Livet er tricky!

😕
Hvorfor er mange ting så svært? Og hvorfor ser nogle ud til at ha det nemt?
Single fyr 26. Ingen kæreste i nogle år.
Normalt var jeg livsglad og kunne være rigtig sjov, men det forsvinder langsomt. Jeg har altid været aktiv og i gang med ting. Fuld fart på og ingen ku stoppe mig. Interessante piger dukkede op af og til, som også viste interesse og venner havde jeg det godt med.
Sådan er det ikke længere. Jeg kæmper for det jeg engang havde, alle mine interesser og lidenskab, venner og kvinder.
Hulebo:
Nu lykkedes en ting, hurra (men ingen at vise det til).
Skal jeg lave mad i aften? (det alligevel kun mig).
Hvad mon de andre laver?
Min bedste evne er at underholde mig selv.
Det hele ender ud i at jeg mister endnu mere dybde i livet. Min fantasi forsvinder, mit glade humør og ikke mindst selvtilliden.
Og det er da rigtig kedeligt, for når dette sker så sker det bare endnu mere!
Jeg har egentligt bare lyst til at flytte til en anden by og prøve noget nyt, eller måske lave frivilligt arbejde i afrika?
Hvordan skal man starte hver dag med et smil når man skal lede efter det? Og det gemmer sig.
Jeg er ingen underlig fyr, jeg er helt normal.
En debat evt, behøver ikke kun svar.

Livet? Ja hvad skal man sige..jeg har egentligt ikke så meget at bidrage mig udover at jeg ikke føler at jeg kan stole på nogen..mænd synes for det jeg er grim at se på og at jeg har et kedeligt job, mine kolleger behandler mig som luft og dem der er tilbage af min familie er stort set ligeglade med mig. Jeg kan vitterligt ikke se det sjove ved livet mere.

nå ja ok, godt ord igen!
hey, måske du ikke har noget at tabe, så der kun 1 vej. Jeg har nok heller ikke noget af tabe, jeg er bare en bangebuks!

hvaa er der en bug poå det her foirum med navne?

Hvis du ser indlæggene i "trådet" format så står navnene rigtigt. SOL fungerer ikke så fantatisk mere.
Men nej jeg er ikke tilhænger af selvmord, men det betyder ikke at jeg ikke tænker på det. Man har vel fået det her liv af en eller anden mærkelig grund, så skæbnen må afgøre hvordan det slutter ikke jeg selv. Men jeg er ked af at folk er så overfladiske, og er sikker på at i mange andre egne af verden er folk ikke sådan.

du har ret i at mange er overfladiske, både mænd som kvinder.
Jeg har et par enkelte venner som ikke er dette og det burde jo være dem jeg brugte tid med, men af en eller anden grund (uden jeg ved det) "hungrer" jeg ofte mere efter at lave noget med de andre, måske jeg selv er ved at blive lige så overfladisk.
Det er vel en eller anden form for bekræftelse der ligger i det!"

Prøv med coaching, hvis du vil ændre
din fastlåste situation.

Husk det er dig selv der gemmer dit smil væk!
Hvorfor give andre mennesker så megetansvar og indflydelse på sit liv.
Og disse mennesker(hvem de så end er) er måske slet ikke klar over at de også skal "holde dig oppe" for at du kan få din dag til at fungere.
Hvorfor sætte sig ned og ønske at du har en støttepædago på?
Vores samfund er hurtig nok til at være administrator over for landes borger.
Der er masser af muligheder for et fint og pænt
liv , også selvom der ikke altid er selskab/støttepædago på.
Åben dine øjne , det er dig selv der skal se" løsningen"

🙁 Når nu livet går en imod, du ved jo ikke hvad trådstarter har været i gennem i livet
Tønk på det før du kommer med "gode" råd. Nerverne er måske ikke til at hive sig selv op ved håret 😮 😕 😉 [l]
Hilsen Blond og måske dum.

A crappy life is a great excuse to live a crappy life.

Hej. 🙂
Ja det er op & nedture.
Har da været der selv i lignende situation. Men det hjælper selvfølgelig ikke dig at fortælle det. [:X]
Det hele kan føles uretfærdigt hvis man er alene og andre griner, danser og tyller bajere og går hånd i hånd. Imens er man selv gået i stå og føler sig udenfor.
Men er du så sikker på at de ikke bare foregiver at have det sjovt og har styr på deres liv.???
Det er jeg nemlig ikke så sikker på.
Nå men alt går jo alligevel i den sidste ende...IK? 😉

😕
Hvorfor er mange ting så svært? Og hvorfor ser nogle ud til at ha det nemt?
Single fyr 26. Ingen kæreste i nogle år.
Normalt var jeg livsglad og kunne være rigtig sjov, men det forsvinder langsomt. Jeg har altid været aktiv og i gang med ting. Fuld fart på og ingen ku stoppe mig. Interessante piger dukkede op af og til, som også viste interesse og venner havde jeg det godt med.
Sådan er det ikke længere. Jeg kæmper for det jeg engang havde, alle mine interesser og lidenskab, venner og kvinder.
Hulebo:
Nu lykkedes en ting, hurra (men ingen at vise det til).
Skal jeg lave mad i aften? (det alligevel kun mig).
Hvad mon de andre laver?
Min bedste evne er at underholde mig selv.
Det hele ender ud i at jeg mister endnu mere dybde i livet. Min fantasi forsvinder, mit glade humør og ikke mindst selvtilliden.
Og det er da rigtig kedeligt, for når dette sker så sker det bare endnu mere!
Jeg har egentligt bare lyst til at flytte til en anden by og prøve noget nyt, eller måske lave frivilligt arbejde i afrika?
Hvordan skal man starte hver dag med et smil når man skal lede efter det? Og det gemmer sig.
Jeg er ingen underlig fyr, jeg er helt normal.
En debat evt, behøver ikke kun svar.