kæmpe for kærligheden..

Har kort fortalt kendt min kæreste i 2 år.. vi bor ikke sammen, men så tæt at vi ses næsten dagligt.. problem: hun fortalte for et par mdr. siden hun ikke ville mere..det skete efter en dejlig ferie, hvor vi og hendes 13 årige datter, var hos hendes familie nogle dage.. da vi kom hjem havde vi en lille tvist, som endte med ordene : skrid, gider sku ikke se dig mere.. hun har haft en svær opvækst, med streng far, skilsmisse af forældre osv. jeg tog det i første omgang ikke så seriøst, for det har hun sagt flere gange til sin datter også.. hun er typen der kan være super sød og dejlig, og næste minut tænde af over bagateller.. det har jeg dog lært at leve med..jeg har aldrig været utro, har fortalt efterfølgende at jeg savner hende meget og vil kæmpe for et godt forhold igen, men hun er blevet kold på det sidste, og lægger alle fejl hos mig.. hun har mange venner især mandlige, og lægger ikke skjul på det er hende der styrer showet..Har nogen et svar på, om jeg har chance for at vinde hendes hjerte igen og hvordan??? på forhånd tak

Drop det og kom videre, den stil du beskriver hun kører vil fortsætte i al evighed og du vil bruge mere og mere af din energi på at lave om på noget der ikke kan og vil ændres!
Så mit råd er , spild ikke dit liv på noget som er nytteløst, vær sikker på, at om i prøver igen, så vil denne situation opstå igen og igen og igen, så spild ikke din tid og dit liv på hende, men find dig en som gør dig glad og giver dig gensidighed og respekt, ligesom du selv skal.

Du lyder som om du ikke ved hvad der foregår, og derfor er det også svært for os at komme med konkrete råd til din situation.
Du kan kæmpepå dem måde at du kræver et svar og få talt ud om tingene.
Du siger hun er kold og hård, men måske er det kun på overfladen.
Måske har hun brug for at du siger til hende at du ikke har tænkt dig at gå før du ved at det virkelig er et hun vil.
Det fortæller du hende måske også.
Jeg tror ikke på man kan holde op med at elske fra den nene dag til den anden som du næsten beskriver.
Træd lidt i karakter, det er måske den del af mandigheden hun savner.
JEG beundrer mænds evne til at bære over, men mange kvinder mister respekten og værdsætter ikke den fine ting mænd udviser dem.
Suk det er ikke nemt at være omkring mennesker der har det svært, men husk nu også på at der må være en grænse for hvad du kan og skal kæmpe for, jeg kan ikke give dig svaret.
Held og lykke og mange tanker herfra

Jeg har det meget svært med dit spørgsmål. Det forhold jeg er i føler jeg mig selv som en mokke og har tit fået nok. Han overlader alt det daglige til mig og jeg sørger for han får en god dag og jeg er meget omsorgsfuld - ikke kun for ham men også hans børn. Jeg tilsidesætter stort set alt der er af min egen iteresse for at "please" ham. Han ved godt han ikke gør meget og i perioder køre jeg bare fuldstændig ned - og kan identificere mig med din kæreste. Jeg er træt, sur og en rigtig mokke fordi jeg bare ikke kan mere. Og det værste ved det er jo han er klar over det og har lovet de første 20 gange at arbejde på at være lidt opmærksom og aktiv i familielivet og ikke mindst på mig. Vi har også haft de der Jo-jo ture. Jeg har "smidt ham ud et par gange..men tror hver gang han mener han gør det bedre. JEG ER EN MOKKE når jeg er slidt op, er det mon det din kæreste er?? Har hun fået nok af at have ekstra jobs fordi der ikke bliver hjulpet til? Jeg vil gerne være fri for at være en mokke og være så glad som jeg var en gang..hvis bare vi var bare lidt fælles om tingene. Overlader du for meget til hende? Mad reng osv måske?? Er det der hun køre sur i det som mig??

