Lyver du om utroskab?

Det skader mere end det gavner at indrømme utroskab – det mener 33 % af danskerne i hvert fald.
http://www.alive.dk/Nyheder/Parforhold/2011-07-danskerne-vil-lyve-om-utroskab.aspx
Man skal tænke sig godt om, før man fortæller sin partner om sin utroskab. Det kan være egoistisk at smide ens dårlige samvittighed over på partneren, som formentlig er bedst tjent med at leve i uvidenhed.
Så længe der er tale om en smutter og ikke en reel affære, skal man overveje, hvorfor man vil fortælle sin partner det, mener sexolog og parterapeut. Hun understreger dog også, at hvis smutteren gentager sig, er det på tide at tage sit forhold op til revision og gå til bekendelse.
Jeg har altid haft meget lidt tilovers for utroskab, og jeg ville have meget svært ved at tilgive min partner, hvis han kom og fortalte, at han havde været mig utro. Jeg ville i den grad føle mig svigtet, ligegyldig og til grin. Men det betyder ikke, at jeg hellere ville leve i uvidenhed!
Jeg synes det er respektløst, hvis man ikke går til bekendelse over for sin partner. Jeg synes kun det er rimeligt at give sin partner en mulighed for at tage stilling til, om han/hun kan leve med det – og så er jeg af den overbevisning, at utroskab er et symptom på, at der er noget galt i parforholdet. Hvis man ikke får talt det igennem og løst problemet, er risikoen for at det vil ske igen større!
Hvad mener du om utroskab? Har du været utro? Har din partner været dig utro?
Og så er der dem, der hævder, at det ligger biologisk til mennesket at være utro. Monogami er en myte. Det ligger ikke biologisk til mennesket kun at have én partner...
http://www.alive.dk/Nyheder/Parforhold/2010-48-utroskab-mere-udbredt-end-vi-tror.aspx
Good luck lovers! [l]

De personer der ikke kan nøjes med den de har, kan da få hulan gå i swingerklub eller lave en aftale med partneren om at knalde alle dem de vil.
Jeg håber ved Nemesis at de får raget en masse kønssygdomme til sig, alle dem der ikke kan fatte at man ikke skal bedrage sin nærmeste!

Din holdning til utroskab er vel lige ud af skabet, men så bliver du til gengæld mindst lige så grim som en utro. Du ønsker dem alt muligt dårligt for deres kujonagtige handling, hvad gør dig bedre end de utro? Lad os bare tale om nemesis, men så lad os gøre det på et fornuftigt grundlag, hvor jorden kalder, og hvor sætningen øje for øje og tand for tand ikke går hen og overtager det gode oplæg som der er kommet.

Jeg ville ikke fortælle min kone om utroskab ud fra devisen "Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af". Jeg ved selv, hvor ondt det gjorde, da hun fortalte om sin elsker, selvom jeg rent faktisk havde mistanke om, at noget var i gære.
Når jeg læser dit spørgsmål og det ene svar, kan jeg kun undre mig over hvor fordømmende holdninger, der nogle gange kan komme til udtryk over andres måder at leve deres liv på. Man er vel selv ansvarlig for sine handlinger, det er ligegyldigt, om man vælger at leve i cølibat, "bolle udenom", være prostitueret (eller kunde). Så længe folk selv vælger, kan det ikke rage andre, hvad de gør. Jeg prøver altid at leve efter "Kardemomme-loven": Du må ikke skade andre eller sætte livet til...ellers må du gøre, lige hvad du vil!
I vort samfund anses man for at være voksen og moden nok til at være myndig som atten årig, derefter er det slut med formynderiet fra forældre, samfund o.s.v. Vi skal overholde landets love, men ellers.... Vi kan også som 18+ træffe umodne og forkerte valg, men så er det en selv, der er ansvarlig.
Derfor må man selv vælge, om man vil være utro eller ej, og hvorvidt, man vil fortælle det eller ej. Og jeg truffet mine valg.
Venligst

jeg er f.eks. ikke utro, så jeg vil mene at jeg har noget at ha' min holdning i
Du er imod min forestilling om Nemesis, fordi jeg afskyr utroskab, men hvad synes du så der skal ske? Ingenting - øje for øje og tand for tand? Er det ikke næsten det samme?? Man har da lov at håbe på at der sker et eller andet forkert med de utro, f.eks. at de bliver opdaget og sparket ud.
Lad os bare sige at jeg oplevet folk gøre temmeligt kujonagtige ting i stedet for at sige fra, og det ville gøre mig rasende at opleve det samme én gang til!

