Hej alle på Sol debatten.
Jeg oplever at mit indvendige liv er helt kaotisk og har brug for at dele med nogle andre mennesker end kæresten derhjemme.
Hvem er jeg:
26 år, Fyr , finansøkonom sidste semester, starter i bank 1/8 - Bor i lejlighed med kæreste og lille søn på 3 mdr. - Familie.
Hvorfor skriver jeg:
Jeg kæmper med voldsomme angst problemmer, som hæmmer min trivsel i sociale situationer så meget, ved at jeg deltager i mange arrangementer, men laver ingen venner. Jeg kender selv svaret, ved hvad der går igennem hovedet på mig hver gang, men har desværre ikke formået at finde løsningen på hvordan det stoppes, eller lindres.
Jeg oplever at når jeg er i sociale situationer med nye mennesker, så deler jeg dem op som danskere, og ikke danskere. Jeg er selv halv tuneser, halv dansker. Jeg kan ikke finde ud af at være sammen med danskere og deres omgangstone, det er selvom jeg inderligt hart lyst til at lære dem at kende. Samtidigt kan jeg ikke med udelændinge, mere end på kort basis, deres omgangstone er også svær at være med på i længere tid.
Hvad gør jeg så, når tingene ikke kører eller jeg er usikker?
Brainfrezzer, så jeg er inde i hovedet og ikke kommer ud, folk prøver at tale til mig, men jeg er humørforladt og ked af det. kan ikke se folk i øjenene og trækker mig ind i mig selv. Generelt har jeg meget svært ved øjenkontakt i længere tid med især danskere, nok fordi jeg føler de dømmer mig med øjenene. Udelændinge er det dog ikke meget bedre med.
Hva så efter?
Så forsøger at jeg undslippe situationen, fordi den er ubehagelig. Jeg bilder mig ind blot at kigge rundt på de andre, at de sys jeg er mærkelig og at de begynder at blive bange for mig. Ved godt det ik er tilfældet, men det plejer at være min måde at kunne flygte på. Ved at sige at folk er imod mig eller tænker noget negativt om mig.
Jeg er træt og led af denne situation. Er god socialt sys jeg selv på det overfladiske plan, men føler ikke at jeg kan slå til med dybere venskaber.
Hvad gør jeg❓Kan nogen genkende det her❓har været igennem hele psykolog molivitten tidligere og ser også en hver 14 dag , men det er lettere kompliceret affære at arbejde med. Jeg tror det vigtige er at folk gir udtryk for om de kan genkende sig selv i det.
Er træt af at være sådan overfor andre. De opfatter mig sikkert som arrogant og snobbet.
Udover det føler jeg spændinger i maven dagligt, ved ik om det er indbildning. Kunne være det også var noget folk genkendte. PLS giv svar :-)
Kim
tilføjet af DarkCookie
Læs dette og bliv chokeret !
Jeg vil lige sige at jeg ikke kender til at have det sådan, men vil gerne prøve at hjælpe.
Du siger at du har svært ved at være sammen med danskere og andre, og jeg vil vide om du har nogle danske venner du kan betroe dig til? eller om du har haft nogle tilfælde hvor en har opført sig åndsvagt overfor dig og det så har givet dig de følelser du har i kroppen nu?
Hvis du ikke har en dansk ven du virkelig kan stole på eller som du kender personlig og ikke bare som bekendt, tror jeg at det ville hjælpe dig at lære en af kende, f.eks. en dansker, det behøver ikke være face to face, men f.eks. over nettet, det plejer at være nemmest i starten. Når du så begynder at føle dig utilpas, eller begynder at have de følelser i kroppen, så skriv videre, prøv at modarbejde det, eller forklar personen at du har det svært, at det ikke har noget af gøre med hende eller ham, men at du har det svært med det, de fleste vil forstå. :)
Håber det hjalp en smule, bare skriv vil gerne hjælpe. :)
tilføjet af jesper.bn
Læs dette og bliv chokeret !
Prøv at skifte din psykolog ud med en psykiater, en sådan er mere lægelig uddannet
og har ofte mere indsigt i tingene frem for en psykolog. 🙂
tilføjet af Jaqueline
Selv kæmpet..