det kan jeg svare dig kort på..jeg er dit spejlbillede på mange områder..Godt nok har jeg ikke børn, men hvad jeg har lagt af tid, arbejde og hjulpet med ting hun ikke selv kan klare, er ikke småting !!! nu lyder det måske som om jeg forventer hun skal elske mig for det, men jeg har aldrig krævet igen på samme måde.. har altid givet mere end fået, og sådan er jeg nu engang..det skal siges at datteren, som jeg har et rigtig godt venskab med, har mange opgaver i hjemmet, foruden meget sport og lektier, og jeg har tit tilbudt at klare nogle af disse opgaver, men det passer bestemt ikke moren.. det er ligesom hun ikke kan gi' slip cheftjansen, og altid kritiserer det vi andre gør.. jeg er af natur et rolig gemyt, men bægeret kan blive for fyldt nogle gange..ku' hun bare lægge sit styrende væsen lidt fra sig, gik alting fint nok..Mvh. claus

Måske hun ikke kan lade sit styrende væsen fra sig, fordi du ikke overtager styringen engang imellem?
Jeg tror (lidt som en anden sagde), at hun godt kan lide dig, men hun har ikke den nødvendige respekt for dig.

hun lyder ikke rask. Det kan du ikke gøre så meget ved. Hun har en del hun skal arbejde med og indtil man lærer at arbejde med det, så er det lettere at give alle andre skylden :-/
Jeg synes du skal sætte hende stolen for døren.
Jeg har ondt af hendes datter.

Det stod jo ikke rigtig noget om hverdagen. Så jeg så bare at hun kunne være blevet et "monster" som jeg føler mig nu og gerne vil ud af igen. Det er bare svært at vende tilbage og blive den glad, leende og humoristiske pige der sprudler af glæde når man er slidt op af at redde et jo-jo og "jeg ved det godt-jeg skal nok gøre det bedre denne 8. gang" agtige forhold. Ville da være stolt og glad hvis min havde lidt af det væsen du har og du lyder til at være ret så hjælpsom...så alt jeg kan sige er undskyld og jeg er sikker på du som jeg har tanken "der må være en derude der kan værdsætte mig mere" men jeg er et fjols..og tilbage igen for at arbejde på sagen....gosh....hvornår rammer fornuften mig inden livet er omme...

men synes du virkelig er ude at svømme på dybt vand. Se dog at komme i land et eller andet sted - bare for at få et pusterum og få "tørret kroppen" - jeg mener gå fra ham eller tag dig en elsker for en tid (hvis du elsker din mand for højt til du kan forlade ham - som jeg gjorde).
Ja jeg kender det godt. Og al den vigtige TID man bruger på at få det hjem og det samliv til at fungerer - men hele tiden er man den der bare hænger på det hele - alene bevidstheden om man skal være den der husker det hele - navnlig alle de praktiske ting, imen han kan hellige sig kunsten ..ja men hvad med lille mig, jeg er sgu også en GOD kunstner, hvorfor skal jeg dog bruge al min energi til dette projekt 😮
Osv. osv...Jeg mener du må gøre op med dig selv NU om du gider ham eller ej - altså i FREMTIDEN!
Jeg gjorde op med mig selv, om jeg egentlig gad ham resten af mit liv - JA for pokker jeg elskede jo manden, gudhjælpemig om jeg gjorde - mit personlige fatva som jeg føler i perioder...😖
Nå men jeg måtte have mere energi til projektet, og da jeg ikke er et selvopladeligt batteri, måtte jeg finde energien UDE - så en vidunderlig mand forelskede sig i mig på rette tid og sted, og selvom jeg elsker overalt i denne verden, ja så blev det altså en elsker der skulle "lade mine batterier op". For mange lyder det selvfølgelig mærkeligt, at man tager sig en elsker for at redde sit ægteskab, men sådan var det altså for mig.
Havde jeg ikke gjort det læs:
HANDLET!
Jamen så var jeg med garanti gået fra min mand og han havde fået sit livs nedtur på den konto (kunne risikere han døde faktisk, da hans psyke hænger uhyggeligt sammen med hans fysiske tilstand..han bliver simpelthen SÅ syg når jeg truer med at gå [:*(])

