Kan jeg tillade mig at være sur?

Min kæreste og jeg er havnet i et kønt dilemma. Det er hørt om mange gange før, men jeg kan ikke huske hvad svarene var.
Jeg bor i øjeblikket i udlandet mens min kæreste bor i DK. Før jeg flyttede nåede vi at bo sammen i ca. 1 år. Vi har altid haft det kanon godt sammen og jeg var, og er stadig, fuldt ud overbevist om at han er den rigtige for mig. Alligevel har jeg dummet mig noget så grusomt idet jeg har kysset med en anden fyr her hvor jeg bor. Jeg fortrød med det samme, men blev enig med mig selv om at jeg bare ville lade som ingenting og at min kæreste ikke behøvede at vide noget.
Der sker imidlertid det at min kæreste bliver mistænksom og faktisk tjekker min tlf. for beskeder mens jeg er i bad (på et tidspunkt hvor jeg var hjemme i DK for at besøge ham). Han finder en afslørende besked og konfronterer mig med det. Jeg fortæller ham straks hele sandheden og siger samtidig at jeg er virkelig ked af det.
Det korte af det lange er at vi stadig er sammen og elsker hinanden lige så højt som før, MEN...!
Jeg er faktisk ret så rasende på min kæreste fordi han bare sådan uden videre tjekkede min telefon. Jeg føler det meget krænkende. Samtidig føler jeg ikke at jeg kan være bekendt at være sur, da det jo egentlig var mig der gjorde noget galt i første omgang.
Jeg kunne godt tænke mig nogle gode råd til hvordan jeg skal tackle det. Alle inputs er velkomne.
Mvh.
Udlandsdanskeren

Han er i sin gode ret! Og mistanken var jo begrundet!!! Synes du sku skamme dig. Og så skal du virkelig kæmpe for at få hans tillid igen, hvis det virkelig skal være jer!
Pøj Pøj

om at det du har gjort ikke er så godt, men det er du jo også selv bevidst om... Så for at gribe fat i den anden problemstilling, så kan jeg godt forstå dig, jeg ville også selv mene at det er meget forkert at tjekke op på hinanden... Det er uacceptabelt, men da det nu er dig som har lavet den størst bummert vil jeg sige at du bør lade det ligge! Jeg kan som sagt godt forstå at du bliver vred, men lad være med at gøre et problem af det lige nu, tag den op stille og roligt engang hvor det er passende, uden måske at nævne denne specifikke situation!

ingen er sin gode ret til at checke andre menneskers telefon, beskeder, post eller noget andet. det er faktisk strafbart, og alene derfor er det ikke ok. Du har al mulig ret til at være sur, også på dig selv over at have brudt hans tillid til dig, men det han har gjort har han ingen ret til overhovedet.

Det kan du godt have lov til ,dog var det ikke særlig smart at kysse med en anden bare fordi man er i hver sit land.Han havde dog en begrundet mistanke til at kikke i din mobil ,men det må man ikke ,det er jo en form for selvtægt og det er jo ikke lovligt.Men bær over med ham ,du havde jo nok ikke fortalt ham det hvis han ikke selv hvade opdaget det,du var jo den der trådte forkert først .Håber du kan bruge det til noget .

- det er til gengæld ikke strafbart at kysse fremmede mænd. Så den der med at det ene opvejer det andet, den holder ikke her og heller ikke i byretten.
- En helt anden ting er så, at jeg ikke helt forstår, hvad der skulle være i telefonen, når man nu bare lige kysser lidt og fortryder med det samme. Mangler der ikke et par linier i den del af historien?
- Godt råd. Lær dine kærester at holde snitterne fra dine enemærker. Det være sig mobiler, brevpost, e-mails lommer, tasker og skrivebordsskuffer. Det er en total grænseoverskridende adfærd mange har tillagt sig - absolut utidig.

OG naturligvis har ÆGTE kærester da fuld ret til at tjekke hinandens mobiltelefoner, det gør vi da selv her i huset, uden der ligger nogen form for mistanke bagved.
Du har sgu da ikke ret til at være sur, når du har kvajet dig! Og du har været endnu dummere ikke at fortælle din kæreste omkring dit utroskab.
Jeg kan godt tillade mig at være sur på dig - du er sgu en fej hund!

Som jeg ser det så er i nødtil at tale om det, ikke for at bebrejde hinanden, men for at genoprette tilliden - I har jo fundet ud af at i elsker hinanden, ikk' 😉
Held og lykke

Altsaa, jeg mener at det er dit eget ansvar. Maaske er det forkert af kaeresten at checke din telefon hvis I begge ellers er indforstaaede med at dette er forbudt. Men som du siger er det DIG der har gjort noget glat og hvis du endelig vil skjule det saa maa det vaere dit eget ansvar at skule det saa godt som muligt (altsaa slette mistaenkelige beskeder)
I mit forhold har vi ikke noget, som den anden ikke maa kigge i. Det vil sige telefoner, emails, alm post osv. Det goer det hele meget lettere, efter min mening. Det betyder at man ikke behoever gaa rundt og mistaenke hinanden for alt muligt. (det har jeg proevet i flere tidligere forhold, uden at der i virkeligheden var grund til det)
Vaer du bare glad for at han har tilgivet dig og saa maa du ogsaa tilgive ham🙂

...sikke noget. Måske har din kæreste haft en grund til at være mistænksom - ikke at det giver ham ret til at snage i dine ting, men det kunne være en forklaring...... som du ved "angst æder sjæle op" eller noget i den stil.
At du bliver sur over det han har gjort forstår jeg så udemærket men men men ......... hvad er du mest sur over❓at være blevet knaldet eller over at han er gået i dine ting. Var du ikke blevet afsløret i noget - var du så blevet lige så sur ?
Gensidig tilgivelse og forståelse er vejen frem - især når I lever som I gør - adskildt. Kan I ikke give den tillid og forståelse til hinanden så dør forholdet .........
pøj pøj

og se hinandens beskeder.

