kristen pige dybt forelsket..

hej alle!
jeg er en pige på 21 der er kristen troende...
jeg sidder i den situation, at jeg er dybt forelsket i en ikke-troende person..
han elsker mig ved jeg, men han vil have sex.. og som kristen betyder kærligheden for mig mere end bare sex.. kærlighed skal være noget specialet, romantisk og dejligt...
jeg har ikke hørt noget af ham for 2 måneder siden, og har en forfærdelig lyst til bare at kontakte ham og fortæller ham hvor meget hvor højt jeg elsker ham.. han ved nemlig ikke at jeg elsker ham.............
er så håbløst.. vi var i klasse sammen siden 8.klasse og han var så sød...
hvad skal jeg gøre? hvordan kan jeg glemme ham og finde en kristen???
hvordan kan kærligheden gøre så ondt?? har lyst til at græde, til at finde et eller andet billede af ham og omfavne det.... er jeg faret vild i livet?
kan du forstå min situation?
Håbløs forelsket

Kærlighed er sikkert også vigtigt for ham, men som ethvert menneske, har han et behov for sex, og nyder sikkert den tryghed og nydelse I kan dele i jeres sexliv.
Du får det til at lyde som om at fordi kærlighed er vigtigere end sex for dig, så vil du ikke have sex?! Kærlighed er vigtigt for rigtigt mange mennesker, men de fleste af os nyder sex alligevel.
Sex er - udover nydelsen - et af vores mest grundlæggende behov, næstefter ilt og føde.
Nu fortæller du at han ikke ved at du er forelsket i ham, men hvordan ved du så at han *VIL* have sex? Har du snakket med ham om det? Er han overhovedet interesseret i et forhold med dig - hvis ikke, er der jo ingen grund til at gøre dig alle de bekymringer.
Før eller senere skal du jo igang med sex alligevel - ellers får du ingen små jesusfreaks. Hvorfor så ikke komme igang med at øve dig, så du har noget mere at tilbyde den "helt rigtige" - uanset om det så er ham her, eller den næste. (Du skal jo elske din næste😉
Jeg er sikker på, at hvis Jesus var her, ville han fortælle dig at du skal nyde dit liv, og få det meste ud af det, så du kan få et godt liv, og få nogle gode oplevelser. Præsterne synes måske at sex er en faarlig ting, men jeg tror såmænd Jesus ville give mig ret i, at sex er noget af det mest livsbekræftende og næstekærlige man kan give sig i kast med.
Jeg ville aldrig have en kæreste der ikke ville have sex overhovedet. Så skulle kun da ihvertfald tillade at jeg havde sex med andre. Hele ideen med at lytte så lidt til sin krop, og sine drifter, skræmmer mig fra vid og sans. Det er okay at være usikker, eller ville vente til du kender fyren ordentligt før man går i seng sammen, men bare at afvise det på forhånd er en (for mig) underlig måde at indlede et forhold på.
"Jeg elsker dig af hele mit hjerte, og du er den eneste ene, men der er lige de her regler for hvordan du må vise mig din kærlighed". Det virker som en mangel på åbenhed og tillid til forholdet.
Find ud af om han er interesseret, og bestem dig for om du vægter din tro højere end dine egne fysiske behov, og din egen kærlighed. Forestil dig at vågne op som 60-årig, og tænke "Nu har jeg haft en kæreste hele mit liv, som ikke var mit førstevalg - fordi jeg satte forbud for mig selv". Lyst til det?

Rettelse: "Håbløst forelsket" :)
Held og lykke med at omfavne billedet

Han har da tyrdelig vist han vil have sex med dig,og da du ikke ville gå så langt(forstår dig godt)så har han tabt interessen for dig.Du skal endelig ikke give efter for ham,hvis han skulle komme tilbage.Behold din dyd indtil den rigtige dukker op for dig.