ændrer pludselig adfærd

jeg har været sammen med min dejlige kæreste i 4 måneder og vi er meget forelsket. Min dejlige kæreste har spurgt mig flere gange om jeg ikke ville flytte hjem til ham....han siger han savner mig i det daglige og det hele ville være dejligt let i hverdagen, så vi ikke hele tiden skal køre på skift hjem til hinanden. Vi ses næsten hver dag og bor 15 minutters kørsel fra hinanden..
jeg er egentlig ikke helt parat til at skulle flytte sammen, men det mener han, at han er, selvom det kun er ca 8 måneder siden hans eks flyttede fra hans hus....
Men for et par uger siden sagde jeg så min lejlighed op, og lige pludselig ændrede min kæreste sin adfærd..nu går han ikke længere og er nervøs over at miste mig, for det virker som om, at nu har han mig. det er ligesom svært at forklare, men han virker bare anderledes i sin opførsel overfor mig, det er som om, at han tager mig forgivet nu...jeg har sådan fortrudt at jeg har sagt min lejlighed op.
Jeg står og skal flytte hjem til ham på lørdag, og jeg har spurgt ham om han vil hjælpe mig med at ordne nogle ting i min lejlighed,som at klippe hækken, da det er meget rygbelastende for mig, men tingene bliver ikke gjort, han siger, at jeg har mere tid end han har og det har jeg også og jeg kan bedst selv pakke alle mine ting.
han siger nu, at nogle af mine pynteting kan stå i stuen, resten passer ikke ind til hans stil i stuen, så de fleste af mine ting kan stå i et stort rum ved siden af stuen....men mit bord er pænere end hans bord er, men det mener han ikke, så han har bestemt at hans bord skal blive stående..
Jeg er grædefærdig, jeg glæder mig ikke engang til at flytte sammen med ham, når det er sådan her...
- hvorfor vil han gerne bestemme det hele???
- hvorfor har han pludselig ændret adfærd???
- hvorfor hjælper han mig ikke af sig selv med at klippe min hæk, hvorfor skal jeg nærmest overtale ham til det?

altså ingen af jer der var parate til at flytte sammen efter fire måneder....måske i lige skulle lære hinanden..og jer selv.. at kende først?😮

at han ER parat til at bo sammen med mig, men nogle af hans venner har sagt til mig, at det tror de ikke på, for det kan man vel næppe være efter 14 års samliv...
jeg er faktisk begyndt at føle mig som en erstatning for hans eks...måske kan han ikke lide at bo selv, hvorfor er han ellers så iver....han siger han er forelsket og aldrig har været det så meget i sit liv, som han er i mig og sådan har jeg det også med ham, men min fornuft er dog indimellem ved at dukke frem og jeg undrer mig over nogle ting...
ja vi skulle have lært hinanden at kende først, men lige nu styrer følelserne

holder du den ikke hos dig selv? DU var ikke parat, DU bestemmer om du vil lade "følelser" (håb) bestemme dit liv, eller der skal mere seriøse overvejelser til i din vurdering af om du skal leve med en mand.
Jeg håber ikke i har børn!
En klog sagde engang, at det tager halvdelen af den tid man var sammen, at komme ud på den anden side.
Tænk nu lidt selv søde.

Kan du beholde din lejlighed, så gør det. Jeg mener det.

Det gik lidt hurtigt.
Det jeg ville sige var, at du er slet ikke inviteret ind i hans liv. Han vil bare gerne have sit gamle liv tilbage. Jeg er sikker på, det er konen, der har forladt ham. Nu gider han heller ikke køre det kvarter efter dig.
Hvor borde, skabe og pyntegenstande skal stå, kunne I have taget stilling til inden, hvis det havde været en reel "flyt-sammen" men du bruger selv vendingen "flytte ind hos ham" og det er præcis det du kommer til, MEDMINDRE du er noget mere røget, end han er speget. Du kan jo bare flytte ind og så flytte om lige så stille som tiden går. I er jo enige om, du har mere tid end han har...ha ha
Hvis jeg var dig, ville jeg lige så stille endevende hele hytten. Mal, flyt om, dekorer og invader. Alle kvinder har en "hjem-imperialist" i sig, lad den blomstre i fuldt flor og luk ørene lidt for hans indvendinger. Hav fokus på hans gode sider og diskuter ikke dine dispositioner med ham. Slå dem hen som misforståelser eller latterlige. Bare glid af, så der ikke kommer konfrontationer, for hvor skal du gå hen, hvis han smider dig ud?
Skal du betale for at bo der, eller hvordan ordner I det økonomiske?