godt man ikke skal spilde tiden på div. umodne M/K, der har følt sig forsmåede og dermed skal hævne sig og spille ih og åh så ombejlede - hvor latterligt! "Så længe folk selv vælger, kan det ikke rage andre, hvad de gør"... jamen nej, men man har vel lov til at have en HOLDNING ikke??

smittede mig med et eller andet. Noget jeg hurtigt kunne blive helbredt for, gudskelov. Men skilt blev vi. Den "stakkels" mand bildte andre ind vi intet havde sammen mere.
Jeg ville meget nødig leve i uvidenhed en gang til. Hvis det var et enkelt sidespring og jeg ikke blev smittet ville jeg foretrække intet at vide.
Den der svigter og alligevel ikke vil skilles, gør nok klogest i at holde mund.

prøve at gøre din kone tilfreds. Eller har du alt for travlt til det. Nå, men hun har sikkert regnet dig ud og henter sine glæder andre steder.

Er værre end sandheden..
Min eks. var utro, og næsten alle vidste det undtagen dumme mig.
Da jeg fik fornemmelse af at der var noget galt, spurgte jeg ham
om der var en anden..
Men selvfølgelig løj han, og jeg troede ham,
og det gjorde jeg et par gange..
Fandt så ud af at han var utro og med hvem.
Faktisk syntes jeg, efter et stykke tid, at hans løgne var værre
end at han flyttede, og at han virkelig troede at jeg var så dum
at jeg aldrig fandt ud af det..
Vh. kwanie [f]

Hvis man mener utroskab, uanset om det opdages eller ej, er helt i orden behøver man heller ikke være bange for at indrømme det. Så mener man vel også, det er helt ok, at ens partner praktiserer det, uanset om han/hun indrømmer det.
Prøv at behandle andre, som du selv vil behandles, så ender det ikke helt skidt.
Jeg ved, hvor dårligt min kone ville have det, hvis jeg kom og fortalte jeg havde dummet mig. Derfor dummer jeg mig ikke, og vil aldrig være utro.
Jeg ville få det ekstremt dårligt, hvis min kone kom og fortalte mig om sin utroskab, eller hvis jeg opdagede det. Derfor gør hun det ikke.
Er man voksen nok til utroskab, er man også moden nok til, at bringe orden i sine forhold og afslutte sit forhold, inden man render og kvajer sig.

- det tror jeg egentlig ikke på. Der er i hvert fald betydeligt flere, der kan holde deres mund. 😃

- heller ikke om det. Jeg har ikke lovet nogen troskab.

hvad kan man så siger om dem der holder sin mund (små børn på 2 år)

JA!
Men da min utroskab fortsatte, kunne jeg ikke leve med løgnen længere. Har ingen mening om hvad der er rigtigt eller forkert her, da det helt afhænger af situationen, og hvor alvorligt det har været. Mener ikke en engangsaffære skal igennem en større storvask med ens partner, men er der tale om længerevarende og derfor også følelsesmæssig involverende utroskab, så er det i mine øjne 'kriminelt' at holde sin partner for nar.
Pusser

hvis du bare siger den nok gange! Hun spørger mig hele tiden, men jeg benægter! Nu holder hun bare øje med mig istedet, men hvad hun ikke ved af, så er det med en kollega (chefen), så vi gør det bare i arbejdstiden! Chefen er sådan en tynd 32-årig kvinde, mega tynd, altid nederdel (sort), stribet skjorte. Min kone er intet i forhold til hende. Den intenshed man har, når man tager hende over skrivebordet, den har jeg aldrig oplevet før. Min kone er et svagt nul. Min kone er syg, hun er faktisk meget syg, men jeg kan ikke forstå mig, jeg er desperat. Hvad gør jeg? Jeg er ikke sådan et menneske, det er jo ikke mig! Hvorfor? Fornægtelsen bider mig som en slange. Jeg vågner og tænker, at det var forkert! Jeg kan ikke forstå det! Hvad, hvor? Skal jeg lade være?

