Lige pludselig krakelerer jeg

Nu stikker jeg snart af i tre måneder !! Jeg kan snart bare ikke holde til mere, jeg er skide træt psykisk !! Jeg er blevet såret så mange gange kærlighedsmæssigt og kan ikke acceptere, at min eks mand, som var voldelig fysisk & psykisk ved mig i så mange år, bare lever videre i sus og dus med en ung kvinde otte år yngre end ham. Uden at han bliver straffet, for det han har gjort over for mig. Læs evt. min hjemmeside.
Når alt dette her er sagt, så vil jeg jo også sige, jeg vil jo heller ikke havde ham tilbage og leve det rædselsfulde liv jeg havde med min eks mand. Han er en selvglad afgant, nærig dum skid, der kunne flirte med en lygtepæl, charmerede sig ind på alle kvinder. Og vidste lige, hvordan han kunne såre mig. I dag ved jeg da godt, at jeg har fået et meget bedrer liv med livskvalitet, sammen med mine dejlige voksne børn, som elsker deres mor. En masse gode venner både mandlige og kvindelige.
Åh jeg skulle bare lige havde luft, men er I nogle her på sol der godt kan forstå mig !!!!

han har det godt - du har det godt, skriver du . Hvorfor så stikke af , er der alligevel lidt jalousi iblandet ?

Jeg har oplevet noget tilsvarende. Ikke med en kæreste igennem længere tid, men med "en offentlig myndighed", som udnyttede mig på det groveste og som lige nu kører i sus og dus (har lige købt en ny Audi og nyt hus til fem mil. og bare kører videre med sit uansvarlige foretagende, både i sin praksis og privat) og nok aldrig får sin straf, selv om jeg har meldt det til embedslægen. Sådan er livet nogle gange. Jeg har dog en overbevisning om, at på et eller andet tidspunkt, så falder hammeren og de kommer på en eller anden måde til at stå til ansvar for deres ugerninger...
Du gør klogt i din tankegang. Du virker bestemt til at være en stærk kvinde, der har mærket smerten og ydmygelsen og er blevet så meget klogere og stærkere af det. Nogle gange tænker jeg på, hvad der mon ville have været sket, hvis jeg aldrig havde mødt dette menneske. På en eller anden måde, er jeg glad for at det skete. For jeg kan kende en psykopat på lang afstand nu og ved hvad jeg er værd i dag....
Held og lykke til dig! Du fortjener det!
Knus
-A

Du får det til at lyde som om han er 50 og hun 25 år :-)
Ud over det kan jeg da godt forstå dig.. men vil huske dig på noget.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=140&posting=808856
vh Anonym

Er det ikke mange år siden i blev skilt?
- Jeg kan slet ikke forstå hvorfor i alverden du tager dig til til at beskæftige dig med et overstået kapitel, - så luk dog bogen der hedder "Min eks-mand er en lort" og find en ny bog mere livsbekræftende, den kunne hedde "Jeg vil leve i nuet".
Ha' det godt og rigtig god sommer
*FB*

Hvad jeg ikke forstår er hans 8 år yngre kone, hvis hun skal finde sig i det du skulle.
Det er der ingen der fortjener, men umiddelbart kunne det jo være at du skulle forsøge at give slip på ham, det ville hjælpe dig for så ville du jo ikke bruge energi på ham.
Dernæst er han vel heller ikke værd at bruge energi på, eller er han ?

mange kærlige tanker
Fantasten

Nu stikker jeg jo ikke bare af pga. min eks mand, det kan og må jeg jo tilgive for børnene skyld !! Jeg stikker af fordi jeg ikke kan finde mig selv og selvfølgelig er jeg lidt jaloux på at min eks mand har fundet en, at bo sammen med, jeg kan godt lide mit single liv engang imellem, men nogle gange kunne jeg nu godt tænke mig en, at komme hjem til og kan være gode ved hinanden, hygge sig over maden og en god snak eller grin.

Tak for det og også held og lykke til dig

Nej du misforstår mig, kærligheden har ingen alder, jeg har selv været sammen med en fyr der var otte år yngre end mig.
Tak fordi du fandt mit gamle link, der kan du jo så også se, at jeg kan tilgive selvom det er skide svært. Men det med, at vi skulle ses sammen min eksmand og jeg det kom vi aldrig til alligevel.

Nej det er faktisk kun ca. 18 måneder siden, vi blev skilt!! Også god sommer til dig.

