Hej i stuen.
Jeg vil spørge om der er nogen her der kan svare mig på to ting. Jeg har kig på en ganske fantastisk skøn, gammeldags lejlighed fra 1899. Den er moderniseret og nyistandsat, har alle hårde hvidevarer. Den er på 92 kvm med meget store vinduer og højt til loftet. Mht. sikkerheden (den ligger midt i byen), er der dørtelefon og aflåset gård.
- Er "5.500 pr. måned plus forbrug" en høj eller lav husleje?
- Hvor meget skal man mon regne med i varme og vandforbrug for to personer om måneden?
tilføjet af cand.arch.
stuelejlighed eller?
Store vinduer er ikke et problem i sig selv hvis der er forsatsruder med energiglas.
Hvis det er stue eller øverste lejlighed, kommer varmeregningen til at mærke om der er isoleret mod kælder eller loft. Tilsvarende hvis det er en hjørnelejlighed (varmetab til flere sider).
Prisen lyder rimelig, faktisk fin, hvis det er i en af storbyerne, er det billigt.
tilføjet af ayoub_dk
Hulmursisolering
Måske du lige skulle vinde ud af om der er gjort noget for at reducere varmetab fra bygningen, og/eller sprøge om de kan give nogle eksempler fra dem der har boet der før. Samt naturligvis finde ud af hvordan dem opvarmes, oliefyr, gas, el etc.
Specielt varmen ville jeg være lidt varsom med, det er en gammel bygning og hvis der ikke er gjort noget for at reducere varmetab så kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Ellers, hvis det er en større by så lyder huslejen excl. forbrug ikke urimelig, hvis der ellers ikke er nogle problemer med bygningen/lejligheden (fugt etc.).
tilføjet af Boligsøgende Dame
Det er en hjørnelejlighed
Den ligger på 1. sal
Jeg havde ikke tænkt på der ville være flere ydervægge i en hjørnelejlighed. Men det er der jo.
Mange tak for dit svar, det var pænt af dig.
tilføjet af Boligsøgende Dame
Det er fjernvarme
Jeg har set lejligheden og der føltes meget tæt og varmt selv i opgangen.
Der var ingen problemer med fugt nogen steder. Jeg var med i kælderen for at se kælderrummet, og der var helt tørt og varmt.
Mange tusind tak for at du tog dig tid til at svare mig. Nu har jeg lidt mere konkret at spørge udlejeren om. Det var dejligt.
tilføjet af cand.arch.
Spørg om forsatsvinduerne
Som du beskriver det, vil det være den største varmetabsmulighed.
Hvis ikke der er forsatsruder, er det vigtigt de blir af energiglas og ikke almindeligt glas. Ved energiglas, som forsatsruder, får du den optimale varmeisolering 🙂 Og det mærkes på varmeregningen.