Jeg ved godt det er forkert! men kan ikke stoppe, jeg er elskerinde,og det er noget jeg selv vælger at være, ellers kunne jeg jo bare sige fra.
Hans utroskab startede med han ikke fik den opmærksomhed hjemmefra - men fik den via mig. Nu er det så desværre bare nået dertil hvor der er kommet følelser i klemme. Dette var ikke meningen fra hverken min eller hans side. Dette gør det sværere at stoppe, selvom vi begge ved at det burde.
Så kan man sige at han burde tage beslutningen om at vælge, men der kommer det jo igen, nogle frygter fremtiden - har ikke modet nok til at tage sin del af ansvaret, eller konsekvensen af hvad der sker hvis man fortæller den derhjemme at man har været personen utro.
Jeg ville ønske han gjorde, men presser ham ikke til at tage et valg, han er dog indforstået med at en dag bliver jeg jo nok bare træt af at være den anden kvinde, som han har et andet liv med.

Det er langt flere der lyver,

Jeg mener at uanset hvad skal det altid fortælles hvis der er sket noget der ikke skal ske... Det er aldrig i orden at holde den anden i uvidenhed.. Hvis viljen er der for at få forholdet til at fungere, så må anden parten stole på undskyldningen og forsikringen om at det var forkert.

Jeg har selv været min nuværende partner utro én gang for 3-4 år siden. Det var en reaktion på en masse ting og så valgte jeg den "nemme" udvej: at flirte/have sex med en anden istedet for at gøre mit daværende forhold forbi.
Næste morgen ringede jeg min kæreste op og fortalte med det samme hvad der var sket. Ja, det gjorde helvedes ondt indeni på ham. Det ved jeg. Men samtidig var han også glad for at jeg fortalte det med det samme.
Jeg valgte at sige det til ham, da jeg ved at jeg selv ville foretrække at få sandheden at vide fremfor at blive løjet overfor. Fordi jeg fortalte det fik vi mulighed for at tage vores forhold op til revision. Det endte i et brud, men hellere dét end at leve i et dårligt, uærligt forhold.
Senere fandt vi heldigvis kærligheden igen og er idag meget gladere sammen. Havde jeg holdt min mund dengang ville alt være tabt for os begge to.

Mit spørgsmål til dig: Ville du hellere have at din kone blev ved med at lyve på daglig basis overfor dig istedet for at sige sandheden (og dermed såre dig direkte istedet for inddirekte)?

lige mine ord.

Jeg vil gerne have et valg, i forhold til om jeg vil være sammen med en der er eller har været utro.
Det er flintrende ligegyldigt om det kun er én gang - vedkommende må hellere indrømme, for man er simpelthen et svin hvis man ikke giver sin partner et valg i sådan en situation.
Den der er utro har ikke ret til at holde på deres partner bare fordi de vil. De bør give vedkommende et valg, for for nogen er utroskab et ubetinget tillidsbrud som deres selvrespekt byder dem ikke at acceptere.
Hvis man ikke går til bekendelse fordi man godt ved at kæresten så sikkert skrider, jamen så er det jo bare den gode gamle barnlige indstilling med at blæse og have mel i munden. Man "kommer ikke til" at knalde udenom - det er en bevidst handling. Og undskyldninger omkring druk og lignende er heller ikke gangbare - bliver man idiot af at drikke kan man lade være!
Utroskab er egoistisk og for mig er fortielse endnu mere egoistisk, det viser med al tydelighed både mangel på respekt og kærlighed når man ikke engang vil give partneren et valg.
Endnu værre er det når man senere opdager at der har fundet utroskab sted; jeg fandt for nylig ud af at min sidste kæreste havde knalder udenom 4 gange på vores tre år sammen. Det er slemt nok i sig selv, men det værste er faktisk at han bagefter har dyrket ubeskyttet sex med mig, fordi vi var enige om at p-piller da var nok. Han kunne have smittet mig med alt muligt skidt, ene og alene fordi han var for stor en kylling til at tage ansvar for sine egne valg. Det ér bare ikke acceptabelt.

