Kan jeg overhovedet gøre noget?

Case: For ca. 5 år siden mødte jeg en mand via nettet. Vi søgte begge en b-ven, da vi begge var singler og havde et behov. Vi bor ca. 100 km fra hinanden, så det er ikke så tit vi ses både pga. arb., andre aftaler osv.
Efterhånden som årene er gået, har vi begge været i forhold og i de perioder har vi så kun talt sammen og været venner, uden sengelegene.
Mit problem er bare, at jeg fra dag ét har været håbløst forelsket i denne mand (b-ven), som jeg ikke længere kun betragter som min b-ven. I ligeså lang tid vi har kendt hinanden, ligeså længe har vi også været gode venner.
Jeg kan betro ham fortrolige ting og omvendt og vi har støttet hinanden igennem svære perioder.
Jeg ved desværre også, at følelserne ikke er gensidige. Jeg ved han holder af mig, både i og uden for sengen, men han er ikke forelsket i mig.
Hvad gør jeg?

Du kan intet gøre.. Desværre
Jo, du kan "redde dig selv" ved at cutte kontakten.. Det er RÌGTIG svært, men er det ikke bedre end du render rundt og er ulykkeligt forelsket ?

Du bliver jo aldrig glad i det "forhold" som i har.. Og nu er det jo et fact at der findes andre som du kan blive RIGTIGT forelsket i..
Man vil jo altid have det man ikke kan få.. Og desværre kan du ikke få ham.. Så må du jo handle derefter, så du ikke ødelægger dig selv !
Held og lykke med fremtiden

Jeg VIL ikke cutte forbindelse til ham. Udover at det er god sex, så er han også en af de få i min omgangskreds, som jeg betragter som en rigtig god ven, så hvis jeg cuttede forbindelsen helt med ham, ville jeg jo miste en god ven og gode venner hænger ikke på træerne!
Jeg er ikke ulykkelig i mig "forhold" til ham....
Jeg har bare et ønske - eller snarer en lyserød drøm om - at han en dag banker på mig dør og siger: Hey baby, jeg vil gerne have, at du og din datter flytter ind hos mig, så vi kan blive en lille familie. (Vi har begge mødt hinandens døtre - som er jævnaldrene! Jeg er super glad for hans datter, som jeg uden besvær kunne betragte som min egen, og han er lige så glad for min datter, som jeg er for hans).
Ja ja - jeg ved godt, at det er meget lyserødt og uopnåeligt, men man har jo lov til at drømme :o)
Det jeg vil frem til er, at jeg jo godt ved, man ikke kan tvinge et andet menneske til at blive forelsket eller elske en anden, men det kunne jo være, der i blandt solens debatørere sad en lille "hjemme-selv-gjort-heks", som havde lige den helt rigtige trylledrik, der kunne få min drøm til at gå i opfyldelse.... :o)

Kan sagtens følge dig og det eneste råd jeg kan give dig er:
Gør det DU føler er det rigtige!
Så længe du har et godt liv og godt ved, at det formentlig aldrig bliver dig og ham, nej - så gør det ikke noget at drømme - bare du ikke lyver for dig selv, men det lyder ikke som om, at det er det du gør!