Nej min eksmand er ikke værd, at bruge energi på. Men jeg er jo et menneske og kan ikke bare slukke for en kontakt og sige til mig selv nu må du ikke tænke mere på ham !!! Når jeg har det som nu meget psykisk dårligt, så kan jeg tude over ingenting, og syntes alt er så uret færdigt. Men bare rolig selvom jeg stikker af så bliver i ikke fri for mig !! For jeg tager min bærbar med så jeg kan følge med i, hvad i debattere her inde på sol.

Ting ta'r tid, men du skal videre og derfor ikke bruge så meget energi på ham. Der kommer altid en bus og en mand til, nu når sporvognene er afskaffet.
*FB* - der findes ikke en spand fuld, men et land fuld af kærlighed

Det er ikke uden smerte et barn fødes, et kernehus skal knække før spiren kommer ud ....
Jeg tror at du simpelthen er på rette vej ... du krakelerer (har selv brugt det helt rigtige udtryk)!
Du er jo midt i processen at befri dig for smerten, bare bliv ved, og accepter at det er sådan!
Hvor skal forresten hen i 3 måneder?
kh
Michelangel :)

- hvis din ex-mand har udsat dig for fysisk og psykisk vold og så slipper ustraffet fra det!!? Du har vel fået nogle psykiske mén af det, som du må leve med, mens han ligeglad og ustraffet lever videre i sus og dus? Er det ikke sådan det hænger sammen, for så er det jo ikke jalouxi, men følelsen af uretfærdighed, der plager dig.
Det at du pludselig krakelerer, tyder på, at du måske kunne have gavn af at få snakket med en psykolog.Et ægteskab med vold af psykisk og fysisk karakter, sætter sine spor.
Hvorfor slap han ustraffet fra det? Anmeldte du ikke volden?
Nå - håber du får gavn af at være væk - men hvor skal du hen du, :-)?

Jeg tager over og besøger min søn i Sverige, han har også brug for mig og savner mig !! Min søn har jo også i krise, som mig han er jo også præget af en barndom med en voldelig far.

Ja det er lige de rette ord, du der beskriver !! Jo jeg er bitter, sur, og føler mig vraget, for hvorfor kunne min eksmand ikke bare være god ved mig, han gav ikke vores forhold en chance, og nej jeg har aldrig meldt det til politiet. Jeg tager til Sverige for, at besøge min søn !!

Jeg vil ligge lidt fjollet ud med at spørge om du er på lykkepiller og hvis ja hvor lang tid har du været det?
Carl-mar mener jo man max bør være på dem ½ år og ikke mere, og selv om det er Carl så har han jo nok ret :o)

Spørger fordi den måde du svarer andre på minder mig meget om hvordan min mor ville svare andre på i en debat. Du skriver til indlægget og ikke til personen og du vil hellere såre dig selv end såre et andet menneske, og selv om det er en fin tanke så gør det jo at man mister sine grænser og lidt mister sin identitet da følelserne sætter grænsen, aka 'den jeg er'
En anden mulighed er at du måske bare er den søde/bløde pige fra naturens side?

DU skal indrømme over for dig selv at du blev røvrendt af din x-mand (han misbrugte dig jo psygisk), fordi hvis du ikke gør det så lærer du ikke noget og så kan du lige så let som første gang havne i den samme situation med en ny mand.
Har set det en to gange før at en person ikke lærte noget og det ser altså så fjollet ud og det skader kun dem selv.

Min mor er selv på lykkepiller og hun begyndte at ændre væremåde i negativ karakter efter hun startede på pillerne, før pillerne ville jeg betegne hende som en gennemsnitlig mor (med sine styrker og svagheder som alle os andre) men nu har hun endda svært ved at skabe en følelsesmæssig kontakt med sine egne børn. Og det er ikke fordi hun ikke vil, det er fordi hun ikke kan. Hun er nok begyndt på pillerne for ikke at blive såret med den effekt at hun stadig her 4 år efter hun startede på dem endnu ikke har følt sig såret og derfor stadig har de sårede følelser i vente, og nok derfor hun ikke tør at stoppe med dem.
Men så vil jeg da også sige at det bedste indlæg jeg syntes du har skrevet til dato er dette og er enig i michelangelos-verden, og selv om jeg ikke har forstand på følelser i alt for høj grad, at du nok har bedst af at krakkelere, det jo en naturlig process lagt i kroppe for at rense ud, de fleste har prøvet det og sikkert lige så mange har haft gavn, kender det fra mig selv, hvis jeg fx. har grædt over noget der har gjort mig ked af det så har jeg det oftest meget bedre bagefter. Jeg ved sku ikke hvorfor, men det virker.
VH saintan