....bare spil dum og gør tingene bag hans ryg, så skal i nok blive lykkelige??????
Håber du er sarkastisk!

[l]Det er vigtigt at følge sin indre stemme. Din indre stemme har fortalt dig, at du er gået i en fælde (eller - måske - er ved det), hvad det også ser ud til, at du er - desværre.
Din dejlige kæreste har formentlig været åh så opmærksom over for dig førhen. Han har sikkert været en rigtig gentleman - især når der har været andre tilstede. Han har sikkert åbnet bildøre for dig og nærmest båret dig på hænder.
Nu er han ved at have dig, hvor han vil have dig - nu er du på hans hjemmebane, hvor han har magten. Er du først flyttet ind, bliver det sikkert også sådant, at han vil bestemme, om du må gå nogen steder, og hvem du må tale med og hvem ikke.
I værste fald kan han måske ligefrem finde på at forbyde dig at gå ud at møde andre mennesker, og i givet fald straffe dig voldeligt, hvis du skulle finde på det.
Jeg skriver i værste fald - for risikoen er der (måske). I så fald, kan det blive svært at slippe ud af det forhold, idet han da altid vil vogte over dig, og hvor du til sidst kommer til at mangle både selvagtelse og selvtillid.
Jeg håber det selvfølgelig ikke, men advarselslamperne blinker for psykopatisk adfærd.
Du kan selvfølgelig flytte ind og tage oplevelserne som de kommer, men så vil det nok blive lidt af en lære for dig - en lære, som kan vare adskillige år, inden du har lært lektien, og være heldig at slippe fri igen.
Dette her er lidt af en generel beskrivelse, og kan ligesåvel passe på mange andre mænd, så kære piger pas på. Mærk efter, hvor ægte han er - eller om han bare er en god "skuespiller", der skifter til den ægte rolle - den dominerende, måske endda den tyranniske rolle, når han har fået det som han vil have det (har fået magten). Så er det nemlig ikke sjovt længere.
Hvad med at tage en snak om jeres rollefordeling inden I flytter sammen, og om, hvordan opgaverne skal fordeles imellem jer. Det kan være det kan afsløre noget mere for dig, inden du flytter ind, hvis du da så gør det.
Ønsker jer alt det bedste[l], og håber jeg tager fejl.

det er faktisk mest ham, der er træt af, at køre turen frem og tilbage hjem til mig og det er konen der har forladt ham, samt han gerne vil bibeholde det frie liv, han havde sammen med eksén..
jeg har faktisk allerede begyndt inde i mit hovede at ville flytte rundt på nogle ting og han siger at i køkkenet kan jeg gøre som jeg har lyst til, da det er mig, der skal stå for madlavningen, da han ikke kan lave mad.
han har sagt, at jeg ikke skal betale noget som helst for at bo hos ham, altså hverken husleje, el, internet og forsikring, men at jeg så betaler maden.
nu må jeg se hvordan det hele kommer til at gå, jeg kan ikke beholde min lejlighed, den er udlejet.