Det frie valg, i dette tilfælde utroskab har nogle konsekvenser. Vil man være rigtig moden og voksen og leve op til sit ansvar, så har man den omtanke at man lukker kæften op for den det går udover.
Nu kan jeg forstå at du har oplevet det selv og oplevet smerten ved det og det gør din holdning endnu mere uforståelig. Èn ting er at man selv tager ansvar for egne valg - her at knalde udenom, men har man også ret til at vælge på en andens vejne (partneren) at vedkommende skal leve i uvidenhed, og f.eks. risikere at blive syg af det?
Hvor mange er det lige der husker kondomet når de knalder udenom???
Noget andet er at det langt fra er alle forhold hvor begge parter knalder udenom, om det så er mere eller mindre aftalt. Der er mange forhold hvor det kun er den ene part, og så har den anden altså ret til at vælge det "halvåbne" forhold fra hvis de ikke vil være i det. At give sin partner valget er voksent. At knalde udenom OG holde ens partner fanget i et forholdsstruktur man dybest set ved at vedkommende ikke går ind for er både barnligt og egoistisk.

...gjorde du det i så lang tid......
Ja, bagklogskab er vel også en form for kogalskab.....

have det af vide, man skal have valget om man gider fortsætte trods det og fortsætter man,skal man kunne tale om det når som helst der er behov for det, for ellers kan det være svært at leve med, at lære at forstå. Oplevede en som fortalte om det, men da det ikke blve så godt modtaget, man blev ked af det, ja så begyndte man at lyve om det i stedet for også det man allerede havde fortalt og den går jo slet ikke.

Hvis der var tale om en engangsforestilling, ville jeg helst være fri for at vide noget. De fleste bliver fristede, og hvis jeg havde været mange år i mit forhold, ønskede jeg på ingen måde at sætte det over styr for et engangsknald, eller at få en masse spekulationer, der slet ikke stod mål med forteelsen.
Men hvis han over længere tid kørte en affære forholdt det sig anderledes, så ville jeg vide besked, fordi man ikke kører længerevarende affærer, uden at være følelsesmæssigt involveret på en eller anden vis. For mig ville det være umuligt at få forholdet til at fungere efter en affære, der havde stået på længe, fordi jeg havde levet så længe på løgn, og fordi min ægtefælle havde lavet et bedrag, der i min optik ikke muliggør at jeg er i det forhold længere. Jeg ville have tabt respekten for ham, fordi han ikke var fair nok til at fortælle mig, hvad der foregik, og fordi han havde ført mig bag lyset uden at lade mig vælge for mig selv.

