Kæreste problemer - Personligheds ændring/Kærlighedslivet?

Hej allesammen. Jeg er dreng på sytten år. Har kommet sammen med min dejlige kæreste i snart fire måneder. For snart to små måneder siden har alt ændret sig næsten. Lige siden hun kom hjem fra ferie, hvor hun var væk i en uge. Hun viser mere afstand til mig - det er bare slet ikke det samme. For et par dage siden tog jeg fat i hende og ville have en seriøs snak. Det skal lige siges at det er både mit og hendes mest seriøse forhold vi har været i hidtil, vi stoler 100% på hinanden og fortæller alt til hinanden, altså et meget tæt forhold.
Vi fandt hurtigt begge vores "fejl" - Hvordan vi har ændret os siden da, og det står helt klart. Jeg har i de sidste par dage været så forvirret at jeg selv ikke ved hvad jeg skal gøre længere. Vi har lovet hinanden at prøve helt seriøst at starte på en frisk og det er så også gået godt i de sidste to dage. Jeg tænker hele tiden på det, samme gør hun. Og vi er begge meget opsat på at det skal fortsætte. Jeg vil ikke komme helt ind på det da ikke er nødvendigt.
Det jeg savner, er en masse små ting som hober sig op i én stor ting. For eksempel. Hvis vi er til fest, sammen med andre eller bare hygger og ser film. Jeg får ingen små kys imellem eller andre kærlige små ting hvis i forstår. Jeg har faktisk oplevet at jeg er blevet afvist da jeg ville have et kys, og det er virkelig sårende. Det er det længste forhold jeg har været i. Måske er dette normalt? Hun siger at hun har givet mig for meget ansigt før hen i tiden. Det sårer mig bare lidt. Jeg er klar til at opgive ALT for hende. Ja i synes sikkert at det lyder ondsvagt osv. Men det er ikke det, det her handler om. Forleden dag sagde hun "Jeg tror ikke jeg værdsætter dig nok" - Det var nok det dejligste jeg har hørt fra hende længe! Men har bare ikke set det endnu. Nu lyder det som om det hele er hendes skyld men det er det jo ikke. Vi tænker hele tiden over det, og prøver at rede vores forhold. Både jeg og min kæreste får stadig sommer fugle i maven når vi kysser, en helt underlig følse. Dog ikke så tit som før. Men det er forståligt nok efter fire måneder. Derfor spørger jeg nogen der er mere erfarene end mig. Har i oplevet noget lign? Hvad skal der gøres for at afhjælpe dette problem? Tænker på noget romantisk fra min side af, der kan få vores kærlighedsliv til at funke igen som før? Nogen aktiviter, eller andre ideér? Vores sexliv har intet med dette at gøre da det er perfekt. Det faktisk det der får gnisten frem igen i en dag eller to også falder det langsomt tilbage igen. Jeg elsker hende bare så meget, jeg har aldrig elsket en person før hvis det føles sådan. Og hun mener helt det samme.
Hilsen Kristian, håber virkelig der er nogen der kan hjælpe med noget seriøst!

Glemte at skrive, at hun mener vi skal give det tid. Det ændrer sig 100% siger hun, hun siger bare at på det sidste er hun ikke den samme. Det sker jo nogen gange ved folk. Og det håber jeg også :)

når hun siger "jeg tror ikke jeg værdsætter dig"
Et clue om at hun ik rigtig gider dig, og er ved at miste det...

Det er slet ikke forstået på den måde. Troede nemlig det samme som dig. Hun forklarede at det slet ikke var ment sådan! At hun har ikke værdsat mig NOK. Og det vil hun gøre fra nu af. Sådan skal det forståes.

Hej Kristian - fire måneder er lang tid når man er 17 år. Hele ens verden er fordrejet af kvinden og man vil gøre alt for at få det til at fungere. Min erfaring er at du kan stå nok så meget på hovedet og være nok så i mødekommende, men lige lidt hjælper det. Det din kæreste har brug for er en fyr der tager kontrol og bestemmer, ikke én der forguder og føjer hende. Det kan virke underligt på dig nu, men sådan er life. Mit bedste bud er at du skal prøve at vende situation så den tager udgangspunkt i hvad du vil og ikke hvad hun vil. Hvad vil du have? Hvad vil du finde dig i?

Jeg vil have have min nuværende kæreste, intet andet. Hun skrev en lang sms til mig igår og jeg ringede efterfølgene. Det hele handlede om, var at hun havde overvejet alt. Og hun var sikker på at stadig være sammen med mig, ingen tvivl. Hun ved bare ikke selv hvem hun er længere. Hun er forvirret og har glemt hvordan hendes gamle jeg var. Hun begyndte at blive ked af og vi snakkede lidt mere om det. Hun skulle tænke nogen ting igennem. Jeg vil give hende al den tid hun har brug for, og forventer ingen ting af hende. Skal mødes med hende senere idag efter arbejde så må vi se.

Hej du!
Din kæreste er også i den alder hvor hun er ved at finde ud af hvem hun er. Er selv 20 og kan sagtens huske hvordan det føltes, man stiller sig selv en masse spørgsmål "Hvilke meninger har jeg om ting, hvilken retning vil jeg gå med mit liv, skal jeg fungere som en glad udadvendt person, eller en fast og bestemt type..."
Hun ved ikke hvem hun er endnu (er det hun er ved at finde ud af) og jeg er ked af at sige det, men hvor meget hun end gerne vil have dig i sit liv, er du nødt til at give hende albuerum! Hun er forelsket og har sikkert en tendens til at "følge" dig, hvilket gør hende endnu mere ulykkelig da hun så kommer til at føle hun lever i den skygge. Dette kan forklare dig hvorfor hun stadig gerne vil være sammen med dig, og dog tager afstand til dig. Tag lidt afstand til hende, fortæl du elsker hende uanset hvad (uden at kværke hende med ord) lad hende komme til dig - så skal det nok gå ;)
Held og Lykke!🙂🙂

Hun vil føle at hun kommer til at leve i DIN skygge 😉
Forstået på den måde at hun følger dit liv fordi hun finder det trygt, i stedet for at skabe sit eget...

Jeg takker for dit svar. Har læst det for 3 dage siden men har ikke haft mulighed for at svare. Jeg tror du har ret. Jeg skal bare være toldmodig. De sidste 4 dage har det gået perfekt. Hun er ikke så stille og indebrændt mere. Måske har hun fået tænkt over tingene? Men jeg vil give det massere af tid. Tak for hjælpen allesammen!

Vi har aftalt at holde en lille pause. Ikke en pause i vores forhold, vi kommer stadig sammen. Men hun fortæller at hun elsker mig af hele sit hjerte, og vil gerne være sammen med mig. Men hun har brug for lidt albuerum, være sammen med veninderne, væk fra mig. Så hun kan få tid til at være sig selv og finde ud af hvem hun er. Præcis som du sagde i det tidligere indlæg. Du havde ret. Jeg er sikker på at det nok skal gå. Hvad er vigtigt i mit tilfælde, hvad skal jeg være specielt opmærksom på? Er der noget jeg skal passe på med at sige eller evt. andre ting?