Kræmmere i ord
Nu og i den kommende tid vil vi se hvordan det røde kabinet i fuld åbenhed cementerer hvordan hele deres politiske konstruktion ikke er andet en et luftkastel der består af løgne og bedrag.
Som tidligere omtalt er det for de røde plattenslagere et spørgsmål om "hvad man siger", der danner virkligheden, og er hele deres navlestreng. Man overbeviser sig selv i en selvbedragerisk hjernevask, at virkeligheden er det man gør den til. Virkeligheden består i man sætter ord på i form af manifester,paroler og indoktrinering.
Verden udenfor utopia fortrænges, selvom de røde ikke kan skjule deres begær efter magt og penge, hvilket er tydeligt for alle os andre.
Regeringen er allerede i vild forvirring over verden indhenter de tomme fraser der var pyntet op med de sædvanlige farverige floskler, som disse kræmmere i ord øver sig på.
"Vi gjorde det" Ja. i bedrog jeres vælgere. Og i vil fortsat forsøge at gøre det.
For det er alt hvad i rummer.
De handler med ord, der skal overtale en vælgergruppe til at tro på det de røde kommer med er håndgribeligt og reelt.
Det krakelerer om ørerne på dem allerede. Derfor er det patetisk at høre finansminister Bjarne Corydon lancere sig selv som det saglige elitære overmenneske der er istand til at dreje jorden. Han må være ulidelig at høre på i finansudvalget.
Bjarne Corydon er arkitekten bag fair løsning, som viser sig at være fair utopi.
Muligvis vil han selv være den sidste der indser det, da hans ego og overbevisning over egne evner er sygeligt stort.
Storhed står for fald siger man og det kommer også til at gælde ham. Vent og se.
En anden person der troede han kunne gå på vandet, og danne
en virkelighed folk skulle sluge rådt er Henrik Sass Larsen.
Men for ham må sandhedens time om sin egen peron vel være gået op for ham, skulle man tro.
Virkeligheden er ikke er glansbillede hvor han så sig selv som minister, men snarere et falmet Richsbillede af relation til rockere og kriminelle der kom i PET´s søgelys.
På et tidspunkt går det op for de røde vælgere at de er blevet bedraget. Ikke alle for der vil stadig være perosner der stadig lever sig ind i den bedrageriske verden af frihed lighed og broderskab, hvor alle er lige, og ikke vil se nogen er mere lige end andre, og de selv er reduceret til nyttige idioter.
Hvornår går det op for Helle hun ikke er andet end end skatteunddrager, og Ole han var en gammelkommunistisk tilhænger af et falleret morderisk regime, under sovjetunionens udertrykkelse og diktatur. Villy Søvndal får sine 15 minutter i manegen klædt ud som klovn for alverden.
For danskerne er den barske kendsgerning til at føle på. Vent og se.
Den kommende debat vil forme sig som en lang række af undskyldninger, bortforklaringer og primitive angreb på den forrige regering. Hvor er det dog ynkeligt og sølle.
Her er min yndlingshistorie genfortalt. Hvor er den dog sand.
En mand kommer gående hen ad gaden. Der får han øje på et skilt. Her vaskes og rulles.
Fint, tænkte manden, nu kan jeg få ordnet mit tøj. Da manden kommer nærmere gik det op for ham, skiltet var udstillet hos en marskendiser, det var skiltet der var til salg.
og sådan er det også med socialisterne.
De har kun skiltet til salg.
Læg godt mærke til i den kommende tid, hvad de røde tabere siger, hvad de gør, og hvad realiteterne er.
Som tidligere omtalt er det for de røde plattenslagere et spørgsmål om "hvad man siger", der danner virkligheden, og er hele deres navlestreng. Man overbeviser sig selv i en selvbedragerisk hjernevask, at virkeligheden er det man gør den til. Virkeligheden består i man sætter ord på i form af manifester,paroler og indoktrinering.
Verden udenfor utopia fortrænges, selvom de røde ikke kan skjule deres begær efter magt og penge, hvilket er tydeligt for alle os andre.
Regeringen er allerede i vild forvirring over verden indhenter de tomme fraser der var pyntet op med de sædvanlige farverige floskler, som disse kræmmere i ord øver sig på.
"Vi gjorde det" Ja. i bedrog jeres vælgere. Og i vil fortsat forsøge at gøre det.
For det er alt hvad i rummer.
De handler med ord, der skal overtale en vælgergruppe til at tro på det de røde kommer med er håndgribeligt og reelt.
Det krakelerer om ørerne på dem allerede. Derfor er det patetisk at høre finansminister Bjarne Corydon lancere sig selv som det saglige elitære overmenneske der er istand til at dreje jorden. Han må være ulidelig at høre på i finansudvalget.
Bjarne Corydon er arkitekten bag fair løsning, som viser sig at være fair utopi.
Muligvis vil han selv være den sidste der indser det, da hans ego og overbevisning over egne evner er sygeligt stort.
Storhed står for fald siger man og det kommer også til at gælde ham. Vent og se.
En anden person der troede han kunne gå på vandet, og danne
en virkelighed folk skulle sluge rådt er Henrik Sass Larsen.
Men for ham må sandhedens time om sin egen peron vel være gået op for ham, skulle man tro.
Virkeligheden er ikke er glansbillede hvor han så sig selv som minister, men snarere et falmet Richsbillede af relation til rockere og kriminelle der kom i PET´s søgelys.
På et tidspunkt går det op for de røde vælgere at de er blevet bedraget. Ikke alle for der vil stadig være perosner der stadig lever sig ind i den bedrageriske verden af frihed lighed og broderskab, hvor alle er lige, og ikke vil se nogen er mere lige end andre, og de selv er reduceret til nyttige idioter.
Hvornår går det op for Helle hun ikke er andet end end skatteunddrager, og Ole han var en gammelkommunistisk tilhænger af et falleret morderisk regime, under sovjetunionens udertrykkelse og diktatur. Villy Søvndal får sine 15 minutter i manegen klædt ud som klovn for alverden.
For danskerne er den barske kendsgerning til at føle på. Vent og se.
Den kommende debat vil forme sig som en lang række af undskyldninger, bortforklaringer og primitive angreb på den forrige regering. Hvor er det dog ynkeligt og sølle.
Her er min yndlingshistorie genfortalt. Hvor er den dog sand.
En mand kommer gående hen ad gaden. Der får han øje på et skilt. Her vaskes og rulles.
Fint, tænkte manden, nu kan jeg få ordnet mit tøj. Da manden kommer nærmere gik det op for ham, skiltet var udstillet hos en marskendiser, det var skiltet der var til salg.
og sådan er det også med socialisterne.
De har kun skiltet til salg.
Læg godt mærke til i den kommende tid, hvad de røde tabere siger, hvad de gør, og hvad realiteterne er.