Hatten af for dig, du er dog et meget reflekterende menneske, din unge alder til trods (hvis du har skrevet den rigtige på din profil) -
Jeg sidder her og nikker anerkendende til dine betragtninger om at man jo er nød til at "krakelerer" for at få det ud og mærket de vigtige følelser, som er så vigtige for os at accepterer -
Derved er det ikke de tunge følelser, der styrer os, men os der har "hånd" om dem -
Lars Muhl sagde nogle meget viise ord :
"Smerten er budbringeren, og budskabet er, VÅGN OP"
Synd med din mor, det med lykkepiller har jeg også en forestilling om, giver den virkning, at mennesker, der tager dem, ikke er i kontakt med deres følelser, for de er dulmet eller sat meget ud af spillet -
Ofte er det så sket når nogen har taget dem i en årrække, at de følelser lige pludselig kan vende tilbage for fuld kraft så personen kan blive depressiv, den bivirkning har lykkepiller også -
Synd med din mor, håber for hende og dig, at hun må få den hjælp og modet til at lægge pillerne fra sig og tage mod evt terapi istedet -
Smil til dig
og hatten af
du gæve gut
;D
guller

Mange tak for dit lange og uddybende indlæg, jeg vil også sige lige som guller, at du er godt nok meget velformulerede efter din alder af 21 år. Men tilbage til dit spørgsmål. Ja jeg får lykkepiller ligesom din mor. Men jeg er også den søde/bløde pige fra naturens side. Og gået i flinkeskolen, og er meget bange for, at jeg såre mennesker, så vil meget hellere selv redde personerne, og bruge alt den styrke jeg har, hvor jeg så selv bliver udnyttet psykisk og fysisk.Var det nok svar eller spørg igen !!!

Jeg forstår dig og føler med dig!
Men det nytter ikke noget, uanset hvad du udsætter ham for, tager fra ham osv osv, så vil det ikke få dig til at føle dig bedre tilpas!
For manden er syg i hovedet, og fatter ikke en brik. Det gør du derimod og du er i dine følelsers vold.
Kom videre, du bruger for mange kræfter på at tænke på hvorfor.
Undskyld jeg igen bringer min datter på banen. Men hun kan næsten dagligt komme med et udsagn som: Hvorfor sender min far mig ikke nogle lommepenge? Hvorfor kan han ikke finde på at skive et brev til mig der handler om andre end ham selv?
Jeg er kommet over den slags, men det skærer i mig at høre at hun skal bruge så mange kræfter på det! Det er jo ikke pengene men den manglende omtanke der gør ondt!
Omtanke og empati får du ikke fra en psykopat. Se det i øjnene og kom videre.
Knus til dig
Løvemor

Tak skal du havde løvemor, ja det må være forfærteligt, når den ene forældre ikke er interesseret i sit barn, man forstår det jo ikke !!! For jeg har det ligesom dig, at mine børn er mine guld klumper og dem vil jeg aldrig svigte uanset hvad !!

Fantasten du skriver:Hvad jeg ikke forstår er hans 8 år yngre kone, hvis hun skal finde sig i det du skulle. Mener du dermed, at fordi min eksmand er en psykopat vil han også være ond ved hans nye kone??
Jeg er næsten sikker på, at min eksmand bare har fundet en arbejdskollega, fordi han mangler en der kan vaske hans tøj, lave mad osv.
Da han boede sammen med mig var en han bare, som en du teenager. Hans barbermaskine affald hældte han bare i vasken uden, at rengøre håndvasken, og gjorde aldrig toilettet ren efter sig, heller ikke hvis han havde stoppet toilettet, så lod han den bare være fyldt med lort, hans tøj smed han bare på gulvet i soveværelset eller, hvor han lige syntes, så jeg var rundt i huset for, at finde hans sure sokker, hvis jeg gjorde oprør og sagde, at jeg ikke ville vaske hans tøj, så blev han meget tosset og truede mig.
De sidste halve år vi boede sammen, boede jeg på loftet, men skulle stadig lave mad til ham og rydde op efter ham, han havde soveværelset og det kunne godt ligne et teenager værelse, med slikposer blade, aviser, postsager og reklamer, tøj på gulvet,tallerkner med madrester. Så hvis han ikke har forbedret sig, så tror jeg hellere ikke en normal kvinde på 40 år finder sig i det, som jeg fandt mig.