men jeg stoler bare ikke på den, desværre, jeg tænker hele tiden, at jeg da bare er for sart.
ja, kæresten har været rigtig god til at invitere mig ud at spise, så godt som hver weekend og betale i øst og vest for mig....men han har ikke været en gentelman mht at åbne bildøre og gjort andre ting for mig.
Han har dog ikke på noget som helst tidspunkt forbudt mig at gøre hvad jeg har lyst til og med den enorme frihed han gerne vil have, så kan han umuligt holde mig indespærret...
vi har snakket om rollefordeling, men han siger, at det tager vi som det kommer, nej det gør vi ikke har jeg sagt, for med den indstilling han har, så kan jeg jo godt regne ud, at han ikke gider lave en pind...men han er ikke til at hakke eller stikke i, som man siger. jeg frygter også hvordan det hele bliver, nu hvor han gerne vil bestemme det hele og han ikke er til at snakke meed, hjæææææææææælp, hvor er jeg dum forelsket, det er da meget tankevækkende, at han kan ændre sin adfærd så meget på så kort tid, det kunne nemlig godt minde om at han har tyranske tendenser..

Se og komme væk i en fat ,det er kun fordi du skal være med til st betale ,det er farligt for dig i længden ,

Deponer de af Dine ting som der ikke er plads til, som f.eks spisebordet der allerede er til diskussion.
Hvis Du ikke har venner med en smule plads kan Du leje en aflåst boks hos firmaer der netop har specialiseret sig i folks "pulterkamre" samt opbevaring af hele indbo i større bokse hvis et par skal arbejde i udlandet i et år.
F.eks http://www.boxit.dk/ , jeg lejede selv en boks hos et lignende firma i tre måneder.
Men det ser ud til at efter at Du har accepteret at flytte ind hos ham har han nærmest fordoblet sine krav, han burde sgu da kunne regne ud selv at han er nervøs for at miste Dig fordi at han netop har overladt det arbejde til Dig under protest.

Hækken kan Du nok få naboen til at klippe for et par øl og en god frokost 😉

Du ved hvad du taler om. Sidder selv her (dog flere år efter) men stadig med den bitre erfaring..
Jo giver dig ret, lamperne blinker!!

1) Det er hans hus, og han betaler huslejen.
Hvem bestemmer så, hvem der bor i huset?
Det kan være svært eller umuligt på nuværende tidspunkt at lave om på det, men vid, der ligger et problem og pas på dine penge/opsparing. Den skal ikke gå i stå. Spar så meget fra du kan, så du altid kan rykke ud, fra den ene dag til den anden, så du ved med dig selv, at du altid er der frivilligt. Lader du ham æde dine penge op er du ilde stedt.
2) Han kan ikke lave mad. Den erklæring tror han, fritager ham for alt husligt. Og nu installere han så en hushjælp, der ikke har hunds ret andet end når det passer ham i situationen. Det er dét han kalder "som det kommer".
Det er lidt latterligt i hans alder, men pyt, så kan han tage den hårde del af rengøringen. Det er nok ikke dét han drømmer om, men vær hård fra dag ét. Vaskemaskinen er måske ikke hans kæreste eje, men den er hans. Lad ham betjene den.
3)Der er formentlig en have. Kan du lide havearbejde?
Hvis du kan, så lav den til et spisekammer, det giver mere på din opsparing. Græsslåning og hækklipning er han jo i vane med, så lad ham ordne det og tag dig af pynten.
Måske bliver han en positiv overraskelse, men så ved du, du har tænkt dig om, og ingen skade er sket. Viser han sig at leve op til de værste forventninger, kan du takke dit fremsyn og din omtanke for dig selv for, at der er grænser for, hvor ilde stedt du er.

Hvordan kan du sige din lejlighed op før du har fået afklaret, hvad det betyder at flytte sammen på overskriftsniveau. For ham betød det åbenbart flyt ind i mit hjem som det er og det må ikke ændres for alting skal se ud som det plejer. Dit forestilling var måske at I sammen skulle finde ud hvordan hans hjem skal se ud. I manglede et fælles billede af hvad I mente med at flytte sammen betød for hver enkelt af jer, så mon ikke så der udestår en del andre ting tænker jeg end kun selve indflytningsudfordringen som gerne skulle være en glæde og ikke en grædefærdig kvinde som måske endda har fortrudt.
Din ven er ikke parat til at forhold som jeg læser dig, og måske skulle du vælge at spørge direkte inden du flytter ind

Det der med at rykke hen i den andens bolig er et no go.... Det er "hans" sted du flytter ind i, og pludselig er der ikke plads til DINE ting.... Derfor er det simpelthen bedst at bygge op sammen.
Nå men nu står du der så, og har formentligt ikke et andet sted at være fra på lørdag en hos ham.... Kan du ikke tale med ham om det... Evt lufte lidt af de tanker du får ud her???? Er der overhovedet et andet sted du kan være hvis det er?????

