Kærligheden i dag

Kærligheden er på en gang fantastisk og forbandet! Den kan få dig til at føle dig som jordens lykkeligste mand/kvinde. Alt blive lyserødt på grund af denne her helt specielle person, som du bare ikke kan undvære. Hvorfor drages vi mod nogle personer som magneter. Er det udseendet? Er det intellektet? Ingen af delene tror jeg. Når man forelsker sig i en person, er der bare et eller andet, der klikker.
Jeg har snakket med piger, som var virkelig lækre. Piger som jeg begærede på afstand, men når jeg indledte en samtale, var der bare et eller andet der døde. Magien forsvandt. Pigerne var pludselig ikke længere så smukke. Jeg har snakket med piger, som var var virkelig intelligente. Piger hvor jeg tænkte: "Hun er da meget sød og klog - kunne hun være en potentiel kæreste". Men hvor var gnisten. Den var bare ikke tilstedeværende. Og hvor er det egentlig pisse ærgeligt.
Så kommer hende, som hverken er super smuk eller super intelligent. Vi snakker sammen og BANG, jeg er ramt af Amors pil. Jeg forsøger at undgå den, bare lade som ingenting. Men der er ikke noget at gøre.
Min pointe er, at man ikke selv bestemmer, hvem man forelsker sig i. Det sker bare. For mig ikke ret tit. Og her kommer kærlighedens anden side ind. Den forbandede side. Når man møder hende, man er vild med. Hende hvor man får det her kæmpe sug i maven, når du snakker med hende. Hende du ønsker at fortælle, hvor smaskdejlig hun er, men som samtidig for dig til at snuble over orderne. Hende der får dig til at overse alle andre. Hende du IKKE KAN FÅ, fordi hun har en kæreste, eller fordi hun ikke har følelser for dig. Det gør ondt ad helvede til! Men man kan ikke bare finde en anden. Jeg kan i hvert fald ikke. Der går tid - ofte lang tid inden Amors pil igen rammer.
Jeg er midt i tyverne, og jeg har ikke fundet hende endnu. Hende jeg vil have og hende der vil have mig. Men jeg vil ikke gå på kompromis for at få en kæreste. Også selvom det betyder, at jeg skal opleve flere nederlag og sårende øjeblikke. Når SEJREN endelig kommer, vil de alligevel være glemt.
Hvad er jeres syn på kærligheden i dag. Er der mange af nutidens forhold, hvor den ene eller begge er gået på kompromis. Er der mange forhold, som ikke bygger på ægte kærlighed, men kun på, at der er prestige i at have en kæreste. Jeg tror det desværre. Se på hvor mange der blive skilt i dag!

Godt indlæg, egentlig. Jeg tror ikke så meget det er prestigen i at have en kæreste. Men idag er man jo nærmest unormal hvis man ikke har en. Mange vil også hellere være to istedet for en. Man vil gerne høre sammen med én, og gøre de ting kærester gør. Og så er det mange går på kompromis. Du nævner skilsmisserne idag. Her tror jeg simpelthen det er fordi vi ikke prøver hårdt nok. Måske første gang det går galt. Men anden gang, nej så gider vi sandelig ikke prøve igen, så må vi videre.

Det er bare ikke let vel... Det er snart 10 år siden jeg kan huske jeg sidst var forelsket - og hvor det var gengældt. Tror ikke rigtig på det længere! Af skade bliver man klog - eller også bliver man så forbandet kold at man ikke længere er i stand til at se hvad der er for næsen af en! Jeg venter stadig på at blive ramt af amors pil, men med min holdning til det har det nok lange udsigter!

at det er lugten man bliver tiltrukket af. Ligesom dyrene. Det er ren kemi det hele. Man siger jo også ofte at kemien skal være i orden før det klikker. Dette er faktisk helt bogstaveligt ment. Det er simpelthen duften/lugten der styrer. Derfor kommer man ud i paradokset med at falde for den man absolut ikke ville være faldet for hvis man selv skulle bestemme/drømme.

Det er duften...det er SÅ rigtigt...og den duft hedder ikke en "Harley Davidson" eller noget andet præfabrikeret mandehørm..det er HANS duft det handler om...
Hold da kæft mand, jeg anede ikke at "de kloge" sagde det...ved bare det er sådan. Og hvis en anden mand duftede sådan ville jeg kaste op...men ham her mmmmmmmmmm