Kristendom og militærtjeneste
Klammer påstår i et indlæg til enoch, at militærtjeneste er i modstrid med Bibelens lære. Da det er et synspunkt man ofte hører, vil jeg gerne give mit bud på, hvad kristendommen egentligt siger om militærtjeneste.
De fleste er opmærksomme på, at Det Gamle Testamente var fyldt med krig og vold. Da Jesus prædikede næstekærlighed, udleder mange, at Jesus dermed også tog afstand fra militærtjeneste. Sådan en holdning kan være fin for den enkelte (mange kristne er pascifister), men man kan altså ikke påstå det er Det Nye Testamentes budskab uden at gøre vold på teksten. Omvendt er der intet i Det Nye Testamente der antyder, at militærtjeneste er påkrævet- det er tydeligvis op til den enkeltes vurdering!
For det første er der ikke noget nyt i, at vi skal elske vores næste- det bud citerede Jesus jo netop fra Det Gamle Testamente:
"Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!" 3 Mos 19:18
Så hvis kærlighedsbuddet ikke var i modstrid med militær i Det Gamle Testamente, hvorfor skulle det så pludseligt være i modstrid med militærtjeneste i Det Nye Testamente. Faktisk præciseres det jo, at næsten er en landsmand, hvilket jo gør det lidt svært at konkludere noget om krigsførelse med fremmede lande, som jøderne jo forøvrigt havde meget fornøjelse af!
Det samme kan siges om det at "vende den anden kind til". Sammenhængen viser klart, at der er tale om en "modpart" der er tæt på- eksempelvis tæt nok til at låne penge af en, eller gå rettens vej:
"I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig" Matt 5:38-42
Krig plejer ikke at handle om retssager om tøjstykker- ligesom budet om næstekærlighed, taler vi tydeligvis om nogle der findes tæt på os. Disse to "klassikere" i påstanden om, at NT forbyder krig falder altså fra hinanden, så snart man læser, hvad der egentligt står i teksten!
Da Jesus levede, var Israel fyldt med romerske soldater. Hvis Jesus var antimilitaristisk, så skjulte han det godt, for ikke så meget som en gang påstod han, at soldaterne burde nedlægge deres job. Tværtimod, nogle soldater spurgte Ham engang, hvad de egentligt skulle gøre for at følge Ham- her er svaret:
"Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«" Luk 3:14
Der er intet antimilitaristisk over den besked. Næ, som altid lagde Jesus vægt på det nære- lad være at mishandle og udplyndre nogen. Soldater ja, men umoralske soldater, nej! Faktisk er NT fyldt med episoder, hvor Jesus kommer i kontakt med soldater, og i langt størstedelen af dem, omtales soldaterne positivt.
Eksempelvis undrede Jesus sig over en troende officer og sagde: "»Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time" Matt 8:10-13
Jeg har ledt vidt og bredt, og kan ikke finde skyggen af antimilitarisme i det svar. Jesus interesserede sig overhovedet ikke for mandens erhverv, men for manden. Andre steder, hvor officerer omtales positivt er (Matt 8:5,8,13; 27:54; Mark 15:39,44-45; Luk 7:2,6; 23:47; ApG 10:1,22; 21:32; 22:25-26; 23:17,23; 24:23; 27:1,6,11,31,43; 28:16).
Også almindelige soldater omtales positivt- "Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham" ApG 10:7 og de kristne havde da også meget at takke soldaterne for- eksempelvis de 200 der fysisk beskyttede Paulus (sammen med 50 ryttere og 200 spydkastere, se ApG 23:23).
Jeg har stor respekt for pascifister, men jeg er uenig med de der mener, at pascifisme kræves i Bibelen. Bibelen omtaler aldrig militæret som begreb negativt. Når NT interesserer sig for soldaters helse, er det ikke deres erhverv, men deres åndelige habitus der er i fokus. Bibelen påstår aldrig, at kærlighedsbudskabet er i modstrid med krig og militærtjeneste.
Så klammer, i stdet for at påstå, at Bibelen siger noget om militærnægtelse, så skulle du måske hellere fokusere på, hvorfor du mener militærtjeneste er forkert. Det kunne der måske komme en spændende dialog ud af, men når du bare slynger noget ud om hvad Bibelen mener, uden at underbygge det, så må jeg tage mig til hovedet og tænke, at jeg mener egentligt selv jeg har en ganske god ide om, hvad Bibelen siger og ikke siger om det emne!