Kontakt udlejer og spørg om den er genudlejet, og hvis ikke, om du kan få lov at beholde den. Den der mandsling du kalder kæreste, fortjener dig ikke.

De røde lamper blinker her.
Din kæreste udviser klassiske tegn på den type, so vil dominere og have dig for sig selv.
For det første KAN det være et tegn at han insisterer på at i flytter sammen inden du er parat til det og efter kort tids bekendtskab. Du har endnu ikke rigtig oplevet hans grimme sider og han er bange for at du går hvis du gør det. Det vi være nemmere for ham at kontrollerer dig og køre et magttrip når du bor længere væk fra dit netværk og når han har dig "for sig selv" som samlever.
Hans ændrede adfærd tyder også i retning af dette. Du har nu vist ham at han kan dominere dig så meget at du følger hans påbud. Du har sagt din lejlighed op selvom du ikke er klar og han koster rundt med dig. Han venter sandsynligvis bare på at du flytter ind så han kan styre det hele og du kan blive den der står med alt, mens han kan fise rundt og gøre som han plejer.
Er han jaloux af natur? For det kan meget vel være et udslag af sygelig jalouxi at han opfører sig sådan her. Han ønsker muligvis en kæreste som er komplet underdanig for at være sikker på at han ikke mister dig - men det er en fælde som du kan komme rigtig galt afsted med.
Hvordan taler han til dig nu? Taler han nedsættende om dig, din krop, din adfærd og dit hår? Har han udtrykt mishag mod din familie, venner eller virker han besiddende når i er ude sammen? Har han skældt dig ud fordi andre har lagt mærke til dig eller givet dig et kompliment eller lignende?
Har du mødt hans venner - har han overhovedet nogen? Har han haft/har problemer med arbejdsgivere, undervisere eller lignende?
Du skal virkelig tænke dig godt om, og jeg ville faktisk på nuværende tidspunkt stærkt fraråde dig at flytte sammen med ham. Jeg har selv været involveret med en mand med samme adfærd, men så ikke advarselslamperne. Det endte i vold og det gør det desværre sommetider.
Det hele handler om hans eget underudviklede selvværd; at han er nødt til at have kontrol og besidde for at føle sig som en rigtig mand og for ikke at risikere at miste den han vil have.
Du skal passe på dig selv her. Det er muligt at han bare er lidt "sær" men ovenstående er OGSÅ en mulighed og den skal du virkelig være på vagt over for.

Du skal lytte til din mavefornemmelse som ikke er god!
Du skriver at du har en god intuition, men at du dybest set ikke stoler på ham og at du begynder at bortforklare og sige at DU er for sart osv.
Som den tidligere debatør vil jeg sige at advarselsblinkerne for psykopatisk eller voldelig adfærd er til stede, ikke mindst fordi han allerede ubevidst har påvirket dig til at føle at DU er forkert.
Din mavefornemmelse, dvs. din intuition siger nej. Lyt nu til den for pokker!

Lyt til dine indre stemme og dine fornemmelser - Det kan spare dig for meget smerte!

Tænk dig dog om,for fanden!
Man flytter ikke lige sammen når man kun har kendt hinanden et par måneder.
Hvorfor tror du selv han ændrer adfærd?? Nu er det jo ikke så bekvemt at bo hver for sig mere....nu har han dig jo på det nærmeste 24-7..
Så nu er det gået op for ham at han ikke lige sådan kan komme med en undskyldning for at skulle alle de andre ting han kunne foretage sig da i boede hver for sig!
Behold din pind og lad ham brænde op i helvede!
Det er åbenbart han ikke gider tage forpligtigelsen med ...