...men jeg er da forelsket...?!

Ok here it goes !! Der er nemlig nogen der påstår at jeg ikke er forelsket i min kæreste. Men i så fald har jeg aldrig været forelsket i nogen så.
Jeg er 28 år.
Mit "problem" ifølge andre er, at jeg ikke kan være forelsket når jeg ikke har kriller i maven. Hm ! Den var ny. Jeg har godt hørt at folk flipper helt ud med det der kriller i maven når de er forelskede og det er da dejligt. Ikke hermed sagt at jeg ikke har prøvet det, for det har jeg, men midt er åbenbart meget sparsomt :-)
Men alle andre tegn på forelskelse har jeg. Jeg tænker næsten hele tiden på min kæreste, glæder mig vildt til han kommer, bliver urealistisk ked af det hvis han skulle komme for sent til en aftale (sker dog sjældent), har lyst til at tale om ham hele tiden (gør det dog ikke, ved hvor anstrengende det kan være for andre :-D) osv. osv.
Jeg har ville have ham i over et år og endelig er han min og jeg har haft mange ned og opture i startfasen, fordi der ved man jo aldrig rigtig 100% om vedkommende vil scores, men det ville han heldgivis. Jeg vil ikke have nogen andre end ham :-)

Nå men, jeg har diskuteret med nogle veninder om det her med kriller i maven. De siger at man kan ikke være forelsket uden kriller i maven. Heller ikke selvom det er sparsomt.
I så fald er jeg så ikke normal, for jeg føler mig meget forelsket og kan godt kende forskel på hvornår jeg bare elsker og hvornår det er forelskelse. Jeg mangler bare kriller en mas.
Er det bare mig der er for dårlig til at slippe følelserne helt eller er der bare nogen mennesker der har det sådan?
Til slut vil jeg sige, at jeg nogen gange næsten godt, uden jeg vil, kan få lidt pres over folks måde at udtrykke forelskelse i dag. Man skal netop være slået ud af kriller i maven og man skal bare være sammen 24 timer i døgnet og der er i det hele taget mange ting man "bør og skal", for at være "rigtigt forelsket".
Jeg kan mærke at der ikke rigtig er plads til os der godt kan lide at være væk fra den anden fordi vi godt kan lide have vores privatliv og fordi vi godt kan lide at få det kick det giver, at savne❓ :-D Eller hvordan?
Altså hvorledes hænger hele det her forelskelseshalløj egentlig sammen i dag? Det virker som om jeg i en alder af 28 år stadig ikke har forstået hvad det går ud på eller også er jeg bare ikke fulgt med tiden.
Vil meget gerne høre nogle forskellige tanker fra jer debattører :-)

Jeg har altid fået meget kriller i maven og i de "værste" tilfælde har jeg været helt, ja høj, når fyren har været i nærheden. Jeg får sommerfugle i maven, næsten kvalme, ryster over hele kroppen, mine knæ bliver svage og mit hjerte banker ekstremt hurtigt. Men der er vel forskellige måder at være forelsket på, ved ikke hvad der er rigtigt og forkert. Har en veninde som har det som dig og jeg har helt ærligt svært ved at tro på at hun føler andet end venskab og seksuel tiltrækning for sin kæreste. Men måske er der bare forskel på folk

havde jeg også mere kriller i maven, men det stilnede ret hurtigt af. Måske er det bare kraftigere når man er ung?
Eftersom jeg selv ved hvordan det er at være forelsket men uden den vilde kriller i maven, så tror jeg godt på det er en mulighed for din veninde at hun er forelsket :-)
Men jeg kan godt forstå det er svært for folk at tro på, hvis de ikke selv har haft det sådan :-)
Lidt a la folk der tror på ånder og den slags og prøver at overbevise andre om det, som ikke selv har oplevet det :-)

Det er der kun 1 der kan svare på og det er dig selv! Ingen kan forklare hvordan en forelskese er da det er totalt forskelligt fra person til person! men der er da nogle ting som man bruger som kendetegn Bla kriller i maven. søvn løs. ikke sulten osv..
Men kun du ved det med 100% sikkerhed.

om at jeg er forelsket :-)
Kunne bare godt tænke mig at høre om det er mig der er et unikt tilfælde, der ikke har sindssygt meget kriller i maven nogensinde :-)
Jeg kender udmærket til det med søvnløshed og manglende sult osv. Men det er mindst lige før jeg ved om han bliver min :-D

Og jeg har det også selv sådan. Tror måske det handler om at turde give slip og i andre tilfælde er det bare sådan. Hvis folk ikke har andet at gå op i end at fortælle dig hvorvidt du er forelsket eller ej, så dem om det :-) Du har din måde at gøre og føle tingene på og den er sikkert ikke mere forkert end deres :-)
Jeg er også én af dem uden specielt meget kriller. Jeg kan have det i en lille periode, men så er det også det :-) Har en ven der praktisk taget aldrig har det, tilgengæld har han alle de andre psykotiske træk på en forelskelse :-D