Kvinder stemmer på mænd...hvorfor?

Jeg undre mig gang på gang over at rigtig mange kvinder stemmer på mandlige politikere.
Vi er alle enige om at i en skoleklasse skal der helst være både drenge og piger. På arbejdspladserne har arbejdsmiljøet det bedst hvis der er nogenlunde lige af hver køn. Så undgår man hønsegård, og den hårde tone, kaldet skurvognssprog.
Vi ved alle, at derhjemme er mand og kone ikke altid eninge om hvordan pengene skal bruges i husholdningen. Der er lavet mange vittigheder over emnet. Men i bund og grund er der noget om det. Og jeg taler ikke om at kvinder vil shoppe mere, men kvinderne køber i de fleste familier alt til børnene og til husholdningen. Hvor manden køber bil, aktier, sætter mere ind på pensionsopsparingen osv.
Fakta fra talrige undersøgelse: Mange kvinder cykler, manden bruger bilen. Den ene tænker dermed mere på offentlig transport, mens den anden har fokus på bedre veje.
Kvinderne er langt oftere på deltid, de henter og bringer oftere børn i daginstitutionerne, og ser dermed forholdene. Det er kvinderne der har ansvaret for hjemmet (begge laver noget i hjemmet, men hun har hovedansvaret).
I hovedparten af ægteskaberne er det manden der styrer økonomien. Og det er ikke fordi kvinderne ikke selv kan finde ud af det. Men det er blevet normen, det er traditionen. Som så mange andre ting. F.eks. der er ekstremt få kvinder i bestyrelserne og direktionerne i virksomhederne. Og det selvom alle undersøgelser viser, at er der både kvinder og mænd i toppen, så klarer firmaet sig økonomisk bedre, end i de firmaet hvor der kun er mænd.
Tænk på hvor forskellige kvinder og mænd er når vi skal stemme på tirsdag. Der er desværre alt alt alt for få kvinder opstillet. Det er pinligt i et land, der påstå at vi har ligestilling.
Idag er der kun 66 kvinder i Folketinget, og 109 mænd.
Folketinget bør repræsenterer befolknings sammensætningen. Jeg kan simpelthen ikke finde argumenter for hvorfor der ikke skal være en mere ligelig fordeling.
Har I nogle?

..er der virkelig så mange kvinder i Folketinget? Jeg tror det må være en af de højeste andele i en konstitueret forsamling, der findes på verdensplan. Det er da slet ikke så tosset endda!
Men når det er sagt, så synes jeg da man skal stemme på en kandidat, som man synes er yderst kompetent og som man naturligvis deler meninger med. Og det er jo ikke nødvendigvis sikkert, at det er en kvinde, man er enig med.
Og så kommer der det faktum, at der er flere mænd en kvinder, der stiller op - så kommer den (meget lidt) skæve fordeling som en selvfølge deraf.

taget et par linier fra dit indlæg:
"Fakta fra talrige undersøgelse: Mange kvinder cykler, manden bruger bilen. Den ene tænker dermed mere på offentlig transport, mens den anden har fokus på bedre veje"
Jamen har man da hørt værre vrøvl! Om du har ret i, at mænd bruger bilen flittigere på job end konen, det undrer mig ikke. Men jeg tror det har naturlige årsager. Men måske mener du at manden skulle cykle 44 km til job, og så skulle konen tage bilen på sit job, som måske ligger 5 min væk?
Men det rigtige vrøvl kommer længere nede i dit indlæg. Hvad har en cykel at gøre med offentlig transport? Jamen du har da vist været en tur i byen i går. Og glemt din cykel i byen.
God weekend til alle.

så er det fordi enlige kvinder sidder og bliver våde i trusserne når de ser/lytter til en mand med magt.Derfor stemmer de på mændene.

Det er da utroligt hvad mænd dog ved noget om.
Men I kan altså ikke vide hvorfor mange kvinder stemmer på mandlige politikere. Det kan kun de kvindelige vælgere selv.
Så en opfordring til kvindelige skribenter der stemte på en mandlig politiker sidste gang - hvad var årsagen til at du valgte en mand?

