Da, jeg ikke ønsker at rejse alene vil jeg gerne finde en rejseven til min ferie i juli -09. Gerne i 14 dage og helst i Toscana. Mine ferier må meget gerne indeholde: afslapning,sol og strand, kultur, spændende mad, cykelture m.m.
Venlig hilsen.
Tove Skov Jensen🙂
tilføjet af sunshinereaggae
Italien
Hej Tove
Jeg har siddet og googlet efter sider, hvor man finder rejsefæller. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at komme til Italien til sommer, men ønsker som du heller ikke at rejse alene. Jeg fandt så denne hjemmeside og dit indlæg. Jeg har aldrig været i Italien før, har læst italiensk i et år for 15 år siden så kan heller ikke tale sproget. Jeg har bare set rigtig mange dejlige billeder fra områder i landet, smagt mange gode italienske vine og holder af det italienske sprog samt musik med Eros Ramazzotti. Jeg har ikke tænkt så meget over, hvilken del af Italien, jeg kunne tænke mig at rejse til, men Toscana ville være fint, da jeg også har set mange dejlige stemningsbilleder derfra samt set filmen Toscana. Jeg deler det, du nævner for en feries indhold. Jeg må dog sige, at jeg ikke ønsker at bo alt for primitivt som f.eks i telt.
Hvor gammel er du?
Med venlig hilsen
Charlotte Sørensen
tilføjet af Tove Skov Jensen
Vedr. ferie i Italien.
Hej Charlotte.
Tak for mail og interesse.
Jeg er 47år og bor i Århus. Jeg har afholdt en del ferier i Italien. Tidligere har min datter og jeg rejst sammen. Det har været busrejser til Italien, hvor vi har boet på campingpladser. Nu er hun blevet så gammel, at hun vil på ferie med venner. Så må jeg prøve noget andet.
Med hensyn til at bo primitivt er det fint for mig at bo i andet end telt. Det kunne fx. være mobilhome på en campingplads, lejlighed, hotelværelse eller andet.
Jeg taler ikke italiensk, men synes sproget er dejligt at lytte til og holder af den italienske mad,vin, strandene, bjerglandskaberne, kulturen m.v.
Jeg glæder mig til at høre fra dig og om det fortsat har din interesse.
Hvor gammel er du og hvor bor du?
Med venlig hilsen
Tove Skov Jensen
Tove Skov Jensen
tilføjet af sunshinereaggae
Italien
Hej Tove
Tak for mail.
Jeg rundede de 40 år i sommer, så vi er selvfølgelig ikke ikke helt jævnaldrende men dog begge i 40'erne :). Jeg har det nu på den måde, at det ikke er alderen, men personligheden og kemien der er vigtig og afgørende, når man skal holde ferie sammen.
Jeg bor i Randers og arbejder i Århus som folkeskolelærer. Hvad beskæftiger du dig med?
Iøvrigt i mit fagblad er der også nogle gange lejligheder/huse, der lejes ud af danskere, så det er da også en mulighed.
Venlig hilsen Charlotte
tilføjet af toveskov
vedr. ferie i Italien sommeren 2009
Kære alle.
Jeg søger fortsat rejseledsager til ferieophold i Italien sommeren 2009.
mvh. Tove.