Og det er både en stressmekanisme,samt forsvarsmekanisme jeg har installeret i mig selv under teenageårene(selv brudt dem mere, og mere ned siden, men for mig har det taget tid-må erkendes-har diagnosen social fobi)
For at bryde det ned er det rigtige, at udsætte sig for de situationer hvor følelsen opstår gradvist,gentagent, og så gå-du må lære, at give slip, og slappe af(og give dig selv lov til fx.ikke at behøve sige noget fordi du er der, og der)vejttrækningsøvelser hjælper for nogle til, at skabe en ro i kroppen(de kan skabe eller tag med sig)
ofte behøver tingene ikke, at være, så komplicerede, som man selv gør dem til..
se på folk individuelt, og lad være med, at prøve på, at gætte hvad de tænker eller synes om dig, om de er troværdige-det er deres opgave, at vise dig hvem de er, og hvad de står for,og du behøver ikke have en holdning til alt du møder på din vej(en anden ting man kan aldrig stille alle tilpas ligegyldigt hvem man er, er der altid nogen der ikke bryder sig om en(det bedste er at løbe den risiko:at være dig selv-dem, der kan lige dig sådan-er dine rigtige venner)
jeg ved ikke hvad råd jeg kan give-du har nok bare lagt for meget låg på dig selv i fortiden, og skal bryde nu-den forandring kan virke voldsom på dine omgivelser, men den skal ske for, at du kan udvikle dit liv i en den retning-du virkeligt ønsker dig:du skal have respekt for andre,men være tro mod dig selv(din natur)
tilføjet af Jaqueline
Øjenkontakt er vigtig..
(selv kæmpet)et blik kan sige mere,end tusind ord...
se folk i øjnene, og mærk følelsen-du føler mere nærhed ed mennesker, når du kan det,og de føler sig mere anerkendt,som mennesker..
træd ud, og vis den verden!
dem der ikke kender dig,din sandhed-vil nogensinde kunne dømme dig(kun holde dig nede!hvis du tager deres fordom til dig-lev ikke op til deres fordomme over dit liv,som du har ret til-født til livet!:-)
God vind!
Løst mit angst problem - tror også det kan løse di
Løst mit angst problem - tror også det kan løse dit
Jeg har selv lært at tackle min angst.
jeg ved hvad det det er og er ikke sjovt. :-(
Den måde man kan undgå ens angst er, ved jeg fra mig selv :-)
Næste gang du kan mærke at angsten er på vej, så tænk inden i dig selv.
bare kom angst (jeg er ikke bange for dig)
Dine tanker ang. angst har meget at sige - hvis man kæmper imod angsten så kommer den den
for fuld skruge, men gode tanker, i stedet for og tænk på kom bare angst jeg er ikke bange for dig.
På den måde er jeg selv blevet fri for min egen angst sammen med medicin
har det hjulpet mig nu i 2 år - har jeg været angstfri.
Håber min tekst kan hjælpe dig og flere andre.
ellers kan man nu få hjælp af en alm psykolog
Jeg mener at alle kan få et tilskud, hvis man lider af angst.
Kender en god ven der nu er blevet fri for angst på den måde.
han har vidst haft angst gennem 30 år
og er nu helt fri for det.
Hej alle på Sol debatten.
Jeg oplever at mit indvendige liv er helt kaotisk og har brug for at dele med nogle andre mennesker end kæresten derhjemme.
Hvem er jeg:
26 år, Fyr , finansøkonom sidste semester, starter i bank 1/8 - Bor i lejlighed med kæreste og lille søn på 3 mdr. - Familie.
Hvorfor skriver jeg:
Jeg kæmper med voldsomme angst problemmer, som hæmmer min trivsel i sociale situationer så meget, ved at jeg deltager i mange arrangementer, men laver ingen venner. Jeg kender selv svaret, ved hvad der går igennem hovedet på mig hver gang, men har desværre ikke formået at finde løsningen på hvordan det stoppes, eller lindres.
