Kæreste Helle

Jeg søger et godt råd hos dig.
Jeg har gennem det sidste år haft en skøn kæreste. Desværre vil udviklingen, at jeg efterhånden opfatter ham mere og mere som en "vat-arm", især ift. hans eks-kone.
Dette har jeg gjort ham opmærksom på det sidste halve år, og nu er jeg kommet dertil, hvor jeg mærker mine følelser for ham forsvinde, eller transformere sig til noget mere negativt.
Jeg har nu sat ham stolen for døren - og samtidig sagt at jeg ikke selv ved, hvor meget der kan rettes op igen!
Hvad gør jeg?
Jeg vil simpelthen ikke længere anskue mig selv som en "brokrøv" og konstant opleve, at han siger at han har forstået, hvorefter han igen laver noget "hygge" med ekskone og børn, hvilket sætter mig tilbage i "brok" situationen, hvor jeg bliver usigeligt trist.
Kan du hjælpe mig med at få klarhed?
kh
Hende der smiler

Livet har lært mig, at vil vi ændre noget, må vi starte ved os selv og jeg tror også det er her du må starte.
Jeg fornemmer ikke din kæreste har ændret sig siden du mødte ham - det er dit syn på ham, der har ændret sig.
Det er hvad der ofte sker når forelskelsen har lagt sig og vi ser den anden i hel person.
Jeg tror i bund og grund, det handler om din angst for at miste - og det er faktisk hvad du er i gang med - igen.
Du er skaber af dit liv og kun du alene. Når du ser din kæreste som en "vatarm" og ikke kan klare det, ser jeg det som et spejl af nogle mekanismer der sker indeni dig.
Hvordan har du det med din egen indre "vatarm"?
Prøv en dag at gå rundt og tillad dig selv at være en "vatarm" hvordan er det?
Den dømmende, kritiske, kontrollerende dig - hvor meget fylder den del i forhold til hende der er lidt hjælpeløs, har lidt svært ved at sætte grænser og har brug for hjælp eks.?
Du ER en brokrøv - og det er okay - det er din indre lille pige der sidder indeni og brokker sig til en anden del i dig over, ikke at blive set og hørt.
I stedet for at håndtere konflikten der hvor den hører hjemme - nemlig inden i dig - forskydes den og du kræver at han laver sig om for din skyld. Det er egoets kamp - og den er dømt til at tabe. Tilbage sidder du - hvis den kører meget længere af sporet - alene - med følelsen af svigt, ensomhed og ked af det hed. En følelse du kender fra din barndomstid og som gør dig tryg. Vi har alle brug for tryghed - så ubevidst skaber vi situatoner for os selv, der minder om den oprindelige.....
Skyggesider tager over og vi kommer i vores egen histories vold.
Når du bliver bedre til at lytte til din intuition og at føre den ud i livet og stopper med at være så hård ved dig selv, så forsvinder trangen til at skabe svigt også, for så vokser en helt ny del af dig selv frem - en del der rummer og accepterer det der er omkring dig, fordi du accepterer det i dig selv.
Din eneste vej ud af dit dilemma, er som jeg ser det, at løse konflikten i dig.
Har du brug for hjælp i den proces er du velkommen - så kan jeg evt henvise dig til en healer/terapeut i dit nærområde.
I Kærlighed Helle Nemborg
www.nemborg.net