Men jeg måtte flytte fra 150 m2 hus, garage og en dejlig have for enden af en blind vej, til 25 m2 tæt på hunde der gør, trafik døgnet rundt, en væk som er så tynd at man kan høre hvis naboen hoster eller prutter😉
Og hvis man tænker over hvor mange penge man kan bruge på en kæreste, når man regner ALT med, så vil faktisk våge at påstå at hvis man har behov for sex udover hvad man kan klare selv, så er det billigere at købe "en rigtig luder" fx 5 gange pr måned - og man kan få en ny hver gang uden at føle sig utro, eller skulle finde på dumme undskyldninger til konen ;)
5-700 pr luder, ja det ca 25-3500 på en måned, men så sammenlign lige med som jeg bor nu, hvilket jeg ville have gjort fra starten uden hende. Købt biler (store for der skulle være plads til barnevogn) osv, nu har jeg bare en cykel osv.
Eller bare købe en pizza til hende, gaver, og jeg ved ikke hvad. Jeg købt aldrig noget vildt, men hun skal jo også have et klædeskab til sit tøj, pige-deo, og naturligvis et ret heftigt køkken til uhyggeligt mange tusinde kroner.
Jeg siger stadig ikke nej til sex, men jeg flytter sgu ikke ind eller giver penge for det. Hvilket nogle tror... Men nix, der skal utroligt meget til for at kunne stole på en kvinde, og det er ikke nok at have kendt hende i en måned eller 1 år, ja faktisk er 10 år jo ikke engang nok ;/
Så jeg forstår udemærket godt at du har svært ved at stole på kvinder. Nogen af dem KAN man sikkert stole på, men når man har oplevet 20 gange at det IKKE er tilfældet, så er det da kun helt naturlig at man bliver sådan generelt skeptisk ;)
NU anser jeg kvinder for mest at være nogen man kan tale med i uendelig mængder, eller måske sex hvis hun vil, men ALDRIG som en jeg har dybere følelser for eller forventer at blive en fremtidig kæreste med. Det er ALT for dyrt, både økonomisk og følelesmæssigt!.
Vær VARSOM når du "vælger kæreste" - det er klogt at tænke længere end ned i bukserne, og det er ikke nok at hun "ser sød" eller "nuttet" ud eller har "goe patter".... Det hjælper da på¨det, men skindet bedrager, som du selv har lært ;)