Kan krig være næstekærligt?

Man skal elske sin næste som sig selv, står der i Bibelen. Omvendt er Bibelen fyldt med beskrivelser af krige. Bibelen fortæller eksempelvis, at i de sidste dage vil Gud ødelægge jorden i et sandt blodbad.
Er Bibelen selvmodsigende, når den siger OK til krig, men samtidig fordrer næstekærlighed?
Her er nogle pointer fra Bibelen, som det kan være værd at overveje:
1) Jesu disciple gik med sværd, og de var ikke bange for at bruge dem:
"Da de andre disciple blev klar over, hvad der var ved at ske, råbte de: »Skal vi forsvare os, Mester? Vi har jo sværd med.« Og en af dem langede ud efter ypperstepræstens tjener og huggede hans højre øre af.
»Lad være med at lade jer provokere,« sagde Jesus og rørte ved mandens øre og lægede det" Luk 22:49-51 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=22
2) En af Jesu disciple (Simon) var en zelot (Luk 6:15, ApG 1:13). Zeloterne var en stærkt militaristisk gruppe http://www.e-poke.dk/jerusalem_06.asp
3) Nogle soldater spurgte engang Jesus, hvad de skulle gøre. Bedøm selv om Jesu svar på nogen måde var antimilitaristisk:
"»Og os,« spurgte en flok soldater. »Hvad med os?«
»I skal holde op med at mishandle og udplyndre folk,« svarede han. »Vær tilfredse med den løn, I får!«" Luk 3:14 http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=42&nr=3
4) Faktisk omtales en soldat direkte som "gudfrygtig" i Det Nye Testamente:
"Så snart englen var forsvundet, kaldte Kornelius på to af sine tjenere og en gudfrygtig soldat, en af hans egne livvagter" ApG 10:7
Ofte omtales soldater i positive vendinger i Det Nye Testamente (se eksempelvis Matt 8:9, Ap.G 10:7, Luk 3:14, 1.Kor 9:7, 2. Tim 2:3, Ap.G 21:32, Ap.G 23:23)
Men hvad siger I. Kan krig være næstekærligt? Er der nogle krige I synes har været eksempler på næstekærlige krige? Er det næstekærligt af Gud at proklamere verdens endeligt i alle kriges moder ved verdens ende?

...............det spørgsmål "again"! -¤- Du fremdrager spørgsmålet, med henvisninger til Bibelskrifter, Du kunne jo også have inddraget det Faktum, at "Næsten" alle Hærenheder bliver velsignet af en præst, Inden det store slag skal stå, og når slaget er vundet, takkes Gud for sejren!
Jeg har tit tænkt på det Paradoks, hvordan med den tabene part? -¤- Er det så deres Præst der ikke har været dygtig nok, eller er det Gud som har forladt dem? -¤- Går den tabende part i Kirke bagefter, og takker for at tabet ikke blev større?
Jep - Rigtigt - Jeg har ingen svar, kun en flere spørgsmål!
Da Bush gik mod Taleban styret, Og fik dem "fjernet" fra magten, kan Jeg Huske han takkede Gud! --¤-- Var dette så en af Guds sejre over Allah?

Med venlig hilsen
jalmar

se hvad AT-Folk gøre i Iraq og Afghanistan. AT-Folk-(Amerikansk Terrorister) bomber kvinder og børn med f16 og andre masseødelæggesesvåben. AT-folk har P.T IGANG MED AT APRØVE KÆMPE BOMBE PÅ 25 TON !
At-folk er sku` djævelens yngel

................det du siger i dit udsagn?


Med venlig hilsen
jalmar

Jamen jeg er da enig i, at det er en kompliceret debat. Krig er jo et symptom på splid i sin yderste konsekvens. Men det er vel egentligt ikke krigen der skaber spliden - krigen er konsekvensen af krigen. Jeg tror det er nødvendigt at skelne mellem de to begreber.
Det væsentlige spørgsmål må vel være: Hvad er konsekvensen af det ene henholdsvis det andet valg? Er krig aldrig den bedste løsning? Eller er krig nogle gange den bedste (eneste) løsning?
At sige krigen er skyld i konflikt (og Gud på både den ene og den anden side og jeg skal komme efter dig), svarer vel lidt til at sige, at det er bankkontoens skyld at man er flad, fordi der ikke står nogle enge på den. Vel er det da ej - en tom bankkonto viser, at den er gal med ens økonomi, men det er ikke bankkontoens skyld, at man er flad (medmindre nogle har hacket sig ind på dankortkontoen...).

Ja, nu er jeg jo selv en arg modstander af Irakkrigen. Så vi får nok ikke en kæmpe diskussion der. Men jeg lægger nok tyngdepunktet i, at Danmark faktisk deltager i det svineri!
Derimod var og er jeg en stor tilhænger af interventionen i Kosovo. Jeg mener den krig forhindrede en etnisk udrensning af uhyggelige dimensioner. Kosovo konflikten mener jeg er et eksempel på en krig der reddede menneskeliv. En situation, hvor krig var den mindst dårlige løsning på en konflikt der var gået i hårknude.

...........at den tabende Part, har tømt "Kontoen" hos deres Gud/den fælles Gud? Jeg må indrømme den kan jeg ikke lige være enig i.
Krig er for det meste konsekvensen af, at Naboen har noget du vil ha', og han vil sgutte gi' dig det frivilligt!
En anden mulighed, du synes bare Naboen er et dumt svin, er du det samme, starter denne konflikt der ikke Oralt kan løses.
Tredie mulighed er, at Naboen har gjort noget i dine øjne utilgiveligt, og vil ikke indrømme og angre, måske snarere tvært om - så har vi også en sød lille krig.
(JV og undertegnede)

Mange hilner fra:
jalmar