Med 60 % kvindelige ministre har Finland verdensrekord efter valget i landet tidligere i år. I Danmark toppede andelen af kvinder på ministerposter i 2000 med 42,9 %. Efter seneste valg i 2005 var tallet 31,6 % og har under den nuværende regering svinget mellem 26,3-36,8 %.
Med kun 23 % kvindelige ledere skraber Danmark bunden i Europa, og kun Malta og Cypern har færre kvinder på lederposter end Danmark.
Dette er vist ikke noget at prale af.

Der kan være så mange grunde til at kvinder OGSÅ stemmer på mænd.
En af de mest indlysende er, at der er flere mandlige kandidater end kvindelige. At det så også gør sig gældende på direktionsgangene og i andre ledersammenhænge, har nok ikke så meget med ligestilling at gøre, som med lysten til at bestride et sådant job.
Samtidig oplever kvindelige ledere jo langt hurtigere end hadsk og fordomsfuld stemning når de ønsker at gå efter magten.
Se på Helle Thorning-Schmidt; man har forsøgt at erklære hende uegnet som ENTEN statsminister eller mor, fordi hendes mand arbejder langt fra hjemmet en stor del af ugen. Til trods for at mange familier oplever det samme med deres "fader-figur" så er det åbenbart langt værre at en kvinde drister sig til at ønske en karriere når hendes mand også har én.
For mig vidner det om fordomme og diskriminering; en kvinde er ikke en rigtig kvinde hvis hun ikke helliger sig børn og familie før alt andet! Det kan måske havde ganske meget at sige for, hvorvidt nogen kvinder ønsker at gå efter magten eller ej.
Som enhver anden kvinde, ønsker jeg selvfølgelig at alle har lige muligheder rent juridisk og at de der MÅTTE ønske en ledende stilling/politisk post/mv ikke diskrimineres på baggrund af deres køn - men jeg mener heller ikke at vi død og pine skal TVINGE en hvis procentdel af en kvindeårgang, til at gå efter sådanne stillinger hvis de ikke ønsker det.
Jeg er selv igang med en uddannelse som potentielt kan føre til en lederstilling - og jeg har også flere gange fået at vide at jeg ville egne mig godt til det. Men, jeg ØNSKER faktisk ikke et liv hvor jeg er mere på arbejde end jeg er hjemme, hvor jeg ser mindre til mine børn og mine kære end til mine kolleger, og hvor alt går op i hvor meget vi kan "yde" eller "producere" på en arbejdsplads. Jeg er, som så mange andre, overhovedet ikke interesseret i sådan en stilling fordi jeg personligt ikke føler det er "lykken" i mit liv at stresse mig selv ihjel! I mit liv har jeg allerede oplevet stress havde store konsekvenser for mit psykiske helbred og jeg ønsker ikke igen at styre mig ind på en sti, hvor jeg med sikkerhed kommer til at presse mig selv udover grænserne. En lederstilling ville gøre det; det ville kræve mere end min krop og psyke kan holde til - så hvorfor skulle jeg gå efter den, hvis det bare er for at tækkes de feminister der helst ser ligestilling, koste hvad det vil???
Kvinder er ofte mere opmærksomme på hvad der, udover penge og status, gør dem lykkelige og måske er de også bedre til at lytte til sig selv og kroppens signaler. Det tror jeg faktisk er en langt bedre forklaring end den go´e gamle sang om at "det er også mændenes skyld", at der ikke er flere af os på direktionsgangene og i bestyrelserne.
Når det kommer til at stemme på kvinder, så må jeg sige at jeg stemmer på den jeg føler er bedst kvalificeret og går bedst i spænd med mine værdier. I tilfældet med Helle Thorning-Schmidt var det faktisk valget af hende som formand der fik mig til at falde fra som S-vælger, hvad jeg ellers har været i mange år.
Da hun trådte til synes jeg ikke at hun var den bedste kandidat til jobbet, og jeg synes valget af hende som formand var en fejl. Det var avlget af hende som formand og så voksende forskelle i værdier, som betød at jeg valgte jeg at stemme SF derefter, selvom de havde/har en mandlig leder.
Politik skal godt nok helst handle om værdier, men for mig er det også vigtigt at føle at dén kandidat der tegner partiet udadtil og eksempelvis kan blive valgt til statsminister er den absolut bedste - og det mente jeg ikke at HTS var da hun kom til. At hun så er blevet en utrolig skarp og dygtig politiker i den tid hun har siddet på formandsposten og at hun idag står som den bedste statsministerkandidat for mig, er så en anden sag.