Jeg oplever at når jeg er i sociale situationer med nye mennesker, så deler jeg dem op som danskere, og ikke danskere. Jeg er selv halv tuneser, halv dansker. Jeg kan ikke finde ud af at være sammen med danskere og deres omgangstone, det er selvom jeg inderligt hart lyst til at lære dem at kende. Samtidigt kan jeg ikke med udelændinge, mere end på kort basis, deres omgangstone er også svær at være med på i længere tid.
Hvad gør jeg så, når tingene ikke kører eller jeg er usikker?
Brainfrezzer, så jeg er inde i hovedet og ikke kommer ud, folk prøver at tale til mig, men jeg er humørforladt og ked af det. kan ikke se folk i øjenene og trækker mig ind i mig selv. Generelt har jeg meget svært ved øjenkontakt i længere tid med især danskere, nok fordi jeg føler de dømmer mig med øjenene. Udelændinge er det dog ikke meget bedre med.
Hva så efter?
Så forsøger at jeg undslippe situationen, fordi den er ubehagelig. Jeg bilder mig ind blot at kigge rundt på de andre, at de sys jeg er mærkelig og at de begynder at blive bange for mig. Ved godt det ik er tilfældet, men det plejer at være min måde at kunne flygte på. Ved at sige at folk er imod mig eller tænker noget negativt om mig.
Jeg er træt og led af denne situation. Er god socialt sys jeg selv på det overfladiske plan, men føler ikke at jeg kan slå til med dybere venskaber.
Hvad gør jeg❓Kan nogen genkende det her❓har været igennem hele psykolog molivitten tidligere og ser også en hver 14 dag , men det er lettere kompliceret affære at arbejde med. Jeg tror det vigtige er at folk gir udtryk for om de kan genkende sig selv i det.
Er træt af at være sådan overfor andre. De opfatter mig sikkert som arrogant og snobbet.
Udover det føler jeg spændinger i maven dagligt, ved ik om det er indbildning. Kunne være det også var noget folk genkendte. PLS giv svar :-)
Kim
tilføjet af fuerzzz
Løst mit angst problem - tror også det kan løse di
Det med angst er jo et ret abstrakt fænomen. Nogle prøver det kun en gang, mens andre har det dagligt i årtier...
Det underlige er at man kan blive angst i helt harmløse situationer, fx ved at sidde i toget, stå i kø, eller tage til jul hos sin mor.
Mit kom dog først for ca 3 år siden da jeg opdagede at ALLE dem jeg troede var både min og ekskærestens venner viste sig at være kun hendes...
Så jeg gik faktisk i lidt over 2 år før jeg overhovedet forsøgte at tale med nogen som helst kvindelig person udover min mor og når jeg skulle skælde eksen ud, også lige kassepigen hos købmanden...
Det tager enormt lang tid at lære at stole på nogen som helst udover sig selv igen... men det er godt på vej heldigvis.
Men som sagt med meget få undtagelser fjernede jeg på under en uge stort set hele min omgangskreds, herunder flytte og nyt tlf-nr uden at sige hvorhen andet end til nogle ganske få udvalgte...
Det har egenligt været en god oplevelse, for når man nærmer sig de 30 kan det blive temmeligt kedeligt at rende rundt i den samme lille møgby, og have de samme venner som da man var 10 år ;)
Det er meget sjovere at lære nogle nye at kende...
Men pøj pøj med det...
tilføjet af Smurfine
Læs dette og bliv chokeret !
Kære ven,
om du er ½ af det ene eller ½ af det andet, betyder mindre.
Ud fra det, du skriver, tror jeg at du skal gøre op med dig selv, HVEM du egentlig er. For mig lyder det som om du forsøger at være "2 personer/personligheder" i een, men det er ikke løsningen.
Find ud af hvilke værdier du kan gå ind for, hvilke mennesker du ønsker at have kontakt med og arbejd med det.
Man kan sagtens have venner, bekendte fra forskellige miljøer, fra forskellige afstamninger, uden at det behøver at blive opfattet som noget negativt.
Men så længe du ikke selv ved hvem du er, så længe du ikke har et fast grundlag for hvem og hvordan du er som menneske, vil det være mere end vanskeligt at få løst denne situation.
Med venlig hilsen
Smurfine (udenlandsdansker)