Rart at høre nogle forskellige meninger, selvom jeg ikke er enig i dem allesammen. Min kæreste og jeg har snakket om det og jeg fortalte ham om mit dilemma, hvilket han udmærket forstod. Jeg lovede ham for et stykke tid siden at jeg ville stoppe det søde skriveri med ham den anden og jeg viste min kæreste den besked jeg sendte for at stoppe samt den besked jeg fik tilbage. Samtidig sagde jeg at det så måtte være slut med at kigge i min telefon.
Det virker som om vi er kommet frem til en fælles forståelse 🙂
Min mening er nu stadig at jeg har ret til privatliv selvom jeg er i et forhold. Jeg har fuld forståelse for at det lige p.t. er lidt anderledes fordi jeg har dummet mig, men det går den rigtige vej. Min kæreste får aldrig lov til at åbne min post eller e-mail uden jeg har givet ham lov - også selvom det bare er et kontoudtog fra banken.
Knus Udlandsdanskeren (der glæder sig til at komme helt hjem til januar)

men skabt deling.

Det ville være langt bedre, hvis trådstarteren/udlandsdanskeren gav udtryk for, at kæresten til enhver tid er velkommen til at checke mobil, e-mail og post. Det andet skaber usikkerhed og tvivl i et forhold, som tilsyneladende allerede er belastet.
Inga

men har i stedet startet kølet forholdet med mistænkelighed.

ingen kvinde der skulle sige til mig, at jeg ikke må kigge i hendes mobiltelefon så er det ud med det samme..kort proces..din mand er en tøffelhelt.

Ingen mand der skulle forlange at se min tlf eller emails/breve eller mere. Så røg han ud, ad helevde til. Hurtigere end han kunne sige sms.
Han kan spørge om lov og må acceptere at det kan blive et nej.
Der er en grund til at det høre ind under privatlivets fred, ligesom breve må heller ikke åbnes af andre, uden udtrykkelig at der er givet lov.

- Der er dødstraf for at rode i min håndtaske, mine lommer, min mobil, min e-mailbox, min postkasse og min øverste skrivebordsskuffe. Hvad i alverden skulle du dog dér?
- Kender du ordet respekt? Man overskrider ikke andre menneskers grænser, og det gælder også kærester, koner etc.

Hvor alvorligt kan det blive?
Indtil videre - so far, so good - har jeg ikke rigtig haft noget at skjule for nogen af mine nærmeste. Så min mobil, min computer, mine breve og min taske ligger frit tilgængelig fremme for hele familien, hvis nogle skulle få lyst til at undersøge, om jeg har et hemmeligt liv ved siden af.
Måske er jeg naiv, men jeg forstår altså ikke, hvorfor "lortet" ikke må komme frem. Hvad skulle problemet være?

Efter at du har svigtet hans tillid er det ikke genialt at konfronter ham med at han tilsyneladende ikke stoler på dig, hvilket han heler ikke har nogen grund til. Hvis du have hold din ejen sti ren havde du kunne tillade dig at blive sur men nu skal du bare tie stille og håbe på at du kan genopbygge tilliden melem jer. Du er heldig han ikke skred.

Både og... det ka du også alligevel ikke, jeg ka godt forstå din kæreste har tjekket din telefon. Han havde en mistanke, men han skulle ha spurgt dig først om der var noget siden han havde den mistanke og gi dig en chance for at fortælle det men som du valgt at tie med det, så forstår jeg ham godt.. Jeg er ikk stolt at det men jeg havde også en mistanke til min kæreste og hacde spurt ham flere gange om hva der forgik og fik ikk rigtig nogle svar og så besluttede jeg at tjekke hans telefon og ganske rigtig så havde han meget kontakt til den her kælling (undskyld sproget) og spurgt ham igen og igen hva han hva der forgik. til sidst indrømmet han at de havde en delkontakt men at det var slut for han fandt ud af at der var mere i det fra hendes side og at der ingen ting var fra hans side.. lidt lige som din. men nu hvor du har fortalt han det hele og gjort det klart at du har fortrudt det. Men en ting er helt sikkert er at det kræveren del fra din side og opbyg den tillid imellem jer igen. For nu frem over vil han ha svært ved at stole på dig og du er nødt til at være bund ærlig over for han og virklig gøre alt for at skabe den tillid igen, for som du selv skriver så elsker i hinanden og så ska tilliden nok komme igen, men det kommmer til at tag tid. Og du er nødt til at give det tid og accepter hvis han ikk lige viser dig tillid og ikk stoler på dig lige med et..men held og lykke. Håber i finder tillid til hinanden igen..