Det har intet med bagklogskab at gøre, det er almen viden også for de 50 % der er utro.
Det er bare ikke det samme som vi acceptere eller synes det er i orden at være utro, men fristelsen er derude og et ægteskab der ikke lever op til forventningen, så bliver de fleste mulige emner til utroskab, også selvom man som utro godt ved man tager sit forhold ved næsen ved sådan et tiltag som utroskab.
Du skal være opmærksom på at utroskaben imens det varede er vigtigere end sandheden ellers kan man ikke leve i det, men en dag så får man nok eller dvs, nogle får nok og kan ikke mere leve i den løgn som det er at være utro, så springes der ud i sandheden, men hvad sandheden så kommer til at betyde for det enkelte par er forskelligt. Det må så den utro og ens partner så forholde sig til om de vil leve med det eller de finde sammen igen under andre forhold. En ting viser diverse undersøgelser og det er, at jo ældre vi bliver jo mere "dovne" bliver vi, og mange vælger at forblive i forholdet, ændre livsmønstre og acceptere at det ikke er den store kærlighed, men det er andre ting der binder sammen, man bliver mere rummelig med alderen, så det vi påstod som 20 årige de tanker ændres med livserfaring og en tro på at den store kærlighed måske endda ikke eksisterer, fordi vores liv har været fyldt med håb, fortrydelser, tabte parforhold og tilliden til andre mennesker er dalet kraftigt med alderen. Dette er ikke den endegyldige sandhed, men dog er der nok noget om det et lille stykke af vejen at vi bliver mere "dovne". Jeg tror så på lige meget hvor meget livet har budt os, så tro på det at elske og det at elske igen for det er en fantastisk følelse som vi aldrig må blive bange for at opleve selv med dårlige oplevelser i vores bagage.
Håber du dog ved, der ikke er nogen sammenligning mellem det at erfare noget og kogalskab inden du laver den ordvending som du gør, når du skriver at "bagklogskab er vel også en form for kogalskab", alle og enhver ved når de er utro at de lyver, men de prioritere bare løgnen frem for ægteheden i ægteskabet, som nu er gået fløjen. For de fleste er den svær at gendanne tilliden, respekten og ægteheden, men mange har ikke behov for andet end trygge rammer og dem bliver vi så i koste hvad det koste vil på vores troværdighed til os selv og vores partner.
Intet nyt i at det er kriminelt at være utro, men mange beholder dog de kriminelle alligevel, så det at være kriminel på den ene eller anden måde vil jeg postulere med sindsro at så længe det bliver i familien så er det mere acceptabelt end det er, når det er andre der gør de samme tiltag, så er vi så kloge, men handler og mener noget andet når det er andre. Jeg kunne forestille mig du havde set og oplevet det sammen derude i det danske samfunde.
Vi bliver alle klogere hele livet igennem, så blev du, jeg og de nogle af de mange, som finder ud af noget nyt 😃 Heldigvis at dagen altid kommer med en lille stykke til os hver dag hvor vi glædes, mindes og lykkes vi skal bare ville åbne vores øjne og tro på det.
Kh
Løbetøsen

Utro vælger jo inddirekte selv deres skilsmisse, så stakkels mand er vel lige overdrevet nok, men sødt skrevet 😉På en eller anden måde har han jo ment I ikke havde noget sammen inden han vælger utroskab, i hvert fald ikke de punkter som er vigtige i hans værdisæt og er det ikke i orden, ærgerligt helt sikkert, men desværre det der sker for mange at de føler de ikke har noget med deres partner mere. Jeg blev selv utro og havde selv den følelse at vi ikke havde sammen mere, hvorfor ellers være utro hvis man har det man skal have efter ens eget værdisæt, men det selvfølgelig slet ikke det sammen som ens partner mener det samme.
Jeg har personlig aldrig medlidenhed med utro og får det slet ikke efter jeg selv har været det og må indrømme de fleste af os ved godt hvad vi sætter på spil, men er nogle mennesker der ikke tør gå efter det vi tror på i vores videre færden her i livet.
Det sidste giver jeg dig ret i, vil du ikke skilles, så thi stille for der kommer ikke meget udbytterigt ud for de fleste ved at være ærlige på dette punkt andet end at træde på det menneske man mener man har en fremtid med. Jeg vil selv foretrække uvidenhed som dig, hvis det var en engangsforstilling, men et længerevarende forhold ville jeg gerne have et valg, helt sikker, så jeg selv kan vælge fra eller til.
Husk det du skriver at din eks-mand netop engang var kære, og I har haft en masse godt sammen inden det blev forbi mellem jer. Dette skriver jeg mere fordi jeg fornemmer derude at der er mange der føler de har spildt deres tid, men det er jo ikke spild af tid at elske en anden, men det er spild af tid og ikke gøre noget ved det, når man ikke føler ens "elskede" længere er den eneste ene.