Måske elsker du stdaig din mand og vil godt leve resten af livet med ham. Men du er udkørt - forstår dig godt, og fatter simpelthen ikke hvorfor mænd generelt er så DOVNE!!!!
Hvorfor mon man nu er begyndt at sende U-landsbistand til kvinderne fremfor mændene...der har mere travlt med at spille terningespil nede i byen end arbejde i markerne og passe deres afkom - noget kvinderne ofte er ene om!
Kvinder er bare mere flittige når det gælder det sociale GRUPPEN!
....OK, mænd er sikkert (generelt) meget flittige - men specifikt kun, når det gælder deres EGEN karriere...😉
Se at komme væk fra den mand hvis du ikke længere elsker ham - elsker du ham så tro ikke på du kan lave ham om. Det lykkes kun indirekte - f.eks. ved at få en elsker som jeg gjorde. Det gav energi, perspektiv, frigjorde mig fra min bitterhed (overfor min mand og hans egoisme) gav selvfølelse som kvinde..etc. etc.
Så det var bare nogle råd til dig. Fornemmer du er ude på dybt vand lige nu...😖
Pusser

men hold kæft en gang pladder.
Du elsker din mand, så du går ud og knalder en anden. Måske han har fornemmet at det du åbenbaret kalder dyb kærlighed er det samme som at man bare kan knalde udenom hvis tingene er lidt besværlige og så har valgt at du kan passe dig selv.
Det er da fint for jer i nu finder ud af det hele igen, det varer nok ikke længere end til en kvinde forelsker sig i din mand og byder sig til. Så tvivler jeg på du stiltiende sidder tilbage og accepterer at han får noget fremmed, for jeres store fællesskab skyld.
Sikke en råd at give til andre, dybt vand eller ej. Og skrive at trekkings mand alligevel ikke kan laves om og det kun delvist kan lade sig gøre ved at få en elsker er jo total til grin.
Trekking, hvis han er værd at kæmpe for så kæmp, men gør det sammen med ham. Hvis han ikke er, så gør det forbi, jo før jo bedre, og så kom videre. Men at blande andre følelser og utroskab ind i et i forvejen skrøbeligt forhold er da verdens dårligste råd
C

Dine småborgerlige kommetarer må vist stå for sig selv... 😉
Lige en bemærkning ang. kvinder der "byder sig til". Min mand er en stor personlighed, så der er derfor også MANGE kvinder der "byder sig til" - jeg har ovenikøbet (i den periode jeg var utro) sagt jeg ikke ville blive arg, hvis han hoppede på en af dem. Jeg frygter overhovedet ikke andre kvinder, fordi det min mand og jeg har sammen er noget uniq som med hans egne ord! - citat:"ingen i hele verden vil kunne ødelægge"!
Jeg gentager lige: INGEN I HELE VERDEN VIL KUNNE ØDELÆGGE!
Men jeg var dog alligevel lidt uenig her, for jeg tilføjede: INGEN ANDRE END OS SELV....!
Så selvfølgelig kan vi selv ødelægge det. Han ved sin egoisme og jeg ved at forelske mig i en anden mand der "byder sig til" når krisen syntes uløselig. Men jeg stoppede dog SELV da det var en kort affære - så ikke noget med at blive opdaget, som de uslinge herinde til Kramperne, hvor mændende sikkert var blevet ved hvis ikke konerne havde opdaget deres utroskab.😮
Jeg ved jo at ingen vil kunne erstatte mig - akkurat som han ved ingen vil kunne ertatte ham. Så tag du det bare roligt - ingen grund til bekymring på mine og min mands vegne, nok snarere på dine egne vegne.

Måske det er det som er dit problem,,bare et kvalificeret gæt 😉

Pusser

Glem hende ellers så en dag du vil risikere for at miste standen også altså at du bliver syg ligesom hende. Hvis du har flere gange ikke ku hjælpe hende så er hun selv hjælpeløs. Spørg efter en psykolog o.lign hvis hun trænger til det. Da alle har et liv så kom selv videre. PS: Det var vidst underligt at alle danskerne mænd har det skidt sådan. Enten bliver man forladt af kæreste eller så er man utro. Det var utrolig 😉 og husk lige på en ting. Brug ikke energi på noget der ikke vil gå godt for dig. Der findes jo masse andre pigerne/kvinderne i verden der venter/også vil have dig som mand. Du lyder til at du er en kærlig og varm person. Er du??? 😉