For det første nævnes soldater utroligt mange gange i Det Nye Testamente. Det er væsentligt
De fleste er opmærksomme på, at Det Gamle Testamente var fyldt med krig og vold. Da Jesus prædikede næstekærlighed, udleder mange, at Jesus dermed også tog afstand fra militærtjeneste. Sådan en holdning kan være fin for den enkelte (mange kristne er pascifister), men man kan altså ikke påstå det er Det Nye Testamentes budskab uden at gøre vold på teksten. Omvendt er der intet i Det Nye Testamente der antyder, at militærtjeneste er påkrævet- det er tydeligvis op til den enkeltes vurdering!
For det første er der ikke noget nyt i, at vi skal elske vores næste- det bud citerede Jesus jo netop fra Det Gamle Testamente:
"Du må ikke hævne dig på dine landsmænd eller bære nag til dem; du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren!" 3 Mos 19:18
Så hvis kærlighedsbuddet ikke var i modstrid med militær i Det Gamle Testamente, hvorfor skulle det så pludseligt være i modstrid med militærtjeneste i Det Nye Testamente. Faktisk præciseres det jo, at næsten er en landsmand, hvilket jo gør det lidt svært at konkludere noget om krigsførelse med fremmede lande, som jøderne jo forøvrigt havde meget fornøjelse af!
Det samme kan siges om det at "vende den anden kind til". Sammenhængen viser klart, at der er tale om en "modpart" der er tæt på- eksempelvis tæt nok til at låne penge af en, eller gå rettens vej:
"I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig" Matt 5:38-42
Krig plejer ikke at handle om retssager om tøjstykker- ligesom budet om næstekærlighed, taler vi tydeligvis om nogle der findes tæt på os. Disse to "klassikere" i påstanden om, at NT forbyder krig falder altså fra hinanden, så snart man læser, hvad der egentligt står i teksten!
Da Jesus levede, var Israel fyldt med romerske soldater. Hvis Jesus var antimilitaristisk, så skjulte han det godt, for ikke så meget som en gang påstod han, at soldaterne burde nedlægge deres job. Tværtimod, nogle soldater spurgte Ham engang, hvad de egentligt skulle gøre for at følge Ham- her er svaret:
"Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«" Luk 3:14
Der er intet antimilitaristisk over den besked. Næ, som altid lagde Jesus vægt på det nære- lad være at mishandle og udplyndre nogen. Soldater ja, men umoralske soldater, nej! Faktisk er NT fyldt med episoder, hvor Jesus kommer i kontakt med soldater, og i langt størstedelen af dem, omtales soldaterne positivt.
Eksempelvis undrede Jesus sig over en troende officer og sagde: "»Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time" Matt 8:10-13
Jeg har ledt vidt og bredt, og kan ikke finde skyggen af antimilitarisme i det svar. Jesus interesserede sig overhovedet ikke for mandens erhverv, men for manden. Andre steder, hvor officerer omtales positivt er (Matt 8:5,8,13; 27:54; Mark 15:39,44-45; Luk 7:2,6; 23:47; ApG 10:1,22; 21:32; 22:25-26; 23:17,23; 24:23; 27:1,6,11,31,43; 28:16).
Også almindelige soldater omtales positivt- "Da englen, som havde talt til ham, var gået, kaldte han på to af sine husfolk og på en from soldat blandt dem, der til stadighed var om ham" ApG 10:7 og de kristne havde da også meget at takke soldaterne for- eksempelvis de 200 der fysisk beskyttede Paulus (sammen med 50 ryttere og 200 spydkastere, se ApG 23:23).
Jeg har stor respekt for pascifister, men jeg er uenig med de der mener, at pascifisme kræves i Bibelen. Bibelen omtaler aldrig militæret som begreb negativt. Når NT interesserer sig for soldaters helse, er det ikke deres erhverv, men deres åndelige habitus der er i fokus. Bibelen påstår aldrig, at kærlighedsbudskabet er i modstrid med krig og militærtjeneste.
Så klammer, i stdet for at påstå, at Bibelen siger noget om militærnægtelse, så skulle du måske hellere fokusere på, hvorfor du mener militærtjeneste er forkert. Det kunne der måske komme en spændende dialog ud af, men når du bare slynger noget ud om hvad Bibelen mener, uden at underbygge det, så må jeg tage mig til hovedet og tænke, at jeg mener egentligt selv jeg har en ganske god ide om, hvad Bibelen siger og ikke siger om det emne!
For det første nævnes soldater utroligt mange gange i Det Nye Testamente. Det er væsentligt