Fatter simpelthen ikke dem der er deres kone/kæreste utro, og så vælger at blive sammen. Jeg har selv været en ekskæreste utro (ikke et særligt seriøst forhold), og efter jeg havde gjort det 1. gang med ham, gik der noget endegyldigt i stykker inde i mig - respekten for forholdet. Jeg vil ALDRIG gøre det igen, da det simpelthen er forfærdeligt at gå bag om ryggen på den man burde være nærmest. Jeg tror på at een gang utro, altid utro - i hvert fald i dét forhold man er utro i, for respekten/det uskyldige og rene i forholdet er væk for altid. Desværre.
Hvis man er utro, synes jeg man må ha' mod nok til at fortælle sin partner det, og lade ham/hende tage beslutningen om forholdet skal fortsætte. Børn er ingen undskyldning for ikke at fortælle det - de er bedst tjent med en mor/far der er ærlig og respektfuld. Mine forældre er skilt, og det har jeg aldrig været ked af. De passer på ingen måde sammen, og det havde været forfærdeligt at vokse op med to forældre, der hele tiden skændes, eller var ligeglade med hinanden. Og det er man jo, hvis man er utro.
HVIS man nu er typen, der ikke kan holde sig fra andre, så ha' i det mindste så stor respekt for din partner, at du indrømmer at du har det sådan, og indgår i et åbent forhold, hvor begge har lov til at knalde med andre. Hvorfor er der ikke flere der gør det, når der nu er så mange der er utro?

din partner ikke ved noget så kan du gøre det med god samvittighed og i og med at det er dit eget valg er det ikke forkert ??? eller mig der lige har misforstavn ?

hvis det var en smutter som han aldrig nogensinde ville gøre igen og som han virkelig fortrød så ville jeg sgu nok ikke vide det.. Tror det ville skade mere end det ville gavne men hvis det var noget der ville gentage sig eller gentog sig ville jeg i den grad ville det for så ville jeg da forlade fjolset

også tilgive ham hvis han gav dig en kønssygdom??

man skal ikke læse ret meget på denne her debat for at det er tydeligt for enhver at man ikke kan stole på nogen - kønssygdomme? Folk er da også helt ligeglade bare de kan få sex, så skide være med om kæresten derhjemme får klamydia og bliver steril... aadd!!

her er der en tendens til at hylde de utro og alle deres kønssygdomme som de skødesløst smitter med... jeg tror ikke folk tør tage diskussionen om swingerklub, åbent forhold og deslige fordi de inderst inde er en flok kujoner, der ikke GIDER veksle et ord med modparten. Ja det var så min kontante mening!

Det er så spørgsmålet hvem der er den anden kvinde!
Bliver man naturligt den anden kvinde, fordi han er gift med nummer et eller hvad menes der med den anden kvinde. Jeg forholder mig til at tro, at den gang jeg var "elskerinde", så var jeg første prioritet, ikke det samme som han ikke tog hjem til nummer "et", men fordi han havde altid havde tid når jeg skrev,ringede eller jeg ville mødes.
Der skulle noget helt specielt til for at han ikke kunne, f.eks. forældremøder, så jeg må indrømme jeg følte mig som nummer et og hans prioritering, selvom jeg ikke var gift med ham. Lyder det mærkeligt, måske, men ikke destomindre tror jeg mange gifte, når deres mænd eller koner har været utro ikke føler de er nummer et, når først utroskaben kom ind bag deres fire vægge.
Hvad der gør at man er nummer et kommer vel an på hvilket behov man har for at føle sig som nummer et, og hvis et giftemål naturligt gør en til nummer et, så har du ret ellers er min erfaring bestemt noget andet.

Jeg snakkede om nogle numre😃
Men jeg vil ikke sige jeg føler mig som nr. 1 da han jo tager hjem til sin kone hver gang.
Men jeg har valgt at være nr 2 hvis det er det du mener, da jeg ikke presser ham til andet. jeg har ikke givet manden et ultimatum. den dag jeg ikke føler jeg kan klare mere med hensyn til følelser. vil jeg slutte det. Jeg vil stadig ikke sige enten eller. Det er et valg han selv må tage.

Jeg mener som dig ikke man skal presse sin elsker til at ville et nyt forhold. Den beslutning skal han selv tage ellers får du ham heller ikke helhjertet alligevel. Hvis du kun føler dig som nummer 2, så forstår jeg ikke helt hvad du laver i det forhold, så ville jeg smutte videre i livet, hvis du ved han ikke vil dig alligevel. Du er nødt til for din egen skyld at tro på at lige nu og her, så er du hans prioritering her i livet uanset om han smutter hjem til konen eller ej. Hvad gør ellers du er i forholdet ud over at pine dig selv?
Håber du kommer helskindet igennem og lov mig at stop for din egen skyld før du bliver for involveret, hvis du alligevel føler dig som nummer to, så er din mavefornemmelse nok rigtig, så kom ud og find dig en som elsker dig for din skyld og intet andet. Fjollet at lege elskerinde og så ikke føle sig som noget helt specielt.
For hver dag der går, for hver gang i er sammen vil du blive mere knyttet, og det er det du skal være opmærksom på, når du vælger at fortsætte dit forhold til en gift mand.
Klog kvinde, når du skriver du skriver han selv skal tage det valg, at lægge på knæ er også lige at overdrive ikke, han skulle gerne komme til dig af egen fri vilje 😉 som han p.t. også gør lige nu.
Jeg er sikker på hans kone føler lige som dig, at hun ikke rigtig er en prioritet, for mon ikke hun har en fornemmelse af at noget er galt, så I er nok 2 kvinder der sidder i samme boks og venter på han tager et valg en dag. Spørgsmålet er om du ikke hellere vil tage det valg for dig selv end andre (i dette tilfælde din elsker) tager valget for dig. Dit valg, men husk du kun har et liv, så brug det med omtanke til dig selv, og husk der er kun en der kan gøre dig lykkelig i denne tilværelse det er dig selv.
Det er noget skidt at være forelsket i en der er optaget i forevejen, så pas på dig selv ingen andre gør det for dig.

Utroskab er livets krydderi🙂[l]

Dig helt ret!
Det jeg mener med nr. 2 er nok at man jo ikke har personen helt, JO i de tidspunkter man nu har sammen, så føler man da sig som nr. 1 helt klart.og ingen tvivl om at jeg føler mig speciel, når vi så er sammen.
Men man ved også at når tiden er til han skal hjem igen. så får man da den følelse af man ikke er nr 1, det ville jeg tro de fleste ville føle.
Du har helt ret man skal stoppe mens legen er go. der er da også allerede kommet følelser involveret i det her. i det vi ikke kun har sex, men også mange lange personlige samtaler og sjove samtaler. så jo man knytter sig længere og længere. hvilket jeg godt ved er fjollet.
jeg nyder det jeg har/kan få lige pt. når jeg kan mærke på mig selv, at jeg ikke længere kan dette mere, så er det også slut.

Nu jeg ikke specielt kristen...
Men ikke desto mindre; hvis du læser de 10 bud som en vejledning til din måde at leve på, så kan du godt nok skåne dig selv for megen kvaler.. Her er monogami også nævnt og at du ikke skal misunde andre... vær glad og tilfreds med det du har og rod ikke rundt for du vil kun får følelsesmæssig kludder og et utilfreds liv.
Regler er for at undgå kaos... mennesket kan udslette sig selv med kønssygdomme, har du tænkt den tanke...
Så længe vi er følelsesvæsner og fornuftpræget i de fleste af vores valg, så beskytter vi os mod sygdomme/selvudslettelse.

kommer hjem. Hvorfor skulle vi fortælle kæresten om vores bolleeventyr? Det har ingen glæde af og endnu mindre os.