Jeg kan sagtens selv se hvad jeg skriver - og forstå det - men tror du misforstår hvad jeg skriver.
Jeg er en voksen kvinde i midten af 30´erne, så jeg ved godt hvad jeg gør og ikke gør.
Når jeg skriver "trylledrik" er det jo ikke bogstaveligt ment og jeg holder stadig fast i, at man har lov til at drømme.
Jeg drømmer da også tit om den helt store Lottogevinst, selvom jeg ved, at sandsynligheden for at vinde de 7 rigtige tal er = meget umuligt!
Når det så er sagt, så vil jeg som sagt ikke cutte forbindelsen til en god og fortrolig ven, bare fordi jeg har følelser for ham!
Og det med at få sex når det passer ham fordi det er "dejligt uforpligtende" - den går altså også den anden vej ven, jeg er ikke bedre end ham på det område.
Jeg har tit ringet til ham og sagt, jeg trænger til noget sex, så hvis du er hjemme så kommer jeg lige forbi!
Det lyder måske underligt, men lige præcis med ham, har jeg ingen problemer med, at dele følelser og sex ad. Dermed ikke sagt, at jeg ikke har følelser med i det når vi sexer, men jeg ved han ser andre kvinder, ved han er sexuelt sammen med dem og det rør mig ikke! Seriøst - det gør det ikke. Måske fordi jeg ved, at han godt kan lide sin single tilværelse og i øvrigt har rigtig rigtig svært ved at blive forelsket....Så der er "ingen fare på færde" og de gange han har været i forhold, har jeg jo et eller andet sted vidst, at det ikke ville holde. Kender ham jo...
Og selvom han en dag ville sige: Jeg har mødt en helt fantastisk kvinde, som jeg vil dele resten af mit liv med - så ville jeg ønske ham rigtig meget held og lykke og mene det fra bunden af mit hjerte, for jeg synes virkelig han fortjener det!
Jeg vil dog håbe, at vi stadig kan være venner alligevel...

Hej
Lyder lige som det "forhold" jeg lige er kommet ud af. Vi har også kendt hinanden i gennem længere tid (dog ikke i 5 år), han var en af mine bedste venner. Men det dur bare ikke når han ikke vil være kærester. Men det er bare så hårdt at indse at nok vil han en, men han vil bare ikke nok. Vil også mene at det edste du kan gøre er at cutte forbindelsen og tro mig jeg ved hvor hårdt det er og hvor meget man lider. Men jeg tror det er den eneste måde at komme videre på og hvis han savner dig nok skal han sikkert nok sige til.
Jeg ved det nok ikke lige er hvad du gerne vil høre, men der findes nok ikke nogen trylledrik for sådan noget, enten er han forelsket og vil have dig eller også er han bare ikke interesseret i at binde sig til netop dig...
Selvfølgelig går det med sexen ligeveje, men er det ikke trist at ligge og håbe på noget man aldrig kan få?
En kærlig tanke fra en der har været i samme situation og har indset at livet måd gå videre (og som håber en dag at finde en hvor forelskelsen er gengældt og de rette følelser er til stede).

Jeg kan sagtens forstå dit råd og tro mig, jeg har skam tænkt tanken, men skal jeg være 100% ærlig, så er jeg faktisk mere bange for, at miste en rigtig god ven, end en sengekammerat!
Jeg vil for alt i verden ikke undvære hans venskab. Jeg har faktisk prøvet i en periode - og det var ganske enkelt ikke til at holde ud!
Det er ikke sådan, at jeg går rundt i min egen osteklokke til hverdag og bare drømmer og håber.
Jeg har skam et liv ved siden af, og er hverken døv eller blind for, at Mr. Right en dag dukker op.
Jeg har nok bare ikke travlt og har måske også en frygtelig masse "krav" (tror det er noget der kommer med alderne :o) og har som sagt også selv haft et forhold i løbet af de 5 år, jeg har kendt ham. Og nej - forholdet gik ikke i stykke pga., at jeg har følelser for min ven. Det ved jeg med 100% sikkerhed. Har heller aldrig været utro og kunne aldrig finde på det.
Jeg må bare erkende, at jeg har et blødt punkt i mit hjerte for ham, og det vil jeg måske altid have....

Hej
ja jeg kan sakkens forstå det med venskabet. Sådan har jeg det også - at jeg faktisk mister en af mine bedste og venner og en jeg føler jeg altid vil kunne stole på og som "gider" lytte til alle mine problemer. Og selvfølgelig er jeg også itvivl om hvad der er bedst at gøre.
På den anden side må jeg også indrømme at jeg ønsker mig et liv med mand og børn og at han på ingen måde kan opfylde min drøm (da hans interesse jo ikke er stor nok).
Om det er det rigtige at gøre ved jeg ikke - har aldrig stået i sådan en situation før. Andre fyre jeg har mødt har enten været interesseret eller også har de ikke. Det midt imellem er rigtig svært at håndtere også fordi venskabet netop er så stort, at man samtidig mister en del af sigselv ved at bryde.
På den anden side har man jo godt kunne være kærester med sine ekser, så på en eller anden måde er jeg jo bare ikke den rette for ham og har derfor erkendt at jeg må videre.

Jeg forstod det som om det var begge veje rundt, fordi at uforpligtende sex kunne i begge lide, og du ved han så andre kvinder !🙂Så rolig nu..
Jeg synes BESTEMT ikke, at det er hverken "beskidt" eller forbudt.. Jeg synes da selv det er FEDT, hvis det kan fungere.. Har jeg skam selv praktiseret, da jeg var single..🙂Og det fungerede rigtig godt, vi fik nemlig de basale behov dækket🙂MEN nu blev hun mere forelsket i mig, og ville have et rigtig forhold, og så endte det..
Tror ikke du forstod hvad jeg mente, når jeg siger i har det super duper..
Jeg mente at i virker ikke som om der er nogle problemer.. Og det kunne der jo kunne, hvis i endte i et RIGTIG forhold.. Så hvorfor ikke bare nyde det som det er, når det nu fungere fint for jer ???
Det er jo

Det er nok det samme resultat jeg er kommet frem til: At jeg ikke er den rette for ham og jeg må videre, men det at skulle videre, er ikke nødvendigvis det samme som, at jeg skal cutte al forbindelse til/med ham, da jeg jo ikke vil undvære hans venskab.
Jeg lider jo ikke på nogen måde - har blot en drøm/fantasi om, hvordan JEG godt kunne tænke mig, at fremtiden så ud, men ved jo som sagt også godt, at sådan bliver det formentlig aldrig.
Og hvis min drøm/fantasi mod al forventning en dag alligevel skulle gå i opfyldelse, så skal jeg nok huske at skrive det herinde :o)

...jeg som sagt er forelsket i ham og drømmer/fantasere om mere end bare de få timer vi har sammen, når vi er sammen!
Men jeg er også realistisk....Ved godt jeg ikke er den rette for ham og har skam også et liv, hvor jeg da håber og tror på, at Mr. Right en dag dukker op. Mr. Right måtte bare gerne være HAM :o)
Har jo været i forhold i løbet af de 5 år jeg har kendt ham, så jeg kan sagtens forelske mig i en anden mand, men MINE drømme om fremtiden er med ham og hans datter!
MINE ønsker om fremtiden, er en kærlig kernefamilie - med en mand jeg elsker og omvendt!

Har ondt af dig.. Det er sgu ikke sjovt, og minder mig om et citat:
-Det er så hårdt for den der elsker, at gå ved siden af den der KUN holder af !
Jeg HÅBER du er ellevild med ham fordi du ikke kan få ham, og at du møder en som du bliver ENDNU mere forelsket i.. Nogle gange er det hyggeligt med drømme.. Meeen den drøm der er godt nok lang !
Du må nyde det du kan få.. Se det realistiske perspektiv, og så må du bare se tiden an.. Mere kan du vidst ikke gøre, med mindre du vil tage snakken med ham om tingene..

Du ER nu altså meget god til det her kærlighedsvejledning, sorry men det mener jeg :0)

men du kan gøre det at du siger til ham, at det er for hårdt for dig at han er ommkring dig. Nøjes med at have e-mail kontakt engang i mellem f.eks indtil du er ovre ham og/eller har fundet en anden. Det er ikke det du vil nu, men tro mig, når/hvis du tager beslutningen om at løsrive dig, vil det et eller andet sted være en lettelse - en stor lettelse.
Det kan godt være han kommer og vil have dig når han finder ud af du ikke er foresket i ham mere, det ved man aldrig, men så lad det være en rigtig god overraskelse :0)
Men lev nu ikke dit liv "gennem ham", for du har dit eget liv og det har du kun denne ene gang

Det da rart du kan se min idé med tingene :)