Meninger, Tak....

Min kæreste og jeg har nu være sammen i lidt mere end et år. Da vi mødte hinanden var jeg meget glad for, at gå i byen, til stor irritation for ham fordi han ikke gjort det så meget. Det skal lige påpeges, at jeg aldrig har været en person der gik i byen for at score eller ligende, jeg har udelukket altid gjort det for, at have det sjovt med mine veninder og venner.
NU er det så sådan, at jeg næsten aldrig går i byen længere og jeg savner det. Min kæreste går utrolig meget op i håndbold (for meget) så han har træning 2 gange om ugen + kampe i weekenderne + kurser + diverse små ting rundt omkring hvor han hjælper andre hold enten som træner eller spiller. Nogle gange har han kun 1 håndbold fri dag om ugen. Så han får masser af menneskelig kontakt hver ugen hvorimod jeg kommer hjem fra mit studie og så kan jeg sætte mig og glo. Mine veninder bor langt væk, derfor er det ikke lige så let bare, at ta et smut ind til dem.
Så er det at jeg har sagt til ham, at hvis han alligevel har så meget håndbold, at så ku jeg ikke se nogen grund til hvorfor jeg ikke også ku ta i byen lidt mere, da det i og for sig er min "fritids" aktivitet hvis man kan kalde det det.
Det mener han aboslut ikke der kan komme tale om, fordi så er man omgivet af fulde mennesker og selv fuld, så han mener slet ikke at det kan samlignes, hvilket jeg synes er uretfærdigt.
Så nu er det, at jeg spørg jer.....Er jeg komplet galt på den fordi, at jeg synes at det er dybt uretfærdigt, at han kan rende til det ene og det andet bare fordi, at ifølge ham intet har at gøre med alkohol?
P.s. tilføjer lige at jeg aldrig har været noegn kæreste utro og har absolut ingen planer om dette og alt dette ved min kæreste.

...det samme problem tæt ind på livet. Jeg havde en kæreste for år tilbage,
der simpelthen ikke ville acceptere at jeg tog i byen med mine veninder,
da det jo medførte at vi drak alkohol og ikke kunne kontrollere os selv.
Jeg vil sige til dig at, slå hånden i bordet og forlang din ret til at omgås dine
venner på dine premisser. Du har jo gjort ham opmærksom på at de ikke drejer sig om utroskab, men mere om socialt samvær. Ærlig talt, hvad er det dog for noget at forlange af en kæreste. Hvis han ikke accepterer dine
meninger, så vil jeg sige, love him but leave him. Det er klart ham der er galt på den!!!!! Held og lykke fra a"Kajsa"

Hejsa..
Jeg kan faktisk ikke sige til dig at hans krav er rigtig eller forkert, men jeg havde det ligesom dig. Jeg elsker at gå i byen og har det sjovt med vennerne. Normalt vil jeg heller ik date med nogen jeg møder i byen, men jeg faldt pladask for Steen(nu x) vi mødtes i byen, ret tilfældigt for han var nærmest blevet tvunget i byen af nogle fodboldvenner. Så det var held i uheld. Han havde sin fodbold og jeg (troede jeg) mine byture.
Men det skulle pludselig holde op for han blev jaluox/sur hvis jeg tog afsted. Nogle gange lod jeg være, men jeg ville også gøre hvad jeg kunne lide og så kunne han jo tage med eller sidde der hjemme selv... ligesom jeg tit havde gjort.
Men jeg kan fortælle dig at hvis han virkelig holder af dig så gir han sig. Der kommer nogle store diskutioner ud af det, men sig til ham at du stadig er ung (tror jeg da i hvert fald) og har brug for at have den sjov med veninder i byen du kan få og det må han tage med. Ellers er han nok ik den rigtige, for du skal jo have en som vil med i byen og som også kan tage til fest selv hvor i så måske mødes og følges ad hjem, for bare fordi kæresten er med i byen skal man ikke sidde hos hinanden hele aftnen.
Jeg og min x var sammen næsten 2 år og han lærte efter ca et år at sådan var jeg og dermed basta, jeg fik "lov" til at gå i byen osv. Så til slut kan jeg sige dig at det ikke var grunden til at vi slog op. Men held og lykke... for din kæreste skal ikke bestemme om du skal gå i byen eller ej... bare se at komme